Læsetid: 10 min.

Virusbåden: 14 dage i luksus blev afløst af et klaustrofobisk helvede af smittefrygt

Krydstogtskibet Diamond Princess er blevet epicentrum for den frygtede coronavirus og er med sine 218 smittede vært for den højeste koncentration af smittede uden for Kina. Luksusskibet og dets 3.700 passagerer holdes derfor i 14-dages karantæne i den japanske Yokohama-bugt. Blandt de indespærrede er det britiske ægtepar Sally og David Abel, som får tiden til at gå med at livestreame
Sikret personale på havnen i Yokohama. Diamond Princess var én dag fra at afslutte en to uger lang tur i farvandene omkring Japan, Taiwan og Vietnam, da et udbrud af virus ombord forvandlede krydstogtskibet til en flydende karantænestation.

Sikret personale på havnen i Yokohama. Diamond Princess var én dag fra at afslutte en to uger lang tur i farvandene omkring Japan, Taiwan og Vietnam, da et udbrud af virus ombord forvandlede krydstogtskibet til en flydende karantænestation.

Karen Haibara

15. februar 2020

Det britiske ægtepar Sally og David Abel var netop blevet enige om, at Diamond Princess havde været et af de bedste krydstogter, de havde været på – og de har været på mange – da højttaleren i deres luksuriøse kahyt på niende dæk begyndte at skratte.

Kaptajnens stemme tonede frem. Med alvorlig, men rolig stemmeføring meddelte han, at alle om bord skulle afbryde det, de var i gang med og gå til deres kahytter. Sally og David Abel var lige vågnet og kiggede bekymret på hinanden.

Fra balkonen kunne de se en helikopter cirkle rundt, og ude fra gangen kunne de høre fødder trampe forbi og døre blive lukket.

Krydstogtskibet, som var én dag fra at afslutte sin 14 dages rundrejse i farvandene omkring Japan, Taiwan og Vietnam, forvandledes på kort tid fra at være et levende, overdådigt luksusskib med 3.700 passagerer til et spøgelsesskib med tomme fællesarealer, affolkede restauranter og forladte morgenbuffeter.

Der var sket noget helt ekstraordinært, meddelte kaptajnen tidligt om morgenen den 5. februar. Den berygtede og dødelige coronavirus havde ramt Diamond Princess.

74-årige David Abel for til tasterne. På Facebook skrev han: »Det er BEKRÆFTET. 10 passagerer er testet positive. Vi er nu i 14 dages karantæne i Japan!«

Klaustrofobi og klasseskel

Folk fra hele verden følger lige nu med i historien om coronaudbruddet på Diamond Princess. Det er en historie, der har det hele. Den frygtede virus, som muterede på et madmarked i den kinesiske millionby Wuhan og spredte sig til den øvrige verden, er hovedperson, og om bord på Diamond Princess spreder den sig med sådan en kraft, at krydstogtskibet er blevet vært for den højeste koncentration af smittede uden for Kina.

Fakta: COVID-19

  • Den nye type coronavirus, COVID-19, viste sig i starten af december 2019 i Wuhan-provinsen i det centrale Kina, hvor den er blevet sat i forbindelse med et marked, der sælger kød og fisk.
  • Verdenssundhedsorganisationen WHO har erklæret sygdommen en international sundhedskrise.
  • Symptomerne, der er beskrevet ved virussen, er snottet næse, hoste, ondt i halsen, vejrtrækningsbesvær, hovedpine og feber. Virussen kan desuden give lungebetændelse eller bronkitis hos personer med svagt immunforsvar.

Fredag middag var der

  • 1.383 døde.
  • 64.449 bekræftede smittede, heraf 63.859 i Kina.
  • 7.101, der er blevet raske igen.
  • 28 lande med bekræftede smittede.
  • 218 bekræftede smittede på Diamond Princess

Antallet af smittede på skibet har været støt stigende i løbet af ugen, og fredag formiddag var tallet kommet op på hele 218. Samtidig er antallet af døde på verdensplan steget til 1.383, mens  64.449 i 28 lande er smittede. 

Den udvikling sker i en uge, hvor Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har døbt virussen COVID-19 – et navn, der bevidst undlader at referere til oprindelsesstedet i Wuhan-provinsen, fordi WHO mener, at det kan virke stigmatiserende.

Men det er ikke kun selve coronasmitten, der gør situationen på krydstogtskibet særlig.

For historien om Diamond Princess rummer også alle elementerne, som får det til at lyde som en film. Overklassen, som købte dyre billetter for at stikke af til søs og mærke eskapismens sus, er nu fanget på få kvadratmeter, hvor klaustrofobien og paranoiaen let kan få frit spil.

Samtidig indeholder historien et skræmmende klasseelement, for det er efterhånden blevet tydeligt, at der er stor sikkerhedsmæssig forskel på dem, der har betalt for et luksusophold, og dem, der er ansat på skibet til at servicere de rige.

Men lad os starte ved begyndelsen: Den dag smitten steg om bord.

Det startede med en 80-årig

Den 20. januar spankulerede en 80-årig mand fra Hongkong om bord på Diamond Princess, sammen med flere tusinde andre passagerer, som indledte 14 dages krydstogt i den japanske Yokohama-bugt. Men den 80-årige forlod skibet efter bare fem dage. Han følte sig utilpas og steg af, da krydstogtskibet alligevel lagde til i hans hjemby. Samme dag tog han til et hospital i Hongkong og klagede over hoste, feber og smerter, og nogle dage senere blev testet positiv for corona.

De karantæneramte skal som udgangspunkt opholde sig i deres kahytter. Indimellem får de lov til at gå rundt på dækket med behørig sikkerhedsafstand til hinanden og iført mundbind. »Jeg har mest ondt af dem med kahytter uden vinduer, som ikke får dagslys ind,« har passageren David Abel sagt til BBC.

Kim Kyung-Hoon
Da besætningen på Diamond Princess fik at vide, at en af deres tidligere passagerer var testet positiv, rykkede et stort hold japanske læger ind på skibet, som fortsat sejlede rundt i det sydkinesiske hav. Lægerne gik fra dør til dør og bankede sovende gæster op midt om natten, så de kunne blive screenet.

David Abel og hans hustru Sally viste ingen tegn på smitte og gik fri. Men ti passagerer blev i løbet af natten testet positive, og kaptajnen måtte derfor tidligt om morgenen den 5. februar beordre alle passagerer tilbage til deres kahytter. Siden er antallet af smittede om bord på skibet mangedoblet, og selv om de syge forlader skibet og transporteres til hospitaler, bliver virussen hængende og hærger fortsat.

Allerede to dage inden kaptajnens udmelding blev David Abel mistænksom. På Facebook skrev han, at han syntes, det var »uansvarligt«, at besætningen lod passagerer, som havde rejst igennem Kina, gå om bord på skibet, når alle vidste, at det er der, coronavirussen kommer fra.

Live fra luksuskahytten 

Siden karantænen blev indført, har David Abel lavet cirka 100 facebookopdateringer. Nogle er billeder af fugle, som den 74-årige hobbyfotograf har fotograferet på rundrejsen i Asien, men langt de fleste er efterhånden livevideoer, hvor han og hustruen Sally svarer på spørgsmål fra deres godt 18.300 følgere og beretter om hverdagen om bord på det sygdomsbefængte skib.

De fortæller, at de er ved godt mod; at David får tiden til at gå med at fotografere fugle fra balkonen, og at Sally for eksempel dyrker tai-chi foran fjernsynet.

»Jeg har mest ondt af dem med kahytter uden vinduer, som ikke får dagslys ind,« har han sagt til BBC.

I en af David Abels facebookvideoer fortæller han, at »mange af passagererne er begyndt at få cabin fever«, en type klaustrofobisk reaktion, der kommer på baggrund af at være isoleret eller indelukket indendørs over en længere periode. »Depression er begyndt at sætte ind,« siger David Abel i videoen. 

WHO bad fredag Japan om at tage alle nødvendige skridt for at hjælpe passagererne, herunder tiltag til psykologisk støtte. Rederiet bag skibet skriver på sin hjemmeside, at det har arrangeret telefonisk adgang til erfarne rådgivere, der kan give støtte til de gæster, der oplever mental stress. 

