Klumme
Læsetid: 3 min.

Ugerevy: Det er ikke for sjov at handle ind i disse dage

Hvad sker der med et folkefærd, når det fratages sine vante dagligdag og kollektivt pålægges en mild form for frihedsberøvelse? Det ved vi ikke endnu. Men ’keep it clean, please’. Vi klarer den sammen – hver for sig
Det er ikke for sjov at handle ind i de her dage. Der er udsolgt af både håndsprit, gær og bananer, og kampen om, hvem der får den sidste ketchup på hylden, er ikke for tøsebørn.

Det er ikke for sjov at handle ind i de her dage. Der er udsolgt af både håndsprit, gær og bananer, og kampen om, hvem der får den sidste ketchup på hylden, er ikke for tøsebørn.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Moderne Tider
14. marts 2020

Verden er uforudsigelig. Bedst som man tror, man har man grejet den og forstået, at tilværelsen bygger på gentagelser – de samme cykelruter, de samme ti middagsretter og de samme vanvittige tweets fra Trump – så sker der noget fuldstændig uventet.

For 50 dage siden sagde en dansk virolog i denne avis »tør øjnene. Der er kun 17 døde og 614 smittede. Den spreder sig langsomt, og der er moderat til lav risiko for, at den kommer til Europa«.

I dag har vi undtagelsestilstand i Danmark. Folk er sendt hjem fra arbejde, skoler, institutioner og uddannelsessteder er lukket, arrangementer aflyst og lande farvet røde som signal om, at man ikke må rejse dertil.

Coronavirussen har ramt os, og den ser ud til at ramme os hårdt. På et pressemøde, som vil gå over i historien, kom regeringen med den nedslående besked: Danmark er det land i Europa, hvor der lige nu ses den mest dramatiske stigning i antallet af smittede. Pandemien er ikke længere historisk og abstrakt. Den er nu og lige her.

Man fornemmer allerede et coronafællesskab. Danskerne er mere forbundne end før. Vi har en ny fælles offentlighed. Vi taler om det samme, ser de samme pressemøder og hamstrer de samme varer. Men vi er også forbundet på den måde, at vi giver smitten videre til hinanden, og vi kan kun begrænse den ved at være fælles om at blive hjemme.

Så nu sidder mange og forsøger at jonglere arbejde og børn. Det er egentlig et interessant eksperiment: Hvad sker der, når man giver store dele af det arbejdende folk fleksible arbejdstider og mere tid med deres børn, sådan som børnefamilierne i årevis har efterlyst det?

Kan vi få det til at fungere? Kan vi arbejde mere effektivt og være mere nærværende forældre på samme tid? Tænk, hvis det lykkes, og vi får udrettet noget – og samtidig rykker tættere på teenagerne i huset. Så vil hverdagen post corona måske bare føles som et stort, fedt skridt durk tilbage i hamsterhjulet.

Men det kan selvfølgelig også gå den anden vej og medføre kollektiv nedsmeltning i familielivet på dag syv, når der ikke er flere kiks med chokoladeovertræk, og Netflix ikke accepterer flere brugere på én gang.

Eksperimentet

Det er, som om alt, hvad der ikke handler om corona i denne uge, er druknet og passeret næsten ubemærket. Hvem husker for eksempel, at der i denne uge dybt nede i Marianergraven blev fundet en ny dyreart, Eurythenes plasticus, opkaldt efter al den plastik, der blev fundet i dets mave? Eller at den 67-årige filmproducer Harvey Weinstein er blevet idømt 23 år i fængsel? Eller at praktisk talt alle har forladt Alternativet?

Det er, som om at det, der står klarest i folks bevidsthed lige nu, er, at de ikke må hamstre.

For det kan godt være, at regeringen beordrer noget nær lock down og venligt, men bestemt beder os indstille biografture, cafébesøg og koncerter. Men Føtex og Netto må vi ikke blive fri for.

Niks, vi skal gudhjælpemig flere gange om ugen sætte Love is Blind på pause, ud af Everlast-bukserne og hjemmeboblen for at rage rundt i frysediske og på kølemontrer og dankortmaskiner, fordi Mogens Jensen ikke synes, vi skal handle stort ind og købe 100 toiletruller og syv rammer cola på én gang.

Det er ikke for sjov at handle ind i de her dage. Der er udsolgt af både håndsprit, gær og bananer, og kampen om, hvem der får den sidste ketchup på hylden, er ikke for tøsebørn. Derfor er det heller ikke overraskende, at vi allerede har oplevet det første slagsmål i en Netto i Odense på grund af hamstring – det resulterede i anholdelse og sigtelse af en ung fyr, som i hamstringsvrede havde kastet med varer.

Det er et eksempel på den mindre sjove del af eksperimentet. For hvad sker der med et folkefærd, når det fratages sine vante dagligdag og kollektivt pålægges en mild form for frihedsberøvelse? Det ved vi ikke endnu. Men please keep it clean. Vi klarer den sammen – hver for sig.

Serie

Ugerevyen

Ugerevyen giver dig et stærkt idiosynkratisk overblik over de mest interessante begivenheder i ugen der gik. Vi dækker både indland, udland og dyrenes verden.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Thomas Bindesbøll

Fin kommentar.
Tak !

Bare kort: Der er aldrig nogen undskyldning for asocial hamstring.

Her hvor jeg bor ligger en Rema 1000 nærbutik, midt i et større almennyttigt boligområde. Her stavrer de sejeste gl. pensionister sig gladeligt og tappert hver dag ned og køber beskedent ind, dag for dag.

Samtidig ligger samme Rema 1000 også på alfarvej for alle de absolut velstillede her i Rudersdal kommune, der ankommer i kæmpebiler i 1 mio, kr.s klassen. Det er blandt DISSE kunder at hamstringerne sker: Indkøbsvogne overlæsset med ALT, og alt samme hapset lige for næsen af gl. fru Petersen med Rollatoren, der blot køber ind til i morgen.

Hamtring blandt de i forvejen rige og priviligerede er så uskønt at opleve, så at ethvert fornuftigt menneske savner ord...

Jeg har tidligere selv grebet til civil ulydighed (under storkonflikten 1998), og taget kødpakker op fra hamstrenes kæmpefyldte vogne og givet den/dem til de beskedne, værdigt trlængende, især ældre.

Rigtigt gode og klarttalende folk fra samtlige store danske supermarkeder har været ude med enslydende appeller, også i dag: Der er varer nok, så lad dog være !

Opfordring: Enhver der måske læser dette: Tag fat i jeres lokale butikschef, og bed ham/hende om at træde lidt i karakter:
1) Man kan ikke købe mere end 2 enheder / pakker, lige fra kød til grønt og brød, mejerivare, ja alt, pr indkøb.
2) Hold mere end 2 meters afstand til hinanden i køerne, især da for ikke at smitte hinanden. Ellers kan det hele jo være ligegyldigt.

Det er vigtigt hvis vi alle kan prøve at hjælpe vore udmærkede lokale "købmænd"/Supermarkeder med at træde lidt op her. for det vil de jo godt. Men de behøver også lidt moralsk støtte.

Så klem på, vær ikke bange for at tale ud, også ift til mange "idioter", men ellers kommer man osm vanligt bedst frem, via både alvor og humor. Er min erfaring.

Dette bliver en meget lang march. Og ikke bare nede i Netto,. Men ift til en masse menneskers meget hidtil beskyttede livssyn. Nu melder den virkelige verden sig, for flere generationer, der aldrig selv har oplevet hverken krige, kriser, sult eller dødelige pandemier.

Håber og tror det store flertal vil komme både meget klogere og mere empatiske ud efter også denne krise,. Desuden indse, at vi alle er både sårbare og dødelige. Før eller siden.

Lad os sammen dog arbejde solidarisk på at slås for et "før" end et siden. Derfor også alles ansvar for at tage vare på hinanden, dette nok mest "Forsømte Forår" i de fleste genrationers "mands minde".

Michael Svennevig, Gitte Loeyche, Rolf Andersen, Erik Winberg, Søren Dahl, Poul Erik Pedersen, Eva Schwanenflügel og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Det er ikke så mærkeligt hvis det er de rige der hamstrer, de er jo vant til at rage til sig.

Katrine Damm, Kim Houmøller, Rolf Andersen, Erik Winberg, Søren Dahl og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

... men toiletpapir ???