Brevkassen: Min snorken er en slange i Edens Have

Min kæreste og jeg er begyndt at have nogle uenigheder i forhold til vejrtrækning om natten. Det kaldes vist også snorken. Vi bor ikke sammen, men sover ofte sammen. Når han hører mig trække den første torsk i land, forbereder han sig på halvanden time i helvede med frustrationer og tvangstanker om mine snorkelyde.
Prikken og skubben hjælper sjældent. Nogle gange prøver jeg at holde mig vågen, så han kan falde i søvn først. Ellers sover jeg bare fra den stille krig, der udspiller sig i sengen. Det eneste, jeg mærker til det, er, at han gennem natten har opbygget en lille afsky til mig, som vi så starter morgenen ud med.
Snorkeri er ingens skyld. Det er vi enige om.
Vi er nyforelskede, og disse natlige uenigheder er som slangen i edens have. Jeg føler mig som en hund, der har skidt indenfor.
Jeg er 25. Ikke overvægtig og sover på siden.
— Den nyforelskede
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Hej nyforelskede
Hæ - jeg kunne være ham. Det er utroligt som en snorkende kæreste kan svinge kærlighedspendulet fra glødende kærlighed til ditto had når man holdes søvnløs timer i træk ...... nat efter nat (det er jo faktisk en ret anvendt tortur metode - at holde folk søvnløse)
Her er det er ingens skyld men en stor byrde for begge. Den søvnløse bliver påvirket og den snorkende bliver ofte påvirket som du og kan måske føle skyld eller bebrejde kæresten at han/hun er så følsom.
Men der ER en løsning. Det kræver lidt tilvending - men ørepropper af god kvalitet er løsningen. Det skal være de ekspanderende af slagsen. Sådan nogle som man kan nulre tynde så de kan presse helt ind i øregangen hvor de så ekspandere. Det er genialt og har reddet mit ægteskab :-)
Det kræver lidt tilvænning, men har man først vænnet sig til dem kan man slet ikke leve uden.
Held og lykke med det hele :-)
Jens
Måske I skulle prøve at bo sammen, men ikke sove sammen? Så vender man lissom tingene på hovedet. Det kan der komme gode ting ud af.
Og når man så har fundet ud af, at man heller ikke skal bo sammen, så er alle problemer løst. Du snorker sandsynligvis heller ikke mere. Alle ved, at snorken er underbevidsthedens måde at manifestere sig via lyd og sige: Stay the fuck away from me.