Feature
Læsetid: 4 min.

I retten: »Og jeg hader folk, der ter sig på den måde«

Hver uge dækker Information en retssag fra tilhørerpladserne. I retssal 39 i Københavns Byret er D anklaget for at have truet en medarbejder i Rema 1000 med en jernstang
D medgiver, at han var fuld, men fastholder, at det var ham, der blev overfaldet.

D medgiver, at han var fuld, men fastholder, at det var ham, der blev overfaldet.

Mia Mottelson

Moderne Tider
14. marts 2020

»Selvfølgelig ved jeg, hvor han arbejder. Vi er jo lige kommet derfra,« forklarer D om, hvorfor han ikke mener, at sætningen »Jeg ved, hvor du arbejder« skal ses som en trussel. 

D er anklaget for at have truet en medarbejder i en Rema 1000 på Nørrebro, fordi D sagde sætningen ovenfor, mens han havde et jernrør i hænderne. 

D er en midaldrende tidligere cykelsmed med gråligt kruset fuldskæg, aflange sortrammede briller og langt hår i en hestehale bag de høje tindinger. Han er iklædt sorte kanvasbukser, og ud af en kortærmet skjorte stikker hans tatoverede korslagte arme. 

Anklageren mener, at jernrøret og tiltaltes udsagn beviser, at der var tale om trusler.

Mia Mottelson
Forsvarer Rasmus Anberg er iklædt sandfarvede bukser og blå blazer og har tidligere på dagen forklaret, at D nægter sig skyldig. Ifølge ham blev han overfaldet i supermarkedet uden grund og blev i flere omgange tacklet af medarbejderen Aiman.

»Desuden er der ikke tale om et jernrør, men et cykelstyr af aluminium, som min klient tidligere på dagen havde hentet på sin tidligere arbejdsplads. Og han brugte det kun for at holde Aiman på afstand, men mindes ikke at have sagt noget, der skulle være truende,« forklarede forsvareren. 

Anklageren, en ung kvinde med hestehale og grå fintvævet uldsweater over en blåhvid-stribet skjorte, beder nu D forklare, hvad der førte til konflikten i butikken. 

»Jeg gik ind i butikken og så – jeg skal måske starte med at sige, at jeg er lidt fuld. Det er ikke så smart, men det var jeg,« indrømmer D. Han forklarer, at han går ind i butikken og ser, at der er en kø, der er »sådan virkelig mega lang«. Han ser så en ældre dame, der »skaber sig ved kassen«.

»Og jeg hader folk, der ter sig på den måde. Så jeg går op til hende og beder hende slappe af. Hun prøver tydeligvis at hawke den nyåbnede kasse.«

Han snakker med damen »kort og roligt«, fortæller han, men så kommer en medarbejder, der »blander sig« og slår ud efter ham.

Som en stor kludedukke

Medarbejderen i Rema 1000, Aiman, er indkaldt som vidne og har en anden forklaring. Han er en ung spinkel fyr af mellemøstligt udseende iført hvid hættetrøje. Han forklarer, at han er lukkeansvarlig i butikken og er ved at gå rundt og se, om alt går, som det skal, da D hopper op foran en ældre dame i en nyåbnet kasse, hvorefter han giver hende et lille skub.

»Jeg hører ham sige ’jeg smasker dig’ til damen. Så trækker jeg ham tilbage, og så river han mig, og så hiver vi hinanden ud af butikken,« forklarer han. 

Vidnet, Aiman, siger, at han blev bange og derfor ville sikre sig, at politiet tog affære.

Mia Mottelson
Uden for butikken er der nogle trapper, som D vælter ned af. 

»Pludseligt rejser han sig op, går lidt væk og trækker så det, jeg så som en jernstang. Der tænker jeg, at ham der skal jeg bare holde mig fra. Men så løber han efter mig med den her jernstang og truer mig.«

D mener omvendt, at Aiman angriber ham i butikken og hiver ham ud, hvor D så vælter, fordi Aiman bliver ved med at angribe ham.

»Jeg kan jo ikke forsvare mig. Jeg er fuld og som en stor kludedukke, så jeg griber fat i det der cykelstyr i tasken. Nu synes jeg ikke, det er sjovt mere,« forklarer han.

På et tidspunkt forlader D stedet, men Aiman følger efter ham helt ind i D’s gård, mens han ringer til politiet. Anklageren spørger Aiman, hvad formålet var med at følge efter ham. 

»Jeg var bange. Jeg tænkte, at hvis jeg ikke fulgte efter ham og fik politiet til at fange ham, ville han stå på min arbejdsplads om aftenen. Allerede inde i butikken, da han truede den ældre dame, tænkte jeg, at han ikke er helt rask. Hvis han er villig til at slå en gammel dame, hvad kan han så ikke gøre ved mig?«

Sagens andet vidne, Jakob, en politibetjent i uniform med runde briller og langt blondt hår i en hestehale, tager plads midt i salen. Han var på vej på arbejde, da han så tumult på gaden ude foran Rema 1000, hvor han så en person kom gående i hastige skridt, mens en Rema-medarbejder gik 10-15 meter bag ham.

»Manden foran råber, mens Rema-medarbejderen bagved snakker i telefon. Jeg kan bare høre, at Rema-medarbejderen fortæller, hvor han er. Det lyder som en samtale med politiet.«

Jakob følger efter dem hen til gården, hvor han hører D sige: »Jeg ved, hvor du arbejder«. 

»Jeg kan godt fornemme på Rema-medarbejderen, at han er nervøs for situationen, men han vil ikke lade situationen passere, for så var han ikke fulgt efter.«

Tilsyneladende lidt dum

Anklageren argumenterer i sin procedure for, at D skal findes skyldig. Hun mener, at det er klart, at der er tale om trusler.

»Både at han sagde, at han ved, hvor han arbejder, og at han forfulgte ham med det her jernrør.«

Forsvareren mener, at Rema 1000-medarbejderen var unødigt voldelig, og at D derfor handlede i nødværge.

Mia Mottelson
Hun afviser samtidig, at der er tale om nødværge, som forsvareren og D argumenterer. For selv om, der har været tumult, har han haft fri mulighed for at forlade stedet, mener hun.

Forsvareren mener, at hans klient er uskyldig. 

»Ikke fordi, det ikke er sket. Der er ingen tvivl om, at han har været fuld og tilsyneladende lidt dum inde i Rema.«

Men han mener, at D har handlet i nødværge over for Aimans »unødvendigt voldelige adfærd«. Han erkender at brugen af cykelstyret også er truende adfærd, og at han »under andre omstændigheder skulle dømmes for det«.

»Men her er der altså tale om en nødværgesituation,« afslutter han. 

Den argumentation køber dommeren og nævningerne ikke. D idømmes 30 dages betinget fængsel, 40 timers samfundstjeneste og en alkoholbehandling.

Serie

I retten

Hvert år afgør de danske domstole titusindvis af sager, hver med sin egen bagvedliggende historie. Ofre, gerningsmænd – almindelige mennesker i dramaer, der er for små til at blive til avisoverskrifter, men som vores retssystem må tage hånd om. Information følger hver uge en retssag fra tilhørerbænken.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her