Ugerevy: Kan I mærke, det rumler? Det er Trump-toget, der ruller

Det føltes nærmest som en sitren, en raslen, en rysten, en fjern, vibrerende rumlen, da Trump-toget denne uge skovlede det reneste dejligste kul på lokomotivet og indledte den præsidentvalgkamp, som kommer til at dominere resten af året – selv om man ikke engang bor i USA.

Lige fra begyndelsen tegnede det til at blive en fin uge for den frie verdens leder, da hans republikanske væbnere allerede fredagen før havde vedtaget, at der ikke skulle føres yderligere vidner i rigsretssagen mod ham, selv om – eller måske netop fordi – der muligvis kunne komme nye oplysninger frem.

Meget kan man sige om rigsretssagen, men sådan vildt godt tv var den aldrig.

Tirsdag viste Trump til gengæld, hvordan et effektivt show skal skæres, da han leverede en valgkampklar State of the Union-tale fyldt med gode tv-øjeblikke: overrækkelsen af en medalje til radiovært og rød klud for venstrefløjen Rush Limbaugh, plus en reelt rørende scene, hvor en udsendt soldat overraskede sin hustru og to små børn ved at dukke uanmeldt op, samt besøg af Venezuelas oppositionsleder, Juan Guaidó, hvis hjemlands tilstand fint illustrerer Trumps pointe om, at socialisme er noget helt utroligt lort.

Det rullede for Trump, og dagen efter frikendte Senatets republikanere ham i rigsretssagen, og dagen efter igen holdt Trump en tale i Det Hvide Hus, hvor han kaldte rigsretssagen for »korrupt og ond« og også lige benyttede lejligheden til at rive demokraterne i næsen, at de ikke kunne finde ud af at tælle stemmerne efter den såkaldte caucus i Iowa, hvor processen med at finde en udfordrer til Trump gik i gang i denne uge.

Den trumpske valgmaskine

Balladen i Iowa skyldtes vist noget ny teknologi, der ikke virkede godt nok. Omvendt kan det også være et problem, når den virker alt for godt. I en længere artikel i denne uge forsøgte det amerikanske magasin The Atlantic at forklare, hvordan den trumpske valgmaskine spiller på alle teknologiens tangenter.

Ud over at videreføre alle de beskidte tricks fra sidste valgkamp lader man sig også inspirere af autoritære og illiberale ledere verden over. For hvem behøver russisk indblanding, når man selv kan blande sig?

Ifølge artiklen går strategien overordnet ud på at hæve vandstanden i informationshavet på de sociale medier.

Det handler ikke om ikke at få modstemmerne til at tie. Blot så tvivl om dem, forvanske dem og overdøve dem gennem millioner af annoncer på for eksempel Facebook: ’Censur gennem støj’ kaldes den slags ifølge artiklen, hvor en forhenværende kampagnemedarbejder for Trump og fortsat støtte, Bryan Lanza, i øvrigt fortalte, at han overhovedet ikke så nogen mulighed for, at amerikanerne ville kunne finde frem til en fællesmængde af fakta, som den politiske debat kunne hvile på.

»Krigen fortsætter,« sagde han.

Smittefrygt

Bliver vi i kategorien ’en ærgerlig udvikling’, fortsatte coronavirus fra Wuhan med at sprede sig mellem mennesker – og oven i tragedien førte det visse steder til bizarre situationer.

For eksempel på krydstogtskibet Diamond Princess, hvor en sløj 80-årig viste sig at være coronasmittet, og så blev de tusinder af passagerer ellers forbudt at forlade skibet og isoleret i deres kahytter, mens skibet lå stille ud for Japan.

Slut med at få sengen redt og et lille stykke chokolade på puden. Slut med tai-chi og music and martinis med Evergreen Duo i Crooner-baren, som The Guardian skrev og citerede en mand om bord på skibet, der i onsdags fejrede ni års bryllupsdag med sin hustru og tweetede:

»Kaptajnen har lige annonceret, at yderligere ti er blevet testet positive […] glædelig bryllupsdag.«

At virussen har lagt en dæmper på flytrafikken, har stået klart noget tid, men i denne uge nåede de søfartsmæssige konsekvenser også til Danmark. TV 2 Østjylland kunne fortælle, at den nye hurtigfærge, der skulle indsættes mellem Aarhus og Samsø nok blev forsinket – for på det kinesiske værft var alle blevet sendt hjem på grund af smittefrygt.

Velkommen til 2020. Fly står stille, skibe ligger stille, men Trump-toget, det kører.