Ugerevy: Det er ikke for sjov at handle ind i disse dage

Verden er uforudsigelig. Bedst som man tror, man har man grejet den og forstået, at tilværelsen bygger på gentagelser – de samme cykelruter, de samme ti middagsretter og de samme vanvittige tweets fra Trump – så sker der noget fuldstændig uventet.

For 50 dage siden sagde en dansk virolog i denne avis »tør øjnene. Der er kun 17 døde og 614 smittede. Den spreder sig langsomt, og der er moderat til lav risiko for, at den kommer til Europa«.

I dag har vi undtagelsestilstand i Danmark. Folk er sendt hjem fra arbejde, skoler, institutioner og uddannelsessteder er lukket, arrangementer aflyst og lande farvet røde som signal om, at man ikke må rejse dertil.

Coronavirussen har ramt os, og den ser ud til at ramme os hårdt. På et pressemøde, som vil gå over i historien, kom regeringen med den nedslående besked: Danmark er det land i Europa, hvor der lige nu ses den mest dramatiske stigning i antallet af smittede. Pandemien er ikke længere historisk og abstrakt. Den er nu og lige her.

Man fornemmer allerede et coronafællesskab. Danskerne er mere forbundne end før. Vi har en ny fælles offentlighed. Vi taler om det samme, ser de samme pressemøder og hamstrer de samme varer. Men vi er også forbundet på den måde, at vi giver smitten videre til hinanden, og vi kan kun begrænse den ved at være fælles om at blive hjemme.

Så nu sidder mange og forsøger at jonglere arbejde og børn. Det er egentlig et interessant eksperiment: Hvad sker der, når man giver store dele af det arbejdende folk fleksible arbejdstider og mere tid med deres børn, sådan som børnefamilierne i årevis har efterlyst det?

Kan vi få det til at fungere? Kan vi arbejde mere effektivt og være mere nærværende forældre på samme tid? Tænk, hvis det lykkes, og vi får udrettet noget – og samtidig rykker tættere på teenagerne i huset. Så vil hverdagen post corona måske bare føles som et stort, fedt skridt durk tilbage i hamsterhjulet.

Men det kan selvfølgelig også gå den anden vej og medføre kollektiv nedsmeltning i familielivet på dag syv, når der ikke er flere kiks med chokoladeovertræk, og Netflix ikke accepterer flere brugere på én gang.

Eksperimentet

Det er, som om alt, hvad der ikke handler om corona i denne uge, er druknet og passeret næsten ubemærket. Hvem husker for eksempel, at der i denne uge dybt nede i Marianergraven blev fundet en ny dyreart, Eurythenes plasticus, opkaldt efter al den plastik, der blev fundet i dets mave? Eller at den 67-årige filmproducer Harvey Weinstein er blevet idømt 23 år i fængsel? Eller at praktisk talt alle har forladt Alternativet?

Det er, som om at det, der står klarest i folks bevidsthed lige nu, er, at de ikke må hamstre.

For det kan godt være, at regeringen beordrer noget nær lock down og venligt, men bestemt beder os indstille biografture, cafébesøg og koncerter. Men Føtex og Netto må vi ikke blive fri for.

Niks, vi skal gudhjælpemig flere gange om ugen sætte Love is Blind på pause, ud af Everlast-bukserne og hjemmeboblen for at rage rundt i frysediske og på kølemontrer og dankortmaskiner, fordi Mogens Jensen ikke synes, vi skal handle stort ind og købe 100 toiletruller og syv rammer cola på én gang.

Det er ikke for sjov at handle ind i de her dage. Der er udsolgt af både håndsprit, gær og bananer, og kampen om, hvem der får den sidste ketchup på hylden, er ikke for tøsebørn. Derfor er det heller ikke overraskende, at vi allerede har oplevet det første slagsmål i en Netto i Odense på grund af hamstring – det resulterede i anholdelse og sigtelse af en ung fyr, som i hamstringsvrede havde kastet med varer.

Det er et eksempel på den mindre sjove del af eksperimentet. For hvad sker der med et folkefærd, når det fratages sine vante dagligdag og kollektivt pålægges en mild form for frihedsberøvelse? Det ved vi ikke endnu. Men please keep it clean. Vi klarer den sammen – hver for sig.