Læsetid: 11 min.

Trods klimakrisen køber vi flere store biler. »Vi lever kun en gang,« siger bilsælger

Der blev solgt flere nye personbiler i 2019 end nogensinde tidligere. Samtidig er de nye biler større og mindre klimavenlige end tidligere. »Det er meget oppe i tiden at gå op i miljø og tænke på klima, men det kommer ikke så meget til udtryk, når folk skal købe en bil,« siger bilsælger Jytte Norden
Med et rødt klæde bliver bilen gjort klar til levering. Jytte Norden fra Autonorden stiller også en blomst ved siden af. Så kan den nye ejer bare flå klædet af, som var det afsløringen af et kunstværk.

Med et rødt klæde bliver bilen gjort klar til levering. Jytte Norden fra Autonorden stiller også en blomst ved siden af. Så kan den nye ejer bare flå klædet af, som var det afsløringen af et kunstværk.

Sarah Hartvigsen Juncker

8. februar 2020

Jytte Norden har solgt biler i 25 år.

Hun har solgt store biler og små biler, sedaner og stationcars, men det seneste år har hun solgt flest af de såkaldte sports utility vehicles (SUV). Hun rejser sig fra sin stol og går fra sit kontor ud i det højloftede udstillingsrum og forbi de udstillede biler hen til en blåmetallic SUV. Det er en stor bil med hævet chassis. Den minder om en mellemting mellem en stationcar og en firehjulstrækker.

Ifølge Jytte Norden er SUV’er »det nye sort«.

»Hvis du tager den bil her,« siger hun og stiller sig foran bilen. Hun er i høje snørestøvler med hæle og lyseblå skjorte med Autonordens logo.

»Store fælge. Indfarvet kofanger. Rails på taget. Når den kommer kørende, lægger man mærke til den. Det er sådan: Her kommer jeg.«

Så går hun om på siden af bilen og åbner døren.

»Du kan se ...«

Hun peger ind i kabinen.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Anker Juul
  • Christian Skoubye
  • Poul Erik Riis
Poul Anker Juul, Christian Skoubye og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det kalder på et forbud. Biler er jo noget af det mest belastende, ikke blot for miljøet , men for betalingsbalancen. Disse store, uanstændige minikampvogne sender et klart signal: at skatten er blevet for lav, sammen med renten.

Jan Weber Fritsbøger, Søren Kristensen, Jakob Dahl, Hanne Ribens, Kim Øverup, Per Kaas Mortensen, Jon Mangerel, Curt Sørensen, Carsten Nørgaard, Mads Kjærgård, Jan Nielsen, kjeld jensen, Erik Winberg, Jacob Johansen, Henning Kjær, Hanne Utoft, Torben Arendal, Liselotte Paulsen, Birte Pedersen, erik pedersen, Steen K Petersen, Hans Larsen, Dorte Ebbehøj, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Erik Kall, Michael Christiansen, Christian Skoubye, Carsten Munk og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Helt enig med Steffen Gliese. Og så fylder de Alt for meget på parkeringspladserne

Jan Weber Fritsbøger, Jan Nielsen, kjeld jensen, Jacob Johansen, Birte Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Store og dyre biler gør os mere egoistiske, uempatiske og ligeglade med færdselsloven :

"Ny forskning viser, at vi bliver mindre empatiske og mere lovbrydende af at have rigdom og magt, og det kan muligvis have alvorlige konsekvenser for samfund ikke at være opmærksom på dette fænomen.

En lang serie af studier fra bl.a. University of California, Berkeley, viser ret overbevisende, hvordan det at have magt og penge kan undergrave menneskelige egenskaber som moral og empati og fremme egoistisk og grådig adfærd.

Eksempelvis er der en klar sammenhæng mellem, hvor dyr en bil man kører i, og hvor meget hensyn man viser overfor fodgængere. Hundredvis af videooptagelser i Californien viser, at jo dyrere bilen er, jo mindre tilbøjelig er personen til at stoppe for fodgængere i en fodgængerovergang. Jo dyrere bilen var, jo mere brød de færdselsloven. Op mod 50 procent i kategorien af de dyreste biler ignorerede fuldstændig fodgængerne.

Andre studier viser, at jo rigere eller mere magtfuld en person er, jo mindre er den person i stand til at aflæse ansigtsudtryk og vise empati for andre."

"Forskning : Magt og penge kan ændre din hjerne"
https://nyhedscentrum.dk/forskning-magt-og-penge-kan-aendre-din-hjerne/

Jan Weber Fritsbøger, Per Kaas Mortensen, Curt Sørensen, Carsten Nørgaard, Mads Kjærgård, Jan Nielsen, kjeld jensen, René Arestrup, Erik Winberg, Carsten Svendsen, Mikkel Zess, Hanne Utoft, Birgit Kraft, Tomas Hoch, Liselotte Paulsen, Birte Pedersen, erik pedersen, Steen K Petersen, Jens Flø, Lise Lotte Rahbek, Mogens Holme og Niki Dan Berthelsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

»Vi lever kun en gang,«

Og det eneste "vi" så har fantasi til er at købe en stor bil??? Hvor herre bevares et spild af liv.

Jan Weber Fritsbøger, Bjarne Bisgaard Jensen, Karin Hansen, Per Kaas Mortensen, Curt Sørensen, Mads Kjærgård, Steen K Petersen, Erik Winberg, Jacob Johansen, Mikkel Zess, Birgit Kraft, Torben Arendal, Liselotte Paulsen, Birte Pedersen, Carsten Munk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

De fleste vil nok sige klima er vigtig og at noget skal gøres når de bliver spurgt. Men stort set ingen ønsker Danmark skal gå forrest, når det kommer til reel handling i egen dagligdag, da det intet forslår.

- Hele lille Danmarks klimaindsats frem til 2030 og 2050 vil ikke engang kunne måles på verdensplan.

Batterierne gør bilerne 15cm højere, så de venstreorienterede kan godt vænne sig til SUV formen selvom de desværre selv er tvunget til at køre rundt i deres gamle lille benzin gris når de skal hente økologisk oksekød fra fritgående køer.

På en måde ærgre det mig rigtig meget, at Information, som går meget op i den grønne omstilling, stadig nusser rundt i journalistik som er ca på højde med Familie Journalen (hvis den stadig eksistere) men at de betydelige journalistiske indlæg kommer (lige pt) fra Politikken. Senest har Politikken hivet Ørsted ind i det kritiske søgelys ved at påpege, at en del af det smukke grønne image er hentet fra køb af varme luft. I dag har Politikken en meget lang artikel om hvorledes carbon market ikke fungere - hvilket jeg personligt også ville have være overrasket over. Men hvor er Information i denne sammenhæng. Kan vi ikke prøve at drive en lidt dybere journalistik?

Jan Weber Fritsbøger, Ruth Sørensen, Søren Kramer, Lars Jørgensen, Rasmus Knus, Jens Kofoed, Torben Arendal og Liselotte Paulsen anbefalede denne kommentar

Jeg har det lidt svært med folk, som er optaget af at begrænse andre, eller finde på grunde for at forhindre sine medmennesker i at få det de efterstræber eller finder på undskyldninger for at udtænke planer for hvordan man kan straffe dem som har mere end en selv. Det er en utrolig negativ energi, som både går ud over fællesskabet og æder den enkelte op indefra. Folk kan blive ganske kreative, når legen går ud på at vælte andres korthus, men de kræfter var måske bedre anvendt andet steds. Man kunne jo lade folk være i fred og have de ting de nu tror de skal slæbe rundt på og i stedet bruge sit overskud på at bygge på sit eget korthus, sådan som man nu synes det bedst er indrettet til egne behov. Man kan jo være ligeglad med at der kører en større bil forbi i venstre vejbane. Selv om den måske kører for stærkt og bruger for meget brændstof, så behøver man jo ikke at prøve at trække ud foran. Den overhaler alligevel bare inden om i stedet og selvom man lige synes man ville ofre sig lidt for fælleskabet, miljøet, retfærdigheden eller gøre en forskel, i mangel af betjente, så har man jo reelt intet positivt opnået med sine handlinger. SUV'en overhalede jo alligevel, den blev måske nød tilsat bremse ned og gasse op igen, vejen blev ikke mindre farlig, måske tværtimod og du sidder der endnu mere indebrændt end du var før og skal nu bruge de næste 10 km på at finde din indre ro igen.

