Feature
Læsetid: 3 min.

Et liv er forbi: Musik, kunst, dans og leg var hendes vej til læring

Birgitta Gervig var en pioner inden for læreformen suggestopædien, hvor musik, kunst og dans afløste tavleundervisning og gjorde det til en leg at lære
Moderne Tider
22. februar 2020
Den 15-årige Birgitta som luciabrud i Berlin på forsiden af SJ Nytt i 1958.

Den 15-årige Birgitta som luciabrud i Berlin på forsiden af SJ Nytt i 1958.

SJ Nytt

Når Birgitta Gervig tog imod sine franskstuderende, præsenterede hun sig selv som Brigitte Dubois, la cantatrice, operasangerinden, og viste ihærdigt fotos frem af sin fiktive familie.

I lokalet flød klassisk musik, og på væggene hang fransk kunst som Matisse og Picasso side om side med andre farverige plakater, der skulle hjælpe de studerende med at knække koden til den franske grammatik og alle dens krumspring.

Når de skulle øve verberne, foregik det ikke siddende med blikket på plakaterne eller tavlen, for der var ingen borde i Birgitta Gervigs undervisning. I stedet stod de i en rundkreds og brugte kroppen til at lære: Var det et nutidsverbum, gik de fremad, var det et datidsverbum, gik de et skridt tilbage.

Birgitta Gervig, født Schoultz

  • Født 14. april 1943 i Stockholm.
  • Dannede par med oversætteren Henning Vangsgaard.
  • Uddannet cand.mag. i fransk, tysk og pædagogik fra Uppsala, Lund og Københavns universiteter.
  • Direktør for Institut for Anvendt Suggestopædi og underviste i sprog ved blandt andet Studieskolen i København.
  • Efterlader sig en søster, dennes børn, børnebørn og oldebørn.
  • Død 1. juli 2019 på Bispebjerg Hospital.

Birgitta Gervig var ikke operasangerinde – hun var underviser og en pioner inden for undervisningsformen suggestopædi, der er drevet af troen på, at man lærer bedre gennem musik, kunst, leg og dans end forudsigelig tavleundervisning.

Med de fiktive karakterer, som de studerende også opfandt, kunne de lægge deres dårlige minder fra franskundervisningen i gymnasiet væk og i stedet være Ginette Chagall, der driver et kunstgalleri i Paris eller Jean Hugo, der høster druer på en sydfransk vingård.

Elsdyr

Birgitta Gervig var draget af det franske – og sprog i det hele taget – fra hun gik i skole, og at hun havde flair for det, stod også klart i en tidlig alder. Som 15-årig vandt hun en konkurrence i SJ-Nytt, de svenske jernbaners pendant til det danske Ud & Se, hvor hun havde skrevet en tysk stil. Præmien var en tur til Berlin, og i december 1958 var hun på forsiden af SJ-Nytt. Allerede dengang var hun klar over, at hun havde tag om sprog, og at hun skulle gøre sig umage med at få det bedste ud af sine evner.

Legen, som fandtes i hendes undervisning, levede også i hjemmet, som hun delte med oversætteren Henning Vangsgaard. De havde hver deres tøj-elsdyr, som hed Frederik og Oscar, og som repræsenterede dem selv. Hver aften talte de svensk sammen gennem tøjdyrene og på den måde lærte Henning Vangsgaard at tale svensk.

Han levede af at oversætte, blandt andre Jürgen Habermas, og Birgitta Gervig læste altid oversættelserne igennem. Når Henning Vangsgaard havde nørdet de små detaljer, fløj Birgitta Gervig over dem i sin sproglige helikopter og sørgede for, at der var schwung i hele teksten.

I de to sproglige connaisseurers hjem på Bellahøj stod der bøger i dobbelte rækker på reolerne, som alle var læste. Begge bevarede de studentens nysgerrighed. Det var Henning Vangsgaard, der satte musik på anlægget og introducerede Birgitta Gervig for jazz og klassisk, som hun kom til at holde meget af. Mens mange lytter til den samme musik livet igennem, blev Birgitta Gervig først i en alder af 60 inkarneret Bob Dylan-fan. Det var især Dylans tekster, hun var optaget af.

Japansk på Kultorvet

Birgitta Gervig havde haft en nyresygdom, siden hun var ung, og de sidste 15 år af sit liv måtte hun dagligt i dialyse. Det forhindrede hende dog ikke i at rejse til Sverige for at besøge sin familie eller til Bulgarien for at deltage i et japanskkursus – selvfølgelig undervist med suggestopædien.

Da hun til sidst blev nødt til at få sin dialyse på Bispebjerg Hospital med kun ti procent nyrefunktion tilbage og ikke kunne klare dialysen hjemme, cyklede hun turen fra Bellahøj til Bispebjerg på sin trehjulede cykel tre gange om ugen. Sygdommen fik hende heller ikke til at holde igen med at studere, undervise eller oversætte.

Hver torsdag mødtes hun på en café på Kultorvet med tre unge mænd, der studerede japansk og øvede sproget. De mødtes sidste gang ugen inden hendes død, og efterfølgende stoppede møderne. Sådan var Birgitta Gervigs engagement: uundværligt.

Det var en stor sorg for hende, da Henning Vangsgaard gik bort i januar 2018. Tidligt bestemte parret, at deres sidste hvilested skulle være på familiegravstedet ved Gagnefs Kirke i Dalarna i Sverige. Og sådan blev det.

Serie

Et liv er forbi

På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her