Feature
Læsetid: 12 min.

Trods klimakrisen køber vi flere store biler. »Vi lever kun en gang,« siger bilsælger

Der blev solgt flere nye personbiler i 2019 end nogensinde tidligere. Samtidig er de nye biler større og mindre klimavenlige end tidligere. »Det er meget oppe i tiden at gå op i miljø og tænke på klima, men det kommer ikke så meget til udtryk, når folk skal købe en bil,« siger bilsælger Jytte Norden
Med et rødt klæde bliver bilen gjort klar til levering. Jytte Norden fra Autonorden stiller også en blomst ved siden af. Så kan den nye ejer bare flå klædet af, som var det afsløringen af et kunstværk.

Med et rødt klæde bliver bilen gjort klar til levering. Jytte Norden fra Autonorden stiller også en blomst ved siden af. Så kan den nye ejer bare flå klædet af, som var det afsløringen af et kunstværk.

Sarah Hartvigsen Juncker

Moderne Tider
8. februar 2020

Jytte Norden har solgt biler i 25 år.

Hun har solgt store biler og små biler, sedaner og stationcars, men det seneste år har hun solgt flest af de såkaldte sports utility vehicles (SUV). Hun rejser sig fra sin stol og går fra sit kontor ud i det højloftede udstillingsrum og forbi de udstillede biler hen til en blåmetallic SUV. Det er en stor bil med hævet chassis. Den minder om en mellemting mellem en stationcar og en firehjulstrækker.

Ifølge Jytte Norden er SUV’er »det nye sort«.

»Hvis du tager den bil her,« siger hun og stiller sig foran bilen. Hun er i høje snørestøvler med hæle og lyseblå skjorte med Autonordens logo.

»Store fælge. Indfarvet kofanger. Rails på taget. Når den kommer kørende, lægger man mærke til den. Det er sådan: Her kommer jeg.«

Så går hun om på siden af bilen og åbner døren.

»Du kan se ...«

Hun peger ind i kabinen.

»… den udstråler bare ufattelig meget kvalitet og lækkerier. Folk gider ikke have en kedelig bil. Det er den andenstørste investering i livet, og vi lever kun én gang, så det gælder om at udnytte det til fulde.«

Sidste år solgte Jytte Norden og hendes kolleger hos Autonorden i Tårnby i alt 721 biler i alt. Ud af dem var 618 SUV’er.

Der bliver solgt flere biler end nogensinde tidligere. I 2019 blev der ifølge tal fra Danske Bilimportører solgt 225.594 personbiler i Danmark. Det er en stigning på mere end tre procent i forhold til året før og mere end en fordobling på ti år. Samtidig er salget af små biler ifølge Danmarks Statistik faldet fra 47 procent af det samlede salg for ti år siden til 34 procent sidste år, mens salget af SUV’er er steget fra omkring to procent til mere end 26 procent. I 2019 var den mest solgte bil en SUV, en Nissan Qashqai – netop den model, Jytte Norden står foran.

Sarah Hartvigsen Juncker
Kombinationen af flere og større biler vil medføre en større udledning af CO2 fra privatbiler, siger flere forskere. Det skyldes ikke mindst salget af SUV’er, som ofte har større motorer og er højere end almindelige biler, hvilket giver en større vindmodstand og et højere forbrug af benzin.

»Det er klart, at når vi køber flere biler, så kører vi også mere i dem, vi bruger mere benzin og diesel, og så kommer der et større udslip af CO2. Hvis vi kigger på vores målsætning om 70 procents reduktion i 2030, så vil en fossil bil, som bliver solgt i dag, formentlig også køre på vejene og udlede CO2 i 2030,« siger Niels Buus, som er forskningsleder ved Transportøkonomisk Institutt i Oslo og medlem af Klimarådet.

Lektor ved Aalborg Universitet og trafikforsker Harry Lahrmann er enig.

»Kombinationen af lavere afgifter på biler og økonomisk fremgang generelt har betydet, at vi har set et større salg af nye biler og et stigende samlet antal biler de senere år. Samtidig er der kommet en modetrend med de her SUV’er, og resultatet er, at der kommer en større udledning af CO2 fra personbiler,« siger han.

Stigningen i antallet af nye biler kommer efter et år, hvor klimaforandringer i stigende grad er blevet en bekymring hos både politikerne og den brede befolkning. Ifølge flere meningsmålinger er klima ikke bare et af de vigtigste emner, men det vigtigste for et flertal af danskerne.

Men ikke når vi skal købe bil.

»Førhen kørte man i bilerne i længere tid«

Ved et skrivebord lige ved siden af Jytte Norden sidder sælgeren Mads Bruun.

Det er mandag. Mads Bruun har lige taget en Red Bull henne i køleskabet i det lille kombinerede salgs- og loungeområde midt i udstillingsrummet, og nu sidder han ved sit skrivebord. Foran ham ligger en stor lommeregner og nogle leveringsaftaler. Mads Bruun har været på arbejde hele weekenden og er nu i gang med at lave papirarbejdet i forbindelse med de biler, han har solgt.

»Jeg skal egentlig bare prøve at skabe et overblik over det hele, sørge for at lave arbejdskort til værkstedet, sørge for, at bilerne bliver købt ind og så videre. Der er for eksempel denne her.«

Han lægger et plastikchartek med en leveringsaftale i foran sig.

»Lone skal have ny Qashqai på torsdag.«

Han kigger op.

»Hun og hendes mand har en Qashqai i forvejen. De er glade og tilfredse, men de vil gerne have den nye model med en ny motor og det nye design.«

Ægteparret har en to år gammel model af Nissans SUV. Den har kørt omkring 40.000 kilometer og er stort set som ny, men i weekenden har Lone og hendes mand købt den samme bil i et nyt design og med en anden motor.

»Det kan selvfølgelig godt virke mærkeligt,« siger Mads Bruun.

»Førhen kørte man i bilerne længere tid. Dengang var funktionaliteten det vigtigste for folk, men så begyndte bilproducenterne at gøre mere ud af designet, og det har bare udviklet sig frem til i dag,« siger Mads Bruun.

To potentielle købere er ved at gøre sig klar til en prøvetur i en SUV. Kunderne kan i følge Jytte Norden godt finde på at spørge om, hvad en bil kører på literen, men så er det typisk for at beregne den grønne ejerafgift – ikke af hensyn til klimaet, forklarer hun.

To potentielle købere er ved at gøre sig klar til en prøvetur i en SUV. Kunderne kan i følge Jytte Norden godt finde på at spørge om, hvad en bil kører på literen, men så er det typisk for at beregne den grønne ejerafgift – ikke af hensyn til klimaet, forklarer hun.

Sarah Hartvigsen Juncker
Ifølge Mads Bruun er det blevet mere almindeligt at skifte sin bil ud efter fire eller fem år.

»Vi gør selvfølgelig også en aktiv indsats for at få folk til at købe en ny bil. For eksempel lancerer vi en ny Nissan Juke om to uger, og så ville det være åndssvagt af mig ikke at fortælle dem, som i forvejen har købt en Juke her hos os, at nu er der altså kommet en ny smart model.«

Han vender sig om på kontorstolen og finder et ringbind frem. Det indeholder salgsaftaler på de biler, som han mangler at gøre klar til levering til kunderne. Han bladrer gennem chartekkerne i ringbindet. Der er 19.

»Så det har været en okay start på året for mit vedkommende. Det er det samme for mine kolleger. Vi er oppe på 55 solgte biler allerede her inden midten af januar. Det er uhørt.«

Han åbner ringbindet og sætter plastikchartekket med Lones leveringsaftale ind i ringbindet.

»Så er jeg klar til næste sag.«

Afgiftslettelser på store biler

Afgifterne på personbiler er de seneste år blevet sat ned flere gange.

I 2007 indførte den daværende VK-regering med støtte fra Dansk Folkeparti en afgiftsændring med det formål at nedsætte registreringsafgiften for »typiske familiebiler«. I 2015 vedtog man endnu en afgiftsændring, hvor registreringsafgiften på mellemklasse og store biler blev sat ned, mens man sammen med Socialdemokratiet i 2017 vedtog endnu en sænkning af afgifterne på biler i mellemklassen. 

I alt har afgiftsændringerne betydet et fald i prisen på alle biler – men det største fald er på mellemstore og store biler. Ifølge Jytte Norden vil en mellemstor bil, som inden afgiftslettelserne i runde tal kostede 400.000, i dag koste omkring 330.000 kroner.

De seneste års afgiftsændringer er ifølge både Niels Buus og Harry Lahrmann den væsentligste årsag til det stigende salg af nye personbiler. I 2009 var der ifølge tal fra Danmarks Statistik 2,1 millioner biler i Danmark, mens tallet ti år senere er vokset til 2,7 millioner.