Steen K Petersen

@Kramer
Din udsigt er ubegrænset, mens dit selvindsigt er hæmmet af begrænsninger.
Avaritia og Gula er nok nogle af dine begrænsninger

Søren Jensen: Ja den begær og mangel på at dele andres glæde uanset hvor egoistisk det ser ud.
Ja forgængelighed og tilknytningen gælder også her,så derfor kan en ridse i den dyre bil til ca 300 tusind få sorg og vrede frem.Godt jeg aldrig tog kørekort eller fik bil, jeg er så mænd lykkelig uden men lidt begær engang imellem eller er snert af misundelse ? Men ja klimatiltag og konsekvens?

@Viggo Okholm. De fleste bruger bilen til nødvendigheder, som at handle ind, hente børn og køre på arbejde og fx holde i kø med motoren i tom gang. Det bliver til mange timer i bilen hvert år. Da jeg var i Tanzania havde kvinderne det samme problem. De boede hvor de kunne, men vandhullet var langt væk, så vi flyttede vandhullet nærmere.
Billisme er nødvendig for et moderne samfund, en bil bruger måske lidt mere en en anden bil og en gammel mere end en ny, men folk har forskellige biler og størrelser fordi de har forskellige behov og økonomier. Men løsningen er jo ikke at klippe græsset lige højt, så ville vi bare få et Stallinistisk samfund. Det er jo helvede på jord, bare læs Aleksandr Solsjenitsyn's The Gulag Archipelago. Vi behøver slet ikke gå så drastisk til værks for at redde jorden. Pendling er den egentlig årsgag til meget at billismen og folks tidsspilde. Boligerne skal blive væsentlig billigere i nærheden af skoler og arbejdsplads eller også skal arbejdspladserne og skolerne komme ud hvor folk bor. Det er formentlig begge parametre der skal arbejdes med. Hvis vi skal analysere på et højere plan, hvad der er den tilgrundliggende årsag, så er det jo stigende centralisering, som skaber være problemer. De skal vi jo holde op med. Vi ser det samme problem i vore kommuner, hospitaler, ja stort set alle steder. En eller anden tosse har fået overbevist de andre tosser om at centralisering er løsning på alt. Man bilder sig ind at vi bliver mere effektive, men det gør vi jo ikke. Hvis du skal bruge 2 timer på lande vejen hver dag for at komme til og fra dit job, så er du ikke blevet mere effektivt. Måske bilder man sig det ind på den enkelte arbejdsplads, men ikke ud fra et samfundsmæssigt synspunkt og ikke ud fra individet synspunkt. Reelt transporterer centralisering bare problemet fra en organisation og over på individet, samfundet, sundhedssektoren og miljøet og det endda uden at tilbyde kompensation. Det offentlige Danmark tænker i kasser og det er dumt, dyrt og usundt for så ser man ikke helheden.

Lars Kristensen, arne tørsleff og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

De fleste voksne er tilsyneladende bare børn med magt. Det tilsyneladende grønne mandat, som vælgerne gav vore folkevalgte ved valget sidste år, er tydeligvist på ingen måde et reelt grønt mandat. Det meste af mandatet er vel bare udtryk for noget i stil med følgende (omend det naturligvis ikke er bevidstgjort): "Vi vælgere er skam langt om længe ved at være bekymret for klimatruslen, men vi evner ganske enkelt ikke tage os sammen, for vi nægter at gå glip af noget, for det har vi ganske enkelt ikke modet til. Er der ikke nogen eller noget, der kan fjerne klimabekymringen fra vore skuldre, uden vi behøver bidrage? Nu har vi da for pokker udvist imødekommenhed ved at sætte krydset 'det rigtige sted' ved det seneste valg. Er det ikke nok? Behøver vi virkelig selv forandre os? Der må da være nogen, der kan trylle for os."

Jan Weber Fritsbøger, Hanne Ribens, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, Signe Hansen, Per Kaas Mortensen, Kim Øverup, Flemming Berger, Jens Jensen, Steen K Petersen, René Arestrup og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar

Artiklen står som en skamstøtte over faglig og intellektuel forfald.

