Feature
Læsetid: 10 min.

Guy Standing: »Borgerløn ikke er bare er en etisk mulighed – det er en økonomisk nødvendighed«

Nu sker det, mener professor Guy Standing, som for tre årtier siden var med til at stifte den europæiske borgerlønsbevægelse og siden blev kendt for begrebet ’prekariatet’. Borgerløn er det åbenlyse, naturlige svar på coronakrisen. Først som kriseredskab, men når først den er der, vil vi aldrig af med den igen
Moderne Tider
25. april 2020
Basisindkomst er den mest effektive måde at gøre folk frie og trygge på i en økonomi, som i stigende grad skaber utryghed, siger Guy Standing og er overbevist om, at en form for borgerløn bliver vejen ud af krisen.

Basisindkomst er den mest effektive måde at gøre folk frie og trygge på i en økonomi, som i stigende grad skaber utryghed, siger Guy Standing og er overbevist om, at en form for borgerløn bliver vejen ud af krisen.

Sofie Amalie Klougart

Guy Standings mailboks er fyldt, og hans telefon vil ikke holde op med at ringe. Journalister, aktivister, politikere.

»Interessen for borgerløn er eksploderet,« fortæller han.

Ud over at være professor ved University of London og forfatter til flere bøger om prekariatet – den nye underklasse af freelancere og løst ansatte – er Guy Standing også medstifter af den europæiske borgerlønsbevægelse BIEN, Basic Income Earth Network.

»Der er et fantastisk momentum lige nu. Et fantastisk momentum, siger jeg dig.«

Det er ikke så mærkeligt, mener professoren. Ganske vist er der endnu ingen lande, der rent faktisk har indført borgerløn. Ikke i den form, han og BIEN anbefaler. Men over hele verden har stater reageret på krisen med vidtgående tiltag, som smager lidt derhenad.

I USA husstandsomdeler regeringen checks til almindelige borgere. Op til 8.250 kroner, de kan bruge, som de vil. No strings attached, som de siger derovre. Det er det samme i Australien.

I Danmark og i en række andre europæiske lande kompenserer staten private virksomheders omsætningstab og dækker 70, 80 eller 90 procent af folks løn. Og i Spanien taler regeringen om at gå hele vejen: borgerløn.

»Vi vil indføre det så snart som muligt. Ikke bare som et tiltag i denne ekstraordinære situation, men for evigt,« sagde den spanske