Men trods David Abels dramatiske beskrivelse lader parret til at forholde sig roligt på størstedelen af hans videoer. Nogle gange fortæller de, at de kan høre folk fra de andre kahytter hoste grimt. Andre gange sludrer de bare om wi-fi’ens svingende kvalitet, viser rundt i kahytten eller brokker sig over maden, som David Abel efterhånden er ret utilfreds med. Han er ikke til laks og grøntsager, men drømmer om at indtage en stor portion fish’n chips, så snart de lukker ham ud.

På få dage er han og Sally blevet lidt af et internetfænomen. De beretter flittigt fra skibet, som har verdens opmærksomhed, og selv om situationen er både alvorlig, uhyggelig og tragisk, er de også underholdende, når de sidder i deres luksuskahyt og fortæller om, hvordan de drømmer om, at nogen vil sende en drone ind over deres balkon med en flaske skotsk whisky, eller hvordan de vasker deres undertøj i hånden og går nøgne rundt, mens det tørrer.

Når en af dem kommer til at hoste i en livevideo, går kommentarsporet amok med folk, som skriver »please no« og beder for, at det britiske ægtepar, de næsten følger som en sitcom, ikke også er smittede.

Parret har allerede givet interview til store medier som The New York Times, The Guardian og Bild, og David Abel får så mange henvendelser, at han har opgivet at svare. Derfor kommunikerer han nu primært via chats på Facebook, hvor han svarer live på brugernes spørgsmål.

Udsatte ansatte

Og han og hustruen Sally er langtfra de eneste, som bruger de sociale medier til at kommunikere med omverdenen med. På Instagram kan man stort set dagligt se, hvad passagererne får at spise, hvilke spil, de får tiden til at gå med i kahytterne, og hvordan det foregår, når de indimellem får lov til at gå rundt på dækket med behørig sikkerhedsafstand til hinanden og iført mundbind, der filtrerer 95 procent af de luftbårne partikler.

En har lagt et billede op af et lagen, som hænger ud fra et vindue med teksten: »SOS: Jeg har brug for en coronaøl«. Og et australsk par har givet efter for trangen til alkohol og fået fløjet to flasker pinot noir hen til deres koøje ved hjælp af en drone.

Nu er også en ny gruppe fra skibet begyndt at henvende sig til omverdenen via sociale medier, og deres hverdag er om muligt endnu mindre glamourøs.

De knap 1.000 ansatte på Diamond Princess, hvoraf 10 har fået konstateret coronavirussen, og flere endnu føler sig syge, kæmper også med frygten for at være smittet. Samtidig skal de fortsat servicere krydstogtets gæster og for eksempel servere mad tre gange dagligt for næsten 3.000 mennesker.

Hvis passagererne bliver isoleret, hvorfor er vi så ikke blevet det endnu. Er vi ikke en del af skibet, spørger en af skibets kokke anonymt i The Washington Post.

BEHROUZ MEHRI
Binay Kumar Sarkar, en indisk statsborger, der arbejder med at tilberede måltider og vaske op i skibskøkkenet, har lagt flere videoer på sin facebookprofil, hvor han på både indisk og engelsk bønfalder den indiske regering og FN om hjælp med at få ham og hans kolleger væk fra skibet, før virussen spreder sig.

»Hvad er pointen med at komme, efter vi alle er blevet inficeret eller det, der er værre?« spurgte han efterfølgende desperat i et interview med Business Insider.

Modsat passagererne, der i høj grad kommer fra rige lande, kommer størstedelen af de ansatte fra udviklingslande i Asien, herunder 132 fra Indien, skriver The New York Times. De bor sammen på etagerne under passagerernes kabiner. Her lever de side om side og tilbereder mad til passagererne. Måltider, der tager særlig hensyn til passagerernes behov.

Det beskriver den australske passager Aun Na Tan på Instagram. Hendes datter er allergisk over for skaldyr og nødder, mens hun selv holder sig fra laktose.

»Ellers ville ingen gide at være fanget sammen med mig i et vinduesløst værelse,« skriver hun i et opslag på Instagram, hvor hun roser besætningen for deres tilpasningsevne og bruger hashtagget #nomnomnom.

Også Gay Courter, en amerikansk forfatter i en af skibets større kabiner, fortæller, at hun er tilfreds med måltiderne, der kun bliver bedre og bedre.

»For mig er dessertkokken den sande helt på skibet. Han er fast besluttet på, at død ved chokolade er at foretrække frem for virussen, og han sender også alle mulige andre slags fantastiske desserter,« fortalte hun til New York Post og kaldte skibet et »ganske mondænt fængsel«.

Fra drømmejob til mareridt

Men køkkenpersonalet selv og resten af de ansatte er fanget under mindre luksuriøse forhold. Modsat passagererne gøres der ikke nogen indsats for at holde dem adskilt fra hinanden, fortæller en indisk kok på skibet, der udtaler sig anonymt til The Washington Post af frygt for at miste sit arbejde.

»Hvis passagererne bliver isoleret, hvorfor er vi så ikke blevet det endnu,« spørger han. »Er vi ikke en del af skibet?«

Mens passagererne får leveret personligt tilpassede måltider og chokoladesserter på deres afskærmede værelser, er de ansattes hverdag på etagerne nedenunder noget anderledes. For de ansatte, der ikke er adskilt fra hinanden, serveres deres simple måltider på en samlet buffet, og de ansatte deler både tallerkener og toiletter med hinanden, skriver Washington Post. 

»Det var mit drømmejob, men nu har det udviklet sig til et mareridt,« siger den anonyme kok. Han fortæller, at hans arbejdsdag starter kvart over seks om morgenen, og at han arbejder hele dagen med at tilberede mad til passagererne.

I en rekrutteringsvideo, der ligger på Princess Cruises’ hjemmeside, beskriver uniformerede besætningsmedlemmer en dag i deres liv. Her roser de skibet som arbejdsplads, fordi det giver muligheder og spænding i deres hverdag. Men samtidig forbereder de også de potentielle jobsøgende på, at jobbet har svære sider og kan være krævende.

»Nyd livet fra det første til sidste minut, du er om bord,« fortæller en kvinde i hvid uniform og tyk østeuropæisk accent hen mod slutningen af videoen. Kort efter kommer hun med et råd til sine potentielle kolleger, der set i lyset af den seneste udvikling virker særligt rammende: »Vær stærk – for her er det kun de stærke, der overlever.«

Stigende paranoia

John B. Lynch, der er lektor med speciale i smittende sygdomme på University of Washington, vurderer over for The New York Times, at de ansattes tvungne samvær øger risikoen for smitte.

»Karantæne beskytter dem uden for, ikke dem inden for karantænen,« fortæller han til den amerikanske avis.

Og den forøgede risiko hos de ansatte kan også gå ud over passagererne. I hvert fald udtrykker flere af passagererne en frygt for at blive smittet, når de maskeklædte ansatte kommer forbi deres værelser med de tre måltider, de dagligt får serveret.

Samtidig har der blandt passagererne spredt sig en frygt for, at den luft, der i skibet cirkulerer gennem klimaanlæg, bliver genbrugt og derfor kan sprede smitte. En bekymring, der har været så stor, at kaptajnen har været nødsaget til at afkræfte det flere gange over det lydanlæg, der er på værelserne.

Også David Abel er ramt af frygten på skibet. I en af hans videoer på Facebook fortæller han, at de har fået at vide, at de skal tage deres temperatur regelmæssigt, men at han »må være ved at blive paranoid«, for han har målt sin temperatur tre gange den seneste time.

»Vi er ikke længere på et krydstogt,« fortalte han til New York Post. »De dage er ovre.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Min fornemmelse siger mig at vi vist er heldige, at skibet befandt sig ude i fjernøsten, hvor de tager lidt mere håndfast på sådan noget, og hvor at de har et tilsvarende beredskab, eller ihvertilfald kan bemande med kort varsel. Havde Diamond Princess været til kajs ved Langelinie, med Corona smittede ombord, så havde fanden nok været løs i både Laksegade, resten af København og med tiden også Danmark, Sverige, Tyskland osv.

Per Torbensen, Bent Jensen, John Larsen, Arne Albatros Olsen og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar