Læsetid: 6 min.

Økonomiprofessor: Når der ikke er flere kvindelige topchefer, går samfundet glip af talent

En vigtig årsag til, at der ikke er flere kvinder i topjob, er, at de stadig tager langt det meste af barslen. Og det er ærgerligt, både demokratisk, ligestillingsmæssigt og samfundsøkonomisk, lyder det fra økonomiprofessor Nina Smith
Kampen om bestyrelsesposterne ser Nina Smith mest som symbolpolitik. Det er i direktionerne, at kvinderne kan være synlige rollemodeller, siger hun.

Kampen om bestyrelsesposterne ser Nina Smith mest som symbolpolitik. Det er i direktionerne, at kvinderne kan være synlige rollemodeller, siger hun.

8. marts-redaktionen

7. marts 2020

På mange parametre er Danmark et ligestillet land. Bare ikke når det kommer til toppen af erhvervslivet. Bag langt de fleste skriveborde rundt om på landets direktionsgange sidder der en mand. Kun 12,8 procent af landets administrerende direktører er ifølge en ny opgørelse fra Dansk Industri kvinder, når man ser på de flere end 3.000 virksomheder med mindst 50 ansatte.

Og det er ærgerligt. Ikke bare ud fra et demokratisk og ligestillingsmæssigt synspunkt, men også fordi det har nogle økonomiske konsekvenser. Sådan lyder analysen fra økonomiprofessor Nina Smith, som har forsket i området i 40 år og er en af de absolut førende eksperter på feltet herhjemme.

»Hvis vi får flere kvinder ind på topposterne, vil man kunne se det på den økonomiske bundlinje på den lange bane,« siger hun.

»I dag mister vi en stor del af talentmassen, fordi man i stort omfang kun ansætter mænd i ledelsesstillingerne. Det er brandærgerligt at miste så meget kompetence og uddannelsesinvestering ved ikke at hyre flere kvinder.«

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Der vil altid være kvinder som bryder igennem og finder ud at der er tale om teaterglas, mens til stadighed langt de fleste vælger at proritere anderledes, i respekt for deres forpligtelser overfor familien og især børn. Det har bla. noget med biologi at gøre og dette at top-direktørstillinger bliver talt op (og betalt) som noget nærmest guddommeligt, mens moderskabet iscenesættes som et gråt slid.

Rikke Nielsen

Jeg kan godt lide ordet "talent" i denne sammenhæng. Et begreb, der meget tydeligt forklarer problemstillingen med manglende ligestilling i et samfundsmæssigt perspektiv. Derudover kan problemstilling jo i princippet sammenlignes med det gamle enevælde, hvor indspistheden omkring adgangen til magten gav anledning til indavl, hvilket ikke er godt for noget samfund.

Udover, at det er ekstremt vigtigt, at få lige tilgang til magten, som en toplederstilling jo repræsenterer, er kampen om ligestilling på topposter derfor også meget bredere funderet end som så. Så snart monopolet for den hvide middelaldrende mands (med det rette netværk) adgang til magten er brudt, vil det trække mange andre kulturelle ændringer med sig, der ikke kun indbefatter et elitært opgør, men griber igennem hele samfundssttukturen. Derfor er kvindekamp stadig klassekamp.