Sarah Hartvigsen Juncker
»Vi er gået fra at have en helt unik position i Europa, fordi vi var relativt rige og havde en høj levestandard, men alligevel var antallet af biler pr. 1.000 indbyggere abnormt lavt, fordi vi havde de her høje afgifter. Vi transporterede os mindre og med nogle andre transportmidler, end de gjorde i andre sammenlignelige lande. I dag ligner vi stort set de omkringliggende lande,« siger Harry Lahrmann.

Selv om bilmotorer i samme periode er blevet mere effektive, er bilerne i gennemsnit blevet tungere og har fået større motorer, hvilket har ført til en stigende gennemsnitlig udledning af CO2.

Ifølge Harry Lahrmann vil det medføre udledninger ikke bare i år og næste år og året efter, men i de næste ti år eller mere afhængig af bilernes levetid.

»De SUV’er, der er blevet købt i år, kører de næste 20 år. Derfor betyder salget i dag alt andet lige, at vi får sværere ved at nå CO2-målene for transportsektoren. Hvis transportsektoren skal bidrage til de her 70 procent, så bliver det simpelthen vanskeligere og vanskeligere, når vi for eksempel sætter afgifterne ned. Hvis de så forbyder salg af benzinbiler fra 2030, så vil der stadig gå rigtig mange år, før de er ude af markedet igen. Så jo hurtigere, man kan få det skruet tilbage, desto bedre.«

Skatteordfører Troels Ravn (S) er enig i, at det stigende salg af personbiler vil gøre det sværere for regeringen at leve op til reduktionsmålet i 2030. Men ifølge skatteordføreren tager det tid at omstille transportsektoren – længere end de otte måneder, som regeringen har været ved magten.

»Vi kan ikke løse det hele med et fingerknips. Vi har en klar målsætning om, at alle nye biler fra 2030 skal være lavemissionsbiler, og at alle biler fra 2035 skal være nulemissionsbiler. Det kommer til at ske. Men hvordan det kommer til at ske, afhænger blandt andet af Transportkommissionens anbefalinger.«

Troels Ravn er imod afgiftslettelser på store biler, men erkender, at Socialdemokratiet alligevel stemte for afgiftslettelser på netop store biler i 2017. Ifølge ham var der »en lang række elementer« i loven, som skulle opveje afgiftslettelsen og gøre den samlede effekt af lovændringen klimaneutral.

»Det handlede blandt om energieffektivitet og sikkerhed. Samtidig var det familiebiler, som skulle have den største forbedring og ikke kun de dyre biler. Det var årsagen til, at vi stemte for.«

– Men netop de dyre biler fik den største afgiftslettelse.

»Vi mente dengang, at ændringerne gik i den retning, vi ønskede. Det var blandt andet mere vægt på energieffektivitet og sikkerhed og på omstilling til en grønnere bilpark.«

— Så I troede, at en afgiftslettelse ville gavne miljøet?

»Det var forudset i lovforslaget, at klimaeffekten skulle være neutral. Det var den ikke. Så nu må vi rette op.«

— Det skal jeg lige forstå. Hvorfor troede I, at en afgiftslettelse på biler ville føre til en mindre udledning?

»Vi fik lavet nogle tiltag om brændstoføkonomi. En benzinbil skulle nu køre 20 km på literen for at få nedslag mod 16 kilometer tidligere. Det blev også dyrere at køre en bil med dårlig brændstoføkonomi. Men det har vist sig, at klimaeffekten ikke var neutral, og som ansvarlig regering må vi tage bestik af det,« siger skatteordføreren.

»Så får de den her følelse: Wow!«

Midt i det store udstillingslokale hos Autonorden holder en rød SUV. Den er klar til at blive afhentet.

Jytte Norden går rundt om bilen og åbner døren til et lille rum med rengøringsartikler. Så kommer hun tilbage med en engangsklud.

»Vi plejer altid lige at gå den efter«.

Hun går rundt om bilen, mens hun kigger efter snavs på lakken. Af og til bøjer hun sig forover og polerer den røde lak.

I mellemtiden har sælgeren Mads Bruun hentet et stort stykke rødt stof, som han nu er i gang med at folde ud. Han rækker den ene ende til Jytte Norden, og sammen lægger de stoffet over bilen. Så henter Jytte Norden en buket hvide blomster og stiller den ved siden af bilen.

»Så,« siger Mads Bruun.

»Nu er den klar til levering.«

Sarah Hartvigsen Juncker

Hver gang Mads Bruun og hans kolleger sælger en bil, bliver den kørt frem i udstillingshallen og præsenteret ved en form for ceremoni.

