Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Den lette krydsord er for svær, hvad er der galt med os?

Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne. Her er to fortabte studerende i tvivl om, hvorfor det aldrig lykkes dem at løse avisens ’lette’ krydsord
Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne. Her er to fortabte studerende i tvivl om, hvorfor det aldrig lykkes dem at løse avisens ’lette’ krydsord

Mia Mottelson

23. maj 2020

Vi er to unge studerende, friske og raske og fulde af kulturel kapital, da vi begge studerer på en humanistisk uddannelse. Vi har dog et problem, og det handler hverken om vores fremtidige prekære karriereudsigter eller skam over ikke at have læst Joyce eller Proust endnu.

Men jeres ’lette’ krydsord er alt for svær. Vi får papiravisen hver weekend, og vi kæmper hele ugen med krydsen, men når aldrig mere end en tredjedel, før vi giver op og kaster os over Moderne Tider og bogtillægget. Vi rører aldrig den svære.

Vi var begge gode til diktat i folkeskolen og hører altid efter til forelæsningerne. Hvad er der galt med os?

To fortabte studerende

PS: Finder I egentlig selv på brevkassespørgsmålene?

Svar I:

Der er bestemt ikke noget galt med jer. Bare det, at I har lyst til at løse krydsord, er jo et godt udgangspunkt. Krydsord kræver blot lidt tålmodighed. Hvis den lette bliver alt for ligetil, så bliver den også hurtigt for kedelig at løse. Hvis I kan løse den første tredjedel, er I godt på vej. Har I prøvet at gemme en af jeres løste opgaver og tjekke løsningen næste uge?

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Lars Rasmussen
  • Katrine Damm
  • David Zennaro
  • Thomas Tanghus
  • Trond Meiring
Eva Schwanenflügel, Lars Rasmussen, Katrine Damm, David Zennaro, Thomas Tanghus og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Endelig et brevkassespørgsmål og to svar, der er fornøjelige og samtidig giver mening..

Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus og Lars Rasmussen anbefalede denne kommentar
Dagmar Holdensen

Vent til I bliver 82, så løser I den lette på 20 minutter. Den svære tager som regel længere rid, men i dag var den FOR LET!

Eva Schwanenflügel, Lars Rasmussen, John Damm Sørensen, Finn Hagen Madsen og Per Engberg anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Krydsord er noget, dine bedsteforældre løser i pauserne mellem at tisse lidt for ofte og se TV 2 Charlie.

Vær glad for, at du ikke kan krydsord. Det er din krop, der fortæller dig, at det er usundt. Det er Darwin, der taler til dig fra det hinsides om survival of the fittest, og han ved godt, at når man løser krydsord er man ikke skide fit til survival.

Lars Rasmussen

Nogen der ved, hvad “fæaker” er for nogle...?

(...)

I øvrigt syntes der til feuilletonen også at høre visse spil eller lege, som læserne blev stimuleret til at give sig af med, og ved hvilke deres overfodring med viden aktiveredes; en længere passus af Ziegenhalss om det besynderlige emne “krydsord” beretter herom. Dengang sad tusinder og atter tusinder af mennesker, der for de flestes vedkommende havde et vanskeligt arbejde og levede et problemfyldt liv, i deres fritid bøjet over kvadrater og kryds af bogstaver, hvis huller de udfyldte efter visse spilleregler. Vi vil vogte os for kun at se det komiske eller absurde aspekt deraf og vil afholde os fra at spotte over det. De pågældende mennesker med deres børnegåder og billige boulevardinformationer var nemlig på ingen måde harmløse børn eller legende fæaker [sic!], men sad angstfyldt midt i politiske, økonomiske og moralske gæringsprocesser og omvæltninger, førte et antal uhyggelige krige og borgerkrige, og deres små selskabslege var ikke blot hyggelige, omend meningsløse barnestreger, nej, de udsprang af et dybt behov for at lukke øjnene og flygte for uløste problemer og angstfyldte undergangsvisioner ind i en skinverden, der var så harmløs som muligt. De lærte med megen udholdenhed at køre automobiler, at spille vanskelige kortspil og hengav sig sværmerisk til løsning af krydsordsopgaver -- for de stod næsten værgeløse over for døden, angsten, smerten og sulten, da de ikke længere kunne trøstes af kirkerne og intet råd fik af ånden. De, der læste så mange artikler og hørte så mange foredrag, gav sig ikke tid til og gjorde sig ikke ulejlighed for at gøre sig stærke mod frygten og at bekæmpe angsten for døden i sig; de levede skælvende i nuet og troede ikke på morgendagen.

(...)

— Hermann Hesse, Glasperlespillet, Bind 1, side 18.