Læsetid: 4 min.

Et liv er forbi: Tilværelsernes gode ånder

Både i sit tidligere liv som fin dame på et stort slot og i sit seneste som pædagog i et stort hus i Kolding omgav Bente Molin sig med det, hun holdt allermest af: børn, kreativitet og natur
Bente Molin elskede at køre til Hindsgavl Dyrehave og fotografere køer, træer, rapsmarker og kronhjorte undervejs.

Bente Molin elskede at køre til Hindsgavl Dyrehave og fotografere køer, træer, rapsmarker og kronhjorte undervejs.

Privatfoto

4. april 2020

Når man havde en aftale med Bente Molin, kunne man med fordel lægge en halv times tid til mødetidspunktet.

Hun havde ikke travlt med at komme til tiden, og hendes storesøster Tove Molin sad tit i sin bil og ventede, når de skulle et sted hen. Indtil Bente Molin roligt åbnede bildøren med et »Ja, ja, ja ...«

Bente Molin troede på reinkarnation, og derfor virkede det for hende ekstra dumt at haste sig gennem livet, når nu der er så mange at tage af.

Hun blev født en augustdag i soveværelset på Bakkehjem – den røde murstensvilla midt i Kolding, hvor hun kom til at bo det meste af sit liv.

Bente Molin

  • Født den 17. august 1949 i Kolding.
  • Uddannet pædagog og stod desuden bag flere kultur- og velgørenhedsprojekter.
  • Efterlader sig venner og en søster.
  • Død den 20. oktober 2019 i Kolding.

    Bakkehjem var et kærligt sted at vokse op uden særlig mange restriktioner. Bente Molins far var bolsjekoger på FDB’s fabrik i byen, og moren var hjemmegående. Begge havde en afslappet og legende tilgang til børneopdragelse.

    Bente Molin syede, hæklede, hønsestrikkede og tegnede sig gennem det meste af barndommen, og så elskede hun alt, hvad der havde med dyr og naturen at gøre. Familien havde hunde, fugle og firben, og i weekenderne cyklede de ud i naturen og spiste madpakker i en grøftekant.

    Gode ånder

    Bente Molin fortsatte med at være engageret dyreven hele livet – hun elskede at køre til Hindsgavl Dyrehave og fotografere køer, træer, rapsmarker og kronhjorte undervejs. Hun holdt øje med fugle og sæler ved Vadehavet, og hver måned gav hun penge til Storkeforeningen og Pindsvineforeningen.

    Ligesom sin mor troede Bente Molin på en sjæl i alting og på liv efter døden. Og så havde hun en klar fornemmelse af, at Bakkehjem var beboet af en slags gode ånder.

    Mange år efter forældrenes død, da døtrene havde overtaget huset og boede på hver sin etage, kom Bente Molin snusende op ad trappen til sin søster: »Nu steger mor eller én af de andre ånder frikadeller igen, kan du dufte det?«

    Lege hele livet

    Som ung uddannede Bente Molin sig til pædagog. Hun arbejdede i børnehaver, SFO, med flygtningebørn og inden for pædiatri.

    En af hendes store ærgrelser var, at hun ikke stiftede familie og fik sine egne børn.

    Heldigvis havde hun i sit forrige liv været »en fin dame på et slot med en masse børn«, som hun fortalte til en veninde, og heldigvis kunne hun i sit nuværende liv beskæftige sig med børn hver dag via sit arbejde.

    Det var helt centralt for hende at gøre en konkret forskel i et barns liv, og hun elskede især det kreative og legende aspekt ved arbejdet som pædagog.

    »Bente var et legebarn hele sit liv, og alt drejede sig om leg og kreativitet og om at kunne gøre noget for andre,« fortæller Tove Molin.

    Bente Molin tog også initiativ til en hel del kreative projekter i Kolding og omegn.

    Hun startede flere kunstforeninger, afviklede udstillinger, arrangerede en stor hattekonkurrence med parade ned gennem gågaden – prisen for mest kreative hat gik til en kvinde, der havde udformet sin hat som en lysende jordklode. I 1990 fik hun ideen til at starte Kolding Festuge, der stadig finder sted hvert år.

    Ole Henriksen-stolen

    I 2010 arbejdede Bente Molin på børneafdelingen på Kolding Sygehus, og her fik hun endnu en god idé. Hun ville lave et kunstprojekt, der skulle samle penge ind til Danske Hospitalsklovne.

    Hun skaffede 60 hvide skalstole og udvalgte en række kendte mennesker til at udsmykke dem. Stolene skulle sælges på auktion, og alle pengene doneres til hospitalsklovnenes arbejde.

    Der var stole dekoreret af blandt andre D.A.D., Ole Henriksen, Benny Andersen, byens håndboldhold, og alle blev solgt.

    Bente Molin forelskede sig diskret i Ole Henriksen-stolen, der bar et motiv af ham på stoleryggen.

    Den blev købt af et renovationsfirma, men mange år senere tog Bente Molins søster i al hemmelighed kontakt til direktøren – kunne hun mon få lov at købe stolen tilbage til sin søster, som var så vild med den? Direktøren sagde ja og forærede hende stolen med det samme.

    Bente Molin blev så glad, at hun tog benene af stolen og hængte stoleryggen op på væggen, så man altid kunne se Ole Henriksen i stuen – frem for at skygge for ham ved at læne sig op ad ham.

    Skytsengle

    I januar 2019 begyndte Bente Molin at blive stakåndet.

    Det viste sig, at hun gik rundt med to blodpropper i lungen, og kort tid efter fik hun konstateret lungecancer. Hun begyndte kemo- og strålebehandling, men blev meget dårlig af den.

    Efter knap et år med sygdom sagde hun til sin søster:

    »Nu vil jeg ikke mere. Jeg har haft et godt liv, og jeg skal ikke have flere behandlinger.«

    20. oktober 2019 fik hun fred, som hun havde ønsket.

    Til bisættelsen blev hun svøbt i et tæppe med motiv af hendes lykkedyr, kronhjorten. Der blev sunget sange og lagt små skytsenglefigurer ned i kisten, så Bente Molin havde selskab med sig videre mod næste tilstødende tilværelse.

    Serie

    Et liv er forbi

    På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

    Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

    Seneste artikler

    Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

    Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
    Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
    Prøv en måned gratis.

    Prøv nu

    Er du abonnent? Log ind her

    Anbefalinger

    • Peter Beck-Lauritzen
    • David Zennaro
    • Stig Bøg
    Peter Beck-Lauritzen, David Zennaro og Stig Bøg anbefalede denne artikel

    Kommentarer

    Der er ingen kommentarer endnu