På en måde gik vi alle rundt i vores helt eget Big Brother-hus denne uge

Cirka 80 sekunder inde i værtens præsentation begyndte blikkene at flakke. En stor del af deltagerne i den tyske udgave af reality tv-showet Big Brother havde været spærret inde i et totalovervåget og totalisoleret hus over en måned og havde derfor ikke hørt, hvad der foregik i verden omkring dem.

Mens coronavirussen fik folk udenfor til at isolere sig i deres hjem og holde afstand til andre, gav husets indespærrede hinanden lapdances, og så sent som i mandags drak en deltager champagne fra en anden deltagers navle, skrev The New York Times. I en nær fortid kunne sådan en navledrink have virket helt skørt sammenlignet med almindelige menneskers hverdag, men sammenlignet med en epidemitid virkede eskapaderne i huset pludselig som et ekko fra en normal tid, hvor vi måtte røre hinanden.

Mens deltagerne havde gang i deres frivillige sociale eksperiment i underholdningens tjeneste, var store dele af resten af verden blevet tvunget ud i et gigantisk socialt, politisk og økonomisk eksperiment i folkesundhedens tjeneste.

Midt i denne uge valgte tv-stationen at punktere deltagernes informationsvakuum og fortælle dem om den igangværende, uoverskuelige omvæltning, som smitten med ny coronavirus havde medført. Siddende bag en lilla beskyttelsesskærm fortalte tv-værten og en læge om det hele. Om de indlagte, de døde og alle forholdsreglerne. Deltagernes kære var OK, forsikrede værten, og øjnene flakkede på den anden side af den lilla skærm. Som programmet skred frem, brød flere af deltagerne ud i gråd.

På den måde gik vi alle rundt i vores helt eget Big Brother-hus denne uge. Travede de samme kvadratmeter det meste af tiden. Luftede ud, gik måske tur, købte ind. Drak en slurk vand, fik lidt galt i halsen, hostede og spurgte straks os selv: »Har jeg mon corona?«

Og nærmest hver dag trådte en eller anden frem på skærmen og fortalte noget helt vildt. Tirsdag var det både statsminister Mette Frederiksen og dronning Magrethe, der tonede frem i halen på hinanden.

Restauranter og barer skulle nu også lukke, sagde statsministeren.

Bliv hjemme, sagde dronningen.

Det er historisk, sagde tv-værterne.

Det var ikke et realityshow. Det var virkeligheden.

Historiske begivenheder er usjove

For os, der godt kan lide at hyggerase foran tv’et, var det et lyspunkt, at det var utrolig let at harcelere over, hvordan dem i fjernsynet kaldte alting historisk. Det ærgerlige var så, at udviklingen på mange områder vitterligt var historisk, og at historiske begivenheder for det meste er sjovere at studere end at gennemleve. Børsfald, dødsfald, hjælpepakker for milliarder. Hver dag et nyt pressemøde, nye oplysninger, nye indlæggelsestal, nye spørgsmål, nye bekymringer.

Frankrig fulgte Italien og Spanien og erklærede udgangsforbud. Vi er i krig, erklærede Macron. Hollands premierminister, Mark Rutte, forsikrede om, at der var toiletpapir nok. Absurditeterne flaksede rundt i krisens kølvand som en dum flok måger.

Og ugens dummeste lokale måge var nok den kendte fotograf Jan Grarup, som køligt fortalte til Berlingske, at han hostede og var småsyg, og sagde »tror jeg har coronavirus«, men alligevel insisterede på at gå ud og spise.

»Måske er det uansvarligt, men jeg nægter at lægge mit eget liv ned og gå i hysteri,« sagde han i denne selv samme uge, hvor militæret i Bergamo i Italien begyndte at køre ligkister ud af byen, fordi kapellerne ikke kunne følge med epidemiens mange døde.

Men man må bare konstatere, at der findes flere tilgange til håndteringen. Også blandt eksperterne, hvilket stod klart, da DR mødtes med den svenske statsepidemiolog, Anders Tegnell, i kantinen hos Sveriges svar på Sundhedsstyrelsen denne uge.

»Jeg synes, du skal tage for dig af buffeten,« sagde manden i spidsen for den svenske indsats mod coronavirus.

»I serverer stadig buffet,« spurgte DR’s journalist.

»Ja, den er super god.«

Set fra Danmark var det som at dykke ned i et afsnit af tysk Big Brother fra, før de fik coronamemoet. Man ventede nærmest, at statsepidemiologen ville tilbyde journalisten at drikke champagne af hans navle i den næste linje.

Så galt gik det nu ikke.

Lad os håbe, at vi kommer til at gentage netop de ord mange gange, når vi engang i fremtiden skal tale om denne tid. Så galt gik det nu ikke.