Klumme
Læsetid: 3 min.

Center for Vild Analyse: Figaros e-læringsplatform

Hvad nytter det at forelæse om fremmedgørelse, hvis man må bruge fremmedgørelsens egne instrumenter til at gøre det?
En studerende ved Columbia University i New York delte for nylig et screenshot på Twitter, der viste hans underviser, den tyske filosof Axel Honneths forsøg på at logge på Zoom for at begynde sin fjernundervisning i politisk filosofi. Efter billedet at dømme så det ikke ud til at lykkes særlig godt.

En studerende ved Columbia University i New York delte for nylig et screenshot på Twitter, der viste hans underviser, den tyske filosof Axel Honneths forsøg på at logge på Zoom for at begynde sin fjernundervisning i politisk filosofi. Efter billedet at dømme så det ikke ud til at lykkes særlig godt.

SZ Photo

Moderne Tider
11. april 2020

En studerende ved Columbia University i New York delte for nylig et screenshot på Twitter, der viste hans underviser, den tyske filosof Axel Honneths forsøg på at logge på Zoom for at begynde sin fjernundervisning i politisk filosofi.

Efter billedet at dømme så det ikke ud til at lykkes særlig godt. Honneths kamerabillede var gengivet i en række positurer, og de forskellige elementer af skærmen var reproduceret mod det uendelige i et imploderende spejlkabinet.

Scenen er umiddelbart selvfølgelig ganske uskyldig, endda hyggelig: En ældre professor fra Europa kæmper lidt med teknikken for at komme i gang med sit kursus. Men måske er der ikke desto mindre noget symbolsk ved denne lille begivenhed.

Er det ikke ironisk, at den ledende figur i Frankfurterskolen, den kritiske teoris stolte flagskib, må indordne sig under en fremmedgørende teknologisk kommunikationsform udbudt af en succesrig kapitalistisk techgigant? Hvad ville ikke Adorno og Horkheimer have sagt? Hvor let kunne man ikke bruge Jürgen Habermas’ distinktion mellem system og livsverden til at beklage e-læringssystemernes kolonisering af undervisningsrummet?

Lidt skarpt trukket op kan episoden næsten symbolisere et helt regimeskifte i den akademiske verden.

Den klassiske tænkning, fordybelsen, teorien, har længe været under pres, og måske er én af de ting, der kommer ud af den langvarige hjemsendelse af alle undervisere, fra folkeskolen til universitetet, at klasseundervisningen, gruppemøderne og de tilfældige samtaler mellem kolleger for alvor bliver løbet over ende.

Form trumfer indhold

I Ideologiens sublime objekt analyserer Slavoj Zizek Mozarts opera Figaros bryllup for at udvinde en pointe om forholdet mellem form og indhold. Figaro er endelig blevet forenet med sin udkårne, Susanna, og deres kærlighed bekræftes i en arie, hvor deres misforståelser opklares, og de finder hinanden i en harmonisk duet.

Fra baggrunden dukker imidlertid en tredje stemme op: Greven, deres boss og Susannas anden bejler, der vredt bryder ind og beder om en forklaring på, hvad fanden der foregår. Hvad greven imidlertid ikke er klar over, er, at hans vredesudbrud allerede er forgæves.

Hans protester bliver nemlig artikuleret i den selv samme melodi, som Figaro og Susanna brugte til at erklære hinanden deres kærlighed. Duetten er blevet til en trio, men netop fordi formen, melodien, fortsætter ufortrødent, er vreden blot et forbigående element i den forening, der allerede har fundet sted.

Kan man ikke på samme måde forestille sig den kritiske teori fortsætte sit virke, give inspiration til kritiske analyser af kapitalismen og vækstideologien og så videre, samtidig med at formen, som kritikken må leveres i, allerede har ændret betingelserne for overhovedet at tænke kritisk?

For øjeblikket befinder vi os i en undtagelsestilstand, hvor undervisere og uddannelser må tage alle de redskaber i brug, som muliggør en fortsættelse af undervisningen og afvikling af eksaminer til sommer.

Men som Milton Friedman sagde, så ligger der i enhver god krise en mulighed for at gennemføre drastiske reformer, som man ellers vanskeligt ville kunne føre igennem.

Måske er denne krise den mulighed, techindustrien har ventet på, for endelig at overtage kontrollen med uddannelsesverdenen: Fra nu af er det bare TED-talks og ’digitale læringspakker’ med tilkøbsfordele resten af vejen.

Det, vi får alvor kan se tegne sig i horisonten, er en gennemgribende privatisering af det, Marx kaldte det generelle intellekt. Det vil sige privatiseringen af selve den sociale værens dna, fra facebookvenner og datingapps til e-læringsplatforme, Skype-møder og elektroniske konsultationer.

Hvis man kan lykkes med at trække profit ud af ethvert møde mellem mennesker, så har man på en måde fuldendt kapitalismen.

E-læringsvåben

Det kan virke omsonst at begræde den teknologiske udvikling. Men måske handler det i stedet om at begynde at forestille sig, hvordan noget alligevel kan ændres i selve den ’form’, der er ved at overtage uddannelserne og læringsrummene.

Er ikke billedet af den forvrængede Honneth også et lidt syret eksempel på, at noget kan kortsluttes i de digitale teknologiers lette flyden?

Hvad nu, hvis man arbejdede på at forstyrre læringsformaterne med netop det, de synes at udelukke: Studenteraktivistiske debatmøder og læsekredse, intellektuelle jams med deltagere fra Buenos Aires, London og Søllerød, hvor man diskuterer mulighederne for overtagelsen af magten på universiteterne og så videre?

For underviseren, der ellers har travlt nok med at lære at koble sig på, ligger der mindst ét imperativ i den aktuelle situation: Brug den som minimum til at oplyse, debattere og undersøge, hvordan noget andet end digitale læringsformater kan komme ud på den anden side af krisen.

Serie

Center for Vild Analyse

Center for Vild Analyse har eksisteret som sted for tænkning siden august 2006.

CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Thorkel Hyllested

Ok, fine og tankevækkende pointer, men er der ikke snarere tale om et gearskifte frem for et kvalitativt spring? Mit barnebarn (6- klasse) har allerede i flere år kommunikeret med sine lærere pr. net ud over klasseundervisningen. Har det ikke længe været sådan, at den såkaldte fremmedgørelse arbejder stædigt imod menneskets mulighed for at etablere fælleskaber i såvel tanke som konkret fælles produktion? Og så er udviklingen jo fantastisk modsætningsfyldt. Hvis de mange tusind, der hver dag rejser kloden rundt for at holde møder med hinanden langt hen ad vejen kan blive hjemme og klare sig med netmøder, vil det ha en positiv effekt på det grønne regnskab, og deres forbrug vil bare blive flyttet fra den ene multigigant til den anden.
Mit barnebarn er i øvrigt godt tilfreds med sin nuværende situation. Han deler sin tid mellem sit elskede skateboard (under betryggende former), lektier og spil på nettet. Ind i mellem ser han film, men det må han kun, hvis han slukker for lyden. Så han får læst mere end nogensinde og styrket sit engelsk.

Thorkel Hyllested

Altså: fjerner teksten, når sproget er engelsk.

Steffen Gliese

Thorkel Hyllested, der er to store befrielsesdage i mit liv: den dag, jeg opdagede, at jeg kunne læse, og den dag, jeg fik netadgang.

Maj-Britt Kent Hansen

Hvad vi i disse tider nødtvungent må nøjes med i form af digitale løsninger, vil formentlig være i højsædet mhp. opnåelse af mere effektivitet og større profit, når tiden efter Corona-krisen kommer.

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
"Det, vi får alvor kan se tegne sig i horisonten, er en gennemgribende privatisering af det, Marx kaldte det generelle intellekt. Det vil sige privatiseringen af selve den sociale værens dna, fra facebookvenner og datingapps til e-læringsplatforme, Skype-møder og elektroniske konsultationer".

Det er ikke noget, man kan "se tegne sig i horisonten". Det har allerede på omfattende måde fundet sted. Har Den usynlige komité (Comité invisible) ikke allerede påvist, hvorledes den kybernetiske magt opfanger og styrer det levende som "information"?

Den kybernetiske kapitalisme har allerede frembragt et helt nyt menneske. F.eks. fremstår Google og Facebook som uskadelige netværk og praktiske søgemaskiner, men udgør reelt en ny form for samfundsmæssig styring.

Susanne Ekman

Vil anbefale skribenten at slå en tur omkring Hardt og Negri, hvis pointe netop er kapitalismens grænseløse logistik til udbytning (fx teknologi) samtidig udgør et enestående middel til spontan og grænseløs modstand.

Bjarne Toft Sørensen

@Sasanne Ekman
Mon ikke de allerede har været "en tur omkring Hardt og Negri"? Hvad hjælper "spontant og grænseløs modstand"? Den kan jo ikke være et mål i sig selv. Hvordan kommer vi videre? Hvor er den "utopiske vision", og hvordan tages de første skridt i den retning, vi ønsker at gå?

Bjarne Toft Sørensen

Min kritik af Hardt og Negri ovenfor kommer fint til udtryk i Søren Maus anmeldelse af Hardt &Negri: "Multitude" (2017):

"I det hele taget er Assembly præget af en eklatant mangel på konkrete analyser af de problemer og dynamikker, der viser sig i de sociale bevægelser, som bogen angiveligt vil adressere".

https://www.information.dk/moti/anmeldelse/2017/11/revolutionen-altid-li...

Bjarne Toft Sørensen

En korrektion: Søren Mau anmeldte "Assembly" 2017. "Multitude" er titlen på et af deres tidligere værker fra 2004.

Bjarne Toft Sørensen

Her er Informations anmeldelse af "Multitude":
https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2004/08/aah-gode-vold

Kurt Svennevig Christensen

Siden vi blev muret inde har jeg ikke skrevet noget, jeg er blank har åbenbart intet at sige i det digitale rum, intet. Jeg vil gå så langt som til at konkludere, at uden den levede virkelige dagligdag, har det digitale rum ingen betydning, som ingen! Det er ikke teknikken som har drillet Axel Honneth, det er tomheden.

Anders Sybrandt Hansen, Maj-Britt Kent Hansen og Bjarne Toft Sørensen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Ja, kommentarerne her bliver i det hele taget færre og færre. Det har jeg også bemærket.