Interview
Læsetid: 7 min.

DI-direktør: Jeg fortryder, at jeg aldrig har været på barsel

Dansk Industris direktør overraskede alle, da han for nylig sagde, at han støtter øremærket barsel. Siden fulgte andre markante stemmer trop, og mange oplever i dag erhvervslivet som de progressive, når det kommer til ligestilling. Lars Sandahl Sørensen tager sin del af ansvaret – og venter stadig på, at regeringen tager sit
Imdustriens nye overenskomst sikrer 16 ugers betalt barsel og øremærker de otte uger til mændene. Direktør i DI, Lars Sandahl Sørensen, kalder det ’formidabelt’, at industrien nu sammen med fagbevægelse og arbejdsgivere klarer, hvad de ikke kan finde ud af på Christiansborg.

Imdustriens nye overenskomst sikrer 16 ugers betalt barsel og øremærker de otte uger til mændene. Direktør i DI, Lars Sandahl Sørensen, kalder det ’formidabelt’, at industrien nu sammen med fagbevægelse og arbejdsgivere klarer, hvad de ikke kan finde ud af på Christiansborg.

8. marts-redaktionen

Moderne Tider
7. marts 2020

Da interviewet med Dansk Industris direktør, Lars Sandahl Sørensen, er ved at være slut, spørger jeg, om han selv har børn.

»Ja,« svarer han. To styk, som i dag er voksne.

Jeg spørger, om han nogensinde selv har været på barsel. Det har han ikke. »Men det fortryder jeg,« siger han.

At barslen er en af arbejdsmarkedets mest ulighedsskabende faktorer, var ikke noget, Lars Sandahl Sørensen tænkte over for 25 år siden. Men det gør han nu, og i dag misunder han de mænd, han kender, som har taget en del af barslen.

»Jeg kan bare se, at det har givet dem noget helt særligt i forhold til deres børn.«

Lars Sandahl Sørensen

  • Født 1963.
  • Direktør i Dansk Industri, som repræsenterer 11.500 virksomheder. Tiltrådte i august 2019.
  • Har tidligere blandt andet været koncerndirektør i SAS, kommerciel direktør i ISS Group og administrerende direktør i Visit Denmark.
  • Har boet og arbejdet i blandt andet Japan, Storbritannien, USA og Australien

Anledningen til, at Information mødes med lederen af landets største erhvervsorganisation, som har mere end 11.500 medlemmer er, at Lars Sandahl Sørensen i december måned kom med en usædvanlig og meget overraskende udmelding.

I et interview med Berlingske talte den forholdsvis nyudpegede direktør for øremærket barsel – og gerne længere end de otte uger, der er lagt op til i et EU-direktiv, som Danmark skal implementere inden 2022.

Og kort efter fulgte flere overraskende stemmer trop. Nationalbankdirektør Lars Rohde og Brian Mikkelsen, som i dag er direktør i Dansk Erhverv, tilsluttede sig ønsket om øremærket barsel – og foreslog også anonymiserede ansøgninger. Brian Mikkelsen anbefalede, at man vælger den kvindelige kandidat, hvis man til sidst står med en af hvert køn, og Lars Rhode sagde, at han ikke længere var en kategorisk modstander af kvindekvoter.

Udmeldingerne blev mange steder opfattet som et udtryk for, at erhvervslivet er langt mere progressive, når det kommer til ligestilling, end for eksempel regeringen og det øvrige Christiansborg.

— Hvorfor følte du et behov for at sparke til debatten om øremærket barsel?

»Alle de virksomheder, jeg taler med, kalder på mere kvalificeret arbejdskraft. Vi uddanner masser af dygtige kvinder, men de ender ikke i de ledende stillinger. Vi går simpelthen glip af alt for meget talent, og når jeg kigger på vores nabolande, har de ikke samme problem,« siger Lars Sandahl Sørensen og fremhæver Norge og Sverige, som i lang tid har haft øremærket barsel til mænd.

Desuden har han som tidligere koncerndirektør i SAS med egne øjne set, at øremærket barsel gør det nemmere for kvinder at komme tilbage på arbejdsmarkedet og blive forfremmet efter barslen.

»Øremærket barsel er en af de ting, vi har været alt for lang tid om at indføre i Danmark. Både den ene og den anden regering har holdt sig tilbage, selv om vi ved, at det er det, der virker,« siger Lars Sandahl Sørensen.

Øremærket barsel er en af de ting, vi har været alt for lang tid om at indføre i Danmark. Både den ene og den anden regering har holdt sig tilbage, siger Lars Sandahl Sørensen.

Øremærket barsel er en af de ting, vi har været alt for lang tid om at indføre i Danmark. Både den ene og den anden regering har holdt sig tilbage, siger Lars Sandahl Sørensen.