Transportområdet er omtrent det eneste område som ved teknologisk og strukturel udvikling fuldstændigt kan løse eget co2 problem. Når biler og andre køretøjer lades op om natten, og endda fremover også bruges som kapacitet i spidsbelastninger uanset om det er med strøm eller brint, så kommer de endda til at have en positiv effekt på co2 regnskabet. Modviljen er 100% irrationel.

Der er ellers nok at tage fat på over beton til oksekød, eller generelt forbrug, som er langt sværere problemstillinger at løse i praksis, men i stedet får vi serveret den her med store SUVer og en afbleget blonde i høje hæle. De jammerlige stråmænd kommer dermed til at stå som et billede på avisen og journalisternes egen gennemførte uvidenhed og fordomme.

Er artiklen bevidst selv-ironisk eller hvad?

Samme historie når det gælder flytrafik. Folk vil måske godt spise lidt grønnere men der er grænser for idealismen når det gælder ferierejser og biler.
Co2 neutrale køretøjer må gøres mere sexede, og der bør indføres økonomiske incitamenter der batter noget til at købe dem.

Steen K Petersen, René Arestrup, Bent Nørgaard og Erik Winberg anbefalede denne kommentar

Økonomer forelog i information så vidt jeg erindrer en co2 afgift på en krone for 1 kg co2.
Det svarer ca til kr. 2.30 per ltr benzin eller mindre end den nuværende afgift. Det svarer også til kr. 180 for et kg oksekød.
Benzinprisen skal nok op i en kr 30 per ltr før det rigtigt flytter folk i stor stil, eller svarende til et par tusinde kroners afgift for et kg oksekød.

"Vi lever kun en gang," siger bilsælgeren. Det er et budskab, der formodentlig vinder genklang hos mange moderne mennesker, desværre. Jeg forstår dem ikke. Eller rettere: jeg forstår ikke, hvordan man med en sådan opfattelse overhovedet er i stand til at tage livet seriøst; at man overhovedet gider løbe omkring på den måde, man gør; at man overhovedet gider bygge noget som helst op. Hvis livet ikke er udspændt i noget større (og her taler jeg på ingen måde om religion) - kultur, ånd, spiritualitet, fællesskab, etc. - hvorfor er der så noget som helst, der er vigtigt?

Men måske det netop er forsøget på at flygte fra den tomhed (som opfattelsen skaber), der får folk til at løbe sådan omkring (herunder som forældre at smadre sine børns fremtid på denne planet), for desperat - og aldeles selvmodsigende - at overbevise sig selv og hinanden om, at livet trods alt er godt. Hvis ikke det moderne menneske snart evner at lade melankolien få den centrale og helt naturlige plads, den fortjener i menneskets åndelige liv, så ser det i mine øjne aldeles sort ud for vores fremtid.

Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Svendsen, Erik Winberg, Viggo Okholm, Per Kaas Mortensen, Jon Mangerel, Jan Nielsen, Ruth Sørensen, Jacob Johansen, Liselotte Paulsen, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Klaus Brusgaard

#Søren Kramer,
Et kilo oksekød ca. 13 kg Co2 - ret langt fra 180 kr. Svinekød ligger på ca. 4,6 kg CO2 per kg (Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Foulum). Benzin ca. 14,1 CO2 Kg/l ved medregning af produktion (3,1 CO2 Kg/l ved alm drift).
Men den sidste model køber jeg fuldstændigt. Det vil så også løse en del problemer omk. regnskove og den lokale naturs biodiversitetskrise, pesticider i drikkevand osv.

@klaus. Ok jeg er glad for du tager den op. Altså hvis produktions omkostningerne skal med til benzin så skal det også ved oksekød. Fair nok med de 14.1 kgco2e for benzin alt i alt - så havner prisen på ca 20kr ltr ved de co2 afgifter økonomerne forelår. Det virker fornuftigt selvom afgiften nok burde være højere.

De 13kg for oksekød er under forudsætning af at det areal som ellers bliver brugt til produktionen af foder (43kg) for 1kg oksekød ellers ville være parkeringsplads eller ørken. Det er indlysende en falsk forudsætning promoveret af industrien selv, og derfor havner du på 180kg alt inklusive. Eller kr 180 per kilo hvis afgift skal være som ved benzin. Kilde concito. Se link nedenfor.

Produktionen af ét kilo oksekød kræver 6,5 kg korn, 36 kg grovfoder og 15.500 liter vand.
Klimabelastningen af 1Kg oksekød svarer til ca. 2000 kg kartofler eller en ny smartphone. 180 Kg./CO2e. Se samme kilde.
I Danmark anvendes over 80 % af landbrugsjorden til produktion af husdyrfoder.
Dansk landbrugsproduktion lægger beslag på et areal større end Sjælland til produktionen af proteinholdigt sojafoder – primært i Sydamerika.
Danmarks landbrugsareal er ca 60% af landets areal.
Danmarks skovareal er 14%.
Danske skatteydere betaler 10 milliarder om året i indirekte tilskud til Landbruget gennem EU. Halvdelen er hektarstøtte.
Dansk landbrug har en samlet netto indtægt på ca 10 milliarder årligt.

Kilder: Miljøstørelsen, Concito og Noa.

https://mst.dk/natur-vand/natur/biodiversitet/hvordan-maaler-vi-biodiver...

https://concito.dk/sites/concito.dk/files/media/document/Klimavenlige%20...

https://noah.dk/node/573

Jeg har det lidt svært med folk, der er ligeglad med at deres CO2 forurening vil gøre livet vanskeligere for de kommende generationer, fordi de ikke vil undvære følelsen af den luksus en større bil vil give dem.
Nogle skriver at forældre vil gøre alt for deres børn, men det gælder åbenbart ikke deres børnebørn.

Rene Bolvig, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Erik Winberg og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Vi har jo købt økologisk og en pose af papir! Hvad mere vil du? Og så er plasticposerne ovenikøbet intet problem her i Danmark!

Søren Jensen:
Kan godt se din pointe uanset jeg ikke er enig i det hele, men du peger seriøst på nogle problematikker og årsager.

Med seneste kortlægning af transportvaner sammen med ovennænte artikel bliver det en stor udfordring at reducere CO2 emissionerne på transportområdet.
https://jyllands-posten.dk/indland/ECE11928549/unge-vil-koere-i-bil-og-v...
Men når unge i nogle artikler fortæller de tager bilen for blot 2 km kørsel til gymnasiet eller anden uddannelse så peger pilen også mod forældrene som har grundlagt de transportvaner.

Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, Carsten Munk, Carsten Svendsen og Erik Winberg anbefalede denne kommentar
Lars Kristensen

Jorden har en nutid
med en fortid
og en fremtid,
hvori vi blev født
og hvori vi vil dø.

I dag er det os
der gør fortidens fremtid
og fremtidens fortid
til nutidens Jord.

DERFOR SKAL VI HUSKE:

Den Jord vi fik
af andre i går
og den Jord
vi gør os i dag,
den Jord vil vi gi'
med alt hvad den har
til andre der får den

I MORGEN

Miklôs Tōtfalusi

a) Med det offentlige har jeg på en god dag ca 1 time og 13 min til arbejde hver vej og jeg skal minimum skifte s-tog engang, hvilket gør arbejde i toget upraktisk.
b) På cykel har jeg ca. 1 time hver vej.
c) I bil har jeg ca. 20 min hver vej, hvis jeg kan ramme vejene inden myldretiden starter.
Jeg prøvede a) og b) i fire måneder, men bukkede under, købte en bil og ændrede døgnrytme. Jeg bruger nu ca 45 min om dagen på transport mod op til 2 timer og 26 minutter (på en god dag). Med ca. 200 arbejdsdage om året svarer det til ca. 14 døgn sparet på transport om året, som jeg bl. a. kan bruge på motion af krop og sind. Hvis den offentlige trafik bare kan levere en samlet tranporttid på 1 time og 30 minutter om dagen, er jeg tilbage igen, hvor jeg startede.

Nils Lauritzen

Stadigt flere af de, der arbejder professionelt med klimaforskning og følgerne af klimaforandringerne, går i terapi som direkte konsekvens af deres indsigt. Hvorfor mon ?

Rene Bolvig, Niels Østergård og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar