Feature
Læsetid: 5 min.

Hurtigløbere er fodboldens fremtid

I moderne fodbold gælder det om at løbe stærkt. Vanvittigt, umenneskeligt stærkt. Usain Bolt og Cristiano Ronaldo er forbillederne. Kylian Mbappé er fremtiden. Alligevel fortsætter Lionel Messi, måske verdens bedste spiller nogensinde, med at gå rundt på grønsværen
Fremtiden tilhører fodboldspillere, der tordner afsted som 100-meterløbere og har kroppe som kompakte bodybuildere. Franske Kylian Mbappé viser vejen.

Fremtiden tilhører fodboldspillere, der tordner afsted som 100-meterløbere og har kroppe som kompakte bodybuildere. Franske Kylian Mbappé viser vejen.

Gabriel Bouys

Moderne Tider
14. marts 2020

VM-kampen mellem Frankrig og Argentina den 30. juni 2018 var blot 11 minutter gammel, da Kylian Mbappé fik fat i en løs bold lige omkring midtercirklen. Den 19-årige franskmand satte i løb, susede forbi fem argentinske forsvarere og blev sparket ned i målfeltet.

Mbappés løb var uimodståeligt. Efter flere store turneringer med tiqui-taca og midtbaner, der tålmodigt afleverede bolden frem og tilbage, stod det klart, at Mbappés eksplosioner varslede noget nyt: Fremtidens fodboldspiller er i virkeligheden en atletikudøver på en græsbane.

44,7 kilometer i timen. Det var Mbappés topfart. Gennemsnittet lød på 36 kilometer i timen. Og det var langtfra første gang.

For at sætte det i perspektiv, så nåede Usain Bolt op på 44,72 km/t, da han vandt 100 meter ved VM i 2009.

Verdens hurtigste nogensinde

Bolt er ikke bare verdens hurtigste menneske. Han er den hurtigste nogensinde. Med sine 195 centimeter er Bolt den højeste sprinter i historien. Han vejer 95 kilo og skulle bruge 41 skridt med en gennemsnitlig længde på 2,44 meter for at nå til målstregen, da han vandt guld i 2009. Der var et godt stykke ned til Tyson Gay, som havde en gennemsnitlig skridtlængde på 2,20.

Bolts bedste ven er jordens tyngdekraft. Det er den, han udnytter til fulde. Nærmere bestemt det såkaldte ’gravitationelle omdrejningsmoment’. Jamaicaneren bruger kroppens naturlige ’spin’ – den kraft, der får kroppen til at dreje om sin egen akse og samtidig skubbe sig selv frem – kombineret med tyngdekraften. Med andre ord: Bolts løb er et frit fald fremad med stor kraft.

Bolt er efter eget udsagn kæmpe Cristiano Ronaldo-fan. Hans talent er dog mere medfødt end portugiserens, og selv sammenligner han det med Leo Messis.

Ingen af sammenligningerne er dog helt præcise. Ronaldos krop er en konstrueret krop. Den er resultatet af et årelangt slid, hvor hver eneste biomotoriske komponent, hver eneste muskelgruppe og vævdannelse er mikrodesignet og sat under lup. Den langstrakte muskulatur, som indbyder til halvdistancer og et bedre vrid i kroppens akse, når der som i fodbold skiftes bane og drejes skarpt rundt om hjørner, har Ronaldo ikke desto mindre haft hele tiden. Han har blot bygget på.

Omvendt var der intet i Messis motoriske og muskulære udvikling, der pegede på en karriere i det brutale, kropsnedbrydende miljø, som fodbold på topplan er. Årelang nærmest torturlignende træning med vægte om anklerne i Barcelonas akademi, en såkaldt ’eksplosions-workout’, hvor kroppen igen og igen tvinges til at kanonere fra hvileposition, væksttilskud og hormonpræparater har skabt det genetisk set overraskende muskelbundt med et lavt tyngdepunkt, som Messi har været i de senere år.

Ligesom Bolt falder Ronaldo også, når han løber. Men på en lidt anden måde. Ronaldo er relativt oprejst, indtil han når topfart – og begynder han at falde, næsten snuble. Hvis han trådte sin højre fod hårdt ned i underlaget, lige når det sker, lige midt i det, man kalder gravitationszonen, ville han undgå at ’tippe’, og han ville kunne bevare topfarten over længere stræk.

Alan Nevill fra Wolverhampton Universitet har til The Independent fortalt, at den mandlige sprinterkrop har ændret sig inden for de seneste 10-15 år. Løberne er højere, eller, som han siger, mere ’lineære’. De bevæger sig hurtigere og mere elegant frem. Nærmest gazelleagtigt.

Den brasilianske fodboldspiller Kaka var en gazelle at kigge på. Til gengæld blafrede han meget med armene.

»The olympic speed of Gareth Bale«

Real Madrids walisiske Gareth Bale har ikke gjort noget væsen af sig i lang tid. Måske har han tabt noget af sulten – og dermed farten.

Men i Copa del Rey-finalen i 2014 var han uslukkelig. Han modtog bolden lige før midtercirklen, kantede sig eksplosivt venstre om en af Barcelonas forsvarere, flere meter udenfor sidelinjen, sprintede en halv banelængde med bold og lagde til sidst kuglen fladt ind mellem stakkels José Manuel Pintos ben. 59 meter på 7,04 sekunder med bold.

På tilskuerpladserne lignede Cristiano Ronaldo én, der lige havde set et mirakel. Det samme gjorde Luka Modric på grønsværen, og det rystede længe Bales hoved ude ved sidelinjen. Bale sad på hug, gispende efter vejret.

Modric skreg ind i fjæset på Bale. Hvordan gjorde du det dér? »The olympic speed of Gareth Bale«, messede kommentatoren Derek Rae på bredt skotsk.

Kongerne af den offensive midtbane inviterer til at knække sproget i forsøget på at formidle deres kunnen. Neymar driver bolden nærmest som en baseball op ad banen, tæt på kroppen. Zinedine Zidane med den lange krop og de store fødder virkede statuarisk, som han duvede fra den ene modstander til den næste. Rui Costa havde en myndig og maskulin stil. Guti, derimod, besad en nærmest feminin og ofte flabet arrogance.

Det var 10’ere som dem, Hans-Jørgen Nielsen ekstatisk skrev om i romanen Fodboldenglen fra 1979. De spiller i ’hullerne’. Det var sådan nogle huller, Frank Arnesen kunne rushe i, fortæller Nielsen.

Lionel Messi? Han går.

Det var svært ikke at bemærke det. I Clásico-opgøret mellem Barcelona og Real Madrid i december 2017 gik Messi 83 procent af de omtrent 8,5 kilometer, han havde tilbagelagt i løbet af kampen. Alligevel scorede han og lagde op til et mål i Barcas 3-0-sejr.

Kigger man på Champions League-statistikker samme år, tegner der sig et interessant billede. Messi er helt i bund, faktisk i en liga for sig, så meget som han går. Ronaldo ligger i den bedre ende, men stadig i midten. Portugiserens kampbillede er 100-meterløberens: eksplosion efterfulgt af restitution. Spillere som Antoine Griezmann og Robert Lewandowski befinder sig i den anden ende af skalaen. De løber meget, og de løber mere kontinuerligt.

Omskrevet til dyreverdenen kan man sige, at Messi er et egern med bløde hofter og ben som trommestikker. Lewandowski og Griezmann er kaniner. Ronaldo er en jaguar med en tendens til at tippe ind i horisonten.

I Copa del Rey-finalen 2014 lignede Bale mest af alt en gepard.

Fremtiden tilhører fodboldspillere, der tordner afsted som Usain Bolt og har kroppe som kompakte bodybuildere. Kylian Mbappé viser vejen. Leo Messi tilhører en døende race. Måske burde nogen gå i laboratoriet og finde ud af, hvordan man kloner Dennis Rommedahl.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her