Interview
Læsetid: 11 min.

Nana Bule er administrerende direktør i Microsoft: »Jeg er ikke en kvindelig leder. Jeg er leder« 

Nana Bule har ikke stødt hovedet mod glasloftet. Hun har i hvert fald aldrig lagt mærke til, at der skulle have været forhindringer på vej mod hendes direktørstilling i en af verdens største teknologivirksomheder. Information har fulgt Microsoft Danmarks administrerende direktør en dag
Nana Bule er enebarn og har altid joket med, at hendes forældre fik at vide, at de skulle have en dreng. ’Så fik de mig, og min far opdagede, at det ikke gjorde nogen forskel,’ forklarer hun.

Nana Bule er enebarn og har altid joket med, at hendes forældre fik at vide, at de skulle have en dreng. ’Så fik de mig, og min far opdagede, at det ikke gjorde nogen forskel,’ forklarer hun.

8. marts-redaktionen

Moderne Tider
7. marts 2020

Da Nana Bule var lille, legede hun mest med drenge. De klatrede på tagene og cyklede rundt i kvarteret. Kun på et bestemt tidspunkt blev hun mindet om, at hun var anderledes end de andre.

»Det var så unfair, når vi var ude at lege, at så kunne de bare stille sig om bag et træ, når de skulle tisse, og jeg skulle løbe hjem. Jeg havde altid fået at vide af mine forældre, at jeg kunne alt, hvad jeg ville, så jeg tænkte, at det der kan jeg da også. Det prøvede jeg så ikke så mange gange,« fortæller Nana Bule og smiler bredt.

At det ikke betyder så meget, om man er han eller hun, har Nana Bule fået med hjemmefra. Hun er en af få kvindelige topchefer i Danmark. I juli kunne hun sætte sig i direktørstolen hos Microsoft Danmark og Islandlige bortset fra, at der ikke findes direktørstole eller direktørkontorer i Microsoft, for ingen har faste kontorer eller faste pladser i det lyse hovedkvarter i Lyngby.

Derfor gør Nana Bule klar til dagens første møde i et hjørnemødelokale. Der står boller, skinke og portionsanrettet yoghurt med topping klar på ellipsebordet i midten, men da hendes gæst kommer, nøjes han med en kop kaffe. Han er involveret i en startupvirksomhed, der vil samarbejde med Microsoft om at sikre adgang til data på en ny måde.

Nana Bule

  • 42 år.
  • Administrerende direktør i Microsoft Danmark og Island.
  • Sidder i bestyrelsen i Arla og Energinet og i hovedbestyrelsen i Dansk Industri.
  • Mor til Anna og Oscar på 12 og gift med Max

Engelske ord finder naturligt ind i samtalen mellem dem. Healthcare, data transfer, cloud providers, authentication, footprint, latency ...

Nana Bule lytter med benene over kors. En højhælet støvle med guldnitter om anklen hopper let op og ned for enden af det ene.

Hun tøver.

»Jeg sidder bare og tænker på, om det er det rigtige for kunderne.«

Det er vigtigt, at techfirmaerne har et toptunet moralsk kompas, når det kommer til at introducere nye teknologier, siger hun.

»Jeg mener, vi har en opgave i at hjælpe politikere og beslutningstagere med at forstå AI. Jeg tror, det kan virke stort og lidt skræmmende, så det er vigtigt med nogle gode eksempler og indsigt i algoritmernes vej til svar,« siger hun.

Det er hendes gæst enig i, og de aftaler, at hun skal etablere kontakt til den franske afdeling af Microsoft, hvor der er et relevant projekt i gang, inden hun rejser sig og konkluderer mødet med et »skidegodt.«

Mødet er det første af seks, Nana Bule har inden klokken 13. Et glimt af kalenderen på hendes telefon viser pastelgrønne og turkise blokke af aftaler og møder. Den ene blok tager over efter den anden.

Det er 17 år siden, Nana Bule ringede til salgsdirektøren for Microsofts danske afdeling og sagde, at hun gerne ville arbejde for ham.

»Jeg startede i en rolle som teknisk specialist. Jeg var lige blevet 24, og jeg var den eneste kvindelige tekniske specialist i Microsoft i Europa på det tidspunkt. Kort efter kom der vist også en i Sverige. Nu er vi 36, næsten 37, procent kvinder i Microsoft Danmark,« fortæller hun, mens hun kigger et slideshow igennem med det ene øje.

Hun skal holde oplæg for 150 arbejdsløse akademikere, som har meldt sig til at deltage i et samarbejde mellem Microsoft og Københavns Kommune. Forløbet vil give mange af dem en certificering i brug af Microsofts cloud-løsning Azure.

Det kan godt være, der har været et glasloft, jeg ikke lagde mærke til. Jeg tror ikke, at jeg på den måde er særlig. Jeg tror bare, jeg har været så privilegeret, at jeg har lært at se bort fra det, siger Nana Bule.

Det kan godt være, der har været et glasloft, jeg ikke lagde mærke til. Jeg tror ikke, at jeg på den måde er særlig. Jeg tror bare, jeg har været så privilegeret, at jeg har lært at se bort fra det, siger Nana Bule.

8. marts-redaktionen

Nana Bule tager elevatoren ned til stueetagen, hvor små grupper af mennesker, der ikke kender hinanden, står og sludrer over en kop kaffe. I det modsatte hjørne er tre kittelklædte ingeniører i gang med at udvikle en kvantecomputer i et glasbur.

I det store auditorium er alle stolene optaget, der er flest mænd, men også nogle kvinder blandt tilhørerne. Nana Bule hilser på Cecilia Lonning-Skovgaard, der er borgmester for beskæftigelse og integration i Københavns Kommune, inden hun løfter sit mørke, løse hår og sætter en mikrofon på plads rundt om nakken.

Da divisionschefen for Microsofts cloud-løsning, Lasse Svane Ryby, byder velkommen fra scenen, rejser to af tilhørerne sig op og lister ud af lokalet.

»Kan det være fordi, det er på dansk?« hvisker Nana Bule til en kollega. »Få dem hentet ind igen, jeg får Lasse til at skifte til engelsk.«

Hun retter på sin sorte lædernederdel og skjortens sløjfe, inden hun selv går på scenen.

»Jeg har været i IT-branchen i 20 år, og jeg startede før, det var populært. Det er det heldigvis nu. Teknologien rummer svar på alle universets store spørgsmål, så hvis I vil redde verden eller bare jer selv, så er I kommet til det rette sted,« siger hun smilende, mens fire mennesker med virtual reality-briller på bygger på en digital 3D-model af en bygning på skærmen bag hende.

»Måske er I nysgerrige på, hvordan man ser ud i techbranchen. Spiser vi kun pizza i kantinen? Det gør vi ikke, vi spiser også sandwich. Det får I at se senere,« siger hun, inden en film starter på skærmen bag hende.

»Tech action,« står der med store bogstaver i filmens sidste sekunder.

Gør sig umage

I Microsofts hovedkvarter er der kun en enkelt kaffemaskine på hver etage. Årsagen er den samme som til afskaffelsen af faste pladser – de cirka 850 sælgere, programmører, specialister og udviklere skal komme hinanden ved.

På anden sal står der rester af en fødselsdagskage ved kaffestationen, og ved tredje sals kaffestation ligger de glædelige rester af en fastelavnsfest med ituslået tønde og multifarvede serpentiner.

Skærme begge steder viser den samme film som i auditoriet. »Tech action,« opfordrer Nana Bule på skærme, mens hun står og hælder varmt vand over et tebrev i realtid ved siden af.

De andre mødedeltagere er forsinkede til dagens næste møde, der skal handle om en kundes digitale strategi. Nana Bule slynger tasken over skulderen, da hun opdager, at hun har taget fejl af etagerne.

»Nu kommer vi for sent, og det gør jeg ellers aldrig. Hverken privat eller professionelt, det synes jeg ikke, man kan tillade sig over for andre mennesker. Og nu taler jeg altså ikke om i morges,« siger hun med et skævt smil, mens hun løber ned ad trappen til det rigtige lokale. Både Information og hun selv kom lidt for sent. »Men jeg kan godt lide at gøre mig umage.«

Driften mod at gøre sig umage har hun med hjemmefra. Hendes forældre kom til Danmark fra Kroatien for snart 50 år siden og bosatte sig i en lille lejlighed på Herlev Hovedgade.

»Jeg er enebarn. Der var kun dem og mig, så jeg blev opdraget til, at jeg skulle kunne klare mig selv, jeg skulle være min egen lykkes smed. Med kærlighed og de bedste intentioner fik jeg at vide, at vi kan ikke hjælpe dig i skolen, vi kan ikke hjælpe dig med dit første job, vi kan ikke hjælpe dig, når du skal ud og have din første lejlighed. Du må klare dig selv.«

Især har hendes forældre indprentet i hende fra hun var helt ung, at hendes køn ikke betyder noget, fortæller hun.

»Jeg har altid joket med, at mine forældre havde fået at vide, at de skulle have en dreng. Det tror jeg egentlig, min far havde glædet sig til, og så fik de en pige og, lidt sjovt sagt, så tror jeg, han har tænkt, det gør nok ikke nogen forskel. Men jeg er blevet opdraget til, at man kan hvad man vil, og at kønnet ikke betyder noget.«

Og kønnet har ikke betydet noget for hendes karriere, vurderer hun. Hun har aldrig selv været opmærksom på forskelsbehandling, begrænsede muligheder eller fordomme, fordi hun er kvinde i en mandet verden. I hvert fald er det ikke noget, der har sat sig fast.

»Der har da sikkert været nogen, der syntes noget eller nogen, der kiggede på mig med nogle andre øjne eller et glasloft, der var der, som jeg ikke har lagt mærke til, fordi min tilgang har været på en anden måde. Så jeg tror ikke, at jeg på den måde er særlig. Jeg tror bare, jeg har været privilegeret, at jeg har lært at se bort fra det.«

En sprinter i høje hæle

Der er spaghetti med kødsovs i kantinen, men Nana Bule styrer udenom. Den slags får man nok af, når man har tvillinger på 12 derhjemme. Da tallerkenen er tømt for hummus, skal hun til møde med marketing- og kommunikationsafdelingen om, hvilke arrangementer Microsoft skal afholde på Folkemødet på Bornholm i juni. De diskuterer, hvordan man kan gøre det lidt sjovere, og en af de fire kvinder foreslår et format.

»Men er det ikke det der Versus? Hvem kan løbe hurtigst – en CEO eller en sprinter, hvis han får høje hæle på,« spørger Nana Bule retorisk med et grin.

Salg og marketing har traditionelt været de forretningsområder med flest kvinder i Microsoft, fortæller Nana Bule, da mødet er slut, og de har slået fast, at hun ikke behøver sprinte om kap med nogen i Allinge. De seneste år er flere og flere kvinder dog blevet ansat i mere tekniske roller, som den hun selv startede i.

En del af den stigning er Nana Bules egen fortjeneste. I takt med, at hun har arbejdet sig op i organisationen og har fået ansættelsesansvar, har hun været opmærksom på at ansætte mangfoldigt.

»Når jeg ansætter på ledelsesniveau vil jeg have halvt mænd og halvt kvinder på kandidatlisten, ellers går jeg slet ikke i gang med interviewene. Det er for nem en undskyldning, at der ikke er kvinder at finde. Der er rigtignok flere mænd, men kvinderne er derude. Jeg er ikke tilhænger af et forceret valg, men af at man gør sig umage og leder grundigt.«

8. marts-redaktionen

En af metoderne til at tiltrække kvinder er at tænke over, hvilke ord man sætter på jobbet.

»Lige nu leder vi efter en direktør for den offentlige sektor, og den jobbeskrivelse kan man formulere på forskellige måder. Man kan enten nøjes med sige, at man søger en salgsdirektør, der kan vækste en forretning og skabe resultater, eller man kan tilføje, at man søger en visionær sparringspartner til en øget digitalisering af Danmark. Det er det samme job, men formuleringerne taler til forskellige personligheder, og i nogle tilfælde nok også til forskellige køn.«

Nana Bule skal presses lidt for at tale om køn. Hun vil hellere tale om diversitet i et bredere perspektiv, om vigtigheden af at forskellige aldre, erfaringer, religioner, baggrunde, personlighedstyper og ja, køn, er repræsenteret blandt de 500 ansatte. Mangfoldige teams giver bedre ideer, er hendes erfaring. Og hun synes egentlig heller ikke, at præmissen for interviewet med hende som eksempel på en kvindelig topleder giver mening.

»Jeg er ikke en kvindelig leder. Jeg er leder, og ja, så har jeg nogle andre kromosomer end de fleste af mine lederkolleger, men jeg synes slet ikke, der er noget, der hedder kvindelige eller mandlige ledere.«

Hun oplever det ikke som paradoksalt, at hun på den ene side ikke tillægger sit eget køn nogen særlig betydning, men samtidig ser køn som en vigtig ingrediens i en mangfoldig arbejdsplads.

»Jeg kan tydeligt se, at det ikke er alle drenge eller piger, men måske i særdeleshed piger, der har det samme udgangspunkt som mig. Jeg har ikke selv mærket begrænsningerne, men jeg har respekt for at andre har, og derfor synes jeg, det er vigtigt som forælder og leder at inspirere andre og flytte de normer og grænser, de møder på deres vej,« siger hun.

Nej til kvotering

En undersøgelse, som tænketanken DEA sidste år lavede for Microsoft, viste, at forældre kan være med til at holde piger væk fra techbranchen.

70 procent af de 1.571 adspurgte forældrene mente, at drenge er mere interesserede i teknologi og IT end piger. Kun 1 procent af forældrene angav, at de troede, at piger har størst interesse for teknologi. Samme mønster går igen, når forældrene blev spurgt om matematik og fysik eller kemi.

Resultaterne faldt Nana Bule personligt for brystet. Hun har en dreng og en pige, som er tvillinger, og for hende er det tydeligt, at der ikke som sådan findes drenge- og pigeinteresser.

»Med tvillinger taler man jo tit om, om de har de samme forudsætninger, og det har de. Vores pige har en særlig evne inden for matematik, det falder hende let, og så er der andre ting, drengen er dygtig til, sprog for eksempel. Når man har tvillinger har man et godt udgangspunkt til at minde dem om, at de kan præcis det samme og præcis det, de har lyst til.«

Selv om Nana Bule er optaget af, at åbne techbranchen endnu mere for kvinder, er hun ikke fortaler for kvoter.

8. marts-redaktionen

Hun smiler, da Information spørger, som om hun godt vidste, at det ville komme.

»Det er en diskussion, jeg har med mange af mine kloge veninder, som også har rigtig gode erhvervskarrierer, og jeg kan sagtens se argumenterne både for og imod. Men hvis man gør det til tvang, er jeg bange for, at det vil give en helt ny bølge af kønskamp, som jeg synes, er unødvendig. Også fordi min erfaring er, at de dygtige kvinder er derude, og jeg synes, man har et kæmpe ansvar som leder i at bringe dem frem og finde dem, når man selv ansætter.«

— Er det ikke naivt at forvente, at de enkelte ledere kan eller vil leve op til det ansvar?

»Jeg synes jo ikke, det er meget at forvente, for der følger naturligt et kæmpe ansvar med, når man vælger at være leder. Det er både et ansvar, men også en mulighed for at tage et positivt tilvalg. Jeg vil aldrig selv gå på kompromis, aldrig. Men der er meget stor forskel på at gå på kompromis og på at tage et positivt tilvalg ved aktivt at lede efter kompetencer, erfaring og personlighed, der er brug for i den gruppe og kultur, man prøver at skabe.«

Hun oplever, at den måde, vi taler om kvotering på, er forsimplet og slet ikke afspejler den virkelighed, hun oplever som arbejdsgiver.

»Det bliver meget sort og hvidt, når man siger ’hvis du har to lige kvalificerede kandidater, vælger du så manden eller kvinden’? Den situation findes jo ikke. Du sidder aldrig med to ens kandidater, så hvad betyder det egentlig? De kan måske have lige mange års erfaring, men dertil kommer jo et helt andet lag af personlighed, energi og drive, som vægter utrolig højt, når jeg vælger medarbejdere.«

Nana Bules eftermiddagsmøde er blevet rykket til en anden dag. Det giver lidt uventet luft i dagens program.

»Man får ikke mange øjeblikke for sig selv på en dag. Men det er okay, jeg kan godt lide mit arbejde.«

Kvinder i topledelse

Danmark daler ned på verdensranglisten over ligestillede lande. Og det er især manglen på kvinder i de øverste beslutningslag, som trækker Danmark ned på en foreløbig 14.-plads – overgået af både Rwanda og Nicaragua. Vi har nogle af verdens bedst uddannede kvinder, men de når sjældent helt til tops og ind på direktionsgangene eller i bestyrelseslokalerne. Det vil vi gøre noget ved, og derfor dedikerer vi et helt tillæg til at undersøge, hvorfor Danmark halter bagud på ligestillingen i de øverste magtlag, hvor beslutningerne træffes. Vi undersøger myter og fakta, og spørger erhvervslivet, ligestillingsministeren og områdets førende eksperter, hvordan vi endeligt får sparket hul i glasloftet.

Andre artikler i dette tillæg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kim Houmøller

Præcis! Godt der er en voksen til stede.

Jens Christensen, ulrik mortensen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

Dette perspektiv forekommer imidlertid noget umodent, forførerisk, problematisk og naivt:
" Teknologien rummer svar på alle universets store spørgsmål, så hvis I vil redde verden eller bare jer selv, så er I kommet til det rette sted,«"

Miklôs Tōtfalusi, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar