Pia Kjærsgaard overdrev: 100.000 danskere med ikkevestlig baggrund blev til 400.000

For nylig kunne man læse noget overraskende og foruroligende nyt i et debatindlæg i Jyllands-Posten.

»Klokken er ved at falde i slag for Danmarks overlevelse som homogen nation og som fædreland for det danske folk,« skrev Pia Kjærsgaard under overskriften »Hverdagsjihad er et resultat af den stigende befolkningsudskiftning«.

Men virkeligheden er måske ikke så dramatisk, som hun beskriver den.

Hendes argument om befolkningsudskiftning hviler nemlig på nye beregninger, som ifølge Kjærsgaard viser, at der »foruden de officielle tal er yderligere 400.000 mennesker i Danmark, der helt eller delvist stammer fra ikkevestlige lande som Tyrkiet, Irak og Pakistan«.

Men den påstand er forkert på flere niveauer, fortæller Hjarn von Zernichow Borberg, der er ekstern lektor på Økonomisk Institut på Københavns Universitet og forfatter til bogen Integration – her går det godt. Han har stået bag den nye opgørelse, som Pia Kjærsgaard bruger.

Og når der er flere med udenlandsk baggrund i hans opgørelse, er det, fordi han har medtaget børn af én udenlandsk forælder, mens Danmarks Statistik kun medtager børn af to udenlandske forældre. Dermed stiger antallet af indvandrere og efterkommere pludseligt fra 800.000 til 1,1 millioner – cirka en femtedel af den danske befolkning.

»Den nye beregning viser flere med udenlandsk baggrund end der indgår i Danmarks Statistiks officielle tal, men Pia Kjærsgaard bruger forkerte tal, der overdramatiserer udviklingen,« fortæller han.

Han fortæller dog, at han også selv har måtte revidere tallene for dem med udenlandsk baggrund fra 400.000 til 300.000, fordi han ikke var opmærksom på en ny kategori i den sidste sending af data fra Danmarks Statistik.

»Men selv hvis Pia Kjærsgaard havde erstattet 400.000 med 300.000 i debatindlægget, så har hun stadig misforstået tallet på flere måder, der gør, at udviklingen bliver overdramatiseret.«

Fire gange for højt

Beregningerne viser dermed ikke, at der er cirka 400.000 børn af en forælder med ikkevestlig baggrund som Pia Kjærsgaard skriver. Der er cirka 300.000 børn med en forælder med udenlandsk baggrund, som altså kan stamme fra hele verden.

»Men hvis man kun skal se på dem med ikkevestlig baggrund, er der kun omkring 100.000,« forklarer Hjarn von Zernichow Borberg – altså en fjerdedel af det tal, som Pia Kjærsgaard benytter.

Pia Kjærsgaard har ellers haft chance for at forstå tallene korrekt, for da Berlingske i januar som de første skrev om de nye tal – og korrekt skrev, at kun 100.000 i den nye opgørelse var fra ikkevestlige lande – interviewede de også Pia Kjærsgaard om dem.

Men i Kjærsgaards videre talbehandling har der indsneget sig flere fejl.

For det er også forkert, når hun skriver, at de »helt eller delvis« stammer fra ikkevestlige lande. De nye tal opgør nemlig kun folk, der delvis stammer fra udlandet.

Og selv hvis hun havde skrevet, at der »foruden de officielle tal er yderligere 100.000 mennesker i Danmark, der delvist stammer fra ikkevestlige lande som Tyrkiet, Irak og Pakistan«, havde det stadig ikke været retvisende, mener Hjarn von Zernichow Borberg.

»Hvis Pia Kjærsgaard ønsker at argumentere for en øget muslimsk indflydelse på det danske samfund er heller ikke 100.000 et retvisende tal at bruge,« siger han.

For det tal rummer også indvandrere fra lande, der ikke har en særlig stor andel af muslimer såsom Ukraine, Mexico og Kina.

»Det bedste skøn for antallet af børn af én udenlandsk forælder, der stammer fra et traditionelt muslimsk land er et sted mellem 23.500 og 25.000«, fortæller Hjarn von Zernichow Borberg.

Altså en fjerdedel af de 100.000 af de nyopgjorte efterkommere af ikkevestlige indvandrere, og 16 gange lavere end de 400.000, som Pia Kjærsgaard skriver i debatindlægget.

Tallene er positive

Hjarn von Zernichow Borberg var selv overrasket over tallenes omfang, men han ser dem ikke som negative. Tværtimod viser de en vellykket integration, fordi udlændinge og etniske danskere har fået børn sammen.

»Det er lidt betænkeligt, at udlændinge først bliver kritiseret for ikke at ville stifte familie uden for egne rækker. Og når de så gør dét, bliver det også fremhævet som noget negativt,« siger han.

Anders Rye Skjoldjensen

Information har forsøgt at spørge Pia Kjærsgaard om, hvorfor hun skriver noget forkert i sit debatindlæg, og om ikke det svækker hendes argumentation. Men hun har takket nej til at deltage i et interview.

»Hun har givet udtryk for nogle holdninger og vurderinger, ikke givet den som forsker eller videnskabsmand,« skriver Dansk Folkepartis pressechef i en mail.

Dansk Folkepartis partimedie ditoverblik.dk har også gengivet de fejlagtige tal, og her erkender Steen Trolle, der er ansvarshavende redaktør, at han har begået en fejl. Derfor har han efter Informations henvendelse bragt en berigtigelse i artiklen.

Befolkningsudskiftning

En ting er tallene, noget andet er tendensen – og ifølge Pia Kjærsgaard går udviklingen altså imod en befolkningsudskiftning. Det er et begreb med en meget omdiskuteret idéhistorie.

Grundlæggende handler det om, at der på et tidspunkt vil ske en udskiftning af den oprindelige befolkning, fortæller Brian Arly Jacobsen, der er lektor i religionssociologi ved Københavns Universitet. Han har skrevet flere videnskabelige artikler om demografiske prognoser og de myter, der hersker om dem i en dansk kontekst

»Begrebet er traditionelt blevet brugt i en racistisk sammenhæng, hvor man betragter ’det oprindelige folk’ som noget rent og overlegent, der skal forsvares mod påvirkning af laverestående racer eller kulturer,« fortæller han.

Man har snakket om udskiftning af befolkninger siden begyndelsen af det 20. århundrede, hvor der i Rusland blev skrevet et værk, der berettede om en jødisk konspiration om at udskifte befolkningen. En forståelse som blandt andet antisemitiske kredse i Nazityskland tog til sig.

»Det er det samme grundnarrativ, senere forståelser af befolkningsudskiftning også har brugt. Så er det lidt forskelligt om det er jøder, muslimer eller en europæisk elite, der står bag. Men grundfortællingen er den samme,« mener han.

Den senere tid er befolkningsudskiftningsbegrebet særligt blevet knyttet til den franske politilog Renaud Camus, der i 2012 skrev bogen Le grand remplacement, hvor han fremlægger en teori om, at det oprindelige europæiske folk i løbet af et par generationer vil blive et mindretal i deres egne lande, og vil blive domineret af muslimske indvandrere og deres efterkommere. En teori der spillede en væsentlig rolle i Ungarns højreekstreme leder, Viktor Orbáns genvalg i 2014. Ligeledes er teorien central i de efterladte manifester af højreekstremistiske terrorister såsom Anders Brevik i Norge og gerningsmændene bag moskéskyderierne i Christchurch i New Zealand.

Også i en dansk kontekst er teorien blevet brugt i flere år, fortæller Brian Arly Jacobsen og peger som eksempel på en artikel fra 2010 i Jyllands-Posten, hvor Pia Kjærsgaard udtrykker stor bekymring for fremtidens antal af muslimer. Selve ordet ’befolkningsudskiftning’ er dog først blevet taget i brug af Dansk Folkeparti efter valget i 2019, hvor de fik en massiv tilbagegang. Men både Stram Kurs og Generation Identitær har også brugt begrebet.

Stemples som ’forfærdeligt menneske’

En af de DF'ere, der særligt ofte har brugt begrebet siden 2019, er den tidligere udlændingeordfører Martin Henriksen. Han forklarer, at han med befolkningsudskiftning mener, at »danskerne« på et tidspunkt ikke længere vil udgøre flertallet i Danmark. Han lader sig ikke gå på af, at religionssociologerne fortæller, at begrebet har en racistisk tradition og knytter sig til den yderste højrefløj.

»Det et forsøg på at mistænkeliggøre det synspunkt, jeg og mange andre danskere har. Han burde melde sig ind i Det Radikale Venstre, for jeg betragter det her som et politisk ærinde.«

Selv om Martin Henriksen først begyndte at tale højt om en stort befolkningsudskiftning sidste år, fortæller han, at han længe har tænkt på det.

»Men jeg har holdt mig tilbage med at bruge begrebet. For problemet er, at man nærmest bliver stemplet som et forfærdeligt menneske, hvis man taler om det. Men jeg er bare nået frem til, at jeg vil bruge ordet, for det er den bedste måde at få budskabet ud på,« siger han og understreger, at han mener, at befolkningsudskiftningen kommer til at ske.

»Og det kommer til at være tættere på om et århundrede år end om et årtusind.«

Der er dog »overhovedet ikke noget grundlag« for at sige, at indvandrere bliver en majoritet i fremtiden, vurderer Brian Arly Jacobsen.

»Indvandringen er faldende og fertilitetsraten blandt udlændige er også faldende. Den er stort set den samme for etniske danskere. Hvis det på nogen måde skulle lade sig gøre, skulle både indvandringen og fertilitetsraten stige massivt.«

Den vurdering er Henrik Toft Jensen, lektor emeritus i geografi på Roskilde Universitet med speciale inden for demografi, enig i.

»Hvis det skulle kunne ske, ville det kræve, at indvandrerne fik langt flere børn. Det er rigtigt, at de tidligere har fået flere børn end de etniske danskere, men i dag er fertiliteten faldet så meget, at den stort set er den samme.«

I en mail skriver DF’s pressechef, at Pia Kjærsgaard ikke fortryder »udtrykket om, at befolkningen skiftes ud«.