8. marts-redaktionen
»Jeg synes derfor, at det er passede, at jeg, som har et vist udkigstårn og en mikrofon af en vis størrelse, nu siger, at det er på tide, vi flytter os.«

— Det ligger allerede fast, at Danmark skal implementere et EU-direktiv om øremærket barsel inden 2022. Så er det ikke næsten en gratis udmelding, du kommer med?

»For at være helt ærlig havde jeg ikke skænket EU-direktivet en tanke, da jeg sparkede til debatten. Jeg gjorde det alene, fordi jeg mener, at det er det, der skal til, for at vi får øjnene op for flere talenter og får flere kvinder ind i ledelseslagene,« siger Lars Sandahl Sørensen.

— Er det erhvervslivet eller Christiansborg, der har hovedansvaret for, at den udvikling sker?

»Vi har et fælles hovedansvar, og jeg skal love for, at vi tager vores del af det,« siger Lars Sandahl Sørensen og henviser til, at Dansk Industri netop har været med til at lande de første store overenskomster på det private område, som sikrer 16 ugers betalt barsel, hvoraf otte uger er øremærket barnets far.

»Det er da formidabelt, at industrien sammen med fagbevægelsen og arbejdsgiverne kan blive enige om at gøre det, de ikke kan finde ud af på Christiansborg«, siger DI’s direktør, som fortæller, at han stadig har til gode at se Christiansborg løfte sin del af ansvaret.

»Der har været mange flotte ord og festtaler gennem tiden, men når jeg kigger i historiebøgerne, har politikerne i årevis misset muligheden for at få indført øremærket barsel,« siger han.

Motivatoren

I august måned sagde ligestillingsminister Mogens Jensen (S) i et stort tiltrædelsesinterview i Politiken, at hans rolle er at »motivere« og udstikke retningen for ligestillingsområdet i Danmark – også når det gælder kvinders repræsentation på topposterne.

For Lars Sandahl Sørensen er regeringens retning endnu uvis, men som han diplomatisk formulerer sig, så er han »super spændt« på at se ministeren udfolde sin vision og sine konkrete forslag på området.

— Mogens Jensen vil motivere til øget ligestilling. Føler du dig motiveret af ham?

»Ah, det er et såkaldt trickspørgsmål,« siger Lars Sandahl Sørensen. Han smiler, men uddyber ikke, hvori mit trick består. Han tænker sig om et øjeblik.

»Jeg er da motiveret af, at vi har en minister på området, som siger, at han synes, det her er en vigtig sag. Og så er jeg spændt på, hvordan han bedst kan finde vej til at motivere os andre.«

Ud over at medvirke til en bedre kønsbalance via overenskomstforhandlingerne, gør industrien ifølge Lars Sandahl Sørensen allerede frivilligt flere andre ting, som skal bane vejen for kvinderne. 

Virksomheder som Danfoss, Ørsted og Grundfos har alle sat mål for at øge andelen af kvinder på ledelsesposter, og nogle arbejder også med anonymiserede ansøgninger, hvor navn, køn og alder fjernes. Og ifølge DI’s direktør er det efterhånden udbredt blandt virksomhederne, at begge køn skal være repræsenteret, når ansøgerfeltet indsnævres.

Af regeringen ønsker Dansk Industri sig særligt, at der blev gjort mere for at motivere piger og kvinder til at læse de såkaldte STEM-uddannelser, (Science, Technology, Engineering og Mathematics red.) som kan føre til centrale roller i det private erhvervsliv. Og at regeringen lærer af de erfaringer, lande som Norge, Sverige og Finland allerede har gjort sig, og indfører de ting, vores nabolande ved virker.

— Mogens Jensen har endnu ikke præsenteret konkret politik på området. Men han har luftet tanken om at sætte virksomhederne i en slags offentlig gabestok, hvor de tvinges til at lægge tallene for deres kønsfordeling frit frem. Hvad med det, er det ikke en god idé?

»Jeg har ikke set det virke nogen steder.«

Myretuen

Når omverdenen oplever Lars Sandahl Sørensens udtalelser om øremærket barsel som overraskende og usædvanlige, skyldes det tre ting.

Det er min klare oplevelse i 2020 og i 2019, at kvinderne selv søger væk. Virksomhederne leder jo med lys og lygte efter kvinder, de kan ansætte, siger Lars Sandahl Sørensen.

Det er min klare oplevelse i 2020 og i 2019, at kvinderne selv søger væk. Virksomhederne leder jo med lys og lygte efter kvinder, de kan ansætte, siger Lars Sandahl Sørensen.

8. marts-redaktionen
For det første har industrien ikke tidligere bragt denne dagsorden på banen. For det andet repræsenterer Dansk Industri 11.000 virksomheder, som ikke alle er enige. Og for det tredje oplever Lars Sandahl Sørensen ligestillingsområdet som et sted, man let kan slå sig. »Myretuen« kalder han det.

— Hvad er myretuen for et sted?

»Det er et følsomt territorium og et svært sted at stå, fordi der er så mange følelser involveret. Og så er det upopulært at blande sig i folks familieliv. Det er noget, man godt kan blive skudt ned på,« siger Lars Sandahl Sørensen.

Han fortæller, at han blev advaret mod at gå ud med denne dagsorden. Kolleger sagde, at han skulle tænke sig rigtigt godt om. Øremærket barsel er et kontroversielt emne at tage op, når man sidder i spidsen for landets største erhvervsorganisation.

»Men i lyset af, at vi i den grad leder efter mere kvalificeret arbejdskraft, oplever jeg stor opbakning til synspunktet,« siger Lars Sandahl Sørensen.

»Mange virksomheder prøver at tiltrække flere kvinder og bliver super frustrerede, når der kommer en dygtig kvinde ind – et åbenlyst talent – som så får sit første, andet, tredje barn og så forsvinder. Enten helt ud af arbejdsmarkedet eller til den offentlige sektor. Den skuffelse er der mange virksomheder, som oplever.«

— Er det din oplevelse, at fraværet af kvinder på topposterne skyldes, at kvinderne selv søger væk, frem for at de simpelthen bliver forbigået?

»Det er min klare oplevelse i 2020 og i 2019, at kvinderne selv søger væk. Virksomhederne leder jo med lys og lygte efter kvinder, de kan ansætte. Også i sådan en grad, at mænd ind i mellem oplever, at de bliver fravalgt, fordi de netop ikke er kvinder.«

— Du får det til at lyde som om, at det er kvindernes ansvar at blive i virksomhederne og vende udviklingen?

»Det er både kvinderne og virksomhedernes ansvar,« siger Lars Sandahl Sørensen.

Vi rejser os og giver hånd.

Inden Lars Sandahl Sørensen forsvinder ind i sit store glaskontor med udsigt ud over Rådhuspladsen og Tivoli, spørger jeg – lidt fjollet og rent hypotetisk – om han kunne være blevet direktør i Dansk Industri, hvis han havde været væk på barsel ad to omgange?

»Det håber jeg,« svarer han.

Uventet opbakning til øremærket barsel

»Vi har først reel ligestilling, når der også er plads til dårlige kvindelige topchefer.«

Lars Rohde, nationalbankdirektør, til Berlingske

»Lige nu er der flest hvide mænd på min alder, hvis man ser på lederne i Danmark, og det vil det altså forsætte med, hvis vi ikke gør noget. Det er problematisk.«

Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv, til Berlingske/Børsen:

»Jeg har personligt måttet erkende, at jeg ikke var tilstrækkeligt fremsynet, da forslaget om øremærket barsel blev taget af bordet under Thorning-regeringen.«

Bjarne Corydon, Børsens chefredaktør, i en leder i Børsen

Kvinder i topledelse

Danmark daler ned på verdensranglisten over ligestillede lande. Og det er især manglen på kvinder i de øverste beslutningslag, som trækker Danmark ned på en foreløbig 14.-plads – overgået af både Rwanda og Nicaragua. Vi har nogle af verdens bedst uddannede kvinder, men de når sjældent helt til tops og ind på direktionsgangene eller i bestyrelseslokalerne. Det vil vi gøre noget ved, og derfor dedikerer vi et helt tillæg til at undersøge, hvorfor Danmark halter bagud på ligestillingen i de øverste magtlag, hvor beslutningerne træffes. Vi undersøger myter og fakta, og spørger erhvervslivet, ligestillingsministeren og områdets førende eksperter, hvordan vi endeligt får sparket hul i glasloftet.

Andre artikler i dette tillæg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

David Zennaro

Kunne man måske overveje at designe lederjobs, så de let kan bestrides af mennesker af alle mulige køn? Så de ikke kræver en arbejdsuge, som er uforenelig med familieliv?

Steffen Gliese, Erik Fuglsang og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@David Zennaro, evnen til at bestride et lederjob er ikke kønsspecifik. Men en af de egenskaber, man skal besidde for at kunne varetage et lederjob, er evnen og viljen til at prioritere jobbet frem for en masse andet - og evnen og viljen til at investere den tid, det kræver. Et lederjob indebærer bl.a., at man står til rådighed anytime (ANYTIME!), hvilket ikke er uforeneligt med familieliv, men forudsætter familiens accept af, at far/mor pludselig kan være nødt til at ændre planerne for familielivet.

Det kan ikke "designes" ud af et lederjob. Dem, der påstår det modsatte, har aldrig prøvet at bestride et lederjob på højt plan.

@David Zennaro, hvis man fx vil gøre sig håb om at løbe maratonløb, stiller det også nogle ufravigelige krav til ens prioriteter og tilværelse. Det kan man heller ikke "designe" sig ud af.