Interview
Læsetid: 2 min.

»Hun forstår ikke så meget ud over Gurli Gris«

I denne uge afleverede Christina Maria Frambo Portland sin treårige datter uden for vuggestuen. I næste uge ved hun ikke, om hun kan få pasning. »Jeg synes, man kunne have kaldt det noget andet end en genåbning,« siger hun
Moderne Tider
18. april 2020
Først tænkte jeg, hvad nu hvis min datter falder ned fra gyngen og slår sig? Står der så en pædagog på to meters afstand og siger: ’Nåårh. Det var synd’?,  fortæller Christina Maria Frambo Portland.

Først tænkte jeg, hvad nu hvis min datter falder ned fra gyngen og slår sig? Står der så en pædagog på to meters afstand og siger: ’Nåårh. Det var synd’?,  fortæller Christina Maria Frambo Portland.

Privatfoto

– Ondag afleverede du din datter på knap tre år i vuggestue. Hvordan foregik det?

»Vi skal ringe, 15 minutter før vi kommer, og så afleverer vi vores datter udenfor til en pædagog, der kommer ud og henter hende. Jeg var lidt bange for, hvordan hun ville reagere, for normalt går vi ind i garderoben, vinker farvel på stuen og giver kys og kram. Men hun tog det rigtig fint.«

– Hvor stort er jeres pasningsbehov?

»Vi arbejder begge ude, så pasning er et must, hvis vi skal være med til denne her genåbning af Danmark. Min mand er selvstændig med egen butik. Jeg arbejder på et undervisningstilbud for børn med særlige behov og har arbejdet hjemmefra indtil nu. Men nu skal jeg møde på arbejde.«

Christina Maria Frambo Portland

  • 41 år.
  • Bor i København.
  • Pædagog på Basen på Østerbro, et skoletilbud for sårbare unge.
  • Mor til to drenge på 11 år og en pige på knap tre år, som går i vuggestue i København.

– Hvad har udmeldingen været fra jeres institution?

»I næste uge kan institutionslederen se, at i forhold til kvadratmeter er der for mange børn tilmeldt. Derfor skal nogle børn enten holdes hjemme nogle dage, eller også skal alle børn kortere tid i institution. Forinden vil lederen ringe rundt til forældrene og høre, hvor stort deres behov er. Jeg er nødt til at være hård og holde fast i, at vi ikke kan passe min datter hjemme. Man føler sig ikke særligt solidarisk, og jeg kan godt forestille mig, at mange forældre er lige så pressede, som jeg er. Men min chef forventer jo, at jeg møder på arbejde. Det kan jeg mærke, er vildt stressende. Jeg synes, man kunne have kaldt det noget andet end en genåbning.«

– Har I talt med jeres datter om, at hverdagen bliver anderledes i forhold til eksempelvis hygiejne?

»Næh. Vi har selvfølgelig sagt, at man skal vaske hænder, når man har været på legepladsen, men det plejer vi at gøre. Og jeg har forklaret hende, at nede ved vuggestuen siger vi farvel uden for døren. Men hun er jo kun knap tre år, og hun forstår ikke så meget ud over Gurli Gris.«

– Er du bekymret for, om din datter får den omsorg og tryghed, hun har brug for?

»Jeg er selv uddannet pædagog, og jeg ved, at det handler meget om fysisk omsorg. Først tænkte jeg, hvad nu hvis min datter falder ned fra gyngen og slår sig? Står der så en pædagog på to meters afstand og siger: ’Nåårh. Det var synd’? Men vores leder har heldigvis meldt ud, at de både læser for børnene, og at de får kram, når de er kede af det. Ifølge min datter var de kun tre børn på hendes stue i går og to pædagoger. Så det gør da noget godt for normeringerne.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her