Læsetid: 4 min.

Center for Vild Analyse: På med sølvpapirshatten

Aldrig har Immanuel Kants slogan om at adlyde myndighederne, men alligevel ræsonnere ud over alle grænser, været mere aktuelt
Videnskaben må gerne forstyrres af hvidløgsspisere og sølvpapirshatte – den kan faktisk ikke klare sig uden.

Videnskaben må gerne forstyrres af hvidløgsspisere og sølvpapirshatte – den kan faktisk ikke klare sig uden.

Jakob Dall

25. april 2020

Udbruddet af coronaepidemien, der plager det meste af verden, betyder blandt andet, at forskere får mere taletid i det offentlige rum, end de plejer. Et interessant spørgsmål i den forbindelse, som for nylig blev taget op af professor MSO ved Aalborg Universitet David Budtz, drejer sig om forholdet mellem videnskaben og borgerne.

Under overskriften »Stop dig selv. Du er ikke ekspert« gav Budtz i Politiken en opsang til dem, der på de sociale medier, i kronikker og læserbreve mener, de skal blande sig i det, som vi har videnskaben til at regne på.

Vi er ifølge Budtz »afhængige af den ekspertise, vi har delegeret til forskere og myndigheder«. Vi kan ikke alle være eksperter, og derfor bør vi erstatte vores utidige debatlyst med tillid til systemet. Vi må, selv om det er hårdt, indrømme vores egne kognitive begrænsninger og respektere myndigheder, autoritet og ekspertise.

Budtz’ bjørnetjeneste

Hvad Budtz har fat i med sin kronik, er naturligvis, at det er videnskaben, der har det sidste ord, i forhold til hvordan man bekæmper coronavirus, uanset hvad man måtte finde på af husråd som at spise hvidløg eller pakke sig ind i sølvpapir.

Men Budtz gør på en måde videnskaben en bjørnetjeneste ved at pakke den ind i sølvpapir. Hvad Budtz effektivt siger, er: Lad nu videnskaben være, og spørg ikke for meget ind, det forstyrrer bare. Problemet er bare, at videnskabelig praksis næsten udelukkende består i at arbejde med forstyrrelser og kritiske spørgsmål.

Budtz beklager, at »Twitter, LinkedIn og Facebook strømmer over med holdninger til dødstal, teststrategier, epidemiologiske modeller, beredskabsplaner og økonomiske beregninger«, men kunne man ikke vende dette for Budtz beklagelige scenarie om i sin modsætning? Endelig har vi faktisk noget vigtigt at diskutere på de sociale medier.

Og skønt der bestemt har været afstikkere, har der samtidig været mange gode debatter og diskussioner rundtomkring. Folk har forsøgt sig med fortolkninger af epidemiologiske data og metodikker, de ellers aldrig ville have kastet sig ud i. Vi forsøger at blive klogere, og jo flere der deltager i debatten, des større mulighed er der vel for, at der dukker en uset løsning op?

Brostrøm som Holger Danske

En ting, der har faktisk har været hæmmende for den offentlige samtale, har netop været ophøjelsen af eksperten til en slags helt, man må stå last og brast med. Direktøren for Sundhedsstyrelsen, den tidligere speciallæge Søren Brostrøm, fik for eksempel sin egen fanside på Facebook, hvor han sammenlignes med diverse actionhelte – fra Holger Danske til figurer i Star Wars.

Desuden har der floreret et opslag, hvor Brostrøms titler og meritter oplistes på en lang liste, og hvor den barske opfordring lyder: »Medmindre du er bedre kvalificeret end Søren, så er der ingen, der er interesseret i din tolkning af nødvendige tiltag til coronavirus.«

Men videnskaben sidder ikke i eksperttitlen. Det ved Søren Brostrøm om nogen selv, og det heroiske hos ham er faktisk næsten omvendt, at han har været i stand til at indrømme de fejl, der er blevet begået undervejs.

Problemet med Budtz’ opfordring til tillid til ekspertsystemet er med andre ord, at forholdet til viden bliver til et spørgsmål om en slags edsaflæggelse over for sundhedseksperter, økonomiske eksperter osv. Viden bliver selv til tro. Hermed forsvinder den kritiske debat og omtanke, der netop er grundlaget for viden.

Offentlig brug af fornuften

I den lille tekst Hvad er oplysning? beskrev Immanuel Kant berømt det manglende mod til at betjene sig af sin egen fornuft med begrebet umyndighed. Umyndighed er netop direkte at stole på ekspertviden og det, der står i bøger og er præsenteret i færdige modeller og formler.

