Læsetid: 4 min.

Center for Vild Analyse: Kandidaten fra ’The West Wing’ (USSR-edition)

Joe Biden er castet til at ligne en præsidentkandidat fra tv-serien ’The West Wing’. Men han er efterhånden mere begyndt at ligne en affældig sovjetisk leder fra 1980’erne
Det minder om måden, man i 1980’erne forsøgte at gøre sovjetiske statsledere – her Leonid Bresjnev – præsidentielle.

Det minder om måden, man i 1980’erne forsøgte at gøre sovjetiske statsledere – her Leonid Bresjnev – præsidentielle.

28. marts 2020

Donald Trump har været den indtil videre mest spektakulært katastrofale version af sig selv under coronapandemien. Historierne er mange om hans omsiggribende narcissisme, langsomme fatteevne, koleriske udbrud og generelle mangel på formildende karaktertræk.

Alligevel er hans popularitet i den amerikanske befolkning steget i den seneste tid. Det kan måske skyldes, at han endelig er begyndt at reagere på pandemien i stedet for at kalde den fake news. Men det virker oplagt, at det også skyldes de midtsøgende demokrater, der lige nu står last og brast om Joe Biden, og deres manglende evne til at reagere på krisen.

Mens Trump lavede den ene mere vanvittige ting efter den anden, sagde Joe Biden ingenting. Intet. Den demokratiske præsidentkandidat, der fører i kapløbet om at udfordre Trump til november, havde intet at sige i mere end en uge.

Da han endelig talte, var det i en besynderlig video, der ganske vist så ud til at være dyrt produceret, men som efterlod seeren med en underlig, uforløst fornemmelse. De fleste seere af den vil have svært ved at videregive, hvad det er, Biden vil.

Hvis man sammenligner med hans tilbageværende modkandidat i primærvalgene, er forskellen enorm. Sanders’ løsning på den krise, som USA står over for, vil alle kende på forhånd: Et sundhedsvæsen, der minder om det danske. Det ved alle, fordi Sanders har noget, som Biden aldrig har haft: et politisk projekt.

Sorkin-syndromet

Måske problemet for Biden og resten af mainstreamdemokraterne er, at de tror, at de befinder sig i en episode af Aaron Sorkins The West Wing. Det vil sige, at deres foretrukne form for politik er poseringen, den kække bemærkning, og den indholdsløse form.

Politik skal først og fremmest se ud.

»Looking presidential« var et tilbagevendende tema i The West Wing – intet var mere foruroligende for de ansatte i Det Hvide Hus, som serien handlede om, end når en politisk modstander så præsidentiel ud.

Det var en West Wing-gestus, da Nancy Pelosi rev Donald Trumps State of the Union-tale over for rullende kameraer tidligere på året. Hvad vinder man ved sådan en gestus? Man får omtale. I egen lejr får man masser af positiv omtale – hos Fox News får man kritik. Og derudover vil der ske ingenting.

Pelosis gestus havde ingen praktisk eller politisk betydning overhovedet ud over at cirkulere et par runder i forskellige nyheds- og billedmedier. Sådan er man politisk, hvis man ikke vil noget med sin politik, andet end at posere.

På samme måde kan man se Joe Bidens store nummer til debatten med Bernie Sanders. Bernie Sanders fremførte den indlysende pointe, at et socialiseret sundhedsvæsen ville have meget lettere ved at bekæmpe coronakrisen end det, man har, hvor de mange forskellige private sundhedsforsikringer og forskelle mellem forbundsstater gør det ekstremt vanskeligt at lave en koordineret indsats.

Dertil svarede Biden kækt, at Italien også har sådan et system, som Sanders foreslår. Bemærkningen var vittig og hurtig. Den kunne næppe være blevet skrevet bedre af Sorkin selv. Og så var den helt igennem indholdsløs. For selv om det er rigtigt, at Italien er blevet overvældet af coronakrisen, så ændrer det ikke på, at USA ville have været meget bedre stillet, hvis det havde været muligt at lave en koordineret indsats.

Videoen

Når man tænker på mainstreamdemokraternes behov for at posere, så begynder det pludselig at give mening, at Joe Biden ikke sagde noget offentligt i den første uge, efter coronakrisen tog fat.

For Biden ser bestemt ikke præsidentiel ud i den video, han sendte ud. Videoen er fint produceret, men det ændrer ikke på det indtryk, den giver (af ingen politik at have). Det er ikke blot fordi, Biden mest af alt siger de floskler, som amerikanske præsidentkandidater som regel siger »Spirit of the American People«, »God bless the troops« ...

Det er også fordi, han taler som en meget gammel mand. Han virker ufokuseret og anstrengt. Han virker helt vildt træt. Hvis man ser klip med udtalelser, han har lavet i liveinterviews, så går historien igen.

I ét interview stopper han midt i en sætning og stønner. I et andet svarer han på spørgsmålet om, om vi risikerer, at kuren (sætte økonomien på standby) bliver værre end krisen (corona): »Vi bliver nødt til at tage hånd om kuren. Det vil gøre problemet værre uanset hvad.«

Det var oplagt ikke det, han ville sige, men det billede, der tegner sig af Biden, er, at han ikke rigtig længere har styr på, hvad han selv får sagt. Det virker, som om grunden til, at han var tavs så længe, var, at hans stab har tænkt, at det var den absolut bedste måde, hvorpå han kunne fremstå præsidentiel.

Det minder mere og mere om den måde, hvorpå man forsøgte at gøre sovjetiske statsledere præsidentielle i 1980’erne.

Serie

Center for Vild Analyse

Center for Vild Analyse har eksisteret som sted for tænkning siden august 2006.

CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Jakob Silberbrandt
  • Thomas Tanghus
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Christian Mondrup
  • Troels Ken Pedersen
  • Kurt Nielsen
Katrine Damm, Jakob Silberbrandt, Thomas Tanghus, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Christian Mondrup, Troels Ken Pedersen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Prognosen for USA lige nu: en gammel vægelsindet despot eller en gammel senil demokrat. God bless America!

..og i øvrigt en økonomi i ruiner. Men lad os glemme de næste 10 år. Derefter vil de unge progressive tage over og give USA værdigheden fra Roosevelt tilbage.

Thorkel Hyllested

Biden er en foræring til Trump, akkurat som Hillery var. Et tydeligt udtryk for, at Demokraterne - altså de bestemmende - ikke vil meget andet end status quo. Selve 2-parti systemet er et pseudodemokratisk system. Man må håbe, at Demokraternes venstrefløj blir frustrede nok til at tage konsekvensen. F.eks. ved at angribe selve det hellige politiske system i USA.

Det havde været bedre for USA og demokraterne, at Bernie Sanders var blevet demokraternes præsident kandidat. Han har et politisk projekt og brænder for at gøre en forskel for den jævne amerikaner.

Personligt tror jeg, at Sanders langt bedre kunne vinde over Trump end Biden.
Det er bare ærgerligt, at de midt søgende demokrater ikke kunne se dette.
I deres iver efter at bremse Sanders risikerer de 4 år mere med Trump. Det er crazy.

Hvis Elisabeth Warren inden Super tuesday havde trukket sig for at støtte Sanders på samme måde som Pete Buttigeg og Amy Klobuchar trak sig inden Super tuesday for at støtte Biden så kunne Sanders momentum måske havde fortsat. For havde han fået de fleste af Warrens stemmer på Super tuesday, så var der en chance for, at han kunne have bevaret sit forspring. I hvert fald sådan som stemmerne faldt i de enkelte stater. Men vi kommer aldrig til at få svar på det, og det kan også være lige meget nu.

4 år mere med Trump vil være en katastrofe. Biden risikerer at tabe lige som Hillary, for han har ingen karisma, ingen projekt og ved at blive senil.

Sanders ville kunne have gjort en reel forskel i USA og sandsynligvis slået Trump i 2020 og måske også i 2016, da han har et politisk projekt og brænder igennem med sin karisma.

Ærgerligt at de bestemmende demokrater spændte ben for Sanders til fordel for Hillary og nu Biden. Det kan være deres stupiditet, der er skyld i de første 4 år med Trump og muligvis 8 år i alt. Det er næsten ikke til at holde ud. Håber dog stadig på at Biden vinder.