Læsetid: 4 min.

Corona: De rige er kun modstandsdygtige, hvis de fattige også er det

Fra autoritære regimer til rådne sundhedssystemer: Corona udstiller nådesløst akilleshælene i de lande, den raserer. I USA er corona en tidsindstillet bombe, skriver Sine Plambech i sin tredje dagbog fra Yale
Fra autoritære regimer til rådne sundhedssystemer: Corona udstiller nådesløst akilleshælene i de lande, den raserer. I USA er corona en tidsindstillet bombe, skriver Sine Plambech i sin tredje dagbog fra Yale

Jesse Jacob

14. marts 2020

Antroprolog Sine Plambech er gæsteforsker på det amerikanske eliteuniversitet Yale, hvor hun forsker og underviser i global migration, trafficking og køn.

Herfra skriver hun jævnligt dagbog om verden, som den tager sig ud fra hendes vindue på Yale.

Vi er inviteret til frokost hos amerikanske venner. Det er søndag, og børnene tumler rundt. Alle er glade for et frirum i en travl hverdag. Samtalen er livlig i køkkenet, mens alle hjælper til med kaffe, scones og mexicansk ovnbagt æggeret.

Som de fleste her i kvarteret arbejder de på Yale. En af dem spørger mig, hvad jeg som dansker finder mest bemærkelsesværdigt ved USA efter at have boet her on and off i seks år. Jeg siger uden tøven anxiety – angst, folks ængstelighed i hverdagen: De er bange for bakterier, school shootings, at blive fyret, Trump, ikke at kunne betale lægeregninger. Ofte med god grund. De nikker. Giver mig ret. Siger, de ikke husker det sådan fra deres barndom. En spørger ud i køkkenet: Blev vi ængstelige efter 11. september?

De fattige går ikke i karantæne

Uanset hvornår angsten kom, gør corona angsten værre. Vores venner er overbeviste om, at der er tusindvis af flere uopdagede coronatilfælde i USA, end de officielle tal viser. I et land med privatiseret sundhedsvæsen ved ingen, om den hostende mand på sædet ved siden af en i New Yorks subway er uforsikret og ikke har råd til at blive testet. Og man kan vel ikke forlange, at en enlig mor, der gør rent, skal gå i selvkarantæne i 14 dage uden løn?

En virus spreder sig nemt, når folk ikke får deres sygedage betalt og bliver fyret, hvis de ikke møder på arbejde.

86 millioner har ikke råd til ikke at smitte

Jeg fortæller om en kvinde, der ringede til lokalradioen her og fortalte om, hvor ængstelig hun var: »Hvis jeg får corona, hober ubetalte lægeregninger sig op, og jeg får ikke løn, når jeg er syg. Vi ved jo alle, at for os uden sygeforsikring er hjemløsheden kun tre måneder væk.«

Og vi taler om den amerikanske familie, der fik en regning på 3.270 dollar efter et coronatjek på hospitalet. Familien oprettede en onlineindsamling på Facebook i håbet om at få pengene ind på den måde. Ja, onlineindsamlinger er vores sundhedssystem, siger vores ven tørt henover frokostbordet.

26 millioner amerikanere er ikke forsikrede, og 60 millioner med privat forsikring har abnorm selvrisiko. Det er 86 millioner mennesker, som potentielt ikke har råd til at forhindre, at de smitter.

Corona forbinder i sjælden grad rige og fattige. Syge og raske. Forsikrede og uforsikrede. Republikanere og demokrater. De rigeste er kun modstandsdygtige, hvis de fattigste også er det. Vi sidder alle i saksen med hinanden, oven på en tidsindstillet bombe.

Hysteri eller omhu

Men alligevel midt i ængsteligheden er diskussionen også her: Hvor alvorligt er det? Selv om de fleste af os nu er helt klar over, at corona ikke blot er en influenza, hvordan balancerer man som menneske så en panik over at tænke: »Mon de, jeg kender, over 70 dør, hvad med de svage, de kronisk syge, min familie og måske mig selv,« versus »er det, en alvorlig, influenza«?

Jeg siger til min kinesiske veninde, at det kan være vanskeligt at vide, hvor alvorlig sygdommen er, at nogen stadig siger, at det bare er en alvorlig influenza. Hun kigger oprevet på mig: »Vi ved altså godt, hvad en influenza er i Kina ... corona er ikke bare en influenza!«

Hun bor med omtrent hundrede andre kinesiske forskere i udkanten af byen. Hun har udsat sin rejse hjem til sin gamle far i Kina i to måneder. Kom ikke hjem til Kina, siger han, det er alt for farligt. Hendes far siger, at smittetallet er langt højere end de officielle tal, for de fattige kommer ikke på hospitalet. Hun stoler på sin far, ikke på Kinas officielle tal. Hun stoler på det, hendes familie ser med deres egne øjne. Og så på modige journalisters videoer, der slipper ud fra Kina. Fra autoritære regimer til rådne sundhedssystemer – corona udstiller nådesløst achilleshælene i de lande, den raserer.

Er grænsekontrol smittekontrol?

Ved frokostbordet diskuterer vi sociale medier, hvor de mange kinesere i USA og illegale migranter beskyldes for at være smittespredere. Corona forstærker den frygt, angst og retorik, der var i forvejen. USA har ikke fået virussen fra illegale migranter, der krydsede grænsen, alligevel siger Trump: »Grænsekontrol er smittekontrol,« og antyder, at corona bliver en kærkommen mulighed for at lukke grænsen mod Mexico. Panik har altid kunne bruges politisk og racistisk.

Om mandagen efter frokosten møder jeg min kollega på universitetet. Hendes datter er handicappet, sidder i kørestol og lider af slim i lungerne. »Corona er en dødsdom for hende,« siger hun og hilser på mig med albuen. På Yales medicinske fakultet hilser alle med albuen først, og der står store dunke med håndsprit overalt.

Forskerne her kimes i disse dage ned af amerikanske medier med spørgsmål om corona og globale epidemier. De ved, hvad de snakker om, det var her, de opdagede det, der førte til ebolavaccinen. Pointen fra forskerne er klar: Corona handler mindre om faren for raske, sunde, yngre og velforsikrede mennesker. Den handler om at være solidarisk med dem, der ikke kan tåle corona, de ældre, de kronisk syge, de uforsikrede og de fattigste.

I krisetid måles vi på vores solidaritet med de svageste.

Serie

Sine Plambech skriver dagbog fra Yale

Sine Plambech er seniorforsker på DIIS, antropolog og for tiden gæsteprofessor på eliteuniversitetet Yale, hvor hun forsker og underviser i global migration, trafficking og køn.

Herfra skriver hun jævnligt dagbog til Information om verden, som den tager sig ud set fra Yale.

Seneste artikler

  • Sine Plambech: Sorte lig på de hvides middagsbord

    13. juni 2020
    Politiets mord på George Floyd og den voldsomme overrepræsentation af sorte i statistikken over coronadødsfald har gjort ’strukturel racisme’ meget synlig. Men hvordan gør man op med en struktur? Og kan man bekæmpe fortidens spøgelser, hvis ikke man tror på dem? Tag med til den hvide elites middagsborde i universitetsbyerne på USA’s østkyst
  • Sine Plambech: Coronaen næres af racisme og økonomisk ulighed

    18. april 2020
    New York lærer os på ny, at coronaens arkitektur følger økonomiske strukturer, vi allerede kender. De er forudsigelige. Corona næres ved ulighed og finder vej gennem de sociale revner, som arbejdsløshed, små boliger og privat sundhedsvæsen efterlader
  • Dagbog fra Yale: »Tænk ikke, find mig en mand!«

    25. januar 2020
    Enlige mødre, der sælger sex for at overleve, betagtes ikke som en del af den globale arbejdsmigration. Men de er netop et destillat af globaliseringen og viser en historie om ulighed, penge, rettigheder og længslen efter et bedre liv, skriver Sine Plambech i sin anden Dagbog fra Yale
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Christian Mondrup
  • Eva Schwanenflügel
  • Thomas Tanghus
  • David Zennaro
  • Poul Anker Juul
  • Lise Lotte Rahbek
Katrine Damm, Christian Mondrup, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, David Zennaro, Poul Anker Juul og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Corona forbinder i sjælden grad rige og fattige. Syge og raske. Forsikrede og uforsikrede. Republikanere og demokrater. De rigeste er kun modstandsdygtige, hvis de fattigste også er det. Vi sidder alle i saksen med hinanden, oven på en tidsindstillet bombe."

Njarh, det er vel så ikke helt rigtigt, de rige vil vel i større grad være i stand til at undgå offentlig trafik - køre i egen bil, og selv-isolere sig, hvis det skulle blive eller anses som nødvendigt...