Klumme
Læsetid: 4 min.

Center for Vild Analyse: Nostalgi efter nutiden

Hvis bare det hele igen kunne blive sådan, som det er
Skolerne skal monitoreres og effektiviseres, uanset at lærere og elever har svært ved at se hvorfor; veje og stræder skal overvåges, så vi bliver mere trygge og dermed mere frie, som Nick Hækkerup fik det formuleret; håndtryk skal gives, så man kan blive ægte dansk statsborger; børn skal fjernes, når noget skurrer, som børnenes statsminister har sagt det.

Skolerne skal monitoreres og effektiviseres, uanset at lærere og elever har svært ved at se hvorfor; veje og stræder skal overvåges, så vi bliver mere trygge og dermed mere frie, som Nick Hækkerup fik det formuleret; håndtryk skal gives, så man kan blive ægte dansk statsborger; børn skal fjernes, når noget skurrer, som børnenes statsminister har sagt det.

Camilla Schiøler

Moderne Tider
14. marts 2020

Som flere efterhånden har bemærket, er der noget tragikomisk i, at tildelingen af dansk statsborgerskab i disse tider ikke kan gennemføres på grund af fare for coronavirus. Eftersom ceremonien indbefatter håndtrykket, der, som alle ved, er en grundlæggende dansk værdi, kan det simpelthen ikke lade sig gøre at optage nye danske statsborgere.

Tidligere formand for Mellemfolkeligt Samvirke Knud Vilby dissekerede vittigt situationen på Facebook og påpegede, hvordan alle os, der er danskere, godt kan bevare vores danskhed indtil videre, selv om vi ikke giver hånd, mens potentielt nye danske altså må vente, også selv om de står og dirrer for at ryste hænder. Som Vilby skriver, er hele sagen er godt udtryk for den »topstyrede surrealisme«, der kendetegner en del forhold for tiden.

Mange roser myndighederne herhjemme for lige nu at holde hovedet koldt og sørge for, at de rette forholdsregler bliver truffet i forhold til virusspredningen. Alligevel har denne administrative fornuft en underlig, irrationel bagside, som er den, Vilby peger på.

Det er næsten, som om det stærke, håndfaste overblik over virussituationen hænger lidt for godt sammen med en overimplementering og insisteren på at fastholde regler, selv hvor det bliver absurd, og hvor næsten intet kan lade sig gøre mere.

Skolerne skal monitoreres og effektiviseres, uanset at lærere og elever har svært ved at se hvorfor; veje og stræder skal overvåges, så vi bliver mere trygge og dermed mere frie, som Nick Hækkerup fik det formuleret; håndtryk skal gives, så man kan blive ægte dansk statsborger; børn skal fjernes, når noget skurrer, som børnenes statsminister har sagt det.

Nød og normalitet

Den administrative fornufts mere krampagtige side trives sammen med et særligt borgerligt sentiment, der synes at præge vores kultur for tiden. Den administrative fornuft begræder ikke, at verden i dag ser anderledes ud og kræver kynisme, konkurrenceevne, evige mapper med excel-ark osv., men den kommer med en særlig fornemmelse af, at det, det hele handler om, er at normalisere tingene, at få tingene til at fungere, at bringe os på højde med os selv. Den har en »nostalgi efter nutiden«, som kulturanalytikeren Fredric Jameson ville have sagt det.

Jamesons begreb om nostalgi efter nutiden viser sig for eksempel i tv-serier og film, der beskriver, hvordan en forskruet og totalitær verden ser ud, tænk for eksempel på The Handmaid’s Tale, men hvor budskabet netop er noget i stil med: Lad os passe på det, vi har netop nu, for det er alligevel temmelig hyggeligt og godt.

I takt med at coronavirussen vinder frem, og det ene efter det andet administrative tiltag lanceres, bliver vores verden faktisk mere og mere science fiction-agtig, men fornemmelsen er også, at det hele jo netop er til for, at vi kan vende tilbage til det gode, normale, trygge liv, vi har netop nu.

Som præsten Sørine Gotfredsen bemærkede i radioen forleden, er der noget med håndtrykket, som viser sig tydeligt i den situation, hvor det ikke må gives. Hun mente endda, at det kunne være meget godt med en pause fra denne centrale handling, så vi kan se, hvor fantastisk en ting, det egentlig er at mødes på denne måde.

Og er det ikke det samme med de tv-shows, der bliver afholdt uden publikum for tiden? De indeholder fornemmelsen af en administrativ nødtilstand, som gør hele seancen underligt akavet, og som får os til at længes efter det, vi faktisk har: Tv-shows med ægte klap, virkelige møder med mennesker, gode, danske håndtryk osv.

Den ’pause’, som nødtilstanden giver os, mens vi ser et afsnit af Black Mirror eller The Handmaid’s Tale, eller ser, hvordan folk bliver sat i coronakarantæne, minder os om, hvor meget vi skal ’passe på Danmark’.

Drift hinsides nutid

Det er klart, at det er den administrative fornuft, der skal bringe coronavirussen under kontrol ved hjælp af alle de snusfornuftige tiltag, man nu kan finde på, fra at vaske hænder til at aflyse møder osv.

Og det er også klart, at det netop ligger i den administrative fornufts logik at tage sagen meget alvorligt.

»Jeg møder stadig for mange danskere, der er sunde og raske og ikke er bange for coronavirus,« som Mette Frederiksen også fik sagt det i den forgangne uge.

Men måske tager den administrative fornuft alligevel ikke situationen alvorligt nok, måske er der et dybere niveau, hvor det hele ikke bare handler om at genoprette status quo, men at gå videre. Spørgsmålet er, om ikke også den administrative fornuft kunne befrugtes med en anden drift, der ikke konstant søger tilbage mod nutiden, koste hvad det vil, men snarere vil afvikle den og dens evindelige klimatøveri og fodslæbende, næsten ikkeeksisterende forestillinger om solidaritet på tværs af etniske tilhørsforhold og landegrænser.

Serie

Center for Vild Analyse

Center for Vild Analyse har eksisteret som sted for tænkning siden august 2006. CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Jeg håber også at den nuværende krisetilstand kan danne baggrund for nogle reelle forbedringer og IKKE en genoptagelse af hovedløse vækst-fundamentalisme.
Måske når folk opdager at der finde et liv uden morgenmyldretrafik, når tusindvis af liter brændstof står urørt, når nogen måske ligefrem finder ud af at anvende gær til noget konstruktivt og ikke bare til at ligge og mugne i hamstringsglæden, når det viser dig at der er et liv på den anden side for de fleste af os.. Hvad ved jeg. men ikke tilbage til før-tilstanden. Be om.

Herdis Weins, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Undskyld - MEN HVIS det håndtryk er så vigtigt og DANSK så må det jo være vor statsministeren og regent, der står og giver håndtrykket til ALLE nye statsborgere.

De kan jo møde op på Christiansborg og andre steder i landet , når Folketinget har godkendt de nye statsborgere.

Maj-Britt Kent Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Thorkel Hyllested

Og hvad med maskeforbudet
Ku håndtrykket ikke bare sparkes til hjørne, sådan som kineserne gør? ( albuen kan vel ikke bruges, hvis man samtid bruger armhulen til at hoste og nyse i).