Læsetid: 4 min.

Mens alt handler om corona: Her er de fem mest markante historiske sygdomsudbrud

Coronavirus optager hele verden, og hver dag kommer der nye smittetal og politiske forsøg på at inddæmme smitten. Endnu ved ingen, hvornår smittespredningen klinger af, og hvordan verdensøkonomien bliver påvirket. Men vi kan se, hvordan sygdomsudbrud historisk set har ramt os. Vi gennemgår her fem af de mest markante
Coronavirus optager hele verden, og hver dag kommer der nye smittetal og politiske forsøg på at inddæmme smitten. Endnu ved ingen, hvornår smittespredningen klinger af, og hvordan verdensøkonomien bliver påvirket. Men vi kan se, hvordan sygdomsudbrud historisk set har ramt os. Vi gennemgår her fem af de mest markante

Sara Houmann Mortensen

14. marts 2020

Siden statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag aften holdt et pressemøde om de drastiske tiltag, man ville foretage for at undgå spredningen af coronavirus, har Danmark befundet sig i noget, der minder om en undtagelsestilstand.

Offentligt ansatte uden kritiske funktioner og medarbejdere i private virksomheder landet over er sendt hjem, og daginstitutioner og uddannelsesinstitutioner er lukket. De massive tiltag fortsatte torsdag, hvor sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fremsatte en tidsbegrænset hastelov, der blandt andet giver mulighed for tvangsbehandling af smittede og forbud mod forsamlinger.

Coronavirussen har for alvor sat sit præg på vores samfund. I den anledning ser vi tilbage på, hvordan fem markante sygdomsudbrud historisk set har ramt os.

Pesten, der fik navnet Den Sorte Død, var så voldsom, at Middelalderens kristne tænkte, at det var Guds straf for menneskets synder. Pesten bredte sig så hurtigt, at myndighederne ikke kunne nå at registrere de mange døde, der flere steder i Europa endte i massegrave.

De mange døde betød, at befolkningsniveauet i Europa først 200 år senere var oppe på samme niveau som før pesten. Den mest udbredte forklaring på pestens forsvinden er indførelsen af karantæner. Andre peger på forbedringer i personlig hygiejne og overgangen fra begravelser til kremering på grund af det store antal lig. 

  • Geografi: Europa, Afrika og Asien
  • Døde: 75-200 millioner
  • Smittede: Uklart
  • Dødelighed: Op til 60 procent
  • Symptomer: Bylder og grålig hud, mavesmerter, diarré, kvalme, feber, svækkelse og blødning
  • Smitte: Overførelse af bakterier gennem loppebid

De i forvejen pressede soldater i skyttegravene under Første Verdenskrig var særligt modtagelige, da Den Spanske Syge begyndte at brede sig. Selv om navnet kunne antyde det, var Spanien ikke i særlig grad ramt. Men fordi landet ikke deltog i krigen, havde det mindre pressecensur end andre lande, og derfor blev det i særlig grad de spanske aviser, der rapporterede om influenzaepidemien.

Sygdommen slog op til fem gange flere mennesker ihjel, end der blev dræbt på slagmarken i de år, og særligt børn og ældre døde af sygdommen, men modsat andre influenzaudbrud ramte den også i særlig grad unge, stærke mænd og kvinder. Forklaringen kan være, at den ældre generation havde delvis beskyttelse fra den russiske influenza i 1889.

Der er flere mulige forklaringer på det faldende antal dødsfald som følge af sygdommen. Nogle mener, at lægerne blev bedre til forebygge og behandle lungebetændelsen, der udviklede sig som følge af virussen. Andre mener, at virussen hurtigt muterede til en mindre dødelig version.

  • Geografi: Verdensomspændende
  • Døde: 20-50 millioner
  • Smittede: 500 millioner
  • Dødelighed: 2-3 procent
  • Symptomer: Hovedpine, feber, kvalme
  • Smitte: Host og nys, der spreder dråber

I 1981 opdagede amerikanske læger en række særlige sygdomstilfælde blandt homoseksuelle mænd i San Francisco og New York. Patienternes immunforsvar var svækket, og derfor var de i særlig grad modtagelige over for eksempelvis lungebetændelse.

Det er i dag lykkedes at udvikle en medicin, der forlænger hiv-smittedes liv og mindsker spredningen af smitte. I 1990 havde en hiv-smittet en forventet levetid på få år efter påført smitte, mens en nysmittet 20-årig i dag har en forventet levealder på 69 år. I dag er det særligt de afrikanske lande syd for Sahara, der er ramt af sygdommen. Eksempelvis befinder 60 procent af verdens smittede sig i Sydafrika. Hiv og aids er blandt andet blevet inddæmmet med oplysning, prævention og medicin.

  • Geografi: Verdensomspændende
  • Døde: Over 32 millioner
  • Smittede: Ca. 75 millioner
  • Dødsrate: Uklar
  • Symptomer på hiv: feber, udslæt, hovedpine, ondt i halsen, madlede, ømme muskler og led samt hævede lymfeknuder
  • Symptomer på aids: træthed, uforklarligt vægttab, gentagne luftvejs- og hudinfektioner, feber, diarré, alvorlige infektioner, særlige kræftsygdomme og demens
  • Smitte: Gennem ubeskyttet sex, blod og smitte fra mor til barn under graviditet, fødsel eller amning

Lungesygdommen sars blev første gang observeret i Guangdong-provinsen i Sydkina i efteråret 2002. Siden blev sygdommen spredt til Hongkong, Vietnam, Singapore, Taiwan og Canada. Spredningen skete særligt på hospitaler, hvor sygdomsbærende patienter smittede medpatienter og personale. Sars-epidemien menes at være bremset gennem adfærdsovervågning, hurtig isolation af patienter, striks opretholdelse af karantæne og rejserestriktioner, indtil udbruddet blev inddæmmet og ophørte i juni 2003.

  • Geografi: Særligt Sydøstasien og Canada
  • Døde: 774
  • Smittede: Over 8.000
  • Dødsrate: Cirka 10 procent
  • Symptomer: Høj feber, hovedpine og smerter i kroppen og efter en uges tid udviklede det sig til en tør hoste og med tiden til lungebetændelse
  • Smitte: Gennem dråber fra host og nys

Ebolavirussen er med jævne mellemrum dukket op i det centrale Afrika, siden den i 1976 blev opdaget ved Ebola-floden i Congo. Men det var først i 2014, at det internationale samfund for alvor blev opmærksom på sygdommen, da næsten 30.000 blev smittet i vestafrikanske lande hen over en periode på to år.

Ebolavirussens oprindelse er uklar, men forskning tyder på, at frugtflagermusen kan være den naturlige bærer af virussen. Forskere har peget på, at ebolaudbruddet i 2014 begyndte, da en toårig dreng spiste en sådan inficeret frugtflagermus. Ebola menes at være blevet inddæmmet gennem overvågning og sporing af kontakter, øget bevidsthed i offentligheden og rejserestriktioner. 

  • Geografi: Særligt i Guinea, Liberia og Sierra Leone
  • Døde: 11.323
  • Smittede: 28.646
  • Dødsrate: Ca. 40 procent
  • Symptomer: Høj feber, hovedpine, led- og muskelsmerter, ondt i halsen, mavesmerter og nedsat appetit.
  • Smitte: Gennem kontakt med inficerede kropsvæsker, for eksempel spyt, blod, sæd, sved og opkast.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Beck-Lauritzen
  • Eva Schwanenflügel
Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vi bør ikke glemme mæslinger og skoldkopper i nord- og sydamerika, som slog millioner af mennesker ihjel i 1500-tallet og senere

Jurij Fedorov, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Eller kopper under den amerikanske uafhængighedskrig, og kolera under og efter den amerikanske borgerkrig.

Almindelig forkølelse slog også mange oprindelige befolkninger ihjel.

Malaria dræber stadig enormt mange hvert år. Ligesom tuberkulose.

Peter Beck-Lauritzen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Den sorte død med op mod 200 millioner døde i 1350. En tid, hvor man bevægede sig på hesteryg eller oksekære og sjældet længere væk. Tør ikke tænke på hvilke konsekvenser det ville have i dag, hvor alt og alle flyver kloden rundt pakket tæt sammen i en flyver og efterfølgende bevæger sig lokalt i millionvis i tætpakkede metroer.

I 2018 blev der udført 4.400.000.000 flyrejser. Og alverdens metroer. Thjaaa, hvad ved jeg. Lad os sige 144.000.000.000. Bare for at skrive noget.

Før eller siden løses overbefolknings problematikken gennem vores levevis.

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Jeppe Lindholm

Pesten spredtes primært via skibe, der foregik en livlig handel.

Desuden var der korsfarerne, der kom hjem fra 'det hellige land', også med skib.

@Serge Savin
Beklager men du er galt på den med hvordan den sorte død smittet. Den hade et andet smittemønster end moderne pest. Der ver ikke rotter nok til af den smittemåde du skiver kunde klares med den ekstreme fart på 5km om dagen den ifølge dr spades med. Og karantæne virker ikke med rotteoverførte sygdomme.
Men med den tids big data, kirkebøgerne kan man se af der gik 40 dage fra man blev smittet og til man blev syg. Og i en god del af denne tid kunde man smitte andre.

Eva Schwanenflügel

@ Alvin Jensen

Pesten antages at have smittet gennem rotternes lopper, der også gik på mennesker.
Men faktisk ved ingen det reelt.