Det betyder ikke, at alle blot skal jazze derudad med hjemmestrikkede teorier. Og det betyder bestemt ikke, at der ikke er fornuft i det, der står i bøgerne, eller at det ikke giver mening at underlægge sig samfundets ekspertsystemer. Vi må lytte og adlyde. Men vi bør samtidig ikke forhindres i at ræsonnere over de systemer og den viden, vi er underlagt og fremlægge vores synspunkter og argumenter for »læseverdenens hele publikum«, som Kant formulerer det.

Bestemte historiske stater og deres eksperter har ikke monopol på sandheden, og når vi gør »offentlig brug af fornuften«, som Kant kalder det, holder vi sandhedens plads åben ved at finde sprækker i den herskende viden og argumentere for bedre løsninger og systemer.

I USA går sølvpapirshattene på gaden og kræver deres forfatningsmæssige ret til at bære våben og blive smittet af en dødbringende virus. I Danmark virker det faktisk mere, som om de sidder derhjemme og tegner og læser og regner på al den viden, de kan få fat i. De første ved for lidt. De sidste ved for meget. Men netop denne exces er det, der driver videnskaben frem.

 

Serie

Center for Vild Analyse

Center for Vild Analyse har eksisteret som sted for tænkning siden august 2006.

CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Mortensen
  • Dorte Sørensen
  • Jeppe Lindholm
  • Steffen Gliese
  • ingemaje lange
  • Troels Ken Pedersen
  • Søren Gosvig Olesen
  • Katrine Damm
  • Frank Borchorst
  • Kurt Nielsen
Carsten Mortensen, Dorte Sørensen, Jeppe Lindholm, Steffen Gliese, ingemaje lange, Troels Ken Pedersen, Søren Gosvig Olesen, Katrine Damm, Frank Borchorst og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

rigtigt, der skal spørges til alt (næsten), men det er når indflydelsesrige personer, som f.eks. Trumpen i det hvide hus, begynder at teorisere ud fra en lægviden, der er mere eller mindre sandsynlig, at det bliver farligt, lige så farligt er det dog, hvis vi ikke hele tiden forlanger forklaringer, en regering kunne jo komme i tanke om, at det jo egentligt er meget praktisk med så meget magt.,

Trond Meiring, Steffen Gliese og Peter Mikkelsen anbefalede denne kommentar
reza alimooti

Daniel Kahneman deler vores tankemåde i to. 1. At tænke hurtigt. 2. At tænke langsomt. At Tænke hurtigt er det, de fleste mennesker benytter sig af, når de træffer beslutninger. Embedes myndigheder, politikere, videnskabsfolk etc, etc. er ikke undtaget. Ingen nævnt ingen glemt. At søge helte og skurke er blot et simpelt eksempel på det.

Jeppe Lindholm

Ekspertisen har nu også været lidt på glatis i starten af corona krisen. Ikke mindst med hensyn til det gavnlige af at teste så mange som mulig for corona - Men heldigvis er de da ved at komme til besindelse og er begyndt at etablere test centre landet over. En fejl det ikke blev sat i hver fra dag ét frem for at vente i over en månede. For i en corona situation gælder udtrykket hellere sent end aldrig bare slet slet slet ikke. Her tæller test test test.

Og ja. Jeg ved godt udstyret skal være tilstede. Det siger vist sig selv.

Carsten Mortensen

Søren Bros kommentar synes jeg er interessant ...især når jeg bytter ordet "Trumpen" ud med Mette Frederiksen ☺

Der mangler en skelnen mellem på den ene side oplyst debat i et demokratisk samfund og på den anden side tosser, der tror, de er klogere end Sundhedsstyrelsen, og skider på regeringens tiltag. Repræsentanter for sidstnævnte kunne læse artiklen, og føle sig bakket op.

@Carsten M. Det gælder også MF, men lige i det her tilfælde, var det Trumpen, der først mente at et uprøvet malariamiddel var et vidunder, dernæst kom han med overvejelser om uv-lys og desinfectionsmidler anvendt på en måde, så læger og producenter måtte ud og advare imod det. Så langt er MF dog ikke gået.

Netop Coronatiden beviser at der er mange måder at fortolke videnskab, ved at se hvor forskelligt de forskellige lande håndterer forløbet. Fordi der også er en samfunds og økonomisk vinkel på krisen, og ikke kun ren videnskab. Til gengæld kan man ikke bruge politikere i et laboratorie, her hersker videnskabsfolkene 100%.