Læsetid: 7 min.

Hvad koster det at lukke alle skoler i fire uger? Britiske forskere har regnet på det

I 2009 undersøgte en gruppe forskere fra Oxford Universitet de økonomiske konsekvenser af en influenzapandemi. »Vi kommer til at se en stejl recession, som kan komme til at vare et år globalt,« siger en af forskerne bag, professor emeritus ved Oxford University Simon Wren-Lewis, til Information
Normalt er skolegården ved Lergravsparken Skole i København fyldt med legende børn, men fredag den 13. marts var alle 914 elever sendt hjem.

Normalt er skolegården ved Lergravsparken Skole i København fyldt med legende børn, men fredag den 13. marts var alle 914 elever sendt hjem.

Sigrid Nygaard

28. marts 2020

I 1968 blev verden ramt af en influenzapandemi.

Det første tilfælde blev registreret i Hongkong, hvorfra den meget smitsomme influenzatype med tilnavnet hongkonginfluenza spredte sig til resten af verden, først til nabolandene i Sydøstasien, så til Mellemamerika og USA og herfra videre til Storbritannien og resten af Europa.

Mere end en million mennesker mistede livet.

Hongkonginfluenzaen i 1968 var sammen med den asiatiske influenza i 1957 og den spanske syge i 1918 de tre pandemier, som ramte verden i det 20. århundrede. Hver gang kostede de hundredtusindvis eller millioner af mennesker livet, og det er derfor ikke et spørgsmål, om den nuværende coronapandemi vil koste flere menneskeliv end de 20.000 indtil nu, men hvor mange flere. Det er heller ikke et spørgsmål, om pandemien vil påvirke økonomien, men hvordan og hvor hårdt.

Det sidste spørgsmål satte en gruppe forskere fra blandt andet Oxford University sig for at besvare for omkring ti år siden. De indsamlede historisk data fra især 1957 og 1968 og byggede en økonomisk model, som kunne svare på spørgsmål som: Hvor meget koster det samfundet, at én procent af befolkningen dør? Hvor meget koster det, at skolerne holder lukket fire uger for at begrænse smitten, og hvor meget koster det, at en del af befolkningen bliver hjemme fra arbejde?

De svar kan bruges til at forstå de økonomiske konsekvenser af den nuværende coronapandemi, mener professor emeritus ved Oxford University og medforfatter til undersøgelsen, Simon Wren-Lewis.

Han er klar over forskellene fra 1968 til i dag.

Det er ikke den samme sygdom, ikke de samme samfund og ikke de samme sundhedssystemer. Derfor kan de tidligere pandemier ikke bruges som en »definitiv guide til at forudsige fremtiden«, som han og hans forskerkolleger skriver i forskningsartiklen. Men historisk data kan ifølge forskerne hjælpe os med at forstå »den potentielle alvor ved en ellers uforudsigelig sygdom«.

Og den alvor er stor:

»Vi kommer til at se en stejl recession, som kan komme til at vare et år globalt,« skriver Simon Wren-Lewis til Information.

Prisen på skolelukninger

Simon Wren-Lewis og hans kollegers model tager altså udgangspunkt i data fra først og fremmest 1957 og 1968, og antallet af smittede og antal døde fra dengang bliver i modellen brugt til at forudsige de økonomiske konsekvenser i dag. De opdeler de økonomiske konsekvenser i to grupper: de direkte konsekvenser (for eksempel sygedage eller dødsfald) og de indirekte konsekvenser (for eksempel lukning af skoler).

En af hovedkonklusionerne er ikke overraskende, at de mest alvorlige konsekvenser ud fra en økonomisk betragtning ikke er sygdommen i sig selv: At en del af arbejdsstyrken bliver hjemme på grund af smitte, eller at en del af de smittede dør, er ikke det mest alvorlige for økonomien.

Som Simon Wren-Lewis siger:

»For økonomien er dødeligheden mindre vigtigt, for de fleste af de personer, som dør, vil have forladt arbejdsmarkedet.«

En gentagelse af den asiatiske influenza i 1957 eller hongkonginfluenzaen i 1968 ville ifølge forskerne betyde en nedgang på 0,2 procent af BNP i 2009, hvis man udelukkende medregner de direkte konsekvenser i form af sygedage og dødsfald.

En sådan nedgang er ikke bekymrende, skriver forskerne.

»Den egentlige økonomiske trussel er de politiske og adfærdsmæssige tiltag, der kommer som reaktion på pandemien.«

De alvorlige konsekvenser ud fra en økonomisk betragtning er altså ikke de direkte, men de indirekte. Som vi ser det nu i blandt andet Danmark med for eksempel skolelukninger.

I rapporten beregner forskerne blandt andet de økonomiske konsekvenser af netop at lukke skoler med henblik på at forhindre smitte. Forskerne laver igen to modelberegninger: Én, hvor skolerne er lukket i en måned, og en anden, hvor de er lukket i tre måneder.

Hvis skolerne er lukket, vil det betyde, at mindst en forælder skal blive hjemme fra arbejde for at passe børn. Hvis der er tale om lukning i en måned, vil det ifølge forskerne betyde en nedgang i bruttonationalproduktet (BNP) på 0,6 procent af BNP det følgende år, mens en lukning af skolerne i tre måneder vil betyde en nedgang på 1,5 procent.

Der er tale om en »meget stor effekt«, siger Simon Wren-Lewis til Information.

I Danmark besluttede regeringen i denne uge at forlænge den periode, hvor skolerne skal være lukket. I første omgang frem til midten af april. Det er ifølge cheføkonom i Danske Bank Las Olsen svært at beregne de nøjagtige økonomiske konsekvenser af at lukke skoler, men han er enig i, at det kan have en stor negativ effekt på økonomien.

»Det er dyrt at lukke skoler, fordi det forhindrer forældre i at arbejde, og fordi der er nogle børn, som ikke lærer så meget, som de kunne have gjort. Det giver et tab på lang sigt. Men i denne situation er der altså endnu større problemer, først og fremmest at virksomheder bliver lukket ned direkte eller indirekte. Det ser vi blandt andet med butikker, restauranter og flyselskaber,« siger han.

Prisen for at blive hjemme

Et andet problem er tabt arbejdsfortjeneste.

I det britiske studie er der ikke beregninger af de økonomiske konsekvenser af tiltag, som kan sammenlignes direkte med de danske, hvor myndighederne har opfordret befolkningen til at arbejde hjemme og helt forbudt for eksempel frisører og restauranter at holde åbent. Men der er en beregning af konsekvenserne af, at 30 procent af befolkningen bliver hjemme fra arbejde for at undgå at blive smittet.

Hvis 30 procent af befolkningen bliver hjemme i en uge, vil det ifølge forskerne betyde en nedgang i BNP på 0,4 procent i det kommende år, mens en hjemmeperiode på fire uger vil betyde en nedgang på 1,1 procent.

Som det har været fremme i den aktuelle debat, kan der blive tale om både en udbuds- og en efterspørgselskrise: En udbudskrise, hvor nogle virksomhederne ikke kan få leverancer fra underleverandører, fordi medarbejderne hos underleverandørerne ikke går på arbejde – og en efterspørgselskrise, hvor andre virksomheder oplever en faldende efterspørgsel efter deres varer, fordi befolkningen bliver hjemme.

Det mest alvorlige scenarie er ifølge forskerne en kombination af flere ting – for eksempel at skolerne lukker, og at medarbejdere bliver hjemme.

Hvis skolerne er lukket i tre måneder, og en del af befolkningen bliver hjemme fra arbejde en måned, vil det ifølge rapporten betyde »en stor nedgang i arbejdskraften og et fald i forbruget« svarende til en nedgang i BNP på 2,2 procent det kommende år sammenlignet med et år uden pandemi.

Den type af beregninger vil ifølge Las Olsen være »vanvittigt usikre«.

»Man kan lave den helt mekaniske udregning: En produktiv uge svarer til to procent af et år. Så hvis alle bliver hjemme fra arbejde en uge, så vil produktionen være to procent lavere end ellers. På den måde kan man helt mekanisk udregne effekten.

Men når regeringen kommer med en opfordring til folk om at arbejde hjemme, og mange efterlever den, så er det langt sværere at regne på. Du og jeg arbejder begge hjemmefra, og det går måske meget godt. Med lidt problemer får vi lavet noget. Men en buschauffør kan ikke arbejde hjemmefra.«

— Så hvad kan vi sige om de økonomiske konsekvenser af, at en stor del af befolkningen i disse uger opfordres til at arbejde hjemmefra?

»Det ved vi simpelthen ikke nok om. Der er ingen tvivl om, at der er et kæmpe produktionstab, men vi ved ikke hvor stort. Vi har ikke prøvet det før.«

På den måde vil den nuværende sundhedskrise ifølge Las Olsen give os en masse ny viden – ligesom finanskrisen gjorde.

»Desværre på en meget trist baggrund.«

At redde liv bør altid prioriteres højest

Tilbage til pandemien i 1968.

Simon Wren-Lewis og hans forskerkolleger bruger de historiske data fra pandemierne i 1957 og 1968 som udgangspunkt for en beregning af en mild epidemi, hvor 35 procent af befolkningen bliver smittet med virussen, og 0,04 procent af de smittede dør. De laver også beregninger af en mere alvorlig pandemi, for eksempel ved nye og ukendte influenzavarianter, hvor smitteprocenten er 50 procent og dødeligheden 2,5 procent.

Det er ikke umiddelbart sammenligneligt med den nuværende pandemi. Dødeligheden varierer mellem 0,7 og 3,4 procent, mens Det Danske Seruminstitut regner med, at op mod ti procent af den danske befolkning bliver smittet med coronavirus i den første bølge. Men ved at ændre på blandt andet dødelighed og antal smittede har forskerne fra Oxford University været i stand til at regne på forskellige scenarier.

I det mest alvorlige scenarie, hvor halvdelen af befolkningen bliver smittet med sygdommen, skolerne er lukket i tre måneder, en del af befolkningen bliver hjemme fra arbejde i fire uger, og der er et fald i udbud og efterspørgsel, er faldet i BNP over et år 6,0 procent.

Det ville ifølge forskerne være et historisk stort fald.

»Det værste nogensinde,« siger Las Olsen fra Danske Bank.

»I Danmark har vi haft nationalregnskaber med BNP siden 1966, og det største fald, der har været, var i 2009. Der faldt BNP 4,9 procent. Så det vil være et meget stort fald. Men det er ikke urealistisk, hvis krisen bider sig fast som en selvforstærkende og langvarig krise, hvor lavere efterspørgsmål fører til lavere produktion, som igen fører til lavere efterspørgsel. Det kan ske.«

Verdens lande har haft forskellige strategier til at forhindre coronavirussen i at sprede sig. Nogle har allerede efter konstateringen af de første tilfælde lukket store dele af landet ned for at undgå smitten i at sprede sig, mens andre har ventet.

»De bedste strategi har været Singapores,« skriver Simon Wren-Lewis.

»Det handler om at få pandemien under kontrol, og derefter gradvis lempe restriktionerne, teste og isolere de smittede og dem, de har været i kontakt med. Det er det, der også vil ske i Europa, når tallene begynder at falde. Reaktionen i Storbritannien har været alt for langsom.«

— Hvad er det rigtige og forkerte at gøre ud fra en økonomisk betragtning? Er der for eksempel tiltag, man altid bør undgå, fordi de vil være for dyre for samfundet?

»Jeg mener ikke, at man kan stille det sådan op. Det at redde liv bør altid prioriteres højere end økonomien.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henning Kjær

Jeg har mange minder om 1968 tiden før og efter, også om dødsfald udenfor min nærmeste familie, men ingen erindring om en influenza pandemi, med mange dødsfald (i Danmark?)

Søren Kramer

Vi er mere beskyttede i dag, derfor er vi ikke vant til trusler i samme grad.
Det er det uventede der gør os bange og giver angst.
Vi kan jo ikke gå og være angste hele tiden.
Derfor ser vi en voldsom reaktion på eks terror og pandemier som her.
Der er ikke proportionalitet mellem reaktionen og selve den objektive trussel. Men angst er ikke en kognitiv rationel reaktion, men det gør den ikke mindre reel og tilstedeværende.

Steffen Gliese

Nej, Søren Kramer, og vi kan heldigvis lade være, fordi vi kan forvente, at der tages nødvendigt hånd om det, når krisen indtræffer, og det politiske og offentlige system viser sin handlekraft til vores bedste.
Men denne type undersøgelser understreger endnu engang det dybt utroværdige i at måle virkeligheden med økonomiens begrænsede horisont. Vi danner samfund, så vi i fællesskab kan modstå denne type farer, der altid lurer derude - og om vi så er en smule mere fattige et år eller to, er et vilkår, vi også i fællesskab arbejder på at begrænse.

Dan Ysnæs, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Hvad betyder det for elever og lærere, hvis skolerne kører under en pandemi?
50’ernes motto om ‘lys, luft og renlighed’, som også var et resultat af pandemitænkningen har forladt skolerne.
De lange håndvaske som skulle lærer eleverne at vaske hænder er væk. De er nu erstattet af en enkelt håndvask til 50-70 elever, da toiletterne skal være som ‘hjemme’.
Skoleklasserne i de mange gamle skoler er proppet med børn, som flest har 50cm mellem tomandsborde.
Døre kan ikke stilles på klem(smækker i pga. brandmyndighedder), så alle skal ustandselig tage i håndtaget til gangen, til klasselokalet, til at gå udenfor osv.
Ikke svært at forestille sig hvordan elever, som har en tæt kontaktadfærd mellem venner kan blive arnested for spredning til familier, medarbejdere og muteringer af virussen. Og børn dør også af virussen, og det kan ikke altid forudsiges hvem eller hvorfor.

Bent Nørgaard, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det nuværende økonomiske system er direkte skadeligt. Det tydeliggør Corona krisen.

Umiddelbart burde det ikke være et problem at efterspørgslen falder, at produktionen falder og CO2 udledningerne falder. En recession = en periode med negativ vækst er godt for kloden og det modvirker klimaforandringer.

En recession er kun et problem for det nuværende finansielle system.

Hvorfor?
Fordi ca. 95 % af pengene i verden er skabt af de private banker som gæld, der er behæftet med renter og renters rente. De private banker skaber hele tiden flere og flere penge ud af den blå luft.

Hvis du f.eks. låner en mio i banken, så skriver banken et gældsbevis til dig på 1 mio og dernæst taster banken - jeg gentager - taster - banken 1.000.000 kr ind på din konto. De kunne lige så godt stå og trykke pengesedlerne i kælderen. Men balancen stemmer forsat da 1 mio i aktiver og 1 mio i passiver giver 0.

Man taler om at banken "forlænger balancen". Men det var altså nogle penge, som ikke var der i forvejen. I Danmark alene øger de private banker pengemængden med over 100 mia. kr - om året!!!

Disse nye "bank-penge" er skabt som gæld, der skal betales tilbage med afdrag og renters rente.

Derfor skal økonomien hele tiden vokse og vokse for at kunne betale renter og afdrag på den samlede gæld til bankerne som stiger og stiger på globalt plan.

Holder den samlede økonomi så op med at vokse og vi får en "gys" recession, så stiger virksomhedernes gældsposter til bankerne og de går konkurs og arbejdsløsheden stiger. Det er et problem at virksomheder går konkurs og arbejdsløsheden stiger, men det behøver ikke at være sådan, at negativ vækst skal have disse konsekvenser.

Det er jo vanvid at økonomien hele tiden skal vokse. Det kan kloden ikke holde til, og vi er NØDT til at sætte forbruget markant ned. Vi er nødt til at få en bæredygtig fremtid og det nuværende finansielle system er direkte uforeneligt med en bæredygtig fremtid fordi det forudsætter evig vækst.

Der er grænser for vækst, for vi har kun een jord.

Det nuværende system baserer sig på varm luft og beriger de få i toppen på bekostning af de mange og fører til rovdrift på vores alle sammens jord, for at os, der befinder os i den alm. økonomi, kan betale den evigt voksende gæld til de private banker.

Men det finansielle system er ikke en naturlov. Det er et system skabt af mennesker og derfor kan det også ændres af mennesker. - og DET KAN KUN GÅ FOR LANGSOMT!!!

Estermarie Mandelquist, Dan Ysnæs, Steffen Gliese, Hanne Utoft og Michael Christiansen anbefalede denne kommentar

Et godt sted at starte er, at fratage de private banker muligheden for at skabe nye penge som gæld.
Det er tvingende nødvendigt og skal nødvendigvis ske ved lovgivning.
Hvis pengemængden i verden kun bestod af gældfri penge, så ville økonomien ikke være nødt til at vokse i en uendelighed.

En mulighed er at lade staten have monopol til at skabe gældfri penge til at finansisere sine udgifter. Så ville der råd til grøn omstilling og velfærd.

Der gælder følgende økonomiske sammenhæng:

Pengemængde x omsætningshastighed = vækst * inflation

I en tilstand hvor produktionen nedbringes af hensyn til klodens overlevelse er det nødvendigt at pengemængden kan styres og man udgår inflation.

Pengemængden i et sådant system kan tilpasses, ved at staten reducerer pengemængden ved hjælp af skatter. Der skal desuden produceres færre varer i en høj kvalitet, og de skal designes så de let kan repareres og delene kan genbruges. Cirkulær økonomi er nødvendigt og ressourceforbruget skal ned - langt ned.

Der er selvfølgelig også mange udfordringer ved et sådant system, jeg har langt fra alle svarene.

Men vi er nødt til at få et nyt økonomisk system, hvor økonomien kan fungere under negativ vækst, uden at give arbejdsløshed og konkurser. Dette er et bud blandt flere.

Som Einstein så rigtig sagde: Du kan ikke løse et problem med den samme tankegang, der skabte problemet til at begynde med.

Tak til Asbjørn og Steffen - det vidste jeg ikke...
På Steffens link kan jeg se, at det er en kondensering af tanker og ikke et konkret citat.

Udsagnet: "Du kan ikke løse et problem med den samme tankegang, der skabte problemet til at begynde med." er egentligt også så godt, at det taler for sig selv i sin egen ret.