Feature
Læsetid: 6 min.

Magtkampen om fodboldens fremtid er i gang

I ligaer over hele Europa er fodboldens ledende aktører ved at bringe sig i position til den kamp om afslutningerne på sæsonen, der følger efter karantæneperioden
Over hele Europa står tomme tribuner og forladte baner som tavse monumenter. Man bag kulisserne kæmpes der – ikke om mål og sportslige sejre, men om penge.

Over hele Europa står tomme tribuner og forladte baner som tavse monumenter. Man bag kulisserne kæmpes der – ikke om mål og sportslige sejre, men om penge.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Moderne Tider
21. marts 2020

Hvis det er i krisetider, man viser sit sande ansigt, var det ikke et særligt pænt et af slagsen, der for få dage siden tittede frem hos West Hams vicebestyrelsesformand, Karren Brady.

Da de engelske fodboldmyndigheder besluttede at suspendere Premier League i sidste weekend, fløj Brady til tasterne og erklærede i et debatindlæg i tabloidavisen The Sun, at den eneste logiske handling nu måtte være at annullere hele sæsonen og starte forfra på en frisk efter sommerferien uden hverken oprykninger eller nedrykninger.

Indlægget udløste det, man i moderne tale kalder for en shitstorm over den syndige vicebestyrelsesformands hoved fra adskillige andre debattører, der påpegede det åbenlyse hykleri i, at forslaget kom fra en person fra en klub, der hænger og dingler lige over nedrykningszonen – og som derfor ville have stor fordel af en coronabetinget aflysning af hele sæsonen.

I The Guardian kaldte den respekterede sportskommentator Jonathan Liew Brady for »en sportslig katastrofekapitalist«, og i The Times gik avisens førende fodboldskribent Henry Winter virkelig til makronerne:

»Professionel fodbold var aflyst i weekenden, men der blev alligevel lavet et ydmygende selvmål. (…) Det blev begået af West Ham Uniteds vicebestyrelsesformand Karren Brady. (…) På et tidspunkt, hvor sporten har brug for omtanke og sammenhold, afslørede hun kun opportunisme og afstumpethed. På et tidspunkt, hvor nationen befinder sig i en dybt alvorlig situation, er det en skændsel, at Brady overvejer – for ikke at sige kommunikerer – sådan et skamløst synspunkt.«

Brady fik ganske vist støtte fra en enkelt aktør, nemlig fra den sportslige direktør hos Aston Villa – der sjovt nok også befinder sig i overhængende nedrykningsfare – men det kunne hun ligesom ikke bruge til særligt meget, og efter nogle dages uafbrudt skæld ud, gik hun på banen med en delvis tilbagetrækning af sine synspunkter og en bemærkning om, at »alle naturligvis er enige om, at Liverpool fortjener at blive kåret som mestre«.

Magtkampe undervejs

Intermezzoet med Brady og sportsdirektøren fra Aston Villa afslører imidlertid, at de magtfulde aktører på ledelsesgangene i det engelske fodboldmiljø allerede nu er begyndt at forberede sig på det endgame, der uvægerligt vil indtræffe, når coronavirussen er blevet bragt under kontrol. For hvordan skal man afslutte en sæson, der måske har ligget stille i halvanden til to måneder?

Skal man gennemføre kampe til langt ind i sommermånederne? Eller bliver man nødt til at finde en afkortet løsning, hvor man til en vis grad annullerer op- og nedrykningen mellem divisionerne?

Hvis det bliver sidstnævnte model, der kommer på tale, sker der ikke uden sværdslag fra de aktører i den næstbedste række – The Championship – der i givet fald må vinke farvel til oprykningen til Premier Leagues forjættede land og de enorme formuer, der er knyttet dertil.

Det er således kommet frem, at de seks øverst placerede hold i The Championship – altså de, der lige nu har de bedste muligheder for at rykke op – allerede nu er gået sammen i en kollektiv aktion, hvor de truer Premier Leagues organisation med et fælles søgsmål, hvis de berøves retten til oprykning.

Så nok ligger spillet stille på de engelske plæner. Men i kulisserne spilles der med musklerne.

I sidste ende kan det meget vel være økonomien, der gør udslaget. Det er beregnet, at det vil koste de engelske Premier League-klubber et milliardbeløb i tabte tv-indtægter, hvis sæsonen ikke spilles færdig – og det er før, man indfakturerer omkostningerne fra de retssager, der vil blive anlagt af ejerne bag de klubber, der måtte stå som tabere af en afkortet turnering.

Penge taler. Og store penge taler med store bogstaver. Så denne skribent gætter på, at den igangværende sæson af Premier League nok skal finde sin afslutning – også selv om det først bliver langt inde i sommerperioden. Og også selv om det måtte betyde, at næste sæson bliver skubbet eller afkortet.

Rummenigge: Det handler om penge

Samme økonomiske rationale lå i øvrigt til grund for det synspunkt, som en af de mest magtfulde aktører i tysk fodbold, Bayern Münchens administrerende direktør, Karl-Heinz Rummenigge, for nylig gjorde sig til talsmand for – nemlig, at Bundesligaen også må fortsættes og afsluttes for enhver pris, selv under de vanskelige omstændigheder, som coronaepidemien bringer med sig.

»Når alt kommer til alt, så handler det her om penge og om store tv-udbetalinger til klubberne,« sagde han.

En melding, der mødte opbakning hos hans kollega hos titelrivalerne fra Borussia Dortmund, Hans-Joachim Watzke, der også erklærede sig som tilhænger af at få turneringen genoptaget snarest muligt for at begrænse klubbernes økonomiske tab.

Det var på den baggrund overladt til den mangeårige pølsefabrikant og dømte skattesvindler, Bayern Münchens bestyrelsesformand Uli Hoeness, at tale med som empatiens stemme:

Fodboldens udfordringer er »de mindste problemer, når læger i Italien må træffe beslutninger om liv og død, fordi de ikke har nok maskiner på intensivafdelingerne til alle deres patienter,« sagde han.

Signalet fra Watzke og Rummenigge er dog blevet sendt op. Og budskabet fra Tysklands to største klubber er klart: Den økonomiske nødvendighed betinger, at turneringen spilles færdig, så snart det er muligt.

UEFA allierer sig med klubberne

Samme melding kommer også fra de andre store ligaer, blandt andet Spanien, hvor fodboldforbundets præsident for få dage siden udtalte, at La Liga skal spilles til ende – også selv om det betyder, at man må afvikle de sidste runder for tomme tribuner efter den 30. juni, der ellers normalt betragtes som skæringsdatoen mellem to sæsoner.

Og det er også på den baggrund, at UEFA’s beslutning om at udskyde europamesterskaberne skal ses. Det sker ikke kun for at omplacere stævnet til et tidspunkt, hvor det ikke presses af coronaen. Det sker også for at undgå en ødelæggende krig med de store nationale forbund og ligaorganisationer om retten til de spilledatoer i løbet af sommeren, som den nuværende karantæneperiode pludselig har gjort meget værdifulde.

UEFA ser lige nu en stor strategisk interesse i at holde sig på god fod med topklubberne i Europa, fordi UEFA har brug for en fælles europæisk front mod verdensfodboldforbundet FIFA’s planer om at lave et globalt klub-VM med deltagelse af 24 hold fra hele verden.

I UEFA’s øjne udgør denne idé en akut trussel mod deres egen Champions League-turnering, der genererer milliardindkomster til det europæiske fodboldforbund. Og de har brug for muskelkræfterne fra de største klubber på kontinentet til at kæmpe imod det, som de ser som FIFA’s forsøg på at trænge ind på deres enemærker og stjæle de pengestrømme, der lige nu fylder kasserne i det europæiske fodboldforbunds opulente hovedkvarter i Nyon i Schweiz.

Så derfor viger UEFA gerne til fordel for de store ligaer, så de kan bruge sommermånederne til at spille deres turneringer til ende.

Afkortet Superliga en mulighed

Hvad der sker på de hjemlige breddegrader er – ligesom i udlandet – stadig helt ubekendt. Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, meldte for nylig ud, at formålet er at spille Superligaen til ende. Men hans bemærkning om, at de danske topklubber »i princippet kan spille hver anden dag«, må betragtes som en kende urealistisk.

Man kan ikke efter karantæneperiodens udløb sende en flok elitespillere – der til trods for selvtræning er helt ude af kampform – ud på plænerne med besked om at spille krævende fodboldkampe hver anden dag. Det vil være helbredsmæssigt uforsvarligt.

Set fra denne skribents perspektiv er der to muligheder: Enten bestræber man sig på at spille Superligaen helt til ende med medaljeslutspil og nedrykningskampe og hele baduljen – også selv om vi skal langt hen i juli for at kåre medaljetagere og nedrykkere.

Eller også vælger man en afkortet model, hvor man kun afvikler Grundspillet og derefter erklærer, at dét er den endelige stilling.

I modsætning til i de fleste andre lande opererer vi jo i Danmark med et grundspil, hvor alle møder alle over 26 kampe – og det giver et naturligt skæringspunkt for ligaen, som andre nationer ikke har.

Alt dette er dog foreløbig fremtidsmusik. Lige nu hærger den forfærdelige virus i Europa, og kampboldene ligger aflåste i deres bure.

Men bag kulisserne er positionskampen frem mod afslutningen på de europæiske ligasæsoner i fuld gang.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her