Læsetid: 4 min.

Hvad er dit yndlingsalbum? Sådan undgår du at svare forkert

Hvis man skal lufte sin kulturelle smag offentligt, handler det ikke lom at svare ærligt, men om at svare rigtigt. Her ti greb, enhver kan lære
Det er måske for sent at få en god smag, men det er ikke for sent at lære at forstille sig.

Det er måske for sent at få en god smag, men det er ikke for sent at lære at forstille sig.

Bax Lindhardt

2. maj 2020

Kulturminister Joy Mogensen har fået hård kritik for at offentligt at sige, at hendes yndlingsalbum er Absolute Music 2. Det er et problem, at den øverste inden for kulturlivet kunne have et 27 år gammelt opsamlingsalbum som sin favorit, mener kritikerne. Det kan de måske have ret i.

Men det egentlige problem er, at Joy Mogensen svarede ærligt, for enhver med kendskab til kulturen og dens indforståede regler ved, at det ikke handler om at svare ærligt.

Det handler om at svare rigtigt.

Så tænker du måske: Det kan ikke passe! Men det kan det. Bourdieu skrev en masse om det – det hedder doxa – og det er faktisk slet ikke så svært lære.

Her er 10 nemme og brugbare fif:

1. Man skal helst ikke kunne danse til det.

Tænk på Animal Collective, Arthur Russel eller Tom Waits, det er fuldstændig umuligt at danse til, men meget populære blandt musikanmelderne. Folk, der ved noget om musik, danser som bekendt heller ikke. De står nede bagved og tysser på de andre. Prince kan man danse til, men det er en undtagelse.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Jon Mangerel
  • Søren Nielsen
  • Christian Lyngbye
  • Thomas Tanghus
  • Katrine Damm
  • David Zennaro
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • erik pedersen
  • Fødevarestyrelsen Mørkhøj
Viggo Okholm, Jon Mangerel, Søren Nielsen, Christian Lyngbye, Thomas Tanghus, Katrine Damm, David Zennaro, Mikael Velschow-Rasmussen, erik pedersen og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Larsen

Der er kun een god smag ..

Og det er den dårlige

Resten er minorites makører og angsten leverpostej!

Længe leve: ”Hvis tårer var guld”
:-)

Karsten Baun

Det er jo et umuligt spørgsmål, der er næppe noget menneske der kan udpege sådan et album. Så måske er svaret fra Joy Mogensen egentlig bare et passende svar på et ret dumt spørgsmål.

Viggo Okholm, Henrik Frederiksen, Klaus Lundahl Engelholt, Jens Thaarup Nyberg og John Larsen anbefalede denne kommentar
Malene Griffiths

Der er stadig noget om snakken, og det er jo dét der får os til at le. Men i dag er alle musiksmage mere eller mindre accepterede ... er de ik? (der sidder nok en kulturradikal eller to og er lodret uenig) Samtidig tænker jeg, at når man som kulturminister offentligt udtaler at Absolute Music 2 er ens album nr. 1, så signalere det at man er ligeglad med hvad folk (og kultureliten) tænker om én. Man er ærlig og står ved sin smag, hvilket på en måde autentificerer musikken.

Kenneth Krabat

Er det for at undgå at skrive noget om tidens reelle udfordringer, som jo bliver nævnt alle steder, i alle sammenhæng, eller ER vi ude over tidens reelle udfordringer og allerede rykket ind i agurketiden? Så må jeg se at få købt ind til salat.

Charlotte Christensen

I min optik er artiklen brugbar for dem, der trænger til en hånd. Men det burde ikke være nødvendigt.
Hvis man ikke kan stå ved det, man godt kan lide, det være musik, kunst, film ETC, hvad er det så værd?

Kan ikke forestille mig at man lissom Berlingske Søren Jacobsen Damm, kan mene at Bananpladen er den eneste Velvet-plade man kan lide. Enten kan man lide alle 4 Velvet-plader, måske med Bananpladen som den bedste, eller også kan man slet ikke....

God liste for dem der var til Nina Turner og simply the best i 1980'erne. eller som digteren Søren Ulrik Thomsen og professor Frederik Stjernfelt i et eller andet essay: tordner mod folk som er til de samfundskritiske Beatles og Stones istedet for de renskurede og borgerlige Simon & Garfunkel.......

Jørgen Mathiasen

Så kører karusellen igen. Hvis man ikke vidste bedre, kunne man tro, at al kunstforståelse i DK kan rummes i mundheldet »smag og behag er forskellig«. Det er imidlertid forkert, og hvis jeg endelig skal nævne det, så har for eksempel Søren Kjørup skrevet en rigtig interessant bog om æstetik, hvor man kan finde en helt elementær indgang til temaet reception. For de meget avancerede har Carl Dahlhaus for musikkens område skrevet en analyse af sammen emne.
Hvordan man får sådanne indsigter almindeligt udbredt inden for det danske kulturområdet, aner jeg ikke.

Anders Sørensen

Det sjove er, at Joy Mogensen uundgåeligt vil komme styrket ud på den anden side, da endnu ingen har været i stand til at angribe hende med andet våben end egen selvtilfreds kulturforståelse.

Og ingen har givet en god grund til, at hun overhovedet skulle angribes.

Viggo Okholm

Jeg anser artiklen som dyb sarkastisk og en slags hån og ironi til alle,som tror de lige ved hvad der er godt og er rigtig i det selskab man er i.
Jeg siger hurra for en kulturminister der bare er menneske og egentlig ikke gør sig klogere om moraliserende.
Musik er livsnødvendig for mange af os og det lige fra morgensalmen.kære lille mormor over Pink Floyd til Elvis og moderne jazz og Wagner.Musik kan appellere til dybe følelser og sådan skal de tvære.

Jørgen Mathiasen

Ganske forudsigeligt er diskussionen her igen reduceret til at være et spørgsmål om smag.
Når det er musik, drejer det sig om at kunne HØRE noget. Man kan starte med at definere grænsen for irriterende støj og musik, inden man kaster sig ud i akkordprogressioner, klangsammensætninger og rytmeforståelse.

Anders Sørensen

@Jørgen Mathiasen, det er alt sammen fint. Det har bare ikke rigtig noget med sagen at gøre - musikken på Absolute Music 2 er jo ikke, nummer for nummer, ringere (heller ikke i tilstræbt objektiv forstand) end numrene på enhver kanoniseret LP. Problemet består i, at Joy Mogensen formastede sig til at nævne (med glimt i øjet og forbehold, i øvrigt) en yndlingsplade, der ikke var en "rigtig" af slagsen, men en playlisteplade sammensat med kommercielle hensyn for øje.

Den slags går naturligvis ikke ... rigtig kunst bør naturligvis unddrage sig kommercielle formål ...

Jørgen Mathiasen

@Sørensen;
Jeg aner ikke, hvordan musikken på den omtalte CD lyder, og det spiller heller ikke nogen rolle. Det kommer heller ikke mig ved, hvad Joy Mogensen hører på inden for sine egne fire vægge, men så snart hun forlader dem, er hun kulturminister med ansvar for kunsten i DK. Hvis Mogensen ikke kan høre noget og eventuelt heller ikke kan se noget, hvis hun kort sagt ikke har nogen æstetisk indsigt, så vil der uundgåeligt komme spørgsmål til, hvordan ministeren med et udtryk, som finansministeren nu har slidt ned, vil varetage sin forpligtelse til "at holde hånden under dansk kunst".

Man behøver ikke at forklare en dansker, at man har frihed til at reducere debatter om æstetik til smagsfornemmelser, da de fleste i strid med sandheden alligevel mener, at denne frihed er garanteret af Grundloven eller af Grundtvig. Da chefredaktør Lykkeberg imidlertid har indsigt i filosofi, - og den er æstetikken en del af, så ved han også, hvad det er for en kvælning af emnet, der foregår her. Hvis ikke andet, så kan Ejvind Larsen eller Georg Metz fortælle ham om, hvordan det var at læse musikjournalistik i Information, dengang Lenz var anmelder på avisen.

Anders Sørensen

@Jørgen Mathiasen, hvis du ikke aner, hvordan musikken på omtalte CD lyder, er du vel strengt taget ikke kvalificeret til at udtale dig?

Jeg er ikke kvalificeret til at udtale mig om indholdet i Søren Kjørups bog, da jeg ikke har læst den. Jeg er derimod kvalificeret til at udtale mig om Absolute Music 2, da jeg har hørt den.

Og når vi nu snakker musik, er det så ikke vigtigere at have hørt end at have læst?