Læserbrev
Læsetid: 3 min.

Brevkassen: Er mine fordomme kosher?

Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne. Her er et fra en 26-årig kvinde fra Nordvest, der forleden gik gennem sit kvarter med en stor pakke markeret med israelske flag og hebraisk skrift under armen – og du gætter aldrig, hvad der så skete
Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne. Her er et fra en 26-årig kvinde fra Nordvest, der forleden gik gennem sit kvarter med en stor pakke markeret med israelske flag og hebraisk skrift under armen – og du gætter aldrig, hvad der så skete

Mia Mottelson

Moderne Tider
11. april 2020

Forleden gik jeg gennem Københavns Nordvestkvarter med armene om en stor pakke markeret med israelske flag og hebraisk skrift. Min jysk-jødiske familie bor i en lille by i det allervestligste Danmark, hvor der er mange, mange kilometer til den nærmeste kosherbutik. Så når den jødiske påske, pesach, banker på, må jeg købe matzot i København og sende dem med pakke til Vestjylland. Det er nogle kedelige, usyrede fladbrød, man spiser til højtiden.

Delikatessen ligger på Østerbro, og da ekspedienten hørte, at jeg bor i Nordvest, rystede han på hovedet og fortalte, hvordan en gruppe »arabere« for nylig havde råbt »jüde« efter ham. Den slags historier har jeg hørt mange af, men efter to år i Nordvest har jeg aldrig selv oplevet noget. Alligevel var jeg rædselsslagen, da jeg gik gennem kvarteret med min særdeles jødiske papkasse. Mit hjerte bankede, mit blik var rettet mod fortovet, og jeg forestillede mig, hvilke grimme ting de forbipasserende tænkte om mig. Da jeg kom hjem, skammede jeg mig. Men jeg ved ikke, om min frygt var en afmålt, rationel reaktion på et reelt problem eller småracistisk fordomsfuldhed?

Svar I:

Selvfølgelig var din frygt fordomsfuld. Sådan er det vist bare med frygt for, hvad mennesker, man ikke kender, finder på. Og selvfølgelig er der et reelt problem, når ekspedienten, der solgte dig matzot, er blevet råbt ad på gaden. Men problemet har altså hverken manifesteret sig på din hjemtur eller i andre situationer, mens du har boet i Nordvest, så mon ikke din frygt er bedre anvendt andre steder.

De forbipasserende havde sandsynligvis alt for travlt med at tænke på sig selv, deres nære og kære, dem, der har pisset dem af og/eller knust deres hjerter, hvorvidt Carole Baskin fra Netflixdokumentaren Tiger King dræbte sin første mand, hvad det hele skal ende med her i verden, de ting, de lige skulle nå, og hvad andre tænker om dem til at tænke noget som helst om dig og din pakke.

Og skulle nogen have overskud til at lægge mærke til dig, er det rimeligst og derfor bedst at antage, at de er for fine til antisemitisme.

– Lone Nikolajsen

Svar II:

For nogle år siden slentrede journalisten Martin Krasnik en tur fra Dronning Louises Bro og hele vejen ud til Nørrebro Station ved grænsen til Nordvest. Senere gjorde hans kollega Asger Juhl det samme. Begge var de – for eksperimentets skyld – iført kalot. De ville »teste tolerancen« i bydelen. Krasnik, der er jøde, endte med at blive truet på livet, og Juhl blev bestjålet kalotten og fulgt efter i en bil.

Jeg har selv boet på Nørrebro i en del år, og det er den del af København, jeg bedst kan lide og føler mig mest tryg i. Ligesom søsterbydelen Nordvest er området spraglet og livligt som i en rigtig storby. Men på en underlig måde er det også meget lidt rummeligt – for eksempel kan jeg ikke huske nogensinde at have set tydelige davidsstjerner eller kalotter midt i al mangfoldigheden. Din frygt er ikke »småracistisk fordomsfuldhed«, men en rationel reaktion på et problem, som Juhl og Krasnik jo i hvert fald har dokumenteret. Selvfølgelig skal du kunne bevæge dig rundt med en papkasse fyldt med jødiske lækkerier, og det håber jeg, at du vil blive ved med. Men du er ikke racist, fordi du er lidt bange imens.

– Rasmus Elmelund

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henning Kjær

I mit efterhånden lange liv, hvor jeg har boet 5 steder i Jylland, et sted på Fyn, i København og på Sjælland, har jeg aldrig set noget nogen med jødestjerne eller kalot. Hvorfor er det kun på Nørrebro og i Nordvest jøder går med kalot?
Frygter jøder antisemitisme alle steder i landet? og samler sig i særlige ghettoer.

@henning
Tror du kan bosætte dig på Nørrebro et helt liv uden at se et eneste tegn på jøde dom.

erik pedersen

Jeg er ikke antisemit, men stærk modstander af staten Israel. Køber ikke produkter der er israelske. Kunne godt finde på at kigge skævt til en person der skilter med det israelske flag
Mvh Hanne Pedersen

Kent Nørregaard

Det der er fornærmende Marie Sanne Caroline Malmros er at du tillægger en beklædningsgenstand en hel masse motiver et stykke stof bare ikke kan have.

Israel er et lys i Mellemøsten? Hvis du mener projektører der oplyser grænsemurene så ja, så er der masser af lys i Israel. Hvis du mener demokratisk må du nok læse lidt op på hvad teokrati, apartheid og racistisk undertrykkelse er for nogen sager. De er nemlig begreber der er uforenelige med demokrati. Noget zionister givetvist ikke forstår da Israel jo har en guddommelig ret til at behandle ikke-jøder som dyr.