Baggrund
Læsetid: 4 min.

Den kvindelige magtdragt kan en hel del mere

Kvindelige ledere har mere frihed i deres påklædning end deres mandlige kolleger, mener modeforsker. Det sætter dog også andre krav til deres tøjvalg, for det er ikke nødvendigvis en nem øvelse at skille sig ud uden at vække for meget opsigt
Partilederne er i stigende grad kvinder, og det kan ses. I følge modeforsker Erik Hansen-Hansen er det  meget lettere for kvindelige ledere at udstråle, hvem de er, og hvad de gerne vil med deres magt, fordi de kan variere deres påklædning meget mere end mændene.

Partilederne er i stigende grad kvinder, og det kan ses. I følge modeforsker Erik Hansen-Hansen er det  meget lettere for kvindelige ledere at udstråle, hvem de er, og hvad de gerne vil med deres magt, fordi de kan variere deres påklædning meget mere end mændene.

Jens Dresling

Moderne Tider
7. marts 2020

I de år, Helle Thorning-Schmidt var formand for Socialdemokratiet, pakkede hun sig med egne ord ind. I opsat hår og jakkesæt med skulderpuder. Først da hun blev Danmarks første kvindelige statsminister tillod hun sig selv at løsne frisuren. 

»Men der var stadig mange ting, jeg ikke gjorde. Tøj, jeg ikke tog på,« har hun udtalt til Alt for damerne

Og det er først i dag, langt fra den politiske magts centrum på Christiansborg, at Helle Thorning-Schmidt hiver lige, hvad hun har lyst til, ud af garderoben. Hun går i langskaftede støvler. Krøller sit hår. Har glimmer på neglene og store øreringe.

»Nærmest lidt i trods,« som hun siger til damebladet. 

For som kvinde i toppen af magthierakiet iklæder man sig ikke hvad som helst.

I modsætning til de mandlige ledere er der dog ikke en helt fast formel. Uanset om de hedder Donald Trump, Bill Gates eller Claus Jensen, trækker de hver morgen i nærmest ens varianter af det samme outfit: jakkesættet.

Det findes i forskellige nuancer af grå, blå og sort, slipsefarven kan ændres, de tilhørende sko kan være brune, sorte og mere eller mindre skinnende. Men det er også nogenlunde det.

»Magtdragten,« kalder Erik Hansen-Hansen det klassiske jakkesæt. Han er lektor på Kunstakademiets Designskole, hvor han forsker i luksusmode.

For kvinderne i toppen af magthierarkiet er det tekstile spillerum større, fortæller han.

Bare tænk på, hvor mange forskellige farver jakker den tyske kansler Angela Merkel har optrådt i. ’Merkel Rainbow’ er ligefrem blevet en ting på internettet, hvor hendes gule, blå, lilla og orange jakker er opsat, så de ligner de pantoner, man vælger vægfarve efter i malerbutikken. Det er svært at forestille sig Lars Løkke Rasmussen lykkes med samme farverige garderobe.

Sådan har det dog ikke altid været.

Solkongens flamboyante klæder

Hos 16- og 1700-tallets aristokrati, eksempelvis, var en flamboyant stil både til mænd og kvinder. Solkongen, Ludvig XIV, er aldrig afbilledet uden diamantbesatte dragter, fjerpyntede hatte eller farverige højhælede sko.

Men i midten af 1800-tallet, omkring industrialiseringens dampende indtog, skete der ifølge Erik Hansen-Hansen noget med moden. I hvert fald i den vestlige verden. Kvinderne fik »fremtrædelsesmonopol«, som han kalder det.

»Herremoden blev enkelt, sober og mørk, i tråd med samtidens rationelle produktionslogik. Kvinderne fik lov at overtage alle excesserne. Deres påklædning blev forbundet med følelser, forførelse og pynt. Haute couture-industrien blev grundlagt, og skønhedsindustrien opstod med domæne primært for kvinderne.«

Der er skyllet mange forskellige modebølger ind over os siden. Men ifølge Erik Hansen-Hansen har kvinder stadig en bedre mulighed for at udtrykke sig gennem deres påklædning – i hvert fald i de højere ledelseslag.

Modens dobbeltsidede formål

Den tyske sociolog Georg Simmel, der levede fra 1858 til 1918, har sat ord på, hvorfor tøj er meget mere end en praktisk afskærmning mod vind og vejr. Det er en vigtig del af vores sociale status, og ifølge Georg Simmel har moden et dobbeltsidet formål.

På den ene side skal det tøj, vi iklæder os, gerne passe ind i den sociale kontekst, vi indgår i. Det kaldes også gruppeimitation og gælder, uanset om det handler om alder, magthierarki eller anledning. Det er derfor, der ikke er noget værre end at være overdressed til et socialt arrangement.

På den anden side er tøjet en mulighed for at udtrykke individuel differentiering. En måde at adskille sig fra resten af gruppen på. »Klæder skaber folk,« som den amerikanske forfatter og citatmaskine Mark Twain har udtalt.

Det er netop i forhold til at bruge tøj som en individualitetsmarkør, at kvinder på direktionsgangene har mere fleksibilitet end mændene, mener Erik Hansen-Hansen.

Det er dog ikke, fordi der er frit valg på alle garderobehylder, når en kvindelig topchef tager tøj på om morgenen.

I takt med at stadigt flere kvinder er kommet til tops i erhvervsliv og politik, er der nemlig også opstået en feminin version af magtdragten. Ifølge Erik Hansen-Hansen har den britiske politiker Margaret Thatcher spillet en hovedrolle i udbredelsen af det kvindelige jakkesæt, som blev hendes faste ledelsesuniform.

Selv om inspirationen er den maskuline pendant, mener Erik Hansen-Hansen ikke, at kvindelige ledere er modemæssigt undertrykt og bare forventes at ligne deres mandlige kolleger. For den feminine magtdragt har som allerede nævnt langt større variationsmuligheder.

»Alene i muligheden for at variere mellem bukser og skørter. Og så er der farvevalg, smykker, højden på skoene. Derfor er det meget lettere for kvindelige ledere at udstråle, hvem de er, og hvad de gerne vil med deres magt,« siger Erik Hansen-Hansen.

Mette Frederiksen mestrer magtdragten

Men i den fashionable frihed ligger også risikoen for at falde igennem. Det kan nemlig være svært at balancere en garderobe det rigtige sted mellem personligt og socialt acceptabelt, påpeger Erik Hansen-Hansen.

»Kvindelige ledere kan let komme på afveje. Hvis udskæringen bliver for dyb, nederdelen for kort eller smykkerne for store, risikerer de at skabe overskrifter på deres udseende frem for deres præstationer. Det handler om at udnytte, men ikke overgøre, den del af Georg Simmels ligning, der handler om det individuelle.«

Modeforskeren har studeret statsminister Mette Frederiksens tøjvalg en del. Hun er ifølge ham et godt eksempel på en kvindelig leder, som mestrer den øvelse. Det ses bedst i forskellen på, hvordan hun klæder sig på henholdsvis den internationale og danske scene, fortæller han – og understreger, at der selvfølgelig er undtagelser fra hans observationer.

»Internationalt er hun meget coorporate klædt i mørke nuancer – den simple kvindelige variant af magtdragten – så hun ligner de andre toppolitikere. I Danmark er hun mere fokuseret på at udstråle personlighed og lege med den fleksibilitet, kvindelige ledere har i deres påklædning. Her er typisk flere farver, højere sko og mere markante smykker,« siger Erik Hansen-Hansen. 

Det er ikke en nem øvelse at skille sig ud uden at vække opsigt, anerkender han. 

»Men moden er et område, hvor karrierekvindernes frihed faktisk er større end mændenes. Og det bør da udnyttes.«

Kvinder i topledelse

Danmark daler ned på verdensranglisten over ligestillede lande. Og det er især manglen på kvinder i de øverste beslutningslag, som trækker Danmark ned på en foreløbig 14.-plads – overgået af både Rwanda og Nicaragua. Vi har nogle af verdens bedst uddannede kvinder, men de når sjældent helt til tops og ind på direktionsgangene eller i bestyrelseslokalerne. Det vil vi gøre noget ved, og derfor dedikerer vi et helt tillæg til at undersøge, hvorfor Danmark halter bagud på ligestillingen i de øverste magtlag, hvor beslutningerne træffes. Vi undersøger myter og fakta, og spørger erhvervslivet, ligestillingsministeren og områdets førende eksperter, hvordan vi endeligt får sparket hul i glasloftet.

Andre artikler i dette tillæg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Glem ikke Margrethe Vestager, så absolut den flotteste!

Rikke Nielsen

Ja, Margrethe Vestager er fantastisk dygtig.

Blev kvindekamp lige endnu engang forsøgt nedgjort til fiks kjole eller ej!

Arbejderen skriver om det i sin leder:
https://arbejderen.dk/leder/kvindekamp-%E2%80%93-en-kollektiv-kamp-liges...

Estermarie Mandelquist og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ledelsens uniformeringer er designet til at skabe afstand til pøblen.

Ole Andersen, Estermarie Mandelquist og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar

Ja, og standarden er det talende jakkesæt ;-)

Ole Andersen, Mikkel Zess og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Det havde passet til såden en som Mette Frederiksen har sagt hun gerne vil være, en ægte arbejder-repræsentant, hvis man kunne sige om hende, at hun ikke har ændret sig en tøddel, siden hun blev statsminister. Men det har hun jo og man kan bla. se det på tøjet og frisuren, som er blevet langt mere eksklusivt. Hun ligener jo nærmeste en millionær-konservativ, fuldstændig som forventet.

Rikke Nielsen

Søren Kristensen
Jeg forstår ikke din pointe. Så du ville kunne respektere Mette Frederiksen mere, hvis hun havde blå arbejdsoveralls på - eller sygeplejerske uniform?

Når man har kommunikation som et sine vigtigste arbejdsområder, hvad enten det er som underviser, tvvært eller politiker, gælder det om der ikke er støj på linien, at budskabet og troværdighed ikke over døves af af andre (u)bevidste signaler.

Derfor er uniformering i visse situationer en go ting, da individet træder i baggrunden og personlige præferencer ikke overdøver budskab eller troværdighed.

Jeg tror at politikere med et tøjbudget mange tusinde kroner, eller sko jvf. Lars Løkke, måske kommer til fremstå en smule utroværdige, når de erklærer solidaritet med de ”fattige” eller prædiker mådehold i overenskomst forhandlinger osv.

"respektere Mette Frederiksen mere, hvis hun havde blå arbejdsoveralls på - eller sygeplejerske uniform"

Glem det. Det nærmeste hun kommer noget, der kan forveksles med et arbejde, var som "Ungdomskonsulent i LO 2000-2001."

Eva Schwanenflügel

@ Søren Kristensen

Hvad har Mette F's frisure at gøre med uniformering?
Jeg synes det klæder hende, at hun har håret sat op istedet for den slatne hestehale hun havde før ;-)

Rikke Nielsen

Mikkel Zess

Din definition af "arbejde" virker ret smal - jeg gætter på, den kun dækker, hvad du selv laver. Ret snobbet...

Når overtegnede skrev uniformering, burde det have været i anførsels tegn.
Jeg mener ikke MF skal optræde i spejderuniform. Jeg er ellers sikker på, hun vil se kæk ud ;-)

Men en nedtoning af de markører man frembære i sin påklædning, så undgår man støj i kommunikationen.

Også når man er kvindelig leder, eller mandlig for den sags skyld.
Man er jo ikke ”privat” når man er leder.
Så leder man efter bundlinie tal, som helt skal være i sort, og det jo altid pænt...

Eva Schwanenflügel

@ Rikke Nielsen

Mikkel Zess har nu en ret valid pointe; Mette F's CV fortæller, at hun primært har været ungdomspolitiker samt studerende, og har en bachelor i Afrika-studier.

Hun har derfor aldrig selv nogensinde været en del af det arbejdsmarked, hun elsker så højt, at alle - uanset hvor syge de er - har "pligt at bidrage til."

Som beskæftigelsesminister i Thorning-regeringen, stod hun i spidsen for den mest drakoniske reform (læs: besparelse) af førtidspension og fleksjob nogensinde.
Den kynisme, der lå bag ses i måltallene; 5 milliarder kroner årligt til statskassen.
(At cirkus Jobcenter koster i omegnen af 13 milliarder årligt er et eksempel på irrationel logik)

Reformen blev solgt til vælgerne som en forbedring af de unges muligheder. De skulle ikke vansmægte på førtidspension, men have en uddannelse eller et arbejde.

Men i realiteten var det de ældre og syge, det gik ud over.
Talløse er de rædselsfulde beretninger om psykisk og fysisk tortur, tidlig død og selvmord vi har bevidnet som resultat af denne lovgivning.

Ressourceforløbene åbnede for årelange forløb, hvor folk blev fastholdt i uvished om deres fremtid på kontanthjælpslignende ydelser, samt presset til at deltage i aktiveringer og virksomhedspraktikker, de ikke magtede.

Men på trods af rigelig evidens fra undersøgelser og forskning, grelle historier i medierne og protester foran Jobcentrene, har Mette F stadig ikke ændret holdning til sin reform.

Kan det mon ikke have noget at gøre med, at hun aldrig selv har deltaget i det pulserende arbejdsmarked på disse usikre vilkår, hvor man kun er en ulykke væk fra total ruin?
(Det kan selvfølgelig også have baggrund i at hun ikke vil indrømme sin fejltagelse..)

"Målgruppen for reformen af førtidspension er meget mere syg end politisk forudsat"
https://www.a4nu.dk/artikel/lisbeth-riisager-maalgruppen-for-reformen-af...