»Så kommer kunden ind herovre,« siger Mads Bruun.

»De ved for det meste ikke, at det er deres bil under det røde stof. Så får de den her følelse: Wow! Så vi gør det til en festdag.«

Det at købe en bil er ifølge Mads Bruun noget andet end tidligere. Det er blevet en »oplevelse«.

Tidligere købte folk en ny bil, fordi de havde et behov for at køre fra et sted til et andet, men i dag køber mange en ny bil, fordi de har lyst til at købe en ny bil. 

»Alle skal have mulighed for at udleve deres individuelle frihed og behov i et demokrati,« sagde administrerende direktør for bilproducenten Jaguar Land Rover, Ralf Speth, for nylig i et interview med tyske Die Welt om netop SUV'er. 

I dag er behovet for mange både i Danmark og resten af verden ikke længere et transportmiddel, men et designobjekt og et statussymbol, hvor rails på taget og hævet chassis betyder lige så meget som den den konkrete funktion. Bilproducenten Ford lavede i 2016 en undersøgelse, hvor de spurgte europæiske bilejerne, hvorfor de foretrækker en SUV frem for en almindelig personbil. Svaret var, at det får dem til at føle sig »magtfulde«.

Det er en del af forklaringen på SUV’ernes succes.

I alt blev der solgt 63.631 SUV’er i Danmark i 2019 ifølge tal fra De Danske Bilimportører. Det er en stigning på mere end ti procent i forhold til året før.

Det stigende salg af SUV’er er en af årsagerne til, at den gennemsnitlige udledning af CO2 fra nye biler er steget. Inden den seneste afgiftsændring i 2017 var udledningen i gennemsnit 131 gram pr. kilometer, mens den sidste år var steget til 140, viser tal fra Danmarks Statistik. Det svarer til en stigning på næsten syv procent.

Som Danmarks Statistik skrev i en analyse af bilsalget sidste år:

»Den gennemsnitlige bil er blevet større og forurener mere.«

Det bekymrer dog ikke kunderne hos Autonorden.

Sarah Hartvigsen Juncker

»De kan godt spørge: ’Hvad kører den på literen?’,« siger Jytte Norden.

»Men det er mere for at finde ud af, hvad den koster i grøn ejerafgift. Det er ikke mit indtryk, at hvis den kører 15,2 i stedet for 17,9, så er det afgørende for, om de køber den. Det er det ikke.«

— Hvordan kan det være?

»Det er ikke sådan, at folk slet ikke tænker på det. Det er bare ikke det første, når de vælger en Qashqai.«

— Hvad er det første?

»Det er value for money. Det er meget oppe i tiden at gå op i miljø og tænke på klima, men det kommer ikke så meget til udtryk, når folk skal købe en bil. For de private er brugsværdien det vigtigste. Men der er selvfølgelig nogen, som siger: Nu vil jeg slet ikke flyve, eller nu vil jeg ikke det ene og det andet. Det bliver lidt for meget.«

— Hvorfor er det for meget?

»Vi skal alle sammen tænke over, hvad vi gør i dagligdagen for at sikre, at vores børnebørn kan vokse op i et godt miljø. Man tænker da også over, hvor sneen og kulden blev af. Men hvis man bare bruger sin sunde fornuft i hverdagen og ellers lever sit liv, så har jeg det fint med det. Vi kan gøre en lille andel hver. Men der skal politisk nogle helt andre ting til. Det er ikke noget, vi kan styre. Jeg flyver ikke mindre på grund af klimaet. Det er lidt det samme med bilerne. Jeg lever kun én gang. Sådan er det.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Det kalder på et forbud. Biler er jo noget af det mest belastende, ikke blot for miljøet , men for betalingsbalancen. Disse store, uanstændige minikampvogne sender et klart signal: at skatten er blevet for lav, sammen med renten.

Jan Fritsbøger, Søren Kristensen, Jakob Dahl, Hanne Ribens, Kim Øverup, Per Kaas Mortensen, Jon Mangerel, Curt Sørensen, Carsten Nørgaard, Mads Kjærgård, Jan Nielsen, kjeld jensen, Erik Winberg, Jacob Johansen, Henning Kjær, Hanne Utoft, Torben Arendal, Liselotte Paulsen, Birte Pedersen, erik pedersen, Steen K Petersen, Hans Larsen, Dorte Ebbehøj, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Erik Kall, Michael Christiansen, Christian Skoubye, Carsten Munk og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Helt enig med Steffen Gliese. Og så fylder de Alt for meget på parkeringspladserne

Jan Fritsbøger, Jan Nielsen, kjeld jensen, Jacob Johansen, Birte Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Store og dyre biler gør os mere egoistiske, uempatiske og ligeglade med færdselsloven :

"Ny forskning viser, at vi bliver mindre empatiske og mere lovbrydende af at have rigdom og magt, og det kan muligvis have alvorlige konsekvenser for samfund ikke at være opmærksom på dette fænomen.

En lang serie af studier fra bl.a. University of California, Berkeley, viser ret overbevisende, hvordan det at have magt og penge kan undergrave menneskelige egenskaber som moral og empati og fremme egoistisk og grådig adfærd.

Eksempelvis er der en klar sammenhæng mellem, hvor dyr en bil man kører i, og hvor meget hensyn man viser overfor fodgængere. Hundredvis af videooptagelser i Californien viser, at jo dyrere bilen er, jo mindre tilbøjelig er personen til at stoppe for fodgængere i en fodgængerovergang. Jo dyrere bilen var, jo mere brød de færdselsloven. Op mod 50 procent i kategorien af de dyreste biler ignorerede fuldstændig fodgængerne.

Andre studier viser, at jo rigere eller mere magtfuld en person er, jo mindre er den person i stand til at aflæse ansigtsudtryk og vise empati for andre."

"Forskning : Magt og penge kan ændre din hjerne"
https://nyhedscentrum.dk/forskning-magt-og-penge-kan-aendre-din-hjerne/

Jan Fritsbøger, Per Kaas Mortensen, Curt Sørensen, Carsten Nørgaard, Mads Kjærgård, Jan Nielsen, kjeld jensen, René Arestrup, Erik Winberg, Carsten Svendsen, Mikkel Zess, Hanne Utoft, Birgit Kraft, Tomas Hoch, Liselotte Paulsen, Birte Pedersen, erik pedersen, Steen K Petersen, Jens Flø, Lise Lotte Rahbek, Mogens Holme og Niki Dan Berthelsen anbefalede denne kommentar
Henrik Nilsson

Jeg lever kun een gang - så fuck dig!

Jeppe Lindholm

»Vi lever kun en gang,«

Og det eneste "vi" så har fantasi til er at købe en stor bil??? Hvor herre bevares et spild af liv.

Jan Fritsbøger, Bjarne Bisgaard Jensen, Karin Hansen, Per Kaas Mortensen, Curt Sørensen, Mads Kjærgård, Steen K Petersen, Erik Winberg, Jacob Johansen, Mikkel Zess, Birgit Kraft, Torben Arendal, Liselotte Paulsen, Birte Pedersen, Carsten Munk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

De fleste vil nok sige klima er vigtig og at noget skal gøres når de bliver spurgt. Men stort set ingen ønsker Danmark skal gå forrest, når det kommer til reel handling i egen dagligdag, da det intet forslår.

- Hele lille Danmarks klimaindsats frem til 2030 og 2050 vil ikke engang kunne måles på verdensplan.

Batterierne gør bilerne 15cm højere, så de venstreorienterede kan godt vænne sig til SUV formen selvom de desværre selv er tvunget til at køre rundt i deres gamle lille benzin gris når de skal hente økologisk oksekød fra fritgående køer.

På en måde ærgre det mig rigtig meget, at Information, som går meget op i den grønne omstilling, stadig nusser rundt i journalistik som er ca på højde med Familie Journalen (hvis den stadig eksistere) men at de betydelige journalistiske indlæg kommer (lige pt) fra Politikken. Senest har Politikken hivet Ørsted ind i det kritiske søgelys ved at påpege, at en del af det smukke grønne image er hentet fra køb af varme luft. I dag har Politikken en meget lang artikel om hvorledes carbon market ikke fungere - hvilket jeg personligt også ville have være overrasket over. Men hvor er Information i denne sammenhæng. Kan vi ikke prøve at drive en lidt dybere journalistik?

Jan Fritsbøger, Ruth Sørensen, Søren Kramer, Lars Jørgensen, Rasmus Knus, Jens Kofoed, Torben Arendal og Liselotte Paulsen anbefalede denne kommentar

Jeg har det lidt svært med folk, som er optaget af at begrænse andre, eller finde på grunde for at forhindre sine medmennesker i at få det de efterstræber eller finder på undskyldninger for at udtænke planer for hvordan man kan straffe dem som har mere end en selv. Det er en utrolig negativ energi, som både går ud over fællesskabet og æder den enkelte op indefra. Folk kan blive ganske kreative, når legen går ud på at vælte andres korthus, men de kræfter var måske bedre anvendt andet steds. Man kunne jo lade folk være i fred og have de ting de nu tror de skal slæbe rundt på og i stedet bruge sit overskud på at bygge på sit eget korthus, sådan som man nu synes det bedst er indrettet til egne behov. Man kan jo være ligeglad med at der kører en større bil forbi i venstre vejbane. Selv om den måske kører for stærkt og bruger for meget brændstof, så behøver man jo ikke at prøve at trække ud foran. Den overhaler alligevel bare inden om i stedet og selvom man lige synes man ville ofre sig lidt for fælleskabet, miljøet, retfærdigheden eller gøre en forskel, i mangel af betjente, så har man jo reelt intet positivt opnået med sine handlinger. SUV'en overhalede jo alligevel, den blev måske nød tilsat bremse ned og gasse op igen, vejen blev ikke mindre farlig, måske tværtimod og du sidder der endnu mere indebrændt end du var før og skal nu bruge de næste 10 km på at finde din indre ro igen.

Steen K Petersen

@Kramer
Din udsigt er ubegrænset, mens dit selvindsigt er hæmmet af begrænsninger.
Avaritia og Gula er nok nogle af dine begrænsninger

Søren Jensen: Ja den begær og mangel på at dele andres glæde uanset hvor egoistisk det ser ud.
Ja forgængelighed og tilknytningen gælder også her,så derfor kan en ridse i den dyre bil til ca 300 tusind få sorg og vrede frem.Godt jeg aldrig tog kørekort eller fik bil, jeg er så mænd lykkelig uden men lidt begær engang imellem eller er snert af misundelse ? Men ja klimatiltag og konsekvens?

@Viggo Okholm. De fleste bruger bilen til nødvendigheder, som at handle ind, hente børn og køre på arbejde og fx holde i kø med motoren i tom gang. Det bliver til mange timer i bilen hvert år. Da jeg var i Tanzania havde kvinderne det samme problem. De boede hvor de kunne, men vandhullet var langt væk, så vi flyttede vandhullet nærmere.
Billisme er nødvendig for et moderne samfund, en bil bruger måske lidt mere en en anden bil og en gammel mere end en ny, men folk har forskellige biler og størrelser fordi de har forskellige behov og økonomier. Men løsningen er jo ikke at klippe græsset lige højt, så ville vi bare få et Stallinistisk samfund. Det er jo helvede på jord, bare læs Aleksandr Solsjenitsyn's The Gulag Archipelago. Vi behøver slet ikke gå så drastisk til værks for at redde jorden. Pendling er den egentlig årsgag til meget at billismen og folks tidsspilde. Boligerne skal blive væsentlig billigere i nærheden af skoler og arbejdsplads eller også skal arbejdspladserne og skolerne komme ud hvor folk bor. Det er formentlig begge parametre der skal arbejdes med. Hvis vi skal analysere på et højere plan, hvad der er den tilgrundliggende årsag, så er det jo stigende centralisering, som skaber være problemer. De skal vi jo holde op med. Vi ser det samme problem i vore kommuner, hospitaler, ja stort set alle steder. En eller anden tosse har fået overbevist de andre tosser om at centralisering er løsning på alt. Man bilder sig ind at vi bliver mere effektive, men det gør vi jo ikke. Hvis du skal bruge 2 timer på lande vejen hver dag for at komme til og fra dit job, så er du ikke blevet mere effektivt. Måske bilder man sig det ind på den enkelte arbejdsplads, men ikke ud fra et samfundsmæssigt synspunkt og ikke ud fra individet synspunkt. Reelt transporterer centralisering bare problemet fra en organisation og over på individet, samfundet, sundhedssektoren og miljøet og det endda uden at tilbyde kompensation. Det offentlige Danmark tænker i kasser og det er dumt, dyrt og usundt for så ser man ikke helheden.

Lars Kristensen, arne tørsleff og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

De fleste voksne er tilsyneladende bare børn med magt. Det tilsyneladende grønne mandat, som vælgerne gav vore folkevalgte ved valget sidste år, er tydeligvist på ingen måde et reelt grønt mandat. Det meste af mandatet er vel bare udtryk for noget i stil med følgende (omend det naturligvis ikke er bevidstgjort): "Vi vælgere er skam langt om længe ved at være bekymret for klimatruslen, men vi evner ganske enkelt ikke tage os sammen, for vi nægter at gå glip af noget, for det har vi ganske enkelt ikke modet til. Er der ikke nogen eller noget, der kan fjerne klimabekymringen fra vore skuldre, uden vi behøver bidrage? Nu har vi da for pokker udvist imødekommenhed ved at sætte krydset 'det rigtige sted' ved det seneste valg. Er det ikke nok? Behøver vi virkelig selv forandre os? Der må da være nogen, der kan trylle for os."

Jan Fritsbøger, Hanne Ribens, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, Signe Hansen, Per Kaas Mortensen, Kim Øverup, Flemming Berger, Jens Jensen, Steen K Petersen, René Arestrup og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar

Artiklen står som en skamstøtte over faglig og intellektuel forfald.

Transportområdet er omtrent det eneste område som ved teknologisk og strukturel udvikling fuldstændigt kan løse eget co2 problem. Når biler og andre køretøjer lades op om natten, og endda fremover også bruges som kapacitet i spidsbelastninger uanset om det er med strøm eller brint, så kommer de endda til at have en positiv effekt på co2 regnskabet. Modviljen er 100% irrationel.

Der er ellers nok at tage fat på over beton til oksekød, eller generelt forbrug, som er langt sværere problemstillinger at løse i praksis, men i stedet får vi serveret den her med store SUVer og en afbleget blonde i høje hæle. De jammerlige stråmænd kommer dermed til at stå som et billede på avisen og journalisternes egen gennemførte uvidenhed og fordomme.

Er artiklen bevidst selv-ironisk eller hvad?

Samme historie når det gælder flytrafik. Folk vil måske godt spise lidt grønnere men der er grænser for idealismen når det gælder ferierejser og biler.
Co2 neutrale køretøjer må gøres mere sexede, og der bør indføres økonomiske incitamenter der batter noget til at købe dem.

Steen K Petersen, René Arestrup, Bent Nørgaard og Erik Winberg anbefalede denne kommentar

Økonomer forelog i information så vidt jeg erindrer en co2 afgift på en krone for 1 kg co2.
Det svarer ca til kr. 2.30 per ltr benzin eller mindre end den nuværende afgift. Det svarer også til kr. 180 for et kg oksekød.
Benzinprisen skal nok op i en kr 30 per ltr før det rigtigt flytter folk i stor stil, eller svarende til et par tusinde kroners afgift for et kg oksekød.

"Vi lever kun en gang," siger bilsælgeren. Det er et budskab, der formodentlig vinder genklang hos mange moderne mennesker, desværre. Jeg forstår dem ikke. Eller rettere: jeg forstår ikke, hvordan man med en sådan opfattelse overhovedet er i stand til at tage livet seriøst; at man overhovedet gider løbe omkring på den måde, man gør; at man overhovedet gider bygge noget som helst op. Hvis livet ikke er udspændt i noget større (og her taler jeg på ingen måde om religion) - kultur, ånd, spiritualitet, fællesskab, etc. - hvorfor er der så noget som helst, der er vigtigt?

Men måske det netop er forsøget på at flygte fra den tomhed (som opfattelsen skaber), der får folk til at løbe sådan omkring (herunder som forældre at smadre sine børns fremtid på denne planet), for desperat - og aldeles selvmodsigende - at overbevise sig selv og hinanden om, at livet trods alt er godt. Hvis ikke det moderne menneske snart evner at lade melankolien få den centrale og helt naturlige plads, den fortjener i menneskets åndelige liv, så ser det i mine øjne aldeles sort ud for vores fremtid.

Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Svendsen, Erik Winberg, Viggo Okholm, Per Kaas Mortensen, Jon Mangerel, Jan Nielsen, Ruth Sørensen, Jacob Johansen, Liselotte Paulsen, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Klaus Brusgaard

#Søren Kramer,
Et kilo oksekød ca. 13 kg Co2 - ret langt fra 180 kr. Svinekød ligger på ca. 4,6 kg CO2 per kg (Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Foulum). Benzin ca. 14,1 CO2 Kg/l ved medregning af produktion (3,1 CO2 Kg/l ved alm drift).
Men den sidste model køber jeg fuldstændigt. Det vil så også løse en del problemer omk. regnskove og den lokale naturs biodiversitetskrise, pesticider i drikkevand osv.

@klaus. Ok jeg er glad for du tager den op. Altså hvis produktions omkostningerne skal med til benzin så skal det også ved oksekød. Fair nok med de 14.1 kgco2e for benzin alt i alt - så havner prisen på ca 20kr ltr ved de co2 afgifter økonomerne forelår. Det virker fornuftigt selvom afgiften nok burde være højere.

De 13kg for oksekød er under forudsætning af at det areal som ellers bliver brugt til produktionen af foder (43kg) for 1kg oksekød ellers ville være parkeringsplads eller ørken. Det er indlysende en falsk forudsætning promoveret af industrien selv, og derfor havner du på 180kg alt inklusive. Eller kr 180 per kilo hvis afgift skal være som ved benzin. Kilde concito. Se link nedenfor.

Produktionen af ét kilo oksekød kræver 6,5 kg korn, 36 kg grovfoder og 15.500 liter vand.
Klimabelastningen af 1Kg oksekød svarer til ca. 2000 kg kartofler eller en ny smartphone. 180 Kg./CO2e. Se samme kilde.
I Danmark anvendes over 80 % af landbrugsjorden til produktion af husdyrfoder.
Dansk landbrugsproduktion lægger beslag på et areal større end Sjælland til produktionen af proteinholdigt sojafoder – primært i Sydamerika.
Danmarks landbrugsareal er ca 60% af landets areal.
Danmarks skovareal er 14%.
Danske skatteydere betaler 10 milliarder om året i indirekte tilskud til Landbruget gennem EU. Halvdelen er hektarstøtte.
Dansk landbrug har en samlet netto indtægt på ca 10 milliarder årligt.

Kilder: Miljøstørelsen, Concito og Noa.

https://mst.dk/natur-vand/natur/biodiversitet/hvordan-maaler-vi-biodiver...

https://concito.dk/sites/concito.dk/files/media/document/Klimavenlige%20...

https://noah.dk/node/573

Jeg har det lidt svært med folk, der er ligeglad med at deres CO2 forurening vil gøre livet vanskeligere for de kommende generationer, fordi de ikke vil undvære følelsen af den luksus en større bil vil give dem.
Nogle skriver at forældre vil gøre alt for deres børn, men det gælder åbenbart ikke deres børnebørn.

Rene Bolvig, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Erik Winberg og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Vi har jo købt økologisk og en pose af papir! Hvad mere vil du? Og så er plasticposerne ovenikøbet intet problem her i Danmark!

Søren Jensen:
Kan godt se din pointe uanset jeg ikke er enig i det hele, men du peger seriøst på nogle problematikker og årsager.

Med seneste kortlægning af transportvaner sammen med ovennænte artikel bliver det en stor udfordring at reducere CO2 emissionerne på transportområdet.
https://jyllands-posten.dk/indland/ECE11928549/unge-vil-koere-i-bil-og-v...
Men når unge i nogle artikler fortæller de tager bilen for blot 2 km kørsel til gymnasiet eller anden uddannelse så peger pilen også mod forældrene som har grundlagt de transportvaner.

Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, Carsten Munk, Carsten Svendsen og Erik Winberg anbefalede denne kommentar
Lars Kristensen

Jorden har en nutid
med en fortid
og en fremtid,
hvori vi blev født
og hvori vi vil dø.

I dag er det os
der gør fortidens fremtid
og fremtidens fortid
til nutidens Jord.

DERFOR SKAL VI HUSKE:

Den Jord vi fik
af andre i går
og den Jord
vi gør os i dag,
den Jord vil vi gi'
med alt hvad den har
til andre der får den

I MORGEN

Miklôs Tōtfalusi

a) Med det offentlige har jeg på en god dag ca 1 time og 13 min til arbejde hver vej og jeg skal minimum skifte s-tog engang, hvilket gør arbejde i toget upraktisk.
b) På cykel har jeg ca. 1 time hver vej.
c) I bil har jeg ca. 20 min hver vej, hvis jeg kan ramme vejene inden myldretiden starter.
Jeg prøvede a) og b) i fire måneder, men bukkede under, købte en bil og ændrede døgnrytme. Jeg bruger nu ca 45 min om dagen på transport mod op til 2 timer og 26 minutter (på en god dag). Med ca. 200 arbejdsdage om året svarer det til ca. 14 døgn sparet på transport om året, som jeg bl. a. kan bruge på motion af krop og sind. Hvis den offentlige trafik bare kan levere en samlet tranporttid på 1 time og 30 minutter om dagen, er jeg tilbage igen, hvor jeg startede.

Nils Lauritzen

Stadigt flere af de, der arbejder professionelt med klimaforskning og følgerne af klimaforandringerne, går i terapi som direkte konsekvens af deres indsigt. Hvorfor mon ?

Rene Bolvig, Niels østergård og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar