Læsetid: 7 min.

Nedlukning uge 3: »Jeg syntes, det var lidt overkill, at man lagde det hele ned på en gang«

»Det er meget specielt at se sin virksomhed vokse på baggrund af noget helt forfærdeligt ...« »Vi ville selvfølgelig helst have været det her foruden, men ud fra en faglig vinkel er det samtidig superspændende ...« »Når man er nordjyde og sælger sexlegetøj, så er man ikke kedelig ...« »Kirken skulle holde åben. Det er ligesom Brugsen ...« Coronakrisen opleves ikke entydigt af de mennesker, som står midt i at skulle håndtere den
Det var ikke et resulatet af en strategiplan, at Stefan Plenge pludselig ansatte 200 nye medarbejdere i nemlig.com.

Det var ikke et resulatet af en strategiplan, at Stefan Plenge pludselig ansatte 200 nye medarbejdere i nemlig.com.

Sarah Hartvigsen Juncker

28. marts 2020

Sognepræsten holder gudstjeneste på internettet, onlinesupermarkedet har ansat 200 nye medarbejdere til at modtage varer, og butikken med sexlegetøj oplever en vækst på 30 procent. Danmark er lukket ned for tredje uge i træk, og nedlukningen har forandret mange danskeres hverdag. Information har talt med nogle af dem, som står midt i de store forandringer.

Butikken med sexlegetøj: Lige nu er det en fordel at være en lille spiller på markedet

Katrine Bagnkop, indehaver af webshoppen Tigermissen, som sælger sexlegetøj

»Jeg er en 40-årig gift kvinde og mor til tre, som højt mod nord i Frederikshavn driver en webshop, der sælger sexlegetøj. Den hedder Tigermissen, fordi det er et sødt kælenavn med frække bagtanker og seksuel karakter. Og så hentyder det også lidt til mig selv, som har kattepoter tatoveret kravlende op ad den ene hofte. Når man er nordjyde og sælger sexlegetøj, så er man ikke kedelig.«

Det vil være fantastisk, hvis vi både kan udvikle vores forretning og samtidig være med til at redde en masse parforhold og undgå skilsmisser, siger Katrine Bagnkop, der sælger sexlegetøj.

Sarah Hartvigsen Juncker
»Lige da coronaalvoren ramte, og skolerne lukkede ned, mærkede jeg et dyk i salget. Der var ikke meget at lave, og jeg indstillede mig så småt på, at min virksomhed også ville blive ramt af krisen.

Men så steg salget, og jeg vil tro, at jeg lige nu sender 30 procent flere varer af sted hver dag end før coronakrisen. Jeg pakker mange dildoer og vibratorer i de her dage, men jeg har også solgt ting, som jeg aldrig har solgt før – særligt inden for bondage, hvor der bliver solgt piske til smæk, masker og håndjern.«

»Det kan være hårdt lige pludselig at have rigtigt meget tid sammen med sin partner. Særligt i en tid, hvor vi ikke kan tage nogen steder hen, og hvor vi skal lave lektier med børnene og bekymre os om job og økonomi.

Coronaepidemien kan godt komme til at sætte parforholdet på prøve, og jeg synes, det er superfedt og inspirerende, hvis det generelt set øgede salg af sexlegetøj er et udtryk for, at folk gerne vil passe ekstra godt på kærligheden og intimiteten i den her tid.«

»Tigermissen er en lille virksomhed, og det er sjældent en fordel at være den lille spiller på markedet. Men det er det faktisk lige nu. Folk er mere trygge ved at handle hos os, fordi jeg kan garantere, at varerne kun har været igennem få sæt hænder, at alt er sprittet af, at vi, der pakker, har handsker på, og i øvrigt ikke har nogen symptomer på corona.

Vores coronaforanstaltninger er simpelthen blevet en del af vores markedsføringsstrategi, og det vil være helt fantastisk, hvis vi både kan udvikle vores forretning og samtidig være med til at redde en masse parforhold og undgå skilsmisser.«

 

Onlinepræsten: Vi kunne godt have administreret en åben kirke

Lene Matthies, sognepræst i Faaborg Kirke

»Vi havde en fantastisk weekend i starten af marts med masser af mennesker i kirken. Næste søndag var der helt stille. Det var så underligt, at alting lukkede ned om ørerne på os, og om mandagen tænkte jeg, at vi var nødt til at gøre noget. Vi var nødt til at holde kirken åben. Det kan godt være, at hele Danmark lukkede ned, men kirken skulle holde åben. Det er ligesom Brugsen. Selv under pesten var kirkerne åbne. Det var måske ikke skidesmart ud fra en lægevidenskabelig betragtning, men det var de altså.«

Sognepræst Lene Matthies er sikker på, at hendes kirke kunne have håndteret at holde åbent på forsvarlig vis.

Sarah Hartvigsen Juncker
»Så ringede provsten og sagde: Lene, det kan du ikke. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Det er et dekret fra biskopperne i Danmark, at kirken lukker, og man følger regeringens anbefalinger.«

»Jeg blev faktisk lidt sur først. Eller sur, det lyder forkert, men jeg syntes, det var lidt overkill, at man lagde det hele ned på én gang.

I vores kæmpestore klosterkirke er det ikke noget problem at lukke ti eller 15 mennesker ind ad gangen, og hvis det var mit eneste arbejde at gå og spritte håndtag af og sørge for, at folk kom ind og ud af kirken i god afstand til hinanden, så kunne jeg godt administrere det.«

»Senere hørte jeg, at rigtig mange præster ville prøve at lave videogudstjenester. Jeg er helt analfabet, når det kommer til computer, og jeg har aldrig været på Facebook.

Det interesserer mig ikke.

Men vi har en samarbejdspartner, som laver vores kirkeblad, og en ny formand for menighedsrådet, som er i starten af 30’erne, og de var meget hurtige til at ringe og spørge, om jeg ville være med til at lave en digital gudstjeneste. Det sagde jeg ja til.«

»Jeg mødtes med vores organist, menighedsrådsformanden og et par kirkesangere i kirken. Vi havde planlagt det hele på forhånd. Vi sang en salme, jeg prædikede over dagens evangelium, der var en bøn og en salme mere, og det hele blev filmet og lagt ud.«

»Jeg har været præst i 30 år og har prøvet lidt af hvert. I min tid har vi lukket kirkerne mere og mere op og prøvet at gøre tingene på nye måder og gud ske tak og lov for det. Det handler om at komme folk i møde og prøve nogle nye platforme af, men det menneskelige møde trumfer altid afstanden. Det er ligegyldigt, om man taler i telefon eller telegraferer, det personlige møde er altid det vigtigste møde. Det er det også for en præst og menigheden.«

Onlinesupermarkedet: 200 nye ansatte var ikke en del af en strategiplan

Stefan Plenge, administrerende direktør og stifter af nemlig.com

»Allerede to uger inden, Mette Frederiksen lukkede Danmark ned, mærkede vi en stigning i antallet af kunder, og lige efter statsministerens pressemøde den 11. marts, tog vores salg et meget stort spring, som jeg aldrig har oplevet lignende i nemlig.com’s knap ti år lange historie.«

Sarah Hartvigsen Juncker
»Dagen efter kiggede mine kolleger og jeg hinanden dybt i øjnene og aftalte, at vi i denne situation skal gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe så mange som muligt.

Det betyder, at vi har omrokeret medarbejdere, så nogle, der måske ikke havde så travlt, blev sat til at tage telefoner i kundeservice eller hjælpe HR-afdelingen med at ansætte nye medarbejdere.

Vi har på ganske kort tid ansat 200 nye medarbejdere – primært til varemodtagelse, vareopfyldning på hylder og pakning. Alle har strakt sig for at hjælpe i den her højst usædvanlige situation, og jeg må sige, at det har været rørende at se den helt ekstraordinære indsats, alle mine kolleger har ydet.«

»Coronakrisen har betydet, at vi har fordoblet vores vækst i forhold til samme periode sidste år. Men hvor vi tidligere har glædet os over at få flere kunder, så er det slet ikke noget, vi har fokus på lige nu.

Vi har ikke fejret det her, og jeg har med vilje ikke kommunikeret ud, at den her fremgang er en god ting. Bare så det står helt krystalklart, vil jeg gerne understrege, at det her ikke er en del af vores strategiplan. Og det er meget specielt at se sin virksomhed vokse på baggrund af noget helt forfærdeligt.«

»Det, kunderne køber mere af lige nu, er varer, der kan holde sig. Det vil sige toiletpapir, vaskepulver, konserves, hakkede tomater, ris, pasta, frysepizzaer og brødblandinger. I dagene umiddelbart efter nedlukningen oplevede vi, at kunderne hamstrede og købte meget mere, end de havde behov for.

Vores mål er at hjælpe så mange som muligt i denne tid, og vi besluttede derfor at sætte begrænsninger på de mest hamstrede varer. Vi vil hellere have, at for eksempel ti kunder kan købe tre pakker ris, end at én kunde køber 30. For der er ikke fødevarekrise i Danmark. Der er masser af varer. I hvert fald hvis vi alle sammen agerer, som vi plejer, og nøjes med at handle ind til nogle dages forbrug ad gangen.«

Aktieanalytikeren: Mange dage svarer udsvingene på én dag til det afkast, vi kan forvente af aktier på et helt år

Michael Borre, chefanalytiker i Nordea

»Jeg har oplevet to recessioner tidligere, kreditkrisen og dotcomboblen . Det her er den tredje. Forskellen fra de tidligere kriser er, at denne er udløst af en virus. Det er nyt. Under de tidligere har man for det meste kunnet trække paralleller til andre kriser. Det kunne man også under finanskrisen. Men det der sker nu … det er uden fortilfælde.«

Michael Borre ville helst have været det foruden, men fagligt set er markedsudviklingen meget interessant, siger chefanalytikeren.

Sarah Hartvigsen Juncker
»Jeg sidder på vores handelsgulv, Nordens største tradingfloor med fem etager til loftet og lange rækker af borde. Foran mig har jeg tre computerskærme med en masse tal og kurver.

For tiden skulle man næsten tro, at skærmene var gået i stykker, for det er rødt det hele. Så har jeg en kæmpestor telefon og en gammeldags lommeregner, som jeg bruger til at se, hvordan den ene aktie har klaret sig i forhold til den anden.«

»Forleden eftermiddag omkring klokken tre satte jeg mig på min plads og lyttede til en amerikansk virusekspert på en telekonference, som var arrangeret af en af de amerikanske investeringsbanker. Alle børsmæglerne bruger fagfolk, og lige nu er det meget relevant at høre, hvad viruseksperterne siger.

Jeg sad og lyttede i halvanden time, hvor han gennemgik nogle forskellige regneeksempler, og hvor det hurtigt stod klart, at det amerikanske sundhedsvæsen ikke er klar til at håndtere en situation, som måske kan opstå i de kommende uger.

Jeg var nærmest lettere rystet, da jeg lagde på igen. Så forwardede jeg telefonnummeret til mine kolleger og sagde: Hvis I har tid, så skal I høre det her.«

»Inden for de seneste par uger har vi set tre af de fire største fald siden 1980. Jeg ved næsten ikke, hvilken dag jeg skal pege på som den mest dramatiske. Vi ville selvfølgelig helst have været det her foruden, men ud fra en faglig vinkel er det samtidig meget interessant. Noget af det, som er spændende ved det her job, er at prøve at finde ud af, hvad der sker i fremtiden. Det er faktor ti nu. Mange dage svarer udsvingene på én dag til det afkast, vi kan forvente af aktier på et helt år. Det er på steroider.«

Serie

Nedlukningen uge for uge

Samfundet er lukket ned, og tusindvis af mennesker får deres tilværelse vendt på hovedet.

Hver uge fortæller en håndfuld af dem om, hvordan coronakrisen kaster deres hverdag op i luften – og hvor, de tror, den lander.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

"I vores kæmpestore klosterkirke er det ikke noget problem at lukke ti eller 15 mennesker ind ad gangen, og hvis det var mit eneste arbejde at gå og spritte håndtag af og sørge for, at folk kom ind og ud af kirken i god afstand til hinanden, så kunne jeg godt administrere det.«"

Det må være slut med at danskere kalder Sverige for forbuds-Sverige, selvom de hinsidan nu foretager delvise nedlukninger. Hvor de svenske politikere, qua landets tradition for at fæste høj lid til fageksperters vurderinger, har taget udgangspunkt i en vis tillid til at befolkningen selv kan administrere anbefalinger/advarsler og tage ansvar, har de danske myndigheder banket forbud på bordet - suppleret af skærpede straffelovsforanstaltninger.

De svenske politikere har magt til, hverken at fæste eller ikke fæste "høj lid til fageksperters vurderinger", som værende et "udgangspunkt i en vis tillid til at befolkningen selv kan administrere anbefalinger/advarsler og tage ansvar".

Det, som foregår i Sverige, har ikke en disse at gøre med "en vis tillid til at befolkningen", men alene er udtryk for Folkhälsomyndighetens valg til fremme af 'flok-immunitet', i stedet for tiltag førende til begrænsning af smitten.

Iflg. den svenske grundlov ansvaret for statsadministrationen (herunder krisehåndtering under epidemier) deles mellem regeringen og myndighederne således, at forvaltningsmyndighederne er blevet gjort uafhængige af landets regering.

Det er det "självständiga ämbetsverk", i dette tilfælde "Folkhälsomyndighet", der enerådende udstikker, beslutter og følger op på den svenske 'corona-strategi'. Ikke den svenske regering.

Kun hvis den svenske regering havde magten, som den danske - kunne man drage sammenligninger.

Klaus Ankerstjerne Eriksen og Kjeld Jensen anbefalede denne kommentar

Anina Weber, Folkhälsomyndigheten anbefaler ikke skolelukninger, fordi den vurderer at der mangler evidens for at det vil have nogen afgørende virkning i spredningsspørgsmålet. I øvrigt har Folkhälsomyndigheten fremsat en lang række anbefalinger til både staten, markedet og civilsamfundet, som skal bidrage til at dæmpe spredningstakten (dvs. begrænse smitten). Desuden er det ikke korrekt at de svenske politikere ikke har kompetence til at iværksætte selvstændige tiltag, selvom Folkhälsomyndigheten ikke støtter det - hvilket demonstreredes med den delvise grænsenedlukning, som de svenske politikere for nyligt iværksatte i medfør af EU's anbefalinger.

Sidste nyt på Jesus` hjemmeside:
"Grundet omstændighederne kan jeg desværre ikke komme ned til jer i Påsken. I stedet må I komme op til mig!"

Fra min tid i samfundsodontologi/medicin har jeg stor respekt for svenske og norske kolleger på området. De kan det bare og har desuden bedre greb om arbejde i marken, i lokalsamfund.Det er her arbejdet med at fremme folkesundhed skal gøres. De tænker i målgrupper, både for at identificere evt. smittebærere og have dem i karantæne, samt at beskytte personale og særligt udsatte grupper. De prøver at facilitere og organisere aktiviteter med folk. Det er såmænd ikke raketvidenskab. Man skal bruge store doser af sund fornuft og lytte til folks egne vurderinger og er faringer. Og selvfølgelig hjælper det, hvis forvaltningsmodellen respekterer fagfolkenes "överlägsna sakkunskap".
Her har Danmark virkelig noget at arbejde på. Al ære og respekt for de mange overlægers og professorers medicinske kunnen. Og for politikernes gode hensigter. Men alt, hvad de hidtil har kunnet svinge sig op til, er en lidt panisk forbudsmodel, som vi nu får problemer med at komme ud af.

Anina Weber, tak for henvisningen - som jo ikke rokker ved at de svenske politikere har/kan tiltage sig kompetence til at gøre mere, end de hidtil har gjort. Desuden understreger den svenske forvaltningsstruktur, og det forhold at at de svenske politikere i vid udstrækning har lyttet til sundhedsfaglige eksperter, vel netop min indledende pointe om at man hinsidan har (bevaret en) stærkere tradition for at følge fageksperter end tilfældet er i Danmark. Hvorfor det er således, gives der sikkert en del plausible forklaringer på; én af dem kunne være at Sverige først i 1995 blev medlem af EU, som jo i vid udstrækning bidrager til neoliberalisering af medlemslandenes statsstrukturer.