Interview
Læsetid: 8 min.

»Jeg vil gerne huskes som ministeren, der fik sat ligestilling i højsædet«

Ligestillingsminister Mogens Jensen vil øge ligestillingen i Danmark. Men det skal ske ad frivillighedens vej og ikke via tvang. Han vil gerne motivere og vise vejen, men mener samtidig, at det er virksomhederne, der har magten til bryde glasloftet og ansætte flere kvinder
Regeringen har høje ambitioner om at rykke på ligestillingsdagsordenen og få Danmark placeret højere på de internationale måleskalaer for ligestilling, siger Mogens Jensen.

Regeringen har høje ambitioner om at rykke på ligestillingsdagsordenen og få Danmark placeret højere på de internationale måleskalaer for ligestilling, siger Mogens Jensen.

8. marts-redaktionen

Moderne Tider
7. marts 2020

Mogens Jensens relativt korte tid som ligestillingsminister har ikke været uden kritik. Først kom han i sit store tiltrædelsesinterview i Politiken til at sige, at han ikke har noget »klart svar« på, hvordan han vil løse Danmarks ligestillingsproblemer.

Derefter kunne man i regeringens lovkatalog se, at han kun havde ét lovforslag på ligestillingsområdet, det omhandlede begge forældres ret til at modtage informationer vedrørende deres barn i e-boks.

Og da der i sommer blev vedtaget et EU-direktiv, som øremærker to måneders barsel til fædrene i alle EU’s medlemslande, var Mogens Jensen hurtigt ude og sige, at regeringen ville søge om dispensation, fordi den ikke går ind for tvang.

Kritikken haglede ned over ham, og han vendte på en tallerken. I dag støtter han officielt EU-direktivet, som skal være indfaset inden 2022, men kan ikke svare på, om regeringen vil implementere det inden da.

Mogens Jensen

  • Født 1963 i Nykøbing Mors.
  • Socialdemokrat og har siden 27 juni 2019 været minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde.
  • Uddannet fra Fagbevægelsens lederuddannelse, LO-Skolen i Helsingør.

Mogens Jensen er vant til kritik. Det har han været allerede fra første dag som ligestillingsminister, hvor der blev joket med, at han både skulle være minister for fisk, bøffer, grønlændere og kvinder.

Alligevel blev han overrasket, da regeringens støttepartier for nylig i samlet flok gik ud og kritiserede ham for at lade ligestillingsområdet sande til.

»Jeg forstår godt, at folk er utålmodige,« siger han til Information, da vi mødes med ministeren på hans kontor i Miljø- og Fødevareministeriet. »Det er jeg også selv. Men det er lige vel optimistisk at tro, at jeg kan løse det hele på trekvart år som minister,« siger han.

Mogens Jensen har sagt ja til at tale om ligestilling med fokus på problemerne med at skabe kønsbalance på landets øverste topposter. Anledningen skyldes, at World Economic Forum for nylig udgav sin årlige liste over hvor ligestillede verdens lande er, og her dalede Danmark til en 14.-plads – overgået af både Rwanda og Nicaragua.

Det parameter, der trækker os længst ned, er kvinders repræsentation på de øverste ledelseslag.

Det har fået en række markante stemmer i erhvervslivet som blandt andet Dansk Industri og Dansk Erhverv til at komme med overraskende udmeldinger om, at de støtter øremærket barsel.

DI’s direktør, Lars Sandahl Sørensen, som netop har været med til at forhandle øremærket barsel hjem i en stor overenskomstaftale på industriens område, efterlyser endda i Information, at regeringen også snart tager sin del af ansvaret.

Frivillighedens vej

— Erhvervslivets seneste udmeldinger er blevet udlagt som et udtryk for, at virksomhederne er mere progressive end regeringen på ligestillingsområdet. Er du enig i det?

»Nej. Den politiske kamp for at få flere kvinder ind på ledende poster har været der i årevis. Og det har tidligere været sådan, at man skulle trække virksomhederne til truget for at få dem til at tage ansvar på ligestillingsområdet. At de så melder sig nu, skal selvfølgeligt ikke komme dem til skade, og jeg synes, selvfølgelig det er super godt, at de nu også er med på vognen og prioriterer området,« siger Mogens Jensen.

Han understreger, at virksomhederne ikke behøver vente på nogen. De kan vende udviklingen fra i morgen, hvis det er det, de ønsker.

»Det er dem, der konkret har magten til at handle. Så virksomhederne behøver ikke komme med en ønskeseddel til mig. De kan sådan set bare gå i gang og ansætte nogle flere kvinder. Så behøver vi netop ikke lave yderligere politisk regulering.«

— Men øremærket barsel er netop det redskab, man fra politisk hånd kan skrue på, og som formodes vil have en reel effekt. Vil du opprioritere implementeringen af EU-direktivet, så det for eksempel sker tidligere og øremærker mere end de to måneder?

»Jeg sidder ikke med forhandlingerne. Det gør min kollega beskæftigelsesministeren, og jeg kan ikke svare på hans vegne. Det, jeg kan sige, er, at Socialdemokratiet altid har haft det udgangspunkt, at mænd skal tage mere barsel. Det er jo på ingen måde tilfredsstillende, at de kun tager 10 procent. Så kan der have været uenigheder om, hvad det er for nogle redskaber, man skal bruge.«

— Men dit grundsynspunkt er i dag en fuld opbakning til øremærket barsel?

»Regeringen bakker fuldstændigt op om det direktiv, der nu ligger,« siger Mogens Jensen.

På spørgsmål om, hvem der skal gå forrest i forhold til at bryde det, vi kalder glasloftet – regeringen eller det private erhvervsliv – svarer Mogens Jensen, at »det kan man ikke sætte op på den måde.«

»Det handler bare om at få det til at ske,« siger han.

Og hvordan gør vi så det? spørger vi ligestillingsministeren.

»Det gør man allerhelst ad frivillighedens vej,« svarer han.

»Og konkret i forhold til at ansætte flere kvinder på topposterne, så kan man gøre rigtigt meget ude i virksomhederne. At arbejdsmarkedets parter lige har landet en overenskomstaftale på industriens område, som sikrer mænd løn under barsel, er jo for eksempel et skridt i den rigtige retning.«

— Men det er også et lille skridt på et område, hvor der i årevis ikke er sket meget. Hvor længe skal vi løse problemerne ad ’frivillighedens vej’? Har du ikke et punkt, hvortil din tålmodighed rækker?

»Det er rigtigt, at der ikke er sket ret meget på ligestillingsområdet i 10-15 år. Men tvang er efter min opfattelse det sidste redskab, man skal tage op af værktøjskassen. Men det kan da være nødvendigt, hvis du vil have noget til at ske,« siger Mogens Jensen.

— Hvad kan det for eksempel være?

»Det er jo velkendt på ligestillingsområdet, at man kan diskutere kvoter i forhold til at sikre andelen af et vist køn.«

— Dit parti går jo ikke ind for kvoter. Men kan du se dig selv tale for kvindekvoter en dag, hvis udviklingen ikke snart vender?

»Det kan jeg ikke afvise. Men jeg synes, det er bedst for vores samfund at tingene komme nedefra.«

Den tid, der er nødvendig

Mogens Jensen er ikke tilhænger af tvang, må man forstå. Og derfor ser han i høj grad sin rolle som ham, der »inspirerer og motiverer« til øget ligestilling, frem for at være ham, der tvinger lovgivning ned over folk.

Virksomhederne behøver ikke komme med en ønskeseddel til mig. De kan sådan set bare gå i gang og ansætte nogle flere kvinder. Så behøver vi netop ikke lave yderligere politisk regulering, siger Mogens Jensen.

Virksomhederne behøver ikke komme med en ønskeseddel til mig. De kan sådan set bare gå i gang og ansætte nogle flere kvinder. Så behøver vi netop ikke lave yderligere politisk regulering, siger Mogens Jensen.

8. marts-redaktionen
Det tætteste, han ind til videre som ligestillingsminister er kommet på at tage skrappere midler i brug, var, da han i december sagde til Berlingske, at han påtænkte at udstille virksomheder med en skæv kønsbalance i en slags offentlig gabestok.

Institut for Menneskerettigheder kaldte det »en bragende god idé«. Andre sagde, at det ikke ville flytte noget, og at erhvervsmedierne allerede skrev om ulighederne i de mest mandsdominerende virksomheder. Uanset hvad er der endnu ikke sket noget på området. Ifølge Mogens Jensen, fordi han fortsat diskuterer med erhvervsministeren, »om det er den rigtige vej at gå«.

— Hvor stor en andel af din samlede arbejdstid bruger du på ligestillingsområdet?

»Jeg bruger den tid, der er nødvendig. Og jeg synes, det handler om, at man har en minister, som brænder for området, har visioner og reelt ønsker at gøre noget ved ligestillingen.«

— Men du er både minister for ligestilling, fødevarer, fiskeri og nordisk samarbejde. Hvilket område bruger du mest tid på?

»Jeg opgør altså ikke timetal for, hvordan jeg arbejder med de enkelte ministerområder. Jeg synes selv, at jeg holder rigtigt mange møder med forskellige aktører, og jeg deltager i forskellige konferencer – også internationalt – så jeg mener, at jeg bruger den tid på ligestilling, jeg skal.«

DR kunne for nylig afsløre, at mens Danmarks største virksomheder siden 2012 har været pålagt at have en politik for den øverste ledelses kønsmæssige sammensætning, så findes der ingen ligestillingspolitik i Mogens Jensens eget ligestillingsdepartement. Og det står skidt til med kønsbalancen i ligestillingsministeriet, for selv om de fleste ansatte er kvinder, udgøres hele 80 procent af direktionen af mænd.

»Hvordan kan du sikre ligestilling i samfundet, hvis du ikke har ligestilling i dit eget ministerium,« spurgte DR’s journalist i den forbindelse, hvortil Mogens Jensen svarede, at »det er klart, at man skal gøre rent i eget hus«, og at han ville rette op på skævheden.

Over for Information understreger Mogens Jensen, at han er meget ambitiøs på ligestillingsområdet, og at regeringen både har »klare visioner« og »konkrete initiativer«, som skal øge ligestillingen.

Han nævner blandt andet, at der på finansloven er afsat 400 millioner til ligestillingsområdet og peger blandt andet på den nye lovbestemmelse vedrørende voldtægt, som er på vej, og fremhæver en kampagne mod digitale krænkelser, som han for nylig har søsat. Derudover har et flertal i Folketinget afsat 2,5 millioner kroner til LGBT Danmarks arbejde i 2020 og vedtaget et talentprogram, som skal opdyrke flere kvindelige forskere.

»Så jeg køber ikke kritikken om, at regeringen ikke har gang i noget,« siger Mogens Jensen.

»Jeg vil gerne huskes som den ligestillingsminister, der fik sat ligestilling i højsædet. Og regeringen har høje ambitioner om at rykke på ligestillingsdagsordenen og få Danmark placeret højere på de internationale måleskalaer for ligestilling«.

Usynlige strukturer

— Hvad er din overordnede vision for, hvordan vi får flere kvinder med i toppen af samfundet?

»Jeg har den vision, at man tager ansvar for det,« svarer Mogens Jensen. Han uddyber: »Det er lederne ude i virksomhederne, som skal tage et ansvar for at have politikker og rekrutteringsstrategier, som gør, at de får flere kvinder placeret i ledelsen. Tilsvarende i de offentlige institutioner og i de politiske partier, som også skal have en klar målsætning om at sikre en bedre kønsbalance.«

Mogens Jensen fortæller, at han er optaget af alle de indgroede kønsforskelle, som implicit ligger i måden, vi tænker og indretter vores samfund på.

»Hvad er det nu, det hedder på meget fint engelsk – unconscious bias,« siger Mogens Jensen og forklarer, hvordan næsten usynlige strukturer gør, at kønsskævheden fastholdes. For eksempel ansætter mænd oftere mænd, som ligner dem selv, og selv om kvinderne træffer de fleste beslutninger vedrørende indkøb og forbrug, så er verden stort set designet af mænd. Også uddannelsesinstitutionerne kommunikerer i billed- og materialevalg ofte i kønsstereotyper, og det er Mogens Jensen opsat på at gøre noget ved.

På spørgsmålet om, hvilken rolle, Mogens Jensen ser sig selv spille i den store ligestillingsomstilling, svarer han, at »alle skal tage ansvar«.

»Det skal ikke komme fra mig. Jeg kan gøre opmærksom på problemerne og indkalde de aktører, der har magten til at ændre noget. Men det er dem, der skal gøre det. Jeg kan ikke gøre det, men jeg vil gøre alt for at få aktørerne til at forplige sig på ligestillingen.«

Kvinder i topledelse

Danmark daler ned på verdensranglisten over ligestillede lande. Og det er især manglen på kvinder i de øverste beslutningslag, som trækker Danmark ned på en foreløbig 14.-plads – overgået af både Rwanda og Nicaragua. Vi har nogle af verdens bedst uddannede kvinder, men de når sjældent helt til tops og ind på direktionsgangene eller i bestyrelseslokalerne. Det vil vi gøre noget ved, og derfor dedikerer vi et helt tillæg til at undersøge, hvorfor Danmark halter bagud på ligestillingen i de øverste magtlag, hvor beslutningerne træffes. Vi undersøger myter og fakta, og spørger erhvervslivet, ligestillingsministeren og områdets førende eksperter, hvordan vi endeligt får sparket hul i glasloftet.

Andre artikler i dette tillæg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Rikke Nielsen

" Han vil gerne motivere og vise vejen, men mener samtidig, at det er virksomhederne, der har magten til bryde glasloftet og ansætte flere kvinder"

Hvordan sætter man ligestilling i højsædet ved ikke at gøre noget?

Daniel Joelsen, Steen Obel, Mogens Holme og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

@Rikke Nielsen

Godt spørgsmål Rikke Nielsen, men mon ikke det handler om, at ministeren ikke vil bruge "tvang" og lovgivning til at fremme ligestillingen, men måske gerne vil bruge andre instrumenter, herunder økonomiske incitamenter ?

Rolf Andersen

Citat, Mogens Jensen:
»Jeg vil gerne huskes som ministeren, der fik sat ligestilling i højsædet«

Jeg er bange for, at han vil gå over i historien som ministeren, der aldrig gjorde noget som helst, og ikke vil blive husket:
https://da.wikipedia.org/wiki/Mogens_Jensen

Hans Aagaard, Steen Obel og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Jeg vil huske Mogens Jensen som en af de personer som var med til smadre den objektive nyhedsformidling. Han har sikkert mange gode intentioner, men hans virkemidler er under lavmålet.

Jeg kunne have ønsket mig en skarpere og mere kritisk journalistisk udspørgen af denne politiske snik-snakker. Han modvirker respekten for politikere - han skulle skamme sig.

Ole Lund Petersen

Han er den svageste minister på holdet, virker ikke altid forberedt, så der sker nok ikke noget.