Læsetid: 9 min.

Coronaen tvinger os til at være sammen om at være alene

Danmark er blevet sendt hjem fra arbejde. Nu skal vi hjælpe hinanden ved at være alene. Måske bliver det utåleligt og ensomt, men isolation kan også føre til frigørelse, nye perspektiver og store erkendelser. Vi har kigget nærmere på ’alenehed’ i kulturhistorien
I kulturhistorien er den afsondrede forbundet med en særlig magi. Filosoffen i grotten, profeten i ørkenen, forfatteren i skoven. At være alene kan være vejen til frigørelse, renselse og store erkendelser.

I kulturhistorien er den afsondrede forbundet med en særlig magi. Filosoffen i grotten, profeten i ørkenen, forfatteren i skoven. At være alene kan være vejen til frigørelse, renselse og store erkendelser.

Sarah Hartvigsen Juncker

14. marts 2020

Små 20 minutter tog statsminister Mette Frederiksens tale til nationen onsdag aften. Bagefter var intet det samme. Offentlige institutioner lukket, medarbejdere over hele landet sendt hjem, og alle opfordres til så vidt muligt at undgå offentlige arrangementer.

Midt i talen faldt to af den slags sætninger, som vi måske også kan huske om fem, ti eller 20 år. JFK-øjeblikket. 15 sekunder, som forvandlede socialdemokraten Mette Frederiksen til statsmanden Mette Frederiksen.

»Vi plejer som danskere at søge fællesskab og være tætte. Nu skal vi stå sammen ved at holde afstand,« sagde hun.

Nu viser vi samfundssind ved at trække os væk fra hinanden, og vi handler kollektivt ved at være så alene som muligt.

1.500 i karantæne

Den amerikanske historiker Jennifer Stitt er ved at skrive ph.d. om repræsentationer af solitude – alenehed – i amerikansk litteratur ved University of Wisconsin-Madison.

Og så har hun en immunsygdom, som betyder, at hendes liv potentielt afhænger af andre menneskers vilje til at holde sig for sig selv.

»I den her situation er det mest solidariske – paradoksalt nok – at være alene. Vi står over for filosoffen Hannah Arendts fremstilling af alenehed. ’At leve sammen med andre begynder med at kunne leve med sig selv.’ Vi går indad og kommer ud igen som mere ansvarlige og etiske samfundsborgere,« skriver Jennifer Stitt i en mail til Information.

Isolation er ikke kun en straf, og ensomhed er det ikke samme som alenehed. Man kan sagtens være ensom uden at være alene, og alene uden at være ensom.

I kulturhistorien er den afsondrede forbundet med en særlig magi. Filosoffen i grotten, profeten i ørkenen, forfatteren i skoven. At være alene kan være vejen til frigørelse, renselse og store erkendelser.

Godt 1.500 borgere er allerede i karantæne. Resten af os skal undgå for meget kontakt med andre. Nu skal vi være alene.

Vi har kigget nærmere på, hvad det egentlig vil sige.

I Biblen vandrer profeter alene rundt i ørkenen i 40 dage og 40 nætter, Muhammed stod alene i hulen, da han modtog sin første åbenbaring, og i flere af Østens religioner er meditation og tavshed centrale elementer i den religiøse praksis.

Sarah Hartvigsen Juncker

Alenehedens visdom

Vestlig filosofi har siden Platon skelnet mellem to sider af den menneskelige tilværelse: vita contemplativa, det eftertænksomme liv, og vita activa, det aktive, sociale og politiske liv.

Det sociale og aktive liv ses her som en hindring for de højere erkendelser og tanker, som aleneheden åbner døren til. Platons hulelignelse illustrerer modsætningsforholdet perfekt. Det mener Jennifer Stitt.

»I hulelignelsen slipper filosoffen ud af en underjordisk hule – fri fra det fængsel, andre menneskers selskab er – og stiger op i erkendelsens sollys. Alene i eftertænksomhedens absolutte stilhed kan filosoffen endelig høre den lydløse dialog, man fører med sig selv. Uden alenehed kan man ikke høre sig selv tænke,« forklarer hun.

Aristoteles har formuleret lignende ideer om uforeneligheden mellem stilheden i eftertænksomheden og larmen i al anden menneskelig aktivitet.

»Vestlig filosofi har en tendens til at værdsætte alenehedens visdom over alt andet,« mener Jennifer Stitt.

I jagten på erkendelse har flere store tænkere i perioder trukket sig tilbage fra samfundet. Men den selvvalgte isolation er i sagens natur anderledes end den pålagte, påpeger Melissa Lane, der er professor i filosofi ved Cambridge University.

»Det er formentlig meget lettere at finde værdien i en alenehed, der er selvvalgt, end i en alenehed, der tvungen. Men stoikerne ville hævde, at mennesket evner at tage kontrol over sin egen oplevelse af aleneheden og kultivere en indre frihed, selv i en situation med ydre begrænsninger,« forklarer hun.

»Det stoiske motto er, at kun de vise er frie, og at de, som er vise, er frie selv i en fængselscelle. Eller i en coronakarantæne.«

Tættere på sumpen end sandheden

Tor Bagger var en af de første danskere, som blev sat i coronakarantæne. Han er planlægningsredaktør på TV 2 News og har skrivebord få meter fra sin kollega Jakob Tage Ramlyng, der var Danmarks patient 0. Han har været alene i knap to uger.

»Eller nej. Vent … er det onsdag i dag? Jo. Det er 13 døgn siden, jeg blev sat i karantæne,« siger han over telefonen torsdag.

Mandag, onsdag eller lørdag. Det gør ikke den store forskel, når man sidder alene.

TV 2 har stillet en lejlighed til rådighed for Tor Bagger, så hans kone og børn fortsat kan bo derhjemme. Der har han så siddet siden torsdag den 27. februar.

»Dagene glider sammen og bliver en forsumpet omgang, hvis jeg ikke selv løbende trækker mig selv op og selv fylder noget i dem,« siger han.

Tor Bagger har spillet keyboard, fået styr på billeder på sin computer og taget sin første mavebøjning i 15 år. Men umiddelbart er han ikke kommet nærmere sandheden eller frelsen.

»Jeg føler ikke, at jeg kommer ned fra bjerget med en ny, stor dyb indsigt i, hvordan verden hænger sammen,« forklarer han.

Har han tænkt på noget, har det først og fremmest været, hvordan livet som isolationsfængslet eller langtidssygemeldt må være.

»Over tid tror jeg, at man mister evnen til at trække sig selv ud af sumpen. Jeg kan godt se, hvor det fører hen,« siger han.

God og dårlig ensomhed

Hvor man på engelsk skelner mellem ordene loneliness og solitude, har vi i daglig dansk tale kun ordet ’ensomhed’ til at beskrive den tilstand mennesket befinder sig i, når det er uden selskab fra andre mennesker.

Men ordet ’ensomhed’ klinger ikke positivt. Ensomhed er følelsen af at sidde alene tilbage, når alle de andre mødes. Det er savnet, behovet for og længslen efter andre mennesker og følelsen af, at andre ikke savner, længes eller har brug for en.

Den form for ensomhed har store konsekvenser for menneskers mentale og fysiske helbred. Sammenhængen mellem ensomhed og et svækket helbred er ikke komplet afdækket endnu, men et nyligt studie fra Rigshospitalet viser, at risikoen for at dø, hvis man har fået en hjertesygdom, er dobbelt så stor, hvis man føler sig ensom.

Det er også den form for ensomhed, som folkebevægelser, fonde og foreninger iværksætter kampagner og fællesspisninger for at komme til livs.

Vi mangler derimod et sprog til at tale om ’solitude’ – om den konstruktive og givende alenehed, som blandt andre filosoffer har opsøgt og hyldet siden tidernes morgen.

Det er en god form ensomhed, og det er netop sådan, Lars Frederik Svendsen, der er professor i filosofi ved Oslo Universitet og forfatter til bogen Ensomhedens Filosofi, betegner den.

Om en person oplever det at være alene som god eller dårlig ensomhed, handler blandt andet om personens evne til at nyde sit eget selskab, siger han.

»Ensomheden er et eksistentielt grundvilkår. Den gode ensomhed opstår, hvis du formår at være sammen med dig selv i stedet for at være alene med dig selv.«

Lars Frederik Svendsen henviser til et studie fra 2014, hvor psykologer på University of Virginia satte sig for at undersøge, hvordan folk oplevede at være alene enten med eller uden stimulans. På tværs af grupperne angav deltagerne, at de ikke brød sig om opgaven. I studiets næste fase blev deltagerne sat alene i et rum, hvor den eneste stimulans var muligheden for at give sig selv et lille elektrisk stød, hvilket 67 procent af de mandlige deltagere og 25 procent af de kvindelige gjorde.

»Studiet fortæller ikke i sig selv, om det er et studie i at tåle ensomhed, eller om det i virkeligheden er en undersøgelse af menneskers evne til at tåle kedsomhed. Men det fortæller os under alle omstændigheder noget om en manglende evne til at være sig selv med sig selv og sit eget nærvær,« siger Lars Frederik Svendsen.

Om en person oplever det at være alene som god eller dårlig ensomhed, handler blandt andet om personens evne til at nyde sit eget selskab, siger den norske filosof Lars Frederik Svendsen.

Sarah Hartvigsen Juncker

Ubesmittet

At være alene kan også være vejen til renselse. Ideen om, at man kan nå frem til en renere tro og komme nærmere det guddommelige ved at løsrive sig fra samfundet og leve alene, ses i bemærkelsesværdig grad på tværs af verdens religioner.

I Biblen vandrer profeter alene rundt i ørkenen i 40 dage og 40 nætter, Muhammed stod alene i hulen, da han modtog sin første åbenbaring, og i flere af Østens religioner er meditation og tavshed centrale elementer i den religiøse praksis.

På samme måde har mange religioner munke eller andre religiøst lærde, som får en særlig indsigt ved at leve uden for det almindelige samfund.

»At være alene bliver forbundet med stilhed, med at lytte, stille spørgsmål, at konfrontere godt og ondt,« lyder det fra historiker Jennifer Stitt.

Ved at melde sig ud og afskærme sig fra samfundet kan man frigøre sig fra fristelser, korruption og menneskenes generelle dekadence.

Tanken går igen i romantikken i 1800-tallets litteratur. Når Emerson, Whitman og Thoreau skriver om at leve alene i den afsondrede natur, er det også ud fra et ideal om det ubesmittede. At man kan finde tilbage til noget helligt og autentisk, som menneskene endnu ikke har gjort til kultur og ødelagt.

I romanen Walden skriver Henry David Thoreau, at han vil »leve så strengt og spartansk at alt det der ikke var liv, blev slået på flugt eller mejet ned, jeg ville drive livet op i en krog og finde dets inderste væsen, og hvis det viste sig at være slet, så ville jeg opleve dets slethed helt og fuldt og stille den til skue for alverden; og hvis det var vidunderligt, ville jeg lære det at kende af egen erfaring, så jeg kunne give en sand beskrivelse af det«.

Mere end nogen anden roman, mener Jennifer Stitt, indfanger Thoreaus Walden, hvordan vi forstår det romantiske forhold mellem det at være alene, moral, eftertænksomhed og politik.

Sammen hver for sig

Tor Baggers isolation har ikke været et refugium, og den lille, fremmede lejlighed er alt andet et kloster, forklarer han.

»Jeg har faktisk ikke haft særligt meget ro. Det har været hektisk,« forklarer han.

»Jeg skal tænke på smitterisiko, mærke efter symptomer, der er opkald fra sundhedsmyndighederne, kommunikation udadtil, folk, der ringer for at småsnakke og så videre.«

Men hvis han har nået en erkendelse ved at træde et skridt tilbage og betragte sit liv, som det er, når han ikke er fanget i den lille, fremmede lejlighed, så er det, at han er ret tilfreds med sin hverdag.

»Når jeg tænker: ’Hov, jeg har ikke salt og peber her’, kommer jeg til at tænke på, hvor nem min hverdag normalt er. Eller: ’Lige nu får mine børn læst godnathistorie, og det kan jeg ikke være med til’. Så tænker jeg, hvor privilegeret jeg er, at jeg ikke er skilsmissefar, der ikke kan sige godnat til dem hver aften,« siger Tor Bagger.

Men det er ikke sådan, at han »sidder og mediterer og kigger ind i en væg«. Grundlæggende er isolationen ikke et privilegium for Tor Bagger. Det er en pligt.

Og han er ikke alene med sin følelse af, at social isolation ikke udløser store tanker eller sandheder. For ikke alle, der har sat deres samfundsteoretiske og filosofiske aftryk på verden, slutter op om ideen om, at originale refleksioner bedst opnås alene.

Adam Smith, økonomisk filosof i 1700-tallets Skotland, mente ikke, at alenehed medførte andet end et forstørret ego og en svindende dømmekraft. Han fremførte i stedet – i lighed med sin filosofkollega David Hume – at det er i samtale med andre, at mennesket kan finde sandheden.

Men måske er det i virkeligheden en blanding.

»At leve sammen med andre starter med at leve sammen med sig selv,« siger filosoffen Hannah Arendt.

Og så er vi tilbage hos Jennifer Stitt, som har dedikeret sit liv til at forske i alenehed og nu sidder derhjemme for at undgå at blive smittet. Coronavirussen efterlader os med en forpligtelse og en mulighed, mener hun.

»Hvor hårdt det end føles at skulle isolere sig fra verden, er vi nødt til at beskytte de udsatte grupper i befolkningen,« siger hun.

Det er blandt andre hende selv.

»Men det her åbner måske også for, at vi kan genopdage dyderne ved alenehed og glæden ved vores eget selskab,« siger Jennifer Stitt.

Nu skal vi stå sammen ved at holde afstand. Hver for sig i fællesskabet.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Carsten Mortensen
  • Flemming Berger
  • Arne Albatros Olsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Ervin Lazar
Maj-Britt Kent Hansen, Carsten Mortensen, Flemming Berger, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel og Ervin Lazar anbefalede denne artikel

Kommentarer

olivier goulin

Der er ingen god dansk oversættelse af det engelske ord Solitude.
Det er ikke alenehed, ej heller ensomhed. Det første implicerer fysisk isolation - og det andet forladthed.

Solitude derimod er den spirituelle tilstand af fylde, komplethed, afrundethed - og hvilen i sit eget væsen. En tilstand af fred - og antitesen til rastløshed.

Det er en evne man måske har naturligt - og ihvertflad kan kultivere på forskellige måder.
Meditation er selve essensen af denne tilstand. Her hverken savner eller længes man efter selskab - for man føler sig ret beset ikke alene, men forbundet med alt og alle. Det er paradoskalt nok det modsatte af ensomhed og kedsomhed.

'Intelligente mennesker keder sig aldrig' - plejede man at sige, da jeg var barn, og undertiden bedyrede, at jeg kedede mig - som børn nu kan gøre, når de ikke er underholdt

Sidenhen har jeg erkendt sandheden i dette mundheld. For spirituelt anlagte mennesker er isolation ikke en lidelse eller et nødvendigt onde - det er en livsstil, de i forvejen er helt fortrolige med.

/O

Anne Schøtt, Dennis Nielsen, Flemming Berger, Arne Albatros Olsen, Sören Tolsgaard, Eva Schwanenflügel, Ervin Lazar og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Thorkel Hyllested

Facebook sprudler med forslag til aktiviteter for de isolerede, særlig børn/forældre. Selvorganiseringen har udviklet nye former. Husk at mange ensomme - eller i forvejen "isolerede" kan ha vanskeligt ved at forstå situationen. Det drejer sig også om indvandrere, der kan ha vanskeligt ved at forstå informationsmaterialet, selv om Sundhedsstyrelsen har lynoversat det skriftlige materiale til p.t. 7 sprog. Hvis du kender sådan nogen kan du jo kontakte dem pr. tlf.

Søren Kristensen

Og så er der jo lige medierne og nettet, som tilbyder et vindue til verden du får rigeligt tid til at kigge ud gennem og for så vidt også kommunikere i, når du ikke er tvunget til at gå på arbejde, men har hele dagen til din rådighed. Så altså, hvis du for alvor vil teste din evne til at håndtere isolation, så prøv at slukke for både telefon, computer og tv i et par dage og se hvad der kommer ud af det. Hvem ved, måske du har et kunstnerisk talent - eller bare et talent for at kede dig med simple sysler? Kan også være du går i opløsning. Det er lidt de samme problematikker tv-serien Alene i vildmarken handler om, omend det foregår i mere spektakulære omgivelser. Du kan se næste afsnit på torsdag, mens du alligevel er isoleret. Spoileralert - det er ofte savnet af familien der knækker deltagerne.

Arne Albatros Olsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Chuck Norris snakker ikke med folk. Han ringer til dem.

Another fact.

For en gangs skyld er det da en fordel at størstedelen af kommunikationen foregår gennem en smartphone.

olivier goulin

Hvad kun de færreste virkelig forstår er, at nøglen til Solitude er Transcendens.
Det er præcis, hvad hulelignelsen illustrerer: Sjælens frisættelse. Solitude er ikke tomhed - det er udforskningen af ens spirituelle og intellektuelle rum, som bl.a. er porten til enhver mystisk erfaring.

Den der vil lære Gud at kende, må lære sig selv at kende først. Sådan kunne et stoisk eller platonisk mundheld lyde

Det er også forklaringen på at intelligente mennesker aldrig keder sig - eller føler sig alene. De bevæger sig frit i et platonisk univers uden afstand og adskillelse, hvor alt er forbundet - og hvor de beriges af deres idéer og erkendelser.

De er verdens filosof-konger

/O

Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Artiklen hævder, at vi på dansk kun har ordet ensomhed til at beskrive den tilstand mennesket befinder sig i, når det er uden selskab fra andre mennesker.

Men vi anvender da også et andet ord: isolation. Både i artiklen og i kommentarerne forresten. Dette opr. franske ord har muligvis samme rod som solitude? Vi anvender i øvrigt også ordet solitær, bl.a. i zoologien om enligt levende arter. Her har det ingen negativ betydning, men hvorvidt det anvendes i andre sammenhænge, ved jeg ikke rigtig. Det svarer omtrent til den moderne anvendelse af ordet single. Vi har jo også begrebet enspænder, dog ikke som adjektiv.

På græsk oversættes solitude til monaxia og solitary til moníris. Græsk tragedie handler ofte om at være MONO - og det kan vi jo næsten forstå uden oversættelse!

Men bortset fra højtsvungne digtere og mystikere handler den aktuelle reaktion på isolation vel mest om at lade sig underholde, nu i cyberspace. Ingen kan vel heller svinge sig op til større højder, end man er moden til. Langt hen ad vejen synes vi bundet til partnerskaber af forskellig karakter og først som resultat af en åndelig udvikling er vi i bedste fald beredt til en solitær livsførelse.

PS: Sadhguru explains the consciousness of not building bondage which has become ingrained in Indian culture. He also elaborates several yogic processes to cleanse the system and bring the body to ease.

https://www.youtube.com/watch?v=fmYMd92PqUk

Kenneth Krabat

Lade op, lade af. Ekstroverte lader op blandt andre, Introverte lader op for sig selv. Det burde efterhånden være anerkendt erfaring.

--
STILLE

Knitrende brænde i ovnen af jern
-
telefonen der ringer
uden at ville det
en gennemgang af manglende lyd -
frygt kan opstå
ønsker dén frygt -
bare et enkelt skrig - hjerteskærende i smerte
eller en led lusket modbydelig stønnen -
i stedet
ingenting
-
piskende regn
på upudsede ruder
i venten på foråret
-
fodrer ovnen af jern
henter lidt varme den vej fra
-
en sko med
og en uden fod
provokerende
i ensomhed
-
alenitet

(1987)

Michael Svennevig og Thorkel Hyllested anbefalede denne kommentar

Som Deepak forslår, kig ud af vinduet, og kig så på den som kigger ud af vinduet.
Bortset fra det, Chuck Norris kan ikke blive smittet med corona.

Maj-Britt Kent Hansen

P1's ugentlige program Supertanker er siden mandag i denne uge blevet sendt dagligt - første gang kl. 10. Der er interessante samtaler. I denne uge har det drejet sig om: Frygt eller angst; Isolation; Struktur; Epidemier i fiktion og i morgen er det Mænd der klør på. Alt sammen under henvisning til Corona-plagen.
https://www.dr.dk/radio/p1/supertanker

I en anden boldgade kom jeg i tanke om en lille vej på Nørrebro i København benævnt Solitudevej. Elga Olga sang "Om mandagen i regnvejr på Solitudevej". Den er fra 1953 (mit fødeår), men den er såmænd ikke uaktuel - og kan også lyttes til i overført betydning, nu da mange befinder sig i en tilstand af "solitude".
https://www.youtube.com/watch?v=MuJd7ARUu0M