Læsetid: 23 min.

Jeg troede ikke, COVID-19 kunne komme til Danmark. Jeg tog fejl

Da virusforskeren Anders Fomsgaard i efteråret udgav en bog om virus, stod der ingenting om den nye coronavirus. Den fandtes slet ikke. Nu fylder den alt. Derfor har han ved siden af sit job på Statens Seruminstitut skrevet på et nyt kapitel til bogen. Om hvordan han og andre forskere har fulgt virussens færd og gang på gang er blevet overrasket. Her er kapitlet, som det ser ud i dag. Ingen ved, hvordan det ser ud om et par uger
Vi vidste ikke nok om den helt nye virus på det tidspunkt og troede, at den ville være et kinesisk anliggende. Men den kunne komme til Danmark. Den kom til Danmark og til Rødovre, skriver Anders Fomsgaard. Og i takt med at situationen blev stadig mere usikker, strømmede danske borgere hjem fra udlandet. Her ankommer flypassagerer til Københavns Lufthavn.

Vi vidste ikke nok om den helt nye virus på det tidspunkt og troede, at den ville være et kinesisk anliggende. Men den kunne komme til Danmark. Den kom til Danmark og til Rødovre, skriver Anders Fomsgaard. Og i takt med at situationen blev stadig mere usikker, strømmede danske borgere hjem fra udlandet. Her ankommer flypassagerer til Københavns Lufthavn.

Johan Nilsson/TT

21. marts 2020

På overfladen lignede det enhver dejlig forårsdag. Solskin og klar blå himmel, seks til 11 grader uden vind og dæmpet musik i bilradioen. Jeg kørte mod sommerhuset nær Liseleje væk fra København. Væk fra byen, fra Seruminstituttet, fra Sundhedsstyrelsen, fra Styrelsen for patientsikkerhed. Væk fra journalister og væk fra COVID-19.

Der var ingen trafik. Ingen biler overhovedet – på en lørdag formiddag. Det var ingen impulsiv lystbetonet forårsbiltur ud i det blå, som det kunne og burde have været. Det var noget, min hustru, Marianne, og jeg havde aftalt til mindste detalje i weekenden omkring den 22. februar – for bare nogle uger siden. Den weekend var et vendepunkt, en eye opener.

Anders Fomsgaard

  • 64 år
  • Overlæge dr.med.
  • Professor i Infektionsmedicin, Syddansk Universitet
  • Leder af Virus Forskning & Udviklings Laboratoriet, Statens Serum Institut
  • Forfatter til bogen ’Det er bare en virus’, der udkom på Gyldendal i oktober 2019

Fredagen op til den weekend havde man registreret det første COVID-19-tilfælde i Italien, men om søndagen, bare to dage efter, var der flere end 150 smittet og nogle døde, og om mandagen 350 smittede og otte døde. Med den eksplosive udvikling i europæiske lande ville det også komme hertil.

I Kina havde virus spredt sig fra få tilfælde ved Wuhan Fiskemarked lige efter nytår 2020 til hele Kina på under 30 dage, hvilket var ekstremt hurtigt – og over den weekend var noget lignende i gang i Italien i vores egen europæiske baghave.

Så planen, min kone Marianne og jeg havde lagt, var, at hvis en blev syg, skulle vedkommende blive i vores lille københavnerlejlighed for at være tæt på læger og hospitaler, mens den raske skulle køre i sommerhuset en times kørsel nordpå og passe sin hverdag derfra. Og komme forbi og stille forsyninger uden for lejlighedsdøren i København fra tid til anden.

Sidst, jeg røg i sommerhuset i længere tid, var da jeg blev skilt for flere år siden, og der var det mere normal pissekold snevinter. Jeg kalder det sommerhuset, men det er egentlig et plan B-skur: besøgende gæster, når badeværelset eller køkkenet skulle repareres af håndværkere i lejligheden, når ejendommen lukkede for vandet, når de store børn skulle have tag over hovedet i en periode, ved skilsmisser – og altså ved pandemier.

Nu var jeg på vej derop på en klar martsdag, fordi Marianne var begyndt at blive sløj. Senere fandt vi ud af, at det var falsk alarm, men hele turen derop var en påmindelse om, at jeg som alle andre nu befandt mig i en situation, hvor den nærmeste fremtid ikke just var gennemskuelig.

Hvad skete der lige, som gjorde, at spillesteder, biografer, teatre i Danmark blev begrænset. At børnehaver, vuggestuer, skoler og læreanstalter var lukket. At rejser og flytrafik stoppede. At Danmarks grænser var lukket. At de fleste er blevet sendt hjem fra arbejde med besked på at blive inde og vaske og spritte hænder og udvise social distance.

Hvad var der sket, siden hospitalsmasker blev stjålet, og folk hamstrede lokumspapir og gær og efterlod tomme gader? Og det var bare i Danmark. Tilsvarende og vildere ting skete i Sydkorea, Iran, Tyskland, Frankrig, Norge, Tyrol og USA, ja i mere end 150 lande verden over.

Jo, en spritny usynlig virus var hoppet fra en flagermus til en person i en by i Kina. Den smittede begyndte at hoste, og så havde vi balladen. Journalisterne i Danmark havde tidligt spurgt bekymret, om den virus kunne komme til Danmark, og om den kunne komme til Rødovre. Det troede jeg ikke, at den kunne, havde jeg svaret.

Men jeg tog fejl.

Vi vidste ikke nok om den helt nye virus på det tidspunkt og troede, at den ville være et kinesisk anliggende. Men den kunne komme til Danmark. Den kom til Danmark og til Rødovre.

For eksempel ligger min datter syg med COVID-19 i isolation sin kælder i Rødovre, mens hendes indtil nu raske mand og barn er i karantæne i stueetagen – bare nogle måneder senere end kineseren i Wuhan. Der er nu indlagte, kritisk syge og døde danskere. Verden har fået en rigtig viruspandemi, sådan en man ellers kun havde lært om i fjerne historiebøger eller gyset til på Netflix. Nu var det uvirkelige virkeligt. Men hvad var det for en virus, der kunne lægge verden ned på bare tre måneder?

Virus med krone på

Corona er latin for en krone, sådan en konger og dronninger har på hovedet, og hentyder til de sukkerholdige pigge, der stikker ud fra coronavirus i alle retninger i et elektronmikroskop – som et søpindsvin.

Coronavirus er den største (60-220 nm) af RNA-virus, en ordentlig krabat, altså inden for virus, som kan antage mange forskellige former, men altid med de karakteristiske pigge, der stikker ud fra dens ydre kappe hele vejen rundt. Coronavirusfamilien omfatter to genera: coronavirus og totovirus og tilhører en orden af virus kaldet Nidovirales.

Coronavirus er en spøjs virus. Det er en virustype, der findes hos mange dyrearter inklusive mennesker og er i stand til at inficere mange forskellige celletyper og væv/organer hos forskellige arter. Sådan plejer det ikke at være med virus. Coronavirus er en virus med så mange talenter og muligheder for at krydse artsbarrieren og ramme alle mulige væv og med sit RNA-genom, som kan mutere. Her er en oversigt over de forskellige typer coronavirus.

Først de fredelige: Vi kender fire almindelige fredelige forkølelses-coronavirus, som hver vinter i Danmark er ansvarlig for 25 procent af alle forkølelser og luftvejsinfektioner: CoV-OC43 og CoV-229E, der er de to almindeligste. De mindre hyppige hedder NL63 og HKU-1/NH. Den sidste blev i 2005 fundet hos en patient fra Hongkong og senere også andre steder i verden som i New Haven USA og Frankrig. Foruden de fire fredelige luftvejscoronavirus var der indtil for nylig to dødelige coronavirus. Nu er der tre.

Den første var SARS-coronavirus, der dukkede op i november 2002. En kineser fik en alvorlig lungebetændelse i Guandong-provinsen i Sydkina efter kontakt med en levende desmerkat på et madmarked.

Kineserne har tradition for at holde de dyr, de skal sælge, levende og friske lige til de skal spises. Og de har tradition for at spise mange eksotiske vilde dyr som desmerkatte, leguaner, skildpadder m.m. og bringer disse mange forskellige arter, som ellers ikke mødes normalt i naturen, sammen – og dermed deres virus. Og de bringes tæt på rigtig mange mennesker hver dag.

Betingelserne for at bringe smitte og sprede smitte er perfekt. På cirka 21 dage havde den nye farlige SARS-lungebetændelse spredt sig til 21 lande på flere kontinenter og smittet flere end 3.500 mennesker (diagnosticeret positive) med en dødelighed på cirka 10 procent.

Symptomerne var høj feber, muskelsmerter, tør hoste og åndenød efter en inkubationstid på op til ti dage. På få uger havde man identificeret virus og hele gensekvensen, og det viste sig helt uventet at være en coronavirus. Hidtil havde man kun kendt denne type virus som noget, der forårsagede en ufarlig forkølelse.

Den blev kaldt SARS-coronavirus og kom altså fra en desmerkat fra det eksotiske madmarked i Kina – eller fra en flagermus, som desmerkatten havde spist. Der er normalt ikke så høj koncentration af coronavirus i flagermus, så selv om de kan smitte mennesker, mente man, at smitten af mennesker var kommet via en desmerkat.

Efter denne smitte fra dyr til menneske smittede patienten videre, og virus vænnede sig til menneske-til-menneske-overførsel. Coronavirus smittede som influenzavirus ved tunge spytdråber i en sky fra host og nys samt indirekte med snot fra hånd-til-hånd eller via inficerede overflader som håndtag og borde ligesom andre luftvejsvirus gør.

En af de dengang smittede, som i øvrigt var læge, fik en alvorlig lungebetændelse på det nu berømte hotel Metropole i Hongkong. Han boede på hotellets niende etage, værelse 911. På hotellet blev flere smittede, fordi de havde trykket på samme 9. etage-knap i elevatoren som den syge læge. Han døde af SARS.

Luftvejsvirus smitter ikke gennem luft. Men på grund af den store rejseaktivitet hos SARS-smittede, hvoraf nogle blev kaldt superspredere, fordi de var i kontakt med særlig mange andre og dermed smittede særlig mange, var smitten alligevel effektiv og hurtig nok til at spredes globalt med stor frygt og panik til følge. Symptomerne var høj feber, muskelsmerter, tør hoste og åndenød. Det kunne ligne influenza. Men der var en længere inkubationstid på op til 10 dage, fra man var blevet smittet, til man blev syg.

SARS forsvandt lige så pludseligt, som den var kommet i 2003 og er ikke set siden. Måske fordi den var mest smitsom sent i sygdommen og dermed var lettere at opdage i tide og inddæmme. Det samme held har vi ikke med COVID-19, som kan smitte, også før symptomerne viser sig.

Den næste dødelige coronavirus var MERS. I september 2012 rapporterede myndighederne i Saudi-Arabien om flere tilfælde af en alvorlig dødelig lungebetændelse: Midle East Respiratory Syndrome eller bare MERS.

Denne coronavirus spredte sig på Den Arabiske Halvø blandt dromedarejere. Første tilfælde blev sporet tilbage til en mand i Jordan i april 2012, som blev smittet af sin kamel-dromedar – dem med en pukkel. Kameler har to pukler, undtagen den på cigaretpakken Camel.

Dromedarer bliver holdt både som kæledyr og som mere kostbare væddeløbsdromedarer, der transporteres til væddeløb rundt omkring på Den Arabiske Halvø og Nordafrika og derved spreder MERS-coronavirus.

Der skete person til person-smitte med inficeret lungesekret fra host og nys og indirekte berøring. Mest udsat var familiemedlemmer og hospitalspersonale for at blive smittet af en patient. Der kom flere alvorlige småudbrud med en dødelighed på ca. 35 procent blandt andet i Sydkorea, hvor mange patienter spredte MERS ved doctor-shopping, altså det fænomen at man besøgte flere forskellige læger for at få en anden mening om sin sygdom, og hver gang smittede man de fleste i venteværelserne.

Der blev ikke udviklet nogen vaccine eller kur, men et sæt gode råd til at undgå at blive smittet: Vask hænder med sæbe i 20 sekunder eller brug håndsprit, nys i ærmet eller i papirservietter, lad være at røre næse og mund og øjne, undgå tæt personkontakt, desinficer ting som dørhåndtag, elevatorknapper osv.

Dertil kom så de mere eksotiske råd som: drik ikke kamelmælk, og spis ikke råt kamelkød. Virussen findes stadig blandt dromedarer og bryder ud i ny og næ, men den smitter ikke effektivt mellem mennesker.

Det gør til gengæld den tredje dødelige coronavirus, som vi stadig er ved at lære at kende. Det er den, der kaldes SARS-2 og medfører sygdommen COVID-19.

Den nye coronavirus

Jeg var lige kommet hjem fra vores livs mest fanta- stiske jule- og nytårsferie på en båd i Caribien. En af meddelelserne i de mange e-mails, der kom, fortalte om en lille ophobning af 41 kinesere, som havde en lungebetændelse efter besøg på et ske- og mad- marked i Wuhan by. En coronavirus. En ny ukendt coronavirus.

Det var, som om historien fra SARS-coronavirus i 2002- 2003 gentog sig. Antallet af lungebetændelser med 2019-ny coronavirus, som skiftede navn til coronavirus SARS-2, mens sygdommen blev kaldt CO- VID-19, steg og steg.

Kinesiske virusforskere fandt hurtigt den genetiske sekvens af hele den nye virus. Flere og ere SARS-2 coronavirus blev sekvenseret, og man lagde alle sekvenserne ud på de o entlige databaser, så alle virusforskere i hele verden kunne bruge sekvenserne til at fremstille hurtige og præcise diagnostiske gentests.

Det gjorde vi også på Statens Serum Institut i København, mens vi ventede på en godkendt europæisk gentest, som vi derefter alle fik sat op på de klinisk mikrobiologiske afdelinger på danske hospitaler for at kunne diagnosticere eventuelt COVID-19-syge, så de kunne komme i behandling og isolation.

Alle de nye gensekvenser af de første 27 SARS-2 coronavirus kunne give os svar på en masse spørgsmål. Vi kunne se, at SARS-2 måtte stamme fra flagermus-coronavirus, som den var 98 procent identisk med. Virusgenerne og mutationsfrekvensen over tid kunne regnes baglæns til en enkelt smittehændelse til et menneske, og generne kunne datere den første smitte til et sted mellem 30. oktober og 31. november 2019, altså cirka en måned inden det første kendte humane tilfælde fra 8. december 2019 fra Wuhans fiske- og dyremarked.

Der kom så oplysninger om patienter, som ikke havde haft nogen kontakt til markeder. Det tydede altså på, at en nye SARS-2 coronavirus sandsynligvis ikke opstod på markedet i Wuhan, som man havde antaget, men at den efterfølgende blev spredt på markedet. Virusgenerne kunne også vise, at der efterhånden var nogle ophobninger af smitte i grupper eller smittekæder, som man siden fandt, skyldtes menneske-til-menneskesmitte fra syge. Altså kunne den nye virus smitte fra menneske til menneske.

Der kom flere og flere tilfælde, smitten spredte sig ret hurtigt, nok fordi ingen mennesker havde immunitet imod den nye dyrevirus, og der var jo masser af mennesker at smitte i Kina. På bare tre uger havde smitten spredt sig til hele Kina, hvilket var ekstremt hurtigt. Dog var langt de fleste fra Hubei-provinsen og Wuhan by. Cirka tre uger efter nytårsaften kom det kinesiske månenytår, og der var der tradition for, at rigtig mange kinesere rejste på ferie både inden for Kina, men også udenfor.

Fem millioner kinesere nåede lige at rejse ud, inden de kinesiske myndigheder lukkede Wuhan by på 11 millioner mennesker og fem andre storbyer inden for en radius af ca. 50 km. Over 35 millioner mennesker var indespærret, og al trafik af fly, tog og biler blev stoppet i hele nytårsperioden.

Det lød drastisk, men det kunne købe tid. Den 1. februar var der 10.000 smittede og 240 døde, det vil sige cirka en dødelighed på to-tre procent, hvilket var mildere end både SARS og MERS med henholdsvis ti procent og 35 procent. Samtidig var der få smittede uden for Kina.

Men hvad hvis virus spredte sig til fattige lande i Afrika eller steder i Indien og Filippinerne eller andre steder, hvor der ikke rigtig var tests, ressourcer og sundhedsvæsen? Den 30. januar erklærede WHO udbruddet for en folkesundhedsmæssig krise af international betydning, hvilket gav mulighed for en større koordineret indsats, især med hjælp og støtte til fattige lande.

Det store spørgsmål var stadig, om det kunne udvikle sig til en pandemi. Man frygtede det i februar 2020, troede det ikke, men vidste det ikke. Var der medicin eller en vaccine? Nej. Kunne man nå at udvikle det? Nok ikke før om et år til halvandet, for så lang tid tager det i hvert fald at teste vacciner på mennesker, fra det øjeblik man har en mulig vaccinekandidat.

På Statens Serum Institut gik vi ligesom mange andre i gang med at udvikle en dna-vaccine. Det er en vaccinetype, hvor man sprøjter et gen ind i armen, så kroppens celler selv producerer vaccinen fra genet. Jeg mente, at en dna-vaccine var det eneste, der var hurtigt nok, og at den nok skulle beskytte mod infektion og i hvert fald mod død.

»Stay home, Anders«

Frygten bredte sig, i takt med at myndighederne prøvede at berolige folk. Det var hovedsageligt i Kina, at smitten og sygdommen var. Risikoen for, at den nye coronavirus kommer til Europa, er lav, lød det. Senere var risikoen moderat, og Sundhedsstyrelsen vurderede først risikoen for tilfælde i Danmark som lav. Og selv hvis virus skulle komme med syge rejsende, ville risikoen for spredning i Danmark eller Europa være »meget lav«, sagde man. Sådan var det også på det tidspunkt.

Den 4. februar var der 20.438 registrerede smittede i Kina med 435 døde, hvilket igen svarede til en dødelighed på de ca. To-tre procent (case fatality rate). Så blev det kendt, at SARS-2 kunne smitte allerede inden, man blev syg, og man fandt eller regnede med måske ti gange så mange milde tilfælde, som ikke blev diagnosticeret. De gode nyheder var, at så var dødeligheden også tilsvarende lavere, måske kun 0,2-1 procent (infection fatality rate) i hvert fald ifølge WHO’s beregning.

I en DR-radioudsendelse til børn blev jeg interviewet af en dreng og en pige på ti år om SARS-2-virus og COVID-19-sygdommen. Jeg prøvede at sætte den nye sygdom i perspektiv: De kendte til influenza, som faktisk dræber mellem 1.000-2.000 danskere hver eneste vinter. Vi talte om, at Kina havde 200 gange som mange mennesker som i Danmark, så det samme udbrud ville, hvis vi skalerede det ned til Danmark, svare til 340 syge danskere siden nytår til midt februar og til kun seks døde. Jeg forklarede også, at lungebetændelsessygdommen indtil nu mest – i 99,3 procent af tilfældene – var i Kina.

Vi troede – og navnlig håbede – alle på, at sygdommen også ville stoppe i Kina uden nævneværdig spredning til andre lande, som i hvert fald hurtigt kunne inddæmmes. Det skulle vise sig at være ønsketænkning, men det vidste jeg ikke. Så til børnenes spørgsmål om, hvad de kunne gøre for at undgå smitte, sagde jeg kækt, at de bare skulle lade være med at tage til Wuhan i Kina. Jeg håbede på, at de facts ville berolige de børn, der lyttede med, og det var i overensstemmelse med, hvad sundhedsmyndighederne vurderede på det tidspunkt. Synd for kineserne, men det var jo et kinesisk problem, som de selv ville, skulle og kunne håndtere.

Jeg skrev til min ven og kollega Mr. Chen, som havde arbejdet i nogle år i mit laboratorium for lang tid siden og spurgte, hvordan det gik i Kina. Mr. Chen svarede tilbage: »Stay home, Anders«. Ikke andet, ingen detaljeret rapport eller spørgsmål om, hvordan det gik med min familie, som han plejede. Det gjorde indtryk på mig.

Det så i starten og hen til epidemiens slutning i Kina ud, som om at det var et lokalt kinesisk problem, som vi uden for Kina ikke behøvede at bryde os om, men kunne følge interesserede med i.

En stor rapport fra de kinesiske sundhedsmyndigheder kom den 14. februar og viste, at dødeligheden var skævt fordelt – altså lav under 40 år (ca. 0,2 procent) og endnu lavere hos børn (to promille), og at ingen børn under ti år var døde, mens dødeligheden steg og blev højere over 60-årsalderen (ca. 3,8 procent) og endnu højere hos de over 70-årige og højest hos de over 80-årige, og/eller hvis man havde andre sygdomme i forvejen, som hjerte-kar-sygdomme, diabetes, immunsvækkelse eller kræft.

Gravide og deres børn blev tilsyneladende ikke mere syge end andre i samme alder, men i tredje trimester, hvor fosteret fylder og trykker på lungerne, skulle man være særlig varsom med at redde sig en lungebetændelse.

Den kinesiske rapport viste de første epidemikurver fra de første ca. 72.000 smittede siden nytår og til 6. februar 2020, og kurverne viste, at epidemien i Kina faktisk havde toppet den 27. januar og var hastigt på vej ned. Måske hjalp de drastiske tiltag alligevel med at afspærre og isolere flere millionbyer, aflyse det kinesiske nytår, afbryde al transport osv. Det kan også være, at de ikke havde flere tests og ikke registrerede de mange milde tilfælde længere. Men man kunne læse, at langt de fleste – op mod 86 procent af tilfældene – var milde og kun fem procent kom på hospitalet i Kina.

Cruiseskib viste, hvad man ikke skal gøre

Den 19. februar, på min fødselsdag, var der 76.746 registrerede tilfælde og 2.247 døde, flest i Kina, men sygdommen havde den dag spredt sig til EU med 45 tilfælde.

På den tid var der særligt problemer med to cruiseskibe, som ikke havde infektionsekspertise om bord og dermed havde de forfærdeligste uprofessionelle forhold. Folk vidste ikke, hvad de skulle gøre, og nogen sad med en spand over hovedet og spiste. Andre faldt om rundt omkring på skibet. Det værste var, at ingen lande ville tillade dem at gå i land i flere uger. Det udviklede sig for vildt og over 700 blev smittet og mange døde bare på skibet Diamond Princess. Situationen på Diamond Princess blev brugt til at observere, hvad det værste var, som kunne ske: Flere end 20 procent af de 3.000 passagerer blev smittet, og mange døde.

Derfor regnede vi med, at vi kunne gøre det lidt bedre – så måske omkring 10 procent af Danmarks befolkning ville kunne få covid-sygdommen svarende til 570.000 danskere.

For virus var sluppet ud af Kina. Først med 45 tilfælde fra 23 lande oplyste epidemiologerne på vores ekspertmøde på Seruminstituttet. Vi sad 20 eksperter tæt stuvet sammen i et lille loftlokale og prøvede ikke at snakke i munden på hinanden. Det så ud til, at virus smittede, lige inden man blev syg – cirka to dage inden – og at den smittede, når man blev syg og hostede og fortsat smittede i dagene efter, havde andre lagt mærke til. Det var forskelligt fra SARS i 2003, som kun smittede når man var syg, kunne en huske.

Weekenden den 22.-23. februar ændrede alt.

Der opstod hurtig spredende smitte i Italien. Om fredagen fandt man et tilfælde i Italien, men om søndagen var det hurtigt blevet til 124 bekræftede tilfælde i fem regioner og to døde. To af de smittede var kinesere, der kom fra Wuhan, og et tilfælde var en italiener, man havde evakueret fra Wuhan. Om mandagen var der 322 smittede og otte døde.

Det var en afsindig hurtigtspredende virus. Det må være den hurtigst spredende virus, jeg nogensinde havde hørt om. Nu begyndte de italienske myndigheder at aflyse fodboldkampe og andre events, smitteopspore og isolere, men da var det for sent at lukke stalddørene, for hestene var allerede løbet ud.

Var det tid til at skride?

Det blev klart for min kone, Marianne, og mig, at den virus ikke kunne inddæmmes overhovedet, og at vi ville få en pandemi af styrke måske som en influenzapandemi som den asiatiske influenza i 1957 eller Hongkong-influenzaen i 1967. Marianne, som også er læge, ville ruste sin klinik og bestilte flere masker, men alt var udsolgt. Det var også her, vi lagde planen om, at tage sommerhuset i brug, hvis en af os blev syg.

Vi sad der ved det lille spisebord i køkkenalrummet i vores toværelses lejlighed med under en meter imellem os, spiste kold mad fra Torvehallerne, det syntes vi, at vi havde fortjent, og diskuterede. Hvad med syge børn og børnebørn, mangler vi noget medicin eller basale madvarer, og hvad med en pakket taske til sommerhuset. Hvis jeg skal være i rask karantæne i 14 dage, bliver jeg sindssyg, mente hun. Hvis jeg får den, dør jeg sgu nok, mente jeg.

Skulle vi hoppe ned i bilen og bare køre til det mørke Småland i skjul. Var der overhovedet benzin på bilen. Men vi havde begge såkaldte samfundsvigtige job, og vi mente også, at det var bedst for moralen at holde os beskæftiget med noget meningsfyldt og at blive i den professionelle uniform og udfærdigede sommerhusmodellen.

Nyhedsmedier ringede til mig den søndag for at få en mening om de mange nye tilfælde uden for Kina, men som virolog var jeg ikke den, der skulle kommentere på det – det var Sundhedsstyrelsen. Jeg fik præciseret, hvad der var mit speciale, og hvad ikke. Jeg skulle holde mig til virologi, diagnostik og vacciner, og det var jo også det, jeg helst ville.

Sygdomsudbruddet havde både sundhedsmæssige og politiske aspekter, allerede inden det var kommet til Danmark. Der skulle informeres korrekt uden unødig panik. Man havde hele tiden testet jævnt alle mistænkte personer med feber og tilknytning til Kina samt nogen, der var hentet tilsyneladende raske hjem fra Kina.

Alle var blevet podet og skulle testes hurtigt midt om natten på Seruminstituttet, hvilket jeg stod for hele den søndag nat. Indtil da var alle de 45 testede danskere negative for COVID-19 virus. Men vores laboratorium ville dagen efter fremlægge en plan for udrulning af en eller to diagnostik-test, vi havde evalueret på patientmateriale, til de større danske sygehuse, som nu alle skulle kunne modtage COVID-19-patienter. Der skulle åbnes for isolation af syge i hjemmene, til de blev raske, eller til de skulle på hospitalet.

Tid til at være kreativ

Så kom det første danske tilfælde, den 27. februar, en mærkedag. En medarbejder på TV 2 ovenikøbet, som var blevet smittet i vinterferien på skiferie i Norditalien. Det var, som om alle danskere var på skiferie i Norditalien i denne vinterferie. Men så gik der endelig hul på bylden, og folk faldt lidt til ro, syntes jeg. Så kom smittede nummer to og tre og fire. Vi havde stadig styr på, hvor de var smittet.

Den 6. marts holdt statsministeren den første historiske pressekonference, hvor man forbød forsamlinger på over 1.000 mennesker – især hvis det omfattede ældre og svagelige. Man frarådede håndtryk, kram og kys og advarede mod fyldte metrotog og busser, ligesom man frarådede rejser til Norditalien og en række andre lande.

Kom man hjem fra en liste af røde lande, skulle man i 14 dages karantæne, og blev man syg, blev man testet for coronavirus. På Seruminstituttet og andre steder, var vi ved at løbe tør for bestemte testreagenser og plastvarer, som selvfølgelig var produceret i Kina. Vi måtte være kreative og teste andre metoder med andre reagenser.

Over hele kloden var forskere i gang. En kollega fra USA mailede mig og skrev: »Vi har smittet aber med coronavirussen. Hvad har du gang i?«

Jeg svarede, at vi havde fremstillet mit bud på en dna-vaccine, som skulle testes i mus og så forhåbentlig i mennesker. Mit laboratorium fik sammen med DTU en hurtig EU-bevilling til at udvikle tre hurtigtest for coronavirus. Projektet indebar også udvikling af en dna-vaccine.

Jeg vidste, at andre var langt længere fremme, og at mit dna-vaccinebud nok aldrig ville blive produceret eller testet i større skala internationalt. Men måske ville et mindre dansk firma producere den og teste, om den virkede. Så ville jeg selv stille op som første testperson.

Alvorligheden blev også diskuteret, og her var der tre niveauer: den enkelte borger, sygehusvæsnet og samfundet. Mens COVID-19 måske ikke var så alvorlig for den enkelte borger afhængig af bl.a. alder, var sygdommen meget alvorlig for sygehusvæsnet, der eventuelt ikke ville kunne følge med, hvis ikke vi alle hjalp til med at inddæmme og hindre smitte og strække de (samme) smittede syge ud over en længere fladere grøn periode frem for en kort pludselig rød top med for mange syge.

Måske får vi endnu en bølgetop til efteråret. Og så var der alvorligheden for samfundet, som ville blive påvirket af aflyste arrangementer, nedsat produktion, aktiekursfald, måske fyringer og hæmmet handel. Vi skulle alle ændre adfærd, og det er det aftryk, pandemier sætter: ændrede samfund, ændrede vaner og skikke, ændrede værdisæt for eksempel at udvise social distance.

Vi får at vide, at vi må acceptere, at folk kommer til at dø. Vi skal alle dø engang, og stigende dødstal er en naturlig del af en ny pandemi. Vi kan ikke som læger redde verden eller redde alle, men må nogle gange blot lindre lidelser og trøste.

Midt i marts droppede man karantæne af raske mennesker, som kunne være smittet. Vi skal heller ikke teste alle, kun dem, der er meget syge og eventuelt skal på hospitalet som led i almindelig diagnostik. De syge og snottede skulle blive hjemme og ikke smitte andre – social distance og frem for alt gælder isolationen, at man ikke må gå på arbejde og smitte folk, der skal arbejde. Måske vil man teste sundhedspersonale. I mit laboratorium blev vi enige om en prioritering af vigtige opgaver og tilsvarende tiltag. Det er vigtigt, at vi er arbejdsdygtige.

Indtil da var alle tilfælde rejserelaterede. Jeg var på covid-19-testvagt på Seruminstituttet søndag den 8. marts 2020, hvor der i alt var 35 smittede danskere. Dagen efter mandag 9. marts var der 90 smittede og tirsdag 10. marts 2020 var der 156 smittede, tallene begyndte at stige.

Dagen efter strammede politikerne igen reglerne.

Vi står ved bakkens fod

I Sverige har man ikke taget de drastiske danske politiske tiltag endnu, som helt at lukke grænserne og fraråde alle at rejse til hele verden, og i Sverige kan man stadig mødes på restauranter, cafeer og tage tog.

I England gør man foreløbig mindre ud fra filosofien, at alle, der kan blive smittet, ligeså godt kan få det overstået. Nogle af forskellene i tiltag skyldes også, at man er på forskellige trin i den samme epidemi. I Sydkorea havde man held med at teste vildt mange og vise på en app, hvor de smittede var, og man gav informationer og svarede på alle spørgsmål to gange daglig.

USA har en uklar strategi ud over at ville teste millions and millions and millions, så det var virkelig synd, at de amerikanske tests, man skulle bruge i starten, slet ikke fungerede, hvilket bombede det ønske tilbage til start og i en periode stillede samfundet uden nogen reel idé om, hvor mange smittede, der var hvor.

Men nu kan man blive henvist og køre igennem en drive in test og få svar på sin mobil efter tre dage. Så må man håbe, at det er de rigtige, der har en bil og en mobiltelefon og ved, hvad de skal bruge svaret til. Det er også svært, når man i USA hverken har et sygehussystem og sundhedssystem for alle eller en politisk ledelse, der forstår problemstillingerne nok til at handle adækvat i et meget stort land med forskellige stadier af en epidemi i forskellige områder.

Når regningen skal gøres op i form af antal syge og døde samt de økonomiske og menneskelige konsekvenser af epidemien, bliver det interessant at se, hvilke af de forskellige varianter af epidemimodellen i de forskellige lande der virkede bedst på hvilke tidspunkter.

Der har ikke rigtig været en samlet international strategi trods globaliseringen, EU’s åbne grænser og fri bevægelighed. Og når de nationale grænser lukkede sig, er man henvist til det pågældende lands håndtering, som kan synes forskellig, men som også kan være de samme indsatser til forskellig tid, fordi landene var på forskellige stadier af den samme pandemi.

Det er på en måde et gigantisk eksperiment, som er interessant for en forsker – hvilke strategier der virkede bedst på virus og hvornår. Men virus kender ikke til grænser, den spreder sig bare, som den får lov til.

Lige nu står vi alle kun lige ved foden af det røde COVID-19-bjerg eller den grønne COVID-19 bakke, som midten af virusepidemien skal blive til i Danmark, og ingen ved helt præcist, hvordan det vil gå. Men vi står sammen og gør alle, hvad vi kan, så godt vi kan hver især. Vi holder planerne. Mon ikke vi på en eller anden måde kommer styrket ud af vores fælles krise.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Graae
  • Jesper Eskelund
  • Viggo Okholm
  • Erik Karlsen
  • Katrine Damm
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Flemming Berger
  • Kurt Nielsen
  • Anders Reinholdt
  • Eva Schwanenflügel
  • Alvin Jensen
  • Christian Mondrup
  • Per Torbensen
  • Torben K L Jensen
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Søren Veje
  • Mikkel Zess
  • Sören Tolsgaard
  • Thomas Tanghus
  • Lillian Larsen
  • Poul Anker Juul
  • Henrik Brøndum
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Carsten Mortensen
Anders Graae, Jesper Eskelund, Viggo Okholm, Erik Karlsen, Katrine Damm, Mikael Velschow-Rasmussen, Peter Beck-Lauritzen, Flemming Berger, Kurt Nielsen, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Christian Mondrup, Per Torbensen, Torben K L Jensen, Klaus Lundahl Engelholt, Søren Veje, Mikkel Zess, Sören Tolsgaard, Thomas Tanghus, Lillian Larsen, Poul Anker Juul, Henrik Brøndum, Maj-Britt Kent Hansen og Carsten Mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

Flot artikel!

"Foruden de fire fredelige luftvejscoronavirus var der indtil for nylig to dødelige coronavirus. Nu er der tre."

Hvad er begrundelsen for at man ikke troede denne tredie virus ville sprede sig, når de to første gjorde det?

John Andersen, Steffen Gliese, Allan Stampe Kristiansen, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Ete Forchhammer , Erik Fuglsang, Hanne Utoft og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Ja, det er noget af en indrømmelse, som også kaster mere lys over, hvorfor vores sundhedsvæsen synes så ringe klædt på her i den indledende fase af epidemien.

John Andersen, Steffen Gliese, Allan Stampe Kristiansen, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Henriette Bøhne, Anne-Marie Krogsbøll, Mogens Holme og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Lillian Larsen

De to første spredte sig ikke helt så hurtigt. Men... Og med de rette ferierejser og forbindelser, og overmod fra Sundhedsstyrelsens side, gik det stærkt.

John Andersen, Steffen Gliese, Allan Stampe Kristiansen, Arne Albatros Olsen, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Alvin Jensen, Ete Forchhammer , Anne-Marie Krogsbøll, Mogens Holme og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Martin Hasforth Harms

Jeg synes vi mangler en forklaring på, hvorfor Danmark pludselig så et gigantisk spring i antal smittede. I dagspressen er kommet frem, at knap 130 smittede havde været på skiferie i Tyrol, at nogle var blevet meget syge, havde kontaktet SST og blevet afvist idet Tyrol ikke stod på SST's liste. Helt det samme forløb skulle skulle være set i Norge. Hvis det er rigtigt at så mange smittede hjemvendte fra eet område, og at SST ikke tog de syge hjemvendtes henvendelser alvorligt er det vel en skandale. Hvordan kan man konsekvent afvise henvendelser fra insisterende syge mennesker med alle symptomer på Corona smitte med beskeden: Tyrol er ikke på listen over kritiske områder. Hvordan vil man fremover undgå en så talentløs borgerbehandling i SST?

Per Kaas Mortensen, Minna Rasmussen, Per Torbensen, Thomas Bindesbøll, Carl Georg Bangsund-Pedersen, Karin Mette Petersen, Erik Karlsen, John Andersen, Torben Arendal, Janus Agerbo, Achim K. Holzmüller, Allan Stampe Kristiansen, Mikael Velschow-Rasmussen, Peter Beck-Lauritzen, Jesper Eskelund, Nille Torsen, Lise G Bjerregaard, Eva Schwanenflügel, Erik Winberg, Karsten Aaen, Alvin Jensen, Henriette Bøhne, Poul Anker Juul, Britta Dueholm, Ete Forchhammer , Anne-Marie Krogsbøll, Thomas Tanghus, Karoline H. Larsen, Mogens Holme, Sören Tolsgaard, Steffen Gliese og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Thomas Tanghus

Uden et øjeblik at glemme dem, der er døde, og de mange, mange flere, der kommer til at dø, er det utrolig spændende læsning direkte fra frontlinien og fra hestens mund.
Tak for det, og tak for det store arbejde.

Helle Abel, Karin Mette Petersen, Dan Ysnæs, uffe hellum, John Andersen, Achim K. Holzmüller, Allan Stampe Kristiansen, Peter Beck-Lauritzen, Benjamin Ask Popp-Madsen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Alvin Jensen, Rikke Nielsen, Poul Anker Juul, Emilie Poulsen, Anne-Marie Krogsbøll, Anders Petersen, Karoline H. Larsen og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar

Anders Fomsgaard skriver i et letforståeligt, og levende sprog.....tak for det...hamrende god artikel ;-)

Carl Georg Bangsund-Pedersen, Michael Friis, Achim K. Holzmüller, Allan Stampe Kristiansen, Peter Beck-Lauritzen, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel, Martin Hasforth Harms, Karsten Aaen, Alvin Jensen, Jesper Frimann Ljungberg, Ete Forchhammer , Erik Fuglsang, Anne-Marie Krogsbøll og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar

Det mest pinlige som denne pandemi afslører:

1. Beredskaber i EU landenes sundhedsvæsen er blevet skåret væk overalt.
Der er ingen eller få som hurtigt kan producere masker, selv til sundhedspersonale(mens våben og fly hober sig op overalt i EU)
2. EUs liberale politik har medført privatisering af vigtig sundhedsmæssig infrastruktur.
Vi kan ikke selv producere vacciner(ejes af Saudierne) eller test eller masker. Vi må kæmpe om adgang til disse med andre lande og til høje priser.
3. Regeringer begynder at lyve for deres befolkninger.
I Frankrig siger de at mundmasker ikke betyder noget og folk ikke ved hvordan man bruger dem. I Danmark siger de at test ikke betyder så meget.

Men nu Pandemien er her, står EU ledelsen frem og siger at nu må landene gerne bruge penge til at rede deres syge og deres virksomheder.
Der er pludselig masser af muligheder for at bruge penge. Penge som ingen lande havde for uger tilbage.

Jeg, en EU tilhænger, er kommet meget i tvivl.
- Alle EU lande har skåret kraftigt i sundhedsvæsen( i Frankrig, Danmark og England har personalet råbt op i årevis)
- Alle EU lande har skåret i det sociale sikkerhedsnet.
- Alle EU lande har privatiseret infrastruktur( i Frankrig blev en sygeplejer fyret for at ville bruge mere end 3 bleer til en plejehjemsbeboer)
- I alle EU lande er de aller rigeste blevet rigere.
- Handelsaftaler er et ræs mod bunden for lønninger og elendigt for klimaet.
- EU har end ikke formået at forbyde Round-Up.

EUs finansielle politik ses nu gennem EU landenes økonomiske politik. Og det er ikke kønt.

EU har ikke handlet på klimaet før folk står på gaden.

Kun oprør fra neden kan ændre verden.

Anders Graae, Minna Rasmussen, Per Torbensen, Thomas Bindesbøll, Jens Thomsen, Torben K L Jensen, H Nyboe, Torben Arendal, jørgen djørup, Achim K. Holzmüller, Steffen Gliese, Allan Stampe Kristiansen, Kenneth Krabat, Arne Albatros Olsen, Peter Beck-Lauritzen, Flemming Berger, Nille Torsen, Eva Schwanenflügel, Erik Winberg, Karsten Aaen, Alvin Jensen, Steen K Petersen, Peter Bomholt Andersen, Lillian Larsen, Mette Albrechtsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Jeg er lidt målløs.

"den første smitte til et sted mellem 30. oktober og 31. november 2019, altså cirka en måned inden det første kendte humane tilfælde fra 8. december 2019"

Så der var faktisk en måneds inkubationsperiode? Det er ikke det, vi får at vide af myndighederne. Det gør ellers virussen så meget farligere, så hvorfor ikke?
Og hvorfor blev alle disse meget dygtige fagfolk ikke allerede ved den oplysning meget bange?

"Det var en afsindig hurtigtspredende virus. Det må være den hurtigst spredende virus, jeg nogensinde havde hørt om. Nu begyndte de italienske myndigheder at aflyse fodboldkampe og andre events, smitteopspore og isolere, men da var det for sent at lukke stalddørene, for hestene var allerede løbet ud.
Var det tid til at skride?
Det blev klart for min kone, Marianne, og mig, at den virus ikke kunne inddæmmes overhovedet, og at vi ville få en pandemi af styrke måske som en influenzapandemi som den asiatiske influenza i 1957 eller Hongkong-influenzaen i 1967. Marianne, som også er læge, ville ruste sin klinik og bestilte flere masker, men alt var udsolgt. Det var også her, vi lagde planen om, at tage sommerhuset i brug, hvis en af os blev syg."

Det var d. 22/2, at den danske ekspert fattede alvoren, og overvejede at flygte ud af landet, i skjul i skoven i sverige. En utroligt vidtgående tanke. FIK VI BORGERE NOGET AT VIDE OM ALVOREN? Nej!

"Nyhedsmedier ringede til mig den søndag for at få en mening om de mange nye tilfælde uden for Kina, men som virolog var jeg ikke den, der skulle kommentere på det – det var Sundhedsstyrelsen. Jeg fik præciseret, hvad der var mit speciale, og hvad ikke. Jeg skulle holde mig til virologi, diagnostik og vacciner, og det var jo også det, jeg helst ville."

For mig lyder dette som en (for forfatteren velkommen) mundkurv. Det skulle åbenbart ikke ud, hvor farligt dette var. Så her har vi forklaringen på, at vore eksperter har været så længe om at turde melde ud, hvor alvorlig denne epidemi er.

"Måske får vi endnu en bølgetop til efteråret. Og så var der alvorligheden for samfundet, som ville blive påvirket af aflyste arrangementer, nedsat produktion, aktiekursfald, måske fyringer og hæmmet handel. Vi skulle alle ændre adfærd, og det er det aftryk, pandemier sætter: ændrede samfund, ændrede vaner og skikke, ændrede værdisæt for eksempel at udvise social distance.
Vi får at vide, at vi må acceptere, at folk kommer til at dø. Vi skal alle dø engang, og stigende dødstal er en naturlig del af en ny pandemi. Vi kan ikke som læger redde verden eller redde alle, men må nogle gange blot lindre lidelser og trøste."

Ja - aktiekursfald.... I USA er der allerede afsløret beslutningstagere, som ser ud til at have reddet sig selv på det punkt, inden offentligheden blev advaret. Forhåbentlig vil nogen engang i fremtiden kigge på, om det også kunne være tilfældet herhjemme?

"Det er på en måde et gigantisk eksperiment, som er interessant for en forsker – hvilke strategier der virkede bedst på virus og hvornår. Men virus kender ikke til grænser, den spreder sig bare, som den får lov til."

Jeg er rystet, men samtidig kommer det ikke bag på mig - det er præcist det indtryk, man allerede har fået gennem de seneste måneders (mangelfulde) håndtering.

Man valgte petriskålen - af hensyn til aktiekurser, "gang i hjulene" og den slags.

Tak for at sætte det på tryk.

Minna Rasmussen, Carl Georg Bangsund-Pedersen, Jens Thomsen, Achim K. Holzmüller, Steffen Gliese, Allan Stampe Kristiansen, Kenneth Krabat, Peter Beck-Lauritzen, Nille Torsen, Eva Schwanenflügel, Erik Winberg, Karsten Aaen, Alvin Jensen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Hvordan kan du være rystet over at man (forstået som de politisk-økonomiske magthavere, antager jeg) valgte at prioritere markedsapologeternes maniske krav om risikoudsættelse af alt, som har værdi på denne planet, Anne-Marie Krogsbøll? Vi har jo historisk evidens for at dette kontinuerligt sker - og vi skal såmænd blot så til Gaza, for at identificere et humant eksperimentarium, som israelerne, vores pæne samarbejdspartner og allierede, benytter til afprøvning af våbensystemer, overfald, raiding, inddæmning og disciplinering m.m. Og i 1945 gennemførte USA to flotte eksperimenter over Hiroshima og Nagasaki, som i vores historieskrivning fremstilles som nødvendige forsvar af 'friheden'. Akja.

Trond Meiring, Allan Stampe Kristiansen, Kenneth Krabat, Flemming Berger, Tonny Helleskov, Erik Winberg, Karsten Aaen, Alvin Jensen, Sus johnsen, Mogens Holme og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Jeg holder ikke op med at være rystet over den slags, selv om jeg har set det mange gange før, Hanne Utoft. Det er stadig rystende.

Thomas Bindesbøll, Torben K L Jensen, Steffen Gliese, Allan Stampe Kristiansen, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Alvin Jensen, Sus johnsen, Henriette Bøhne, Jeppe Lindholm og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Det er forstemmende, men at blive rystet svarer vel nærmest til at man som skolelærer eller pædagog tages på sengen over at der f.eks. bliver konflikt og mobning i konkurrenceprægede og overfyldte sociale sammenhænge, hvor alles sansestimulering overudfordres, og hver eneste gang søger løsninger indenfor den defekte boks, fordi rystetheden igangsætter det reptile kamp/flugt-system.

Torben K L Jensen, Flemming Berger, Tonny Helleskov, Erik Winberg og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Sus Johnsen
Nu er EU jo kun det som medlemmerne laver det til. EU's sundhedspolitik er for at sige det lige ud, meget overordnet.

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=legissum:2901_2

Det er ikke noget der har været et fokus område. Så de ting du nævner er nationale tiltag. For at EU kan beskæftige sig med noget kræver det jo at de får lov af medlemstaterne.

// Jesper

Erik Karlsen, Janus Agerbo, Steffen Gliese, Torben Lindegaard, Anders Reinholdt, Karsten Aaen, Martin Hasforth Harms, Henriette Bøhne og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Anne-Marie Krogsbøll, den burde være åbenlys. Agitationen for hellere at gøre for mange disciplinerende og fremmedgørende, frygtoppiskende og muligvis komplet virkningsløse tiltag, end for få, og på denne måde stille magtanvendelseskrav til vore myndigheder, som forlængst har demonstreret at de misbruger denne magt, vil trække vores samfundskultur endne et hug tættete på totalitarisme og fascisme. Og dermed har min pointe ikke helt så meget med Corona at gøre, som den har med samfundsperspektiverne og respekten for, hvor paradoksalt dette end måtte lyde, det naturlige liv at gøre.

Torben K L Jensen

Lyse "tidender" fra Kina i et velskrevet essay om livet i verdens vigtigste spiller når det drejer sig om klimaforandringer - fra landet med den værste luftforurening til den laveste der faktisk kan ses fra vejrsatelitter i "real time". Må det blive en øjeåbner for resten af verden.

Karin Mette Petersen, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Karsten Aaen, Anne-Marie Krogsbøll og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Jeg foretrækker at holde mig til at bekæmpe corona lige nu, Utoft.

Hvad er dit bud på, hvordan det skal håndteres - hvis du har et?

Anne-Marie Krogsbøll, det fremgår tydeligt - og min pointe var/er netop af Coronakomplekset tager udsynet for alt andet væsentligt politisk. Men Corona kan ikke bekæmpes, der er (efter alt at dømme) tale om en godartet virus, som vi skal leve med fremover. Mit bud er at vi tager udgangspunkt i dette - og at vi i videst muligt omfang fokuserer på at beskytte mennesker, som af helbreds- og aldersmæssige årsager, kan være i risiko for alvorlige helbredsskader og fremskyndede dødsfald i konsekvens af at blive smittet. Og at vi så ellers fortsat arbejder på, som befolkning, at få vigtigere anliggender som demokratiudvikling, omstilling af produktionsapparatet, nedbringelse af forbruget og børnefødsler, og afbrydelse/tilbagerulning af globaliseringen (dvs. udvikling af selvforsyning og lokalisering) igang.

Anne-Marie Krogsbøll

Ja, vi må bare konstatere, at vi lever i to forskellige universer, Hanne Utoft. Du mener, at indsatsen er overdreven - men du gider ikke argumentere for det, og pakker det i stedet ind i politisk sniksnak.

Det kan sagtens tænkes, at jeg overordnet er enig i dine politiske synspunkter, men de kan ikke bruges til at bekæmpe en akut pandemi, som tusinderne lige nu dør af. Den diskussion gider jeg ikke deltage i.

Per Torbensen, Thomas Bindesbøll, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Hele senariet er en øjenåbner for, hvor sårbare vi er. Også, eller måske netop, i et såkaldt højt udviklet "moderne" samfund. Vi er kørt med bundgas ind i en betonmur med fuld skrue på musik og diskolys.

Thomas Bindesbøll, Torben Arendal, Achim K. Holzmüller, Steffen Gliese, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Anne-Marie Krogsbøll, Hanne Utoft og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar

Anne-Marie Krogsbøll, jeg tror at du bl.a. misforstår min kommentar - jeg angav ikke de i mine øjne væsentligere, politiske anliggender som midler til bekæmpelse af pandemien, men som noget, vi ikke bør miste fokus på ... og som på længere sigt faktisk vil nedbringe risikoen for internationale/globale epidemiudbrud.

Kenneth Krabat, Flemming Berger og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

ja, det er muligt, Hanne Utoft. Men du vælger at udtrykke det i en form for anklage om, at vi andre ikke har fattet, at kapitalismen selvfølgelig har en finger med i spillet her. Det HAR vi fattet - jeg har i hvert fald. Der er bare ingen grund til at bruge tid på det faktum lige nu - der skal vi bare gøre det, som kan få stoppet den epidemi - man kan ikke stå og diskutere kapitalismekritik, og om det nu kan betale sig at redde beboerne, mens huset nærmest bogstaveligt står i flammer. Hver ting til sin tid.

Lige nu er der efter min opfattelse brug for konkrete tiltag - herunder at få regeringen til at lukke landet helt ned- for ellers går det grueligt galt. Det er du så af en eller anden grund ikke enig i...

Anne-Marie Krogsbøll: Jeg er uenig i at det er nødvendigt at lukke Danmark ned, ja (ligeså unødvendigt som det er at have en såkaldt nødvendig budgetlov f.eks.) - men jeg er enig i at dele af fagkundskaben på området ser det som en relevant option. Jeg anklager i øvrigt ikke dig eller andre for ikke have fattet at de kapitalistiske forhold spiller en stor rolle i den igangværende kriseudvikling; jeg kritiserer bl.a. at der parallelt med Corona-krigen opstår præcedens for indskrænkning af demokratiske rettigheder og at danskerne tror at solnedgangsklausuler er udløbsdatoer med garanti for tilbagerulning af lovkomplekserne.

Flemming Berger, Erik Winberg og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Ja, jeg kan så ikke se, at det faktisk er det, du har skrevet om i dine kommentarer indtil nu, Hanne Utoft.

Men hvis du er uenig i nedlukning, så argumenter dog for det i stedet.

Per Torbensen, Thomas Bindesbøll, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Så prøver Anders Fromgaard at rette op på sin letsindige tilgang til sin utilstrækkelig viden på området, vi andre i årevis har betalt manden sin store løn for og da det så gjaldt, nu skulle hans store indsigt, stå sin prøve, så var med ordrerne;

»Med Corona er der 17 døde ud af en milliard kinesere. Så tør lige øjnene«

De ord faldt i en artikel her på information, den 25 januar 2020
https://www.information.dk/moti/2020/01/virolog-corona-17-doede-milliard...

Anders Fromgaard bliver nød til at anerkende, han ikke er sin store løn værd, tage sit gode tøj, og gå.

Rettidig omhu vil være på plads her.

Anne-Marie, jeg har argumenteret med at at hele diskursen om en forestående katastrofe, som fordrer nedlukning af Danmark, har en række kedelige bivirkninger på vore offentlige debatter af meget væsentlige forhold - og at de vedtagede lovpakker vil kunne have langsigtede, totalitære virkninger - uanset solnedgangsklausulerne. Jeg kunne tilføje at de igangværende initiativer vil kaste samfundsøkonomiske regninger af sig, som kan og vil blive brugt som argument for endnu en øgning i uligheden i Danmark, foruden forcering af de allerede perverse krav om den brede befolknings deltagelse i konkurrencestaten. Hvis du i øvrigt er bredt orienteret i sagen, kender du givetvis til de strengt sundhedsfaglige/epidemiologiske argumenter mod nedlukning, så dem føler jeg mig ikke forpligtet på at gengive her.

Anne-Marie Krogsbøll

Det er stadig ikke argumenter for, at nedlukning ikke er nødvendig, Utoft... Du har valgt ikke at være bange for den epidemi, så er det klart, at du ikke mener, at nedlukning er nødvendig.

Hvis du ellers har fulgt med, så ved du også, at der er mange andre eksperter på området, som netop beder om nedlukning. At blande konkurrencestat og den slags ind i det er i hvert fald ikke et argument for, at vi kan stoppe den epidemi og undgå italienske tilstande UDEN nedlukning. Det er bare at flytte fokus fra sagen: Corona-epidemien, som lige nu truer os alle sammen.

Anne-Marie, jeg skriver at der er delte meninger blandt fageksperterne - så naturligvis ved jeg at nogle argumenterer for nedlukning. Det skrev jeg tidligere i denne debat, men nu forstår jeg bedre hvorfor det kører lidt hak-hak. Der er også mange fageksperter, som bestemt ikke vil understøttte påstanden om at Cornoa 'truer os allesammen', men du tager jo patent på hvad der er sandheden hér. Og så er vi tilbage ved totalitarismen, talt ud af borgeres egen mund.

I øvrigt er jeg opmærksom på at en epidemi er igang, jeg er bekymret for at udsatte grupper rammes, herunder min søster, som har diabetes. At jeg har valgt ikke at være bange er noget sludder. Man kan i øvrigt ikke selv vælge sin emotionelle tilstand.

Anne-Marie Krogsbøll

Jeg tager ikke patent, Utoft, endnu en stråmand. Jeg vælger hvem, jeg tror mest på, og jeg hylder forsigtighedsprincippet, for det andet er for farligt, HVIS NU de mest pessimistiske eksperter har ret. Det er efter min opfattelse bedre at tage fejl i den forsigtige retning end i den overoptimistiske. Det sidste er det, myndighederne har gjort de seneste måneder (og som artiklen handler om - håb over evidens) - derfor sidder vi i denne suppedas nu, og er nødt til at lukke landet ned, hvis vi skal redde os.

Anne Marie, det gør hun ikke. Men når du skriver således: "Det er bare at flytte fokus fra sagen: Corona-epidemien, som lige nu truer os alle sammen.", så udtrykker du dig altså på en sandhedsproklamerende facon, hvor mange folk, som fagligt ved langt mere end du gør om dette, vurderer noget andet. Fint at du har dine holdninger, at du (og mange andre) tænker at vi alle er truet af Corona, men det ændrer altså ikke på det faktum at andre vurderer noget andet - også på et mere eller indre kvalificeret grundlag. Og det ændrer heller ikke på sagen at du uden videre underkender de argumenter, jeg beskriver, som ikke-argumenter (du argumenterer slet ikke selv for hvorfor mine argumenter ikke er argumenter mod nedlukning), blot fordi du har holdning om noget andet.

Anne-Marie Krogsbøll

Så nu er vi så for mig at se ved problemets kerne, Utoft: Du går ikke ind for nedlukning, du gider ikke argumentere for det, og så griber du til overordnede politiske betragtninger (for det er nemmere?)

For mig at se er der kun ét spørgsmål lige nu: Kan vi stoppe denne epidemi fra at udvikle sig til italienske tilstande UDEN total nedlukning, eller kan vi ikke?

Hvis vi ikke kan, har vi i mine øjne ikke noget valg - vi er nødt til at lukke ned.

Du har lov at mene noget andet, men det ville være dejligt, hvis du faktisk argumenterede for dit synspunkt på det område, og ikke blandede alt muligt andet ind i det - andet, som for mig at se er helt irrelevant ift. det spørgsmål.

Mener du virkeligt, at vi kan stoppe denne epidemi fra at løbe løbsk og skabe italienske tilstande, UDEN at vi lukker så meget som muligt ned?

Vi ved faktisk nu to ting om den her farlige gæst :(, den her virus :( - den er,

1) efter al sandsynlighed, kommet til markedet i Wuhan, Hubei-provins, Kina, omkring 15.-20. november 2019; og

2) den kinesiske læge, der opdagede den, opdagede den faktisk omkring 1.december 2019; da han skrev om det en uge efter, altså omkring 8.-10. december 2020, så kom det kinesiske politi, og de politiske myndigheder, hen til ham, truede ham, og hans familie, til tavshed! :( - fordi de ikke ville have, at det her kom ud! Fordi de troede, at de ville true :( nationens sammenhængskraft, og den nationale sikkerhed, og skabe panik :( i hele Kina, hvis det frem, at der i Kina var en sådan lungepest :( , en sådan farlig gæst, denne her virus :(

3) Kineserne kunne have stoppet det her allerede 8. til 15.december 2019, hvis de, kineserne, havde informeret verden om det! Hvorfor gjorde Kina, det kinesiske styre ikke det! Måske fordi de var bange? Måske fordi de ikke vidste om den her virus :( var så farlig som den har vist sig at være ? :( ? Måske fordi de ikke ville lukke fejringen af det kinesiske nytår, helt eller delvist ned, eller?

Thomas Bindesbøll, Erik Karlsen, Steffen Gliese og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

I Jyske Vestkysten (min lokale avis) var der for nogle dage en god artikel om en mand på 60+ ,der havde haft corona-virus :( se, her:

https://jv.dk/artikel/indlagt-som-den-f%C3%B8rste-med-coronavirus-det-f%...

Han siger bl.a, det her om situationen i Østrig, se her.

"Ole Eliasen forstår ikke, at østrigerne i Ischgl og St. Anton ikke lukkede skilifter, -ruter og restauranter.

- Allerede 4. marts havde de det første tilfælde af corona, og det vidste de 5. marts om aftenen. Men først 14. marts lukkede de stederne. Det er uansvarligt i så civiliseret et land, og det er betænkeligt, at pengene har så stor magt. 175 danskere kunne for eksempel have undgået smitterisikoen. Jeg er stolt af, at Danmark lukker ned så hurtigt, og at folks liv betyder mere her end penge. Vi må alle gøre vores yderste for at få bugt med coronaen, siger Ole Eliasen."

Kort sagt:

som DR også har skrevet i flere artikler om det her:

Østrig ville tjene penge i stedet for at lukke for skisports-stederne! :( Det ville de garanteret også i Italien, på de italienske skisportssteder i Norditalien, hvor mindst 265 (hvis ikke flere!) danskere blev smittet med den her farlige gæst, den her corona-virus :( og bragte den med tilbage til DK! :(

ps: her viser det sig, i den her artikel, at bestemte personer, og arrangører i DK, heller ikke tog det meget alvorligt, i starten, se her:

https://jv.dk/artikel/emma-er-coronasmittet-man-forst%C3%A5r-det-ikke-helt

"- Jeg troede til at starte med, at det bare var en almindelig influenza. Det mærkes på samme måde, hvor man er lidt sløj og øm i kroppen. Men så tog det til, forklarer Emma Schmidt. Hun antager, at hun måske kan være blevet smittet i forbindelse med et stort heste-arrangement for nogle uger tilbage."

Dette arrangement var sikkert? måske? helt sikkert? Dansk Varmblods Hingstekåring i Messehallerne i Herning - det blev ikke aflyst! :( desværre :( - da man fra arrangørernes side ikke mente, at der var nogen som helst fare! for noget som helst :(

Og nu er vi så her, i den her situation lige nu :(, hvor selv Dronningen, Landsmoderen, beskytter sit folk :) , ved at tale til alle, der bor i DK, konsekvent, flot og godt :) om, hvad vi skal gøre lige nu... :)

Og til alle, der synes at myndigheder, Fromsgaard, Søren Brostrøm mm. skulle have gjort noget anderledes, ja måske - men kigger man på, hvad der skete i 2003-2004 med SARS-virus, så blev den jo ikke spredt til danske, eller europæiske lande :) dengang; man kan lige nu, kun bruge de erfaringer man har fra tidligere, eller sagt med en kinesisk, vismands, ord.

Erfaringen oplyser kun den sti, man har gået.
(med tak til Blake&Mortimer tegneserien)

Thomas Bindesbøll, Lasse Enevoldsen, Poul Mikael Allarp, Steffen Gliese og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Anne-Marie Krogsbøll, for sidste gang: Jeg har givet samfundsøkonomiske, kulturelle og politiske argumenter mod en en nedlukning af Danmark - og jeg har henvist til de sundhedsfaglige og epidemiologiske argumenter, som er fremført i de offentlige debatter ... Alligevel messer du igen og igen et mantra om at jeg 'ikke gider at argumentere' for mit synspunkt, som ærligt talt begynder at blive dræbende. Men til slut; der findes folk med meget mere forstand på dette end du og jeg, som mener at den katastrofe, som du betoner at vi alle 'skal reddes fra' med en nedlukning, bestemt kan undgås uden nedlukning (herunder lukning af vore grænser, udgangsforbud etc.), og jeg synes at du skal konsultere deres argumenter/overvejelser, fremfor at jerne løs om at jeg blot vil aflede katastrofedebatten.

@ Jesper Frimann Ljungberg

Jeg er bekendt med at EU er dannet af medlemsstaterne og de valgte parlementsmedlemmer.
Men der er en indre logik i et enorme burokrati. Og alle de som sidder i udvalg, konsulenter, økonomer mm, kigger på regneark og er oversvømmet af lobbyister fra de største og rigeste grupper.
Husk EU(EF) blev skabt af kul og stålindustrien, og senere af andre store interesser.
Det har de aller rigeste indtil videre haft mest gavn af. Alle steder i EU er skatten for de aller rigeste faldet stødt og meget. Alle steder er der skåret i 15 år på infrastruktur. Alle steder er gruppen af arbejderne fattige vokset.( som de gule veste er et eksempler på)
Et tilfælde? Det tror jeg ikke.
Kan danskerne påvirke det gennem et folketingsvalg? Lidt.
Kan danskerne bestemme i EU gennem EU valg? Meget Lidt.
Danskerne ved ikke engang når de stemmer, hvem deres kandidat vil alliere sig med, eller hvad kandidatens program er, eller hvilken kandidat de vil forslå til kommissionen. vi stemmer lidt i blinde. Endnu sværere bliver det at holde dem til regnskab for deres politik. Hvad stemmer de for og imod i parlamentet? Ingen aner det. Kan man stille dem til regnskab? Næppe. Man aner ikke hvad de siger i udvalg mm. Ingen medier holder dem i ørerne.

Jeg mener EU har fungeret fint for væksten, men de opfylder ikke de fleste borgers ønsker om bedre klimatiltag, bekæmpelse af skatteunddragelse, og et bedre demokrati. Og deri ligge deres store svaghed.

Eu's vækstpsykose har da været en katastrofe for demokrati, lighed og europæisk mangfoldighed - og en katastrofe for den globale ressourcebalance, fredsudvikling og klimatilstandene. Og foretagendets neoliberale konkurrencementalitet har afstedkommet enorme fordyrelser, bureaukratiseringer og konkurrenceudsættelser af det offentlige Danmark.

Torben Arendal, Kenneth Krabat, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Anne-Marie Krogsbøll, Erik Winberg og jean manuel traimond anbefalede denne kommentar
jean manuel traimond

You lucky Danes !
I am French... and our politicians have starved our hospitals (can you believe they CLOSED several hospitals in Paris ???), our health care personnel is in full burn-out, and our emergency services are just overwhelmed.
I do wish I were in Denmark.
Do NOT vote for the criminally short-thinking right-wing politicians !

Carl Georg Bangsund-Pedersen, Lasse Enevoldsen, Karin Mette Petersen, Torben Arendal, Steffen Gliese, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Hanne Utoft:

Kan vi stoppe denne epidemi fra at udvikle sig til italienske tilstande UDEN total nedlukning, eller kan vi ikke?

Hvis du mener, at det kan vi, så henvis venligst til, hvilke eksperter du læner dig op ad. Hvem er de? Hvad er deres argumenter? Hvornår har de udtalt sig? Det kan jo være, at der er sket en del med epidemien siden da? Jeg kan stadig ikke se, at du har svaret på det, eller at du har argumenteret for dit svar.

Kan vi undgår italienske tilstande uden at lukke ned? Det er i mine øjne det eneste relevante spørgsmål, når man skal tage stilling til tiltagene.

Maria Francisca Torrezão

Luk grænserne og vi vil fortryde det; luk ikke grænserne, vi vil også fortryde det; luk eller luk ikke grænserne, vi vil fortryde begge dele. Test og vi vil fortryde det; test ikke og vi vil også fortryde det; test eller test ikke, vi vil fortryde begge dele. Luk Danmark ned og vi vil fortryde det; luk ikke Danmark ned, vi vil også fortryde det; luk eller luk ikke Danmark ned, vi vil fortryde begge dele, etc. etc.

Anders Graae, Steffen Gliese, Kenneth Krabat, Søren Rehhoff, Anders Reinholdt og Tonny Helleskov anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Jeg vil hellere fortryde, at vi har gjort for meget, end for lidt, Maria Francisca Torrezão. Konsekvenserne ved at gøre for lidt er langt større end konsekvenserne af at gøre for meget.

Trond Meiring, Per Torbensen, Thomas Bindesbøll, Steffen Gliese og Jannick Sørensen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

"Jeg troede ikke, COVID-19 kunne komme til Danmark. Jeg tog fejl"

Det er ligesom EU's grænseværdier for kemikalier i fødevare og drikkevand. De er ofte basseret på politisk gætværk og harmonisering med virkeligheden (altså de kemikalier der er påvist i drikkevand udledt af bl.a. landbruget, men som man helst vil tysse ned) frem for videnskabelig fakta.

Per Torbensen, Henriette Bøhne, Steffen Gliese, Lillian Larsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Maria Francisca Torrezão

@Anne-Marie Krogsbøll: For mit vedkommende vil jeg nødig udtale mig om, hvad det kan være for lidt eller for meget i den nuværende situation. Der er mange delte meninger og ubesvarede spørgsmål. En svær kendsgerning at leve med anno 2020 e.Kr.
Men livet og døden er andet end ekspertviden, statistik og evidens. Og apropos virusforskerens Anders Fomsgaards spørgsmål: Var det tid til at skride? kom jeg i tanke om denne mesopotamiske fortælling:
“The Appointment in Samarra”
(as retold by W Somerset Maugham [1933])
The speaker is Death
There was a merchant in Bagdad who sent his servant to market to buy provisions and in a little while the servant came back, white and trembling, and said, Master, just now when I was in the marketplace I was jostled by a woman in the crowd and when I turned I saw it was Death that jostled me. She looked at me and made a threatening gesture, now, lend me your horse, and I will ride away from this city and avoid my fate. I will go to Samarra and there Death will not find me. The merchant lent him his horse, and the servant mounted it, and he dug his spurs in its flanks and as fast as the horse could gallop he went. Then the merchant went down to the marketplace and he saw me standing in the crowd and he came to me and said, why did you make a threatening gesture to my servant when you saw him this morning? That was not a threatening gesture, I said, it was only a start of surprise. I was astonished to see him in Bagdad, for I had an appointment with him tonight in Samarra.

Jes Enevoldsen

Dagens tal fra Italien er kommet for 20 minutter siden:
I går var der 4821 nye tilfælde, i dag er der 3957 (det er plus ca. 10 %; for en uge siden over +20%)
I går var der 693 døde i dag 651
Nye intensive + 5,3% i forhold til i går.
Helbredte +15% i forhold til i går
Det er første gang at "nye tilfælde" og "døde" falder fra den ene dag til den anden.
Det er stadig meget tidligt, men lidt optimisme kan det give.

Italien har lukket meget ned, men ikke "alt".
God aften!

Maria Francisca Torrezão

Det er rigtig Anne-Marie Krogsbøll. Vi skal beskytte os selv og dermed vores medmennesker ved at følge sundhedsstyrelsens og regeringens retningslinjer. Andet kan vi ikke gøre.

Sider