Brevkassen: Hvordan dater man i coronaens tid?

Informations brevkasse svarer hver uge på spørgsmål fra læserne. De kan handle om alt, men nu har coronaen erobret dagsordenen – og her handler om det om dating
Informations brevkasse svarer hver uge på spørgsmål fra læserne. De kan handle om alt, men nu har coronaen erobret dagsordenen – og her handler om det om dating

Mia Mottelson

Moderne Tider
21. marts 2020

Jeg dater for tiden flere forskellige mænd. Nogle på indledende flirtestadie – andre under dynen.

Er det ok, så længe vi spritter hænder, og ingen har influenzasymptomer? Eller bør man helt lade være i disse coronatider? Hvis det varer i flere måneder, risikerer man jo at gå i frø …

— Kvindelig rullesten, 45 år, Vesterbro

Svar I:

Nogle gange må man som brevkassebesvarer tage en dyb indånding og ikke blive irriteret og pædagogisk uhensigtsmæssig sur og tvær. Men altså hør nu her: Læs for fanden, hvad sundhedsmyndighederne har udsendt af henstillinger, som i øvrigt meget snart kan blive, eller snarere bliver egentlige påbud under strafansvar.

Du og alle dine mange mænd over og under dynen kan jo godt være smittet, uden at du/de ved det. Du har derfor alle gode grunde til at gå i frø. Forhåbentligt, når dette her engang er ovre, får du sikkert rig lejlighed til at sætte ny frugt.

Det kan byde den slumrende anarkist i én imod at rette sig efter myndigheder, der bliver drakoniske i udmeldingerne, det er forståeligt nok. Men ikke at ændre adfærd, når anbefalinger og påbud er den rene, skære fornuft og det modsatte farligt for én selv og andre, er jo bare dumt.

Sæt dig i stedet med dine mænd, fire ad gangen med myndighedernes anbefalede fysiske afstand og med gummihandsker på, og spil et slag ludo.

— Georg Metz

Svar II:

Normalt ville jeg stille mig på frisindets og retten til den frie bolnings side, men dame, vi står altså midt i århundredets sundhedskrise. Du ved ikke, hvem de mænd ellers omgås, og de ved ikke, hvem du omgås. Ingen diller er så god, at den er værd at starte en smittekæde for. Nul kontakt!

Må jeg i stedet anbefale nutidens mange muligheder for sex på afstand: Vi har chatbeskeder (jeg kan anbefale programmet Signal), vi har kameratelefoner, vi har legetøj, vi har pornografi i lyd, tekst og billeder, og vi har vores klamme fantasi.

Se det som en mulighed for at udforske din seksualitet, dele fantasier, opbygge spænding og skærpe appetitten. Ligesom en god simreret kan det betale sig at vente lidt på et samleje, bare man husker at røre i gryden nu og da.

Og hvis du partout skal ud og mødes med nogen, så gå en tur sammen i en park med to meter imellem jer, og husk, at vi måske nok er ’nothin’ but mammals’, men vi er også en højtudviklet civilisation, der for helvede burde være i stand til at behovsudskyde bare en smule. Pøj pøj med det.

— Mikka Tecza

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Thomas Tanghus

DR er også inde på emnet: http://www.dr.dk/nyheder/kultur/tinder-under-coronakrisen-det-maa-du-god...

Og så kan helt almindelig sexting via sms eller chat altså være ganske pirrende og tilfredsstillende :)

Anders Sørensen

Man kan sagtens flirte, date og dyrke sex. Det eneste, der kræves, er, at man ikke nyser direkte i fissen eller tørrer hånd i den, medmindre man har vasket sig i sprit først. Og med "vasket sig i sprit" mener jeg naturligvis hele "sig". Det inkluderer også sjælen.

Hvordan vasker du din sjæl i sprit? Se, her er en fin metode:

Du tager din sjæl ved at gribe den om sjælen med din sjæl, og så vasker du den i sprit.

MVH.

Jesper Eskelund

Jeg tror, der er én som laver fis med brevkasse-redaktionen – har I slet ikke overvejet den mulighed...?

I så fald synes jeg, det er en fin humor.

Tino Rozzo, Mogens Holme og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Hvis det nu endelig skal være så undgå tungekys, brug mundbind og kondom, samt reverse cowboy. Og kun en han af gangen slemme dig. Ellers går der let kluder i det.

På Berlinske er borgerlige tinder kvinder iøvrigt foraget over tilbud om sofahygge fra mænd i disse tider. Ja ja ja. Vi er ikke alle ens. Rart nok, for en gangs skyld, at få at vide det ikke kun er mænd som er umoralsk og tåbelige.

I er godt nok stride. Tror I virkelig ikke på at kærester og ægtepar boller i disse tider?

Er dating et synonym for samleje? Du skal lade dine partnere dyppe penis i sprit, før den/de køres ind. God fornøjelse.

Endnu et eksempel på, at Brevkassen er fup og fidus.
Der er sgu ingen, der finder på at stille så åndssvage spørgsmål.
Hvad laver mit beundrede talerør Georg Metz dog i den sammenhæng?
Vær venlig at forklare dig, Georg, så jeg kan bevare respekten for dig.
Fortæl mig, at det hele bare er fis og ballade, og at jeg ikke har fattet en pind af,
hvad ægte Informations-humor går ud på.