»Who run the world,« synger Beyonce, og hendes dansere råber: »Girls!« Der er god kampgejst og fuld femi-smadder på i sangen, men Beyonce tager fejl. Verden er styret af mænd. Det var den, da civilisationen blev grundlagt, og det er den stadig i dag.
I anledning af 8. marts har Information dedikeret et helt tillæg til at gå køns- og magtkritisk til, hvem der egentligt sidder på topposterne. For selv om Danmark engang var et feministisk foregangsland, som omverdenen orienterede sig mod, så har vi tabt terræn og er for længst overhalet på ligestilling. World Economic Forum har netop udsendt sin årlige rangliste over, hvor ligestillede verdens lande er, og vi er igen røget en plads ned på listen.
Vi ligger nu på en 14.-plads, overgået af alle de nordiske lande, men også af lande som Rwanda og Nicaragua. Det parameter, som trækker os længst ned, er kvinders repræsentation i de øverste ledelseslag – på direktionsgangene og i bestyrelseslokalerne.
I Danmark er vi lige mange mænd og kvinder. Begge køn er godt repræsenteret i uddannelsessystemet, og stort set lige mange mænd og kvinder er i beskæftigelse. Det er ikke usædvanligt, at kvinder får lederstillinger, men det er usædvanligt, at de når helt til tops.
Kigger man på de 1.000 største danske virksomheder, så er det kun 75 af dem, som har en kvinde i spidsen. Og det er et demokratisk problem. De, der har magten, pengene og privilegierne, skal afspejle det øvrige samfund. Alt andet er med til at fastholde os i det dødvande, vi har stået og frosset anklerne i gennem de sidste 15 år.
Det er på tide, at vi kollektivt tager ansvar og indser, at udfordringen ikke løser sig selv. Berlingske har lavet regnestykket: Bliver vi siddende på hænderne, sådan som vi gør nu, har vi først lige mange mandlige og kvindelige topchefer om 102 år.
Så længe vil vi ikke vente.
Et byline-frit tillæg
Ligesom klimakrisen gav os en ny forståelse af, hvem der er de drivende kræfter, og hvem der er fodslæbende, er det også i ligestillingsdebatten interessant at se, hvordan de, der før var de reaktionære, nu er de progressive. Og hvordan de, der engang var de progressive, nu står og tøver.
Erhvervslivet har de seneste måneder omfavnet øremærket barsel og efterlyst klare politiske visioner for ligestillingen, og regeringen sender aben tilbage til erhvervslivet og siger, at det selv kan klare det hele uden regulering.
Som professor i statskundskab Drude Dahlerup siger til Information, så er Danmarks helt store paradoks, at alle i princippet går ind for ligestilling. Flertallet mener bare ikke, at der skal ske noget, og at man aktivt skal hjælpe kvinderne frem. Men det skal man. Kvinderne skal have en forlomme, og det kan godt være, at det betyder, at der bliver forbigået et par mænd på vejen. Men so be it. Kvinderne er blevet forbigået i årtier.
Massiv dokumentation og forskning viser, at vi systematisk favoriserer mænd og undervurderer kvinders lederkompetencer. Meget af det sker ubevidst og er dybt forankret i vores kultur og måde at anskue køn på. Derfor er vi byline-fri i de artikler, vi har skrevet i dagens anledning. Alle artikler, fotografier og grafikker er skabt af 8. marts-redaktionen og ikke af specifikke personer. For har du en hjerne, har du også ubevidste bias, som sætter ind, så snart du ser et navn, et køn og en alder. Den unødige forstyrrelse har vi derfor fjernet for dig.
Og føler du dig ikke overbevist? Så prøv at lukke øjnene og forestil dig en direktør. Var det en mand? Var han hvid? Havde han jakkesæt på? Godt så.
Ulighed er også ulighed i toppen
Der er fortsat meget at kæmpe for 8. marts. Verden er desværre fortsat nødt til at råbe op om undertrykkelse af minoritetskvinder, psykisk vold og seksualforbrydelser. Men på denne kampdag retter Information blikket mod den ulighed, der også findes i samfundets top, og vi svigter hverken de mindre privilegerede eller vores egen historie ved at rette fokus på det glasloft, som forhindrer kvinder i at nå helt til tops.
At magt, privilegier og penge har en tendens til at koncentrere sig om nogen, er et vilkår. Men det er også et vilkår, der skal anfægtes og problematiseres. Og det skal i sær bekæmpes, at det stort set kun er mænd, der styrer verden. Så lad os sparke hul i glasloftet og få kvinderne til tops. Det vil kun gøre ligestillingen godt og verden mere lige.
God kampdag.
Kvinder i topledelse
Danmark daler ned på verdensranglisten over ligestillede lande. Og det er især manglen på kvinder i de øverste beslutningslag, som trækker Danmark ned på en foreløbig 14.-plads – overgået af både Rwanda og Nicaragua. Vi har nogle af verdens bedst uddannede kvinder, men de når sjældent helt til tops og ind på direktionsgangene eller i bestyrelseslokalerne. Det vil vi gøre noget ved, og derfor dedikerer vi et helt tillæg til at undersøge, hvorfor Danmark halter bagud på ligestillingen i de øverste magtlag, hvor beslutningerne træffes. Vi undersøger myter og fakta, og spørger erhvervslivet, ligestillingsministeren og områdets førende eksperter, hvordan vi endeligt får sparket hul i glasloftet.
Andre artikler i dette tillæg
Brevkassen: Jeg er blevet leder for mine kolleger
7. marts 2020Hver uge svarer Informations brevkasse på spørgsmål fra læserne. I anledning af 8. marts gives svarene i denne uge af kvindelige topcheferBrevkassen: Hvorfor skal der være så meget fokus på køn?
7. marts 2020Hver uge svarer Informations brevkasse på spørgsmål fra læserne. I anledning af 8. marts leveres svarene i denne uge af kvindelige topcheferHunbossen på tv: Iskvinden, den ærgerrige karrieremor og statsministeren, der skal skilles
7. marts 2020Men vi venter på den kvindelige topchef, er der et righoldigt udvalg af dem på film og i tv
Hvad nu hvis der ikke er noget glasloft? Altså, hvis det i virkeligheden er kvindens iboende natur, der forhindrer hende i at blive fx. direktør i et olieselskab. Med iboende natur mener jeg hendes egen biologi og deraf afledte handlings- og præferancemønstre, som fx. at orientere sig mod det nære og tryghedsskabende, de såkaldte bløde værdier. Vi har jo set kvindelige præsidenter, piloter og piberygere, så det er jo ikke fordi det ikke kan lade sig gøre. Måske der i virkeligheden er højere til loftet end man skulle tro?
det kan godt være, at der ikke er flest kvinde på topposter...
Men hvis man gør magt op i topposter eller i reelt magt indflydelse, så siger tingene noget lidt andet. Men når følelser betyder mere fakta
- Kvinders styrer så meget af debatterne i vores samfund
- De sidder tungt på statskassens uddeling af penge (Barsel, sundhedsydelser, kvindefonder osv)
- Deres "sag" betyder mere i offentligheden end mændenes
- Det moderne uddannelsessystem (tilgang henvendt mere til piger, og flere kvinder end mænd uddannes, men der er 50/50 lige pludseligt ikke et problem)
- kvinders følelser betyder mere end fakta- at kønsdebatten ikke drejer sig om reelt ligestilling. Det siger noget om MAGT.
- Vil man se, hvem der har magt: følg pengene, og se hvilket køn man må kritisere.
- Bare alene kvindernes kampdag i forhold til mændenes dag i den opmærksomhed der er
Verdenen er styret af en elite overklasse, og har intet med den normaler mand at gøre. For det er så tydeligt, at der er en stor andel af mænd på bunden. men sådan nogle fakta skal ikke stoppe kamp mod den Onde mand.
for dette er systematisk forskelsbehandling af køn, som systemet tager del i:
- Tucker carlson fra foxnews har lavet en serie med "war on men", hvis man søger på youtube.
https://www.youtube.com/watch?v=n0wCBFNTVhk
Man skal se bort fra lidt partistof, men ellers giver den nogle skræmmende facts, og siger lidt om den forskelsbehandling, der foregår imod mænd
Ps så nu vil jeg havde min morgenkaffe, så jeg ikke er morgen sur.
Njah, så længe hensynsløs ragen til sig af de fælles ressourcer på kloden betragtes som sexet og eftertragtelsesværdigt i hierarkiet, så bliver det sørme svært at lave om på noget som helst. De rollemodeller der bliver præsenteret i medierne og i skolernes historieundervisning handler jo netop om det - at rage til sig, at være/blive rig og træffe nogle hårde beslutninger i firmaet, så man(d) er sin løn værd. Hvis kvinder skal på topposter, men vejen derhen fordrer at de opfører sig ifølge de nævnte værdier, så kan jeg ikke se nogen væsentlig forandring.
Kvindekamp er stadig klassekamp. Måske nu også klimakamp.
Kvindekamp VAR klassekamp. I dag ligner det mere privilegiekamp. Der er ikke noget unaturligt i at der ikke er 50/50 fordeling i alle jobs i samfundet og moderne feminister afslører flot deres magtsyge ved at de kun går op i bestyrelsesposter og direktørlønninger. Ingen har overvejet at kvinder måske søger det arbejde de vil og bare prioriterer anderledes end den hårde magtsyge kærne ønsker at de skal. Men det er jo også nemmere bare at kollektivt anklage mænd for noget grimt.
I Danmark har vi ligestilling for loven. Noget moderne feminister sikkert ikke ved for det kommer lidt ubelejliget når man sidder med armene over kors og tramper i gulvet over at kun 1/3 af filmkritikere er kvinder.
Glasloftet hører hjemme på 4chan. Det er det man bruger når man ikke kan bevise sine sørgelige konspirationsteorier. Et flot alternativ ville være domfældelser for overtrædelse af ligestillingsloven men lur mig om de har lige præcist 0 interesse. Man skal jo ikke ødelægge muligheden for usagligt at anklage mænd med så trist som fakta.
Pandoras æske
Kvindernes ligestilling i toppen af dansk erhvervsliv er en utopi, der aldrig vil blive ført ud i livet, da det ikke er i elitens interesse. Det kommer nemlig til at åbne en Pandoras æske af alle mulige andre, der også vil have ligestilling, for hvis man giver kvinderne ligestilling, hvad så med de fattige, homoerne og indvandrerne. Det bliver jo skruen uden ende. Og nu er det jo sådan, at eliten har skruet samfundet sammen, så det understøtter eliten selv. Så ligestilling ? Glem det.
Henrik Sørensen, jeg tror også, det er præcis det, der lå i de oprindelige paroler med kvindekamp er klassekamp. Og det interessante i kvindekampen er jo, trods de mere forældede mænds beskyldninger om noget andet, at fokus netop er på ligestilling for minoriteter også (kan ikke lige påstå at kvindekønnet er en minoritet ;-)
"Vi har nogle af verdens bedst uddannede kvinder, men de når sjældent helt til tops
og ind på direktionsgangene eller i bestyrelseslokalerne."
Jeg tror, at danske kvinder er kommet længere end det.
Det er kun kedelige halvtykke mænd der føler sig rigtigt til rette der.
Vi skal væk fra det mere og mere topstyrede, og ulige samfund, mod et der der giver meget mere lige vilkår og indflydelse til alle. Og selvfølgelig skal vi have fokus på kønsulighed på alle poster. En mere lige kønsfordeling er mindst lige så vigtig blandt sundhedsplejersker, som i centrale samfunds poster.
Nu er det ikke alt der er synligt og kan proppes ind i et regneark og lignende, nogle gange synes jeg man skal spørge sig selv om hvem der styre mændende, det behøver kvinder ikke at have en titel eller en høj post for at gøre.
Jeg tror da også at mænd og kvinder er forskellige. Og at mænd kan have nogle kompetencer , men det modsatte gør sig også gældende. Jeg tror det bliver mere kompetent med ligelig fordeling af kvinder og mænd. Både inden for topledelse, kunst, håndværk, sygehuspersonale oa.
Rwanda har en ligestillings politik som overgår den Danske. Men Rwanda er, alligevel, et langt mere patriarkalsk samfund.
Men vi er også patriarkalske. Der kunne kvoter være en ide til at ændre det patriarkalske livssyn, vi stadig i nogen grad har.
Hvad er det der gør at vi stadig har mandlige trænere på både kvindehåndbold- og kvindefodbold-landsholdet? Det er immervæk nogle år siden det hele begyndte og man vil bemærke at ét navn, ud af syvogtyve oplistede, skiller sig ud ved at være en kvinde. Kilde Wiki...:
Fodbold:
1974–1976 : Kent Falkenvig
1976–1979 : Bjørn Basbøll
1979–1984 : Flemming Schultz
1984–1988 : Birger Peitersen
1988–1996 : Keld Gantzhorn
1996–1999 : Jørgen Hvidemose
1999–2005 : Poul Højmose
2005–2006 : Peter Bonde
2006–2013 : Kenneth Heiner-Møller
2013–2017 : Nils Nielsen
2017 : Søren Randa-Boldt
2018– : Lars Søndergaard[
Håndbold:
Aksel Pedersen (1946-1958)
Jørgen Absalonsen (1959-1963)
Else Birkmose (1963-1965)
Knud Knudsen (medtræner: Jørgen Gaarskjær) (1965-1968)
Hans Erik Nielsen (1969-1976)
Allan Lund (1976-1980)
Jørgen Andersson (1980-1981)
Flemming Skovsen (1982-1985)
Ole Eliasen (1986-1990)
Ulrik Wilbek (1991–1998)
Jan Pytlick (1998–2006)
Brian Lyngholm (2006-2007)
Jan Pytlick (2007-2015)
Klavs Bruun Jørgensen (2015-2019)
Det ser stort set ud som om man ikke engang har forsøgt - eller var Else Birkmose (1963-1965) bare så dårlig, at man har været skræmt lige siden?
Så er det kvindernes iboende natur verden skal have noget mere af. Kvinder er mere født med indbygget smerte....ifm. menstruation, fødsler mm...Det har mænd ikke, de søger det/finder det, smerten i kontakten med den ydre verden...sport, krig. Hvis mænd har brug for at krudte af, så skal det ikke være i form af krig og deslignende. Det skaber alt for meget lidelse og smerte for menneskeheden. Så må de gå til boksning og fodbold mm. og få afløb for deres kampgejst der. (nu siger jeg det ret firkantet)
Uden klassesamfundet ville de partikulære diskussioner af kønnenes stilling blive irrelevante; derfor er kønspolitikker i virkeligheden sexistiske og obstruktive for klassekampen. Sløring og systembevarende tomgangssnak.
Jeg har intet imod kvinder i toppen, men det skal være kvinder som er kvalificeret og ikke bare en kvinde for enhver pris, det har vi haft dårlige erfaringer med, f. eks. Angela Merkel, Helle Thorning og Mette Frederiksen som var været meget dårlige repræsentanter for nogle af de første kvinder i toppolitik.
Systemet er bygget op omkring en hård kerne af magtliderlige, psykopatiske mennesker, primært mænd - som ikke har nogen som helst kontakt med deres sunde kvindelige side. Systemet er dybt, dybt sygt, og det er der problemet ligger. Man kan godt sige at det er "patriarkalsk", men jeg synes at det er et dårligt ord at bruge, da der intet ægte faderligt er over disse sindsyge magtmennesker.
Mere kvindelighed, og mere respekt for det kvindelige ville helt sikkert have en gavnlig virkning på verden, og kan vel siges at være absolut nødvendigt for at verden skal blive rask og balanceret. Verden skriger på mere kærlighed, mere ømhed, mere ydmyghed, mere tålmodighed, mere ærbarhed, mere finhed, mere lethed - alle de klassiske, underskønne, feminine dyder - som sunde kvinder vel at mærke kan inspirere mænd til at dyrke i sig selv.
Disse "klassisk feminine", bløde værdier er på INGEN MÅDE OVERHOVEDET mindre værd end de "klassisk maskuline", hårde værdier - de er ligeværdige, og lige vigtige - og fortjener samme agtelse. Men de er meget forskellige, og hører ikke til de samme steder.
Det er mærkeligt at der ikke er mere fokus på den side af sagen - at det kommer til at handle om at kvinder skal konkurrere med mænd om at være ligeså hårde som mænd - når de ikke er det, og heller ikke bør være det. Det er frygteligt synd at kulturen og samfundet prøver at få kvinder til skamme sig over det feminine i sig selv.
Kønnene bør samarbejde, og respektere hinandens styrker og svagheder, der komplementerer hinanden. Kun hvis sunde kvinder og sunde mænd kan finde ud af at samarbejde om at bygge en sund og retfærdig verden kan vi håbe på en god fremtid.
Kun på den nye venstrefløj hvor arbejderen ikke længere er i centrum er køn en kvalifikation, kvindekøn forstås. Arbejderne har for længst søgt mod højrefløjen for at blive repræsenteret mens uddannede i statskundskab uden arbejdshistorik eller kendskab til arbejdernes kamp strømmer ind i venstrefløjspartiernes ledelsesstillinger. Venstrefløjen har i dag kun slet skjult foragt for den ufaglærte mandlige arbejder og ditto for ikke-universitetsuddannede kvinder eller hjemmegående kvinder.
Well done! *klapper sarkastisk*
Efterfølgende citat fra Kenneth Lund siger sådan set alt det der skal siger på Kvindernes Internationale Kampdag.
Der er andre "guldkorn" fra mænd, som siger, at de intet har imod kvinder andet end...... Dem kan man stille læse sig til.
Kvinder i høje stillinger er akkurat som nogle mænd, de er mennesker, der går efter magten. De er hverken dygtigere end andre kvinder eller mænd for den sags skyld. De vil bare magten.
Der findes i øvrigt remedier, der gør kvinder i stand til at tisse stående. Hvis artiklens forfatter inderligt ønsker det, så findes de i forretninger med bjergbestigningartikler.
Citatet, der siger alt, er fra Kenneth Lund og er som efterfølgende.
"Jeg har intet imod kvinder i toppen, men det skal være kvinder som er kvalificeret og ikke bare en kvinde for enhver pris, det har vi haft dårlige erfaringer med, f. eks. Angela Merkel, Helle Thorning og Mette Frederiksen som var været meget dårlige repræsentanter for nogle af de første kvinder i toppolitik."
God dag til jer alle.
Det hedder i øvrigt kvinder, der er kvalificerede....
Hvis glasloftet skal smadres, er det for at magtmennesker af begge køn, skal falde igennem det.
Thomas Faber
Jeg tror nu ikke vi kan undvære ledere eller initiativrige mennesker her i verden. Det udelukker ikke, at en leder er bedst, hvis han/hun er empatisk og dygtig. Dem er der bare ikke mange af. Læs bogen Magt og Angst. Den er god at blive klog af.
Kent Nørregaard.
Jeg har en lang videregående uddannelse og har arbejdet med mit fag og ligeledes undervist på en lang videregående uddannelse.
Mine forældre var fattige. Jeg har arbejdet på en fiskefabrik, pillet kartofler op af jorden, kørt 50 kilos fiskemelsposer til frakt. Jeg har været hjemmehjælper om morgenen og arbejdet derefter i Tivoli fra 12.30-24.00. Jeg har arbejdet med udviklingshæmmede, været på et bibliotek og været landmåler.
Jeg har været leder og partner i et stort firma. Jeg ville ikke have undværet min kontakt til andre dele af arbejdsmarkedet. Det har givet mig indsigt i andres verden. Således er der mange akademikere, der gør. Jeg har en datter, som går på universitetet, hun har haft arbejde siden hun var 14. Hun har været tjener, gjort rent, arbejdet hos en bager og undervist børn hvis velhavende forældre ikke har haft overskud til at lære dem at læse.
Jeg har også haft unge mennesker under uddannelse, som puklede løs. Næsten alle mine studerende havde et job ved siden af studierne. Har du dovne børn?
Gunna;
Du har sandelig misforstået mig hvis du tror at jeg taler imod at det kan være godt med ledere eller initiativ-tagere! ;)
Personligt ser jeg helst de bedst kvalificerede i diverse stillinger. Jeg er overbevist om at mænd og kvinder, generelt (der er undtagelser), er gode til forskellige ting.
I vores syge system, som er skruet sammen for at nogle få mennesker kan udnytte de mange, lyve, bedrage, og magtfuldkomment tvinge deres vilje igennem, smadre natur og mennesker uden at det får personlige konsekvenser for dem selv, og i det hele taget opføre sig som hensynsløse djævle - da tror jeg at mænd, generelt, er bedre rustet til ledelses-stillinger. Jeg synes dog ikke at dette er nogen speciel kompliment til mænd - og jeg så helst at systemet blev fundamentalt om-organiseret.
Hvis det så bare var at dem der havde magten var raske, balancerede, kloge mennesker, så ville det være en helt anden sag! Men det er de ikke... dem der virkelig har magten, modsat de front-figurer som vi bliver præsenteret for, er utroligt syge individer, hensynsløse, koldblodige psykopater.
Jeg mener derfor at det kan ses som et tegn på kvindelig sundhed og en kompliment til det kvindelige at kvinder har sværere ved at skaffe sig top-poster sig i dette system end mænd.
Jeg ser helst en verden hvor de to køn er ligeværdige, og agtes og respekteres i lige mål. Dette tror jeg dog ikke er muligt uden at anerkende at der, generelt, er forskel på mænd og kvinder. Og jeg tror heller ikke at det er muligt hvis de to køn lader sig splitte op og slås om krummerne fra elitens bord. Elitens strategi er del-og-hersk, "divide et impera". Det er den vi skal gøre op med hvis vi vil have en bedre verden, som jeg ser på det.
Gunna Hölludottir
Tak fordi du rettede mit indlæg :-)
Jeg er ikke uenig med dig, og mener selvfølgelig også at mænd skal være kvalificeret, hvilket heller ikke altid er tilfældet.
Min pointe er at man skal ikke gå efter en 50% kvinder 50% mænd ordning i ledelse, bestyrelse ect, men efter kvalifikationer, uanset om det så vil være til mændenes eller kvindernes fordel.
Alle seriøse forskere anderkender, at jo mere frihed kvinder føler ift erhvervsvalg, des mere vælger de kvindefag. Kvinder vælger typisk at have noget at gøre med mennesker, mænd vælger typisk at have noget at gøre med ting. Dette er langt mere udpræget i Danmark end i Østeuropa, Asien og andre steder, hvor kvinderollen er mindre fri og familierne med større indflydelse på studievalg. Dette viser, at der er en reel forskel på mænd og kvinder i deres karrierevalg, og falder hele præmissen for feminismedebatten ikke til jorden så? Bortset fra den del, der handler om overgreb o.l.
Bias: Anti-sjw/feminist, og en ung kvindelig medicinstuderende.
"Vi skal bekæmpe, at det stort set kun er mænd, der styrer verden. Lad os smadre glasloftet "
Min respons er ærligt talt "Og????"
1: Verdenens bosser/ledere er en elitær overklasse ≠ ikke den gennemsnitlige mand!!! (Hvilket er titlens indtryk)
2: Ligestillingsinterventioners outcome ses over tid, der skal være generationsskif(e), før ændringen træder i kræft (Og taget i betragtning at vores nye unge kvinder slår mænd på næsten enhver parametre: uddannelse og løn!. Så klap lige hesten! Desuden om 10+år. når ligevægten uden tvivl vender sig, ville vi så overhovedet bekymre os om "ligestilling"?)
3: lider den gennemsnitlige kvinde virkeligt last af (mere end mænd), at majoriteten af bosser er mænd??? (Desuden magtposition ≠ magtindflydelse)
4: Hvad er løsningen? Nedgraderer talenter for kvote? Tvinge folk? (som folk allerede har nævnt at i de mest kønsligestillede lande har vi den største kønsforskel når det kommer til arbejde, ergo folk har frihed til at vælge).
5: Og ærligt talt i denne tidsalder og i vores samfund, hvad forhindrer kvinder i at blive iværksættere, bosser, tage STEM-field eller andre gode uddannelser med reelle karrieremuligheder? (Hvor er glasloftet!!?? andet end det som feministerne bilder os ind. Og hvis man tror nok på det, så bliver det ens virkelighed, uafhængigt om det er sandt eller ej)
6: Desuden hvordan skal jeg få respekt som person, hvis jeg bare får mit job pga mit køn? Hvad skal folk tænke? er jeg overhovedet god nok til jobbet? tvivlen alene? (men hey i det mindste har feministerne ret, JA NU skal jeg kæmpe dobbelt så meget for at vise mit være... men det er pga dette, og ikke mit køn)
Så kvinde, løft hagen, tag stolthed i at kæmpe på lige fod med mændene, og lad nu vær med at tilrage dig flere priviligier... Det er der intet stolthed eller selvrespekt i!
Og tro på, at du kan, og lad vær med at tro, at du ikke kan! (selv når feminsterne tuder dine øre fylde at verdenen er imod dig, så husk at alle skal bevise sit værd! både mænd og kvinder!)
Morten Pedersen
"Alle seriøse forskere anderkender, at jo mere frihed kvinder føler ift erhvervsvalg, des mere vælger de kvindefag. "
Lige bortset fra alle os, der ikke gør det... seriøse forskere har også publiceret seriøse forskningsartikler... referencer, tak :-)
@Rikke Nielsen
Vil tro det er denne her, men er ikke sikker
https://science.sciencemag.org/content/362/6412/eaas9899
Men ellers her er en forklaring
Jordan Peterson - The Danish Interview
https://youtu.be/PYfL8fif8lA?t=183
Finnish Study Validates Jordan Peterson's Take on Nordic Feminism
https://sputniknews.com/europe/201901181071594857-scandinavia-feminism-w...
Kvinder er fri til at søge de karriere de vil. Der er så nogen feministiske kvinder der ikke kan accepterer de karriere kvinder søger. Det må være et problem med de feministers følelser, ikke lovgivningen. Og det er bestemt ikke mænds skyld at kvinder vælger som de gør.
Nu må der snart indføres værnepligt for kvinder, Familieretshuset skal forvalte loven korrekt og ikke diskriminere fædre og der må afsættes penge til flere krisecentre til mænd nu vi har forskning der viser at kvinder oftere er voldelige overfor deres partner end mænd er.
Hvad kalder man det, når en mand ikke får jobbet på grund han er en mand, men bliver givet til en kvinde på grund af synlige og usynlige kønskvoter.
Så som:
Når et firmaet skal havde den "rette" profil, fordi firmaet er bange for at blive hængt ud på nettet af den "progressive" mob , eller loven siger der SKAL være x antal kvinder.
Er diskrimination ikke forbudt??
Eller er det fordi det er mod en mand så er det en gode ting.
Jeg kan finde Mange grunde til at der er et glasloftet. Og jeg vil tilskrive dette en meget meget lille andel skulle være på grund af kvinder bliver holdt nede.