Læsetid: 14 min.

Vi tog til valgmøde med Trumps tilhængere – det var både beroligende og foruroligende

På sit første store vælgermøde efter rigsretssagen leverede Donald Trump sin opskrift på genvalg: En eventyrlig fortælling om sejr, storhed og kompromisløs kamp for den amerikanske arbejderklasse. ’Four more years!’ råbte vælgerne
Da nationalsangen bliver sunget, tager alle deres kasketter af og vender sig mod flaget, som hænger bag den stol, hvorfra Trump skal tale.

Da nationalsangen bliver sunget, tager alle deres kasketter af og vender sig mod flaget, som hænger bag den stol, hvorfra Trump skal tale.

Drew Angerer

15. februar 2020

Der var frostgrader, da de første fremmødte dukkede op og slog små telte op mandag morgen. Klædt i røde kasketter og T-shirts med politiske slogans og opsatte på at være de første, der blev lukket ind i NSHU Arena i Manchester, New Hampshire. Nu har de over hundrede mennesker ventet halvanden dag med deres termokopper og store forventninger.

På deres kasketter står der »Make America Great Again« og »Keep America Great«, på deres trøjer blandt andet: »Make Liberals Cry Again« og »Impeach this!« hen over et billede af den amerikanske præsident, som giver fingeren.

De venter på Donald Trump. Og siden de dukkede op, er mange, mange flere kommet til.

Det er Trumps første offentlige møde med hans bevægelse, efter han blev frifundet i rigsretssagen og efter hans State of the Union-tale, som endte med, at demokraternes forkvinde i Repræsentanternes Hus rev talen i stykker, og republikanerne rejste sig og råbte:

»Four more years, four more years«.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Anders Graae
  • Thomas Tanghus
  • Erik Karlsen
  • Kim Øverup
David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Anders Graae, Thomas Tanghus, Erik Karlsen og Kim Øverup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg tror reportagen giver en troværdig fortælling om stemningen i Trumpland blandt almindelige amerikanere i job, og det er en smule beroligende på en foruroligende baggrund af snart 4 års udkrystalliseret forbløffelse, afstandtagen og en selvsikker forståelse af Amerika og den vestlige verdens snarlige undergang.

Det var meget nemmere, da amerikanerne tænkte og agerede som os, eller dengang vi tænkte og agerede som dem.

Kunne man monstro sammenligne en smule med mellemkrigstiden i Tyskland, hvor de traditionelt magtbærende partier demonstrerede deres elitære ligegyldighed med almindelige menneskers kår, hvorpå de blev klar til at følge en hvilkensomhelst stærk lakrids, som, med løfter om et stort og stærkt riges komme, tilsvinede den siddende elite, med dertil hørende fjendebilleder?

Mogens Holme, Erik Winberg, Claus Nielsen, Erik Kall, Bent Jensen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Tak for rejsebeskrivelsen, Rune Lykkeberg. Det ville være fedt, hvis du skruede lidt op på 'Gonzo-knappen' (Du har det i dig, det er jeg sikker på), men bevares.. Det er i sidste ende en smagssag..;)

Mere bedrøveligt er din afsluttende kommentar:

At du stadigvæk ikke forstår de af Trumps tilhængere, som rent faktisk er 'sympatiske og hjælpsomme mennesker', optaget af 'retfærdighed'.

Mark Blyth forstod dem inden Trump blev valgt. Her skærer han det såmænd ud i pap, et par måneder før Trump blev valgt til præsident:

Professor Mark Blyth Explains the Rise of Trump in Under 3 Minutes
https://www.youtube.com/watch?v=Fq_NMyKfNoY

Giv Mark Blyth et kald ved lejlighed, Rune Lykkeberg. Han vil sikkert med glæde deltage i jeres podcast ;)

Emil Davidsen, Per Torbensen, Karsten Lundsby, Allan S. K. Frederiksen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

@Hanne Utoft
"Kunne man monstro sammenligne en smule med mellemkrigstiden i Tyskland"

Det kunne man helt sikkert, men nazikortet har ikke helt den effekt, det havde tidligere, og stærk lakrids er i dag engelsk.

Peder Bahne, naturligvis er Trump ikke nazist, men han udtrykker jævnligt nogle totalitære og etnocentriske synspunkter/holdninger og (videre)fører en politisk linje, som allierer (især visse dele af) det amerikanske erhvervsliv med statsmagten. Min centrale pointe var imidlertid ikke Trump, men sammenligneligheden mellem (eksempelvis) mellemkrigstidens Tyskland og udviklingen i (bl.a.) USA, hvor den politiske elite i lang tid åbenlyst har demonstreret solidariteten med borgerskabet og storkapitalen, mens befolkningens kår er blevet stedse forværret. I Tyskland medvirkede dette til at Hitler fik udbredt støtte blandt dele af arbejdstagerne/arbejderklassen, i USA medvirkede noget tilsvarende til at Trump fik det samme. Hvilket ovenstående artikel vel illustrerer.

Mogens Holme, Erik Winberg, Claus Nielsen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Kent Nørregaard

Hanne jeg tror det sammenlignelige ligger i de to personer og det at de er/var frontfigurere i nationale bevægelser, ikke politiske partier. En modsætning er selvfølgelig Hitlers store infrastrukturprojekter og massive investeringer i rustningsindustri som øgede beskæftigelsen efter depressionen. Trump overtog en sund økonomi og har ikke forbedret den væsenligt.

Hitlers støtte lå også i et større politisk opbrud efter den Første Verdenskrig, enden på det tyske kejserrige, afviklingen af adelen, håbløse erstatningskrav fra Frankrig og dittos indtog i Elsaß-Lothringen og begræsninger på tysk/østrigs toldsamarbejde indført af sejrherrerne. Der var simpelthen nok af politiske vindersager der lå og bare ventede på at en populist udnyttede dem.

Nils Lauritzen

Nu vil nogle sikkert råbe whataboutisme, men...
Vi skal jo alle reducere vores individuelle co2 aftryk og flyrejser er et af de oplagte steder at skære ned, fordi de ofte er unødvendige.
Hvorfor dælen skal jeg dog begrænse min livsudfoldelse på basale forhold som tøjforbrug, kødspisning, bilkørsel, opvarmning, når Rune aldeles unødvendigt og primært af personlig interesse flyver verden rundt for at lave reportager, der reelt intet betyder og som kunne være lavet mindst lige så kompetent af en fra det journalistiske netværk med adresse i USA ?

Det er et lille bitte og helt personligt problem for mig, men løfter man blikket et par centimeter, stirrer man direkte ind i et centralt problem i den grønne omstilling.
Hvordan kan man forlange reduktioner af den halvdel med de laveste indtægter, når den anden halvdel fortsætter luksusforbrug ?
Hvordan kan man forlange reduktioner af de 90% fattigste, når de 10% rigeste fortsætter luksusforbrug ?

Og fri mig venligst for den velstilledes selvretfærdige "jeg har skåret ned og flyver nu kun 20-30-40-100 gange årligt".

Allan S. K. Frederiksen og Erik Winberg anbefalede denne kommentar