Brevkassen: Jeg er blevet leder for mine kolleger

Kære Brevkasse,
Jeg er 29 år og har gjort det, man nok vil kalde kometkarriere, i en it-virksomhed. Da min chef blev headhuntet til udlandet, blev jeg gjort til leder. Mine ansatte er derfor mine tidligere kolleger. Jeg føler, at jeg har været nødt til at distancere mig lidt fra dem, og jeg har ad omveje hørt, at de går og siger, at jeg er blevet en snerpet kælling.
Vores tidligere chef, som var en mand, var beundret for sin evne til at få ting til at ske. Jeg synes, jeg prøver at gøre det samme, men bliver åbenbart opfattet helt anderledes. Hvad skal jeg gøre?
Den nye leder
Svar I:
Tak for dit brev og tillykke med lederstillingen.
Først og fremmest skal du holde fast i din faglighed og stole på dig selv. Det er den kombination, der gør, at du kan skabe forandringer og fremdrift i din virksomhed. Jeg kan godt forstå, at det er en ny situation at blive leder for sine kolleger. Jeg mener, at det er en styrke for dit lederskab, at du har haft en professionel relation til dine kolleger på forhånd.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »