Læsetid: 2 min.

Husk: Tegnsprog er vores modersmål

Lars Knudsen er døv og landsformand for Danske Døves Landsforbund. Han kritiserede i starten af måneden myndighederne for ikke at tage hensyn til døve, fordi pressemøderne ikke havde tegnsprogstolke. Han mener, at tegnsprogstolkene på pressemøderne klarer sig »fantastisk«
Lars Knudsen har presset på for at få tegnsprogstolke til coronapressemøderne. Dansk tegnsprog er vores modersmål, forklarer han.

Lars Knudsen har presset på for at få tegnsprogstolke til coronapressemøderne. Dansk tegnsprog er vores modersmål, forklarer han.

Niels Christian Vilmann

21. marts 2020

— Da de første pressemøder om corona ikke havde tegnsprogstolke, kritiserede du myndighederne for ikke at forstå behovet for tegnsprogstolke. Hvorfor er de så vigtige?

»Det er vigtigt at forstå, at dansk tegnsprog er vores modersmål, mens for eksempel dansk skriftsprog er vores fremmedsprog. Der er mange døve, der kan læse, men det der med at få det fulde budskab kan være sværere. Derfor er det vigtigt, at vi får de vigtige informationer på et sprog, vi er helt trygge ved. Det er også tanken bag, at vi sammen med Rigspolitet og Røde Kors har etableret en hotline, hvor døve borgere kan få information på dansk tegnsprog.«

Lars Knudsen

  • 39 år.
  • En ud af de anslåede 3.000-4.000 døve borgere i Danmark.
  • Landsformand for Danske Døves Landsforbund.
  • Sidder i brugerrådene for tilgængelighed hos DR og TV 2.
  • Bor på Amager

— Hvordan synes du, at tolkene på pressemøderne klarer sig?

»De bliver lidt kastet for løverne, for de får ingen forberedelse. De går bare ind med ministeren og tolker hen ad vejen. Men de gør det helt fantastisk.

Jeg hører fra mange døve, at de endeligt føler sig ligeværdige og trygge, fordi de kan følge med.«

— Er der ord, der er blevet opfundet til lejligheden?

»Både ’solnedgangsklausul’ og ’corona’ er nye ord for os, ligesom for mange andre. Der opstår også nye ord mens tolken tolker. Nogle gange staver de med alfabetet eller også kommer der et midlertidigt tegn. Derfra begynder man så at tale om, hvad man kan bruge som mere permanent tegn for de her ord.«

— Hvordan er ordene ’solnedgangsklausul’ og ’corona’ så kommet ind dansk tegnsprog?

»Solnedgangsklausul så jeg første gang til pressemødet, hvor tolken viste ordene ’solnedgang’ og ’klausul’. Med corona har vi taget tegnet fra japansk tegnsprog. Det er et meget visuelt tegn, hvor man har en knytnæve og nogle fingre uden om. På den måde illustrerer det virusformen, der er en cirkel med nogle kugler, der stikker ud.«

— Hvis du selv kunne vælge en tidsalder at leve i, hvornår skulle det så være?

»Jeg gad godt at prøve at leve under Anden Verdenskrig. Det er spændende at vide, hvordan det var at være døv dengang, hvor der også var samfundskrise, men hvor det var meget anderledes at være døv end i dag. Der var nærmest ingen tolke eller tv, og radio kunne vi ikke bruge til så meget. Døve var afhængige af andre mennesker, og de blev en gruppe, som stod stærkt sammen og passede på hinanden.«

— Har coronasituationen også påvirket sammenholdet blandt døve i dag?

»Ja, absolut. Vi er mere opmærksomme og hjælpsomme over for hinanden. Der er mange døve, der har tilmeldt sig hjælpenetværk, hvor de for eksempel hjælper ældre døve med at handle ind og sådan.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu