Læsetid: 7 min.

Manchester City-sagen kan ændre europæisk fodbold for evigt

Den internationale fodboldverden følger opmærksomt det tilstundende retsopgør mellem Manchester City og det europæiske fodboldforbund UEFA. Hvis den engelske klub vinder slagsmålet, kan det være slut med nogenlunde fair konkurrencevilkår i toppen af international klubfodbold
Manchester Citys Gabriel Jesus og Riyad Mahrez fejrer en scoring i kampen mod Real Madrid tirsdag, hvor City vandt 2-1 i Madrid i Champions League-turneringen. Med sejren har City gode chancer for at gå videre til næste runde. Men klubben har også udsigt til en udelukkelse fra Champions League i de to kommende sæsoner, fordi den har handlet i strid med UEFA’s Financial Fair Play-regler.

Rodrigo Jimenez

29. februar 2020

Hvis man vil finde årsagen til, at den engelske storklub Manchester City for nylig blev idømt to års karantæne fra Champions League samt en bøde på knap 270 millioner kroner, skal man rette blikket mod en fængselscelle i Portugal.

Her sidder en spinkel, 30-årig portugiser og venter på at blive stillet for retten i en sag, hvor han er tiltalt for 93 hacking-relaterede forhold.

Portugiserens navn er Rui Pinto, og han er hovedmanden bag den afsløring, der har sendt Englands mest succesfulde klub i de senere år ud i en krise, der i sidste ende kan true de lyseblås eksistens som en magtfaktor på den engelske og internationale fodboldscene.

Pinto er nemlig manden bag det kæmpe læk af de mere end 18 millioner fortrolige dokumenter fra toppen af den internationale fodboldverden, der for nogle år siden blev kendt som Football Leaks, og som har dannet baggrund for mange afsløringer om skyggefulde gerninger blandt klubber, agenter og fodboldorganisationer.

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu