Baggrund
Læsetid: 7 min.

»Kvinder, der vælger en teknisk it-uddannelse, skal forsvare deres valg mere end mændene«

På mindre end fem år har IT-Universitetet i København fordoblet antallet af kvindelige studerende på softwareuddannelsen. Det handler blandt andet om at flytte fokus fra ting til mennesker, siger lektor
Når Louise Götzsche (t.h.) er færdig med studiet, kunne hun godt tænke sig at arbejde inden for medicinalvidenskaben. Ellen-Sofie Christensen ved ikke helt, hvad hun skal, men de kunne begge godt forestille sig at blive ledere – og de oplever, at det samme gælder deres medstuderende.

Når Louise Götzsche (t.h.) er færdig med studiet, kunne hun godt tænke sig at arbejde inden for medicinalvidenskaben. Ellen-Sofie Christensen ved ikke helt, hvad hun skal, men de kunne begge godt forestille sig at blive ledere – og de oplever, at det samme gælder deres medstuderende.

8. marts-redaktionen

Moderne Tider
7. marts 2020

Det er en ganske almindelig dag på IT-Universitetet i København (ITU). Vintersolen vælter ind i lokale 4A gennem glasvæggen til de cirka 25 studerende, der sidder til øvelsestime. Blandt dem er to softwarestuderende – Ellen-Sofie Christensen og Louise Götzsche – i gang med deres øvelser i kurset »Algoritmer og datastrukturer«. De arbejder med et redskab, der hedder ’priority cues’, som man kan bruge, når man skal designe en algoritme.

»Det er meget abstrakt at arbejde med algoritmer,« siger Ellen-Sofie Christensen og sammenligner det med, når man arbejder med en ’front end’, som er det, man kan se, når man klikker ind på en hjemmeside:

»Det er nemmere, fordi man kan se, hvad der sker, når man ændrer noget.«

Der er intet, der er ekstraordinært ved netop denne dag. Men hvis Information var kommet på besøg på en lige så almindelig dag for fem år siden, havde sammensætningen af studerende i lokalet nok set væsentligt anderledes ud.

Skal forsvare deres valg

For på uddannelsen i softwareudvikling, som er ITU’s største, udgjorde kvinder kun ni procent af de studerende i 2015. I dag er tallet 18 procent.

Det hænger sammen med universitetets omfattende indsats for at få optaget flere kvinder på de mere tekniske uddannelser, som traditionelt har været nærmest fuldkommen dominerede af mænd. I 2015 begyndte ITU nemlig, udstyret med en stor pose penge fra Villum Fonden, at sætte en række initiativer i søen for at ændre på den skæve kønsfordeling. En af dem, der har arbejdet meget med det, er kommunikationschef på ITU, Camilla Rosengaard:

»Før 2015 tænkte man nok: ’Sådan er det bare’, eller ’det problem er bare alle steder’, men så begyndte vi at kigge på os selv og på vores egne kønsbias.«

ITU’s indsats er et eksempel på, at der skal noget til for at gøre de tekniske uddannelser attraktive for kvindelige ansøgere – men at den indsats drejer sig om mange andre ting end selve studiet.

For efter at have talt med gymnasieelever, forældre og deres egne studerende fandt ITU ud af, at der særligt var fire spørgsmål, de unge kvinder stillede sig selv – og som afholdt dem fra at søge ind på de tekniske uddannelser: Hvad er softwareudvikling? Kan jeg følge med? Passer jeg ind? Hvad kan man bruge det til?

For at hjælpe med at svare på de spørgsmål begyndte ITU at afholde forskellige undervisningsaktiviteter, hvor kvindelige studerende fra universitetet underviste kvindelige gymnasieelever i grundlæggende programmering. På den måde kunne universitetet også blive endnu klogere på, hvad de skulle gøre for at få optaget flere kvindelige studerende.

»Kvinder, der vælger en teknisk it-uddannelse, skal forsvare deres valg meget mere end mændene skal. Vores undervisningsaktiviteter giver et bedre grundlag for at kunne træffe det rette studievalg,« siger Camilla Rosengaard.

Ud over at oprette softwarekurser for kvindelige gymnasieelever og kvinder, der holder sabbatår, lavede ITU også alle informationsmaterialer om. Og det er næsten ikke til at misse, hvis man scroller ned over universitetets hjemmeside. På billederne og i videoerne er der både mange unge kvinder og mænd – netop for at vise potentielle fremtidige studerende, at de nok skal passe ind. Men teksten blev også ændret og gjort mere tilgængelig og mindre teknisk, så fremtidige studerende kan få fornemmelsen af, at de godt kan følge med, selv hvis de ikke har beskæftiget sig med programmering før. Og det gælder især de unge kvinder.

Kvinders underrepræsentation i ledelse begynder allerede som underrepræsentation på bestemte uddannelser, så hvis man vil vende udviklingen, er det ikke nok at tale 0m kvoter og barsel. Man er nødt til at sætte ind allerede i uddannelsessystemet, så der sikres en større pool at fiske i – og så mænd eksempelvis fylder mere i omsorgsfagene og kvinder fylder mere i STEM-fagene, som man kalder de naturvidenskabelige og tekniske fag (science, technology, engineering og mathematics). 

Selv om der bliver optaget flere og flere kvinder på de tekniske uddannelser over hele landet, er de stadig stærkt underrepræsenterede. I sommer udgjorde kvinder kun 32 procent af de nyoptagne på STEM-uddannelserne. Det er en fremgang på to procentpoint i forhold til optaget i 2018. 

It fylder bare mere og mere. Og de it-uddannede kommer også til at fylde på ledelsesgangene fremover, siger Camilla Rosengaard, kommunikationschef på ITU.

It fylder bare mere og mere. Og de it-uddannede kommer også til at fylde på ledelsesgangene fremover, siger Camilla Rosengaard, kommunikationschef på ITU.

8. marts-redaktionen
ITU har gode grunde til at ville have flere kvinder ind på de tekniske uddannelser, fortæller Camilla Rosengaard. Fra deres såkaldte aftagere – de virksomheder, der typisk ansætter de færdiguddannede  – er der et ønske om større diversitet. Aftagerne mener nemlig, at køn spiller en rolle for, hvilke perspektiver man kommer med, og når der er større diversitet på et hold, der skal udvikle en teknologisk løsning – ja, så bliver løsningen bare bedre.

Desuden har universitetet en »ligestillingsagenda«. Det handler nemlig også om at sørge for, at kvinder også får adgang til de højtlønnede og fremtidssikrede job inden for it, fortæller hun:

»It fylder bare mere og mere. Og de it-uddannede kommer også til at fylde på ledelsesgangene fremover.«

Studerende møder fordomme

Efter øvelsestimen skal de to studerende Ellen-Sofie Christensen og Louise Götzsche i lokale 4A have en forelæsning i det, de kalder »hyggekodning«.

»Det betyder, at vores forelæser står og koder, mens han hygger sig med det, og så kigger vi på,« siger Louise Götzsche og griner. Hun og Ellen-Sofie Christensen er begge startet på studiet i sommer.

Ellen-Sofie Christensen havde været på et af universitetets kurser for kvindelige gymnasieelever, og det hjalp hende med at træffe valget om at begynde på uddannelsen. Blandt andet fordi hun der mødte nogle af de kvindelige studerende, der læste softwareudvikling. Begge har de valgt studiet på grund af den kreativitet og frihed, det giver at arbejde med software – man kan arbejde inden for nærmest hvilket som helst felt, hvor som helst i verden – men også fordi »der er fremtid i det«, som Ellen-Sofie Christensen siger det.

Da de skulle fortælle om deres uddannelsesvalg, blev både Louise Götzsche og Ellen-Sofie Christensen mødt med fordomme, men det er ikke noget, der generer dem. De synes nærmere, at det er godt at kunne overraske:

»Det er virkelig sjovt, når jeg siger til folk, at jeg læser softwareudvikling, for de forstår det ikke helt i første omgang. Når man tænker på en softwareudvikler, så tænker man måske på en lidt utjekket dreng med sokker i sandalerne, energidrik, hættetrøje og sweatpants,« siger Louise Götzsche.

Ellen-Sofie Christensen nikker og fortæller, at der ikke er hold i fordommene – for der er mange forskellige typer på ITU. Alligevel mener de dog begge, at en del af de mandlige studerende har en fordel, fordi de typisk har beskæftiget sig med software på en anden måde, før de startede på studiet, fordi langt flere af dem har været optagede af computerspil i løbet af deres opvækst og ungdom.

Når hun er færdig med studiet, kunne Louise Götzsche godt tænke sig at arbejde inden for medicinalvidenskaben. Ellen-Sofie Christensen ved ikke helt, hvad hun skal, men de kunne begge godt forestille sig at blive ledere i en virksomhed en dag – og de oplever, at det samme gælder deres medstuderende.

»Der er ret meget gang i de fleste piger, der er herude. De vil bare frem,« siger Louise Götzsche.

Ting vs. mennesker

Lektor Claus Brabrand er i gang med at forske i, hvordan man får flere kvindelige studerende på it-uddannelserne. Han har forberedt en hel lille forelæsning om det til interviewet:

»For det, vi gør, er nemlig alt andet end tilfældigt.«

I overordnede termer handler det om at flytte fokus fra ting til mennesker, forklarer Claus Brabrand. Sat på spidsen er kvinder nemlig mere tilbøjelige til at vælge fag, der handler om mennesker og deres følelser, mens mænd er mere tilbøjelige til at beskæftige sig med ting og hvordan de virker.

»Diskussionen om, hvorfor det så er sådan, sætter vi parentes om. For det ville i hvert fald tage 18 år at ændre på kulturelle normer,« siger Claus Brabrand: »Det er en spændende diskussion, men man kommer ingen vegne med den. Vi er meget pragmatiske og siger: ’vi er ligeglade’.«

Claus Brabrand fortæller om ITU’s kommunikationsmaterialer, at det ikke blot handler om flere billeder af kvindelige studerende – men simpelthen også billeder med mennesker i fokus, frem for computere. Han ønsker nemlig at give de studerende en helhedsforståelse af it som noget, der har værdi for virkelige mennesker og ikke blot handler om programmering. Det er også en tilgang, der appellerer mere til kvindelige studerende, mener han.

»Det gode ved it er, at man kan bruge det til alt. Jeg tror, mange er motiverede af at bruge det til at gøre en forskel for mennesker,« siger Claus Brabrand.

Hvis ITU skulle gøre endnu mere for at få flere kvinder ind på de tekniske uddannelser, så skulle man arbejde med at »slå stereotypen ihjel«, og den opgave må medierne også gerne hjælpe med at løse, mener Brabrand:

»Lad nu være med at gå tilbage og skrive en stereotyp artikel om kvindelige nørder, ikke? Det er gift i forhold til det her projekt.«

Kvinder i topledelse

Danmark daler ned på verdensranglisten over ligestillede lande. Og det er især manglen på kvinder i de øverste beslutningslag, som trækker Danmark ned på en foreløbig 14.-plads – overgået af både Rwanda og Nicaragua. Vi har nogle af verdens bedst uddannede kvinder, men de når sjældent helt til tops og ind på direktionsgangene eller i bestyrelseslokalerne. Det vil vi gøre noget ved, og derfor dedikerer vi et helt tillæg til at undersøge, hvorfor Danmark halter bagud på ligestillingen i de øverste magtlag, hvor beslutningerne træffes. Vi undersøger myter og fakta, og spørger erhvervslivet, ligestillingsministeren og områdets førende eksperter, hvordan vi endeligt får sparket hul i glasloftet.

Andre artikler i dette tillæg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"skal forsvare deres valg mere end mændene"
Nej de skal FORKLARE deres valg mere end mændene

Sådan er det, når man ikke har/vil have forståelse for menneskelig adfærd og ser sig selv som offer(kønskamp).

Når en person vælger noget der atypisk for denne person eller uden for normen af ens køn osv, så vil det altid rejse nogle flere spørgsmål på grund af, at det er atypisk, fordi folk undrer sig.

Dette er kun menneskeligt.

Og som Altid, jeg snakker i tilbøjeligheder og ikke i absolutter

jan sørensen, Søren Kristensen, Karsten Aaen, ulrik mortensen og Thomas T. Jensen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

"skal forsvare deres valg mere end mændene"

Ja, kender det, og det er absolut ikke ok.

Kent Nørregaard

“skal forsvare deres valg mere end mændene”. Ville det ikke indebære noget forskning og studie i stedet for personlige følelser?

I øvrigt er universiteter og andre uddannelsessteder indrettet efter kvinder og uddanner flere kvinder end mænd så er der ikke lidt større ligestillingsproblemer i vores uddannelsesmateiarkat end dette?

Eva Schwanenflügel

@ Rikke Nielsen

Her skriver Poul-Henning Kamp om IT-branchens mandehørm, en læsning værd:

https://www.version2.dk/blog/it-branchens-mandehoerm-1090171

Jeppe Lindholm

Kvinder, som vil være skraldemænd skal også forklare valget oftere end mænd. Diskriminerende uden ende.

Søren Kristensen

Grundlæggende er kvindernes valg fuldt ud legitime, og de behøver ikke at hverken forklare eller forsvare noget, med mindre de har lyst. Men at tro, de kan undgå spørgsmålene, ville være naivt. Vi spørger jo hinanden om alt muligt, når vi mødes og det er som regel kun hyggeligt.

jan sørensen

Og mænd, der vælger at blive pædagog, skal ikke alene forsvare deres valg.
De skal også bevise de ikke er pædofile.
Men det kan man jo ikke.....så de er beviseligt pædofile.

Eva Schwanenflügel

@ jan sørensen

Dér tager du fuldstændig fejl; mandlige pædagoger er højt skattede, og kommer gerne forrest i køen når der skal ansættes nye personaler.

@Eva Schwanenflügel
jeg er klar over der er en mangle på mandlige pædagoger, men der er en skygge side
alligevel

Stigmatiserende særbehandling
https://www.information.dk/debat/2012/08/stigmatiserende-saerbehandling
Mandlige pædagoger 
krammer mindre end tidligere
https://www.folkeskolen.dk/569952/mandlige-paedagoger-krammer-mindre-end...
Ulovlig diskrimination af mandlige pædagoger på grund af pædofili-frygt
https://www.dr.dk/nyheder/indland/juraprofessor-ulovlig-diskrimination-a...
særreglerne der rammer mandlige pædagoger
https://www.dr.dk/nyheder/indland/grafik-se-saerreglerne-der-rammer-mand...

Børnehaver får forbud mod at lave særregler for mandlige pædagoger
https://politiken.dk/indland/art5930759/B%C3%B8rnehaver-f%C3%A5r-forbud-...

Eva Schwanenflügel

@ Jens Jensen

Ja, jeg medgiver, at der har været uheldige og uretfærdige sager overfor mandlige pædagoger.

Det offentlige er i stigende grad blevet for mistænksomt og kontrollerende i det hele taget, og det rammer desværre alt for ofte de forkerte.

(Her på det seneste har fx der været en række sager, hvor uskyldige forældre er blevet indberettet til kommunen for at slå deres børn.
De er kommet efter den skærpede underretningspligt er blevet til lov.)

Men dertil at påstå, at alle mandlige pædagoger som udgangspunkt skal bevise de ikke er pædofile, er der alligevel et pænt stykke vej.

I udgangspunktet er mandlige pædagoger guld i daginstitutionerne.
Men der kan selvfølgelig være dårlige institutioner, hvor mobning og syndebuk-mentalitet er daglig kost.
Her bliver kvinder også ramt af ufunderede anklager, kan jeg forsikre dig om.

Det er helt forkert at mistænkeliggøre mænd som udgangspunkt, og lave særlige retningslinjer kun for dem.
Og det er også ulovligt at forskelsbehandle på grund af køn.

Det er klart, at beskyldninger om pædofili hører til de allerværste, og kan påvirke en uskyldig resten af livet på fuldstændig tragisk og destruktiv vis.

Eva Schwanenflügel

PS. For præcisionens skyld burde jeg i virkeligheden have skrevet "beskyldt for overgreb på børn" istedet for "beskyldt for pædofili", for der er forskel på at have en seksuel orientering, og på at udøve den i praksis.

@Eva Schwanenflügel
"Men dertil at påstå, at alle mandlige pædagoger som udgangspunkt skal bevise de ikke er pædofile, er der alligevel et pænt stykke vej"

Du har selv indsat ordet (alle), for vil tro at at der bliver snakker i tilbøjeligheder, fra jan sørensen side af.

Men ellers. Når man starter med en særregler på grund af ens køn, med dette klistermærke "pædofil". SÅ er det ens udgangspunkt. Og med denne anklage/mistanke har man IKKE en mulighed for at fjerne, for som jan sørensen skriver:
"De skal også bevise de ikke er pædofile.
Men det kan man jo ikke.....så de er beviseligt pædofile"

For hvordan beviser jeg, at jeg ikke er et monster?

Eva Schwanenflügel

@ Jens

Du og jan sørensen har en pointe.
Som udgangspunkt er man uskyldig, indtil det modsatte er bevist, sådan bør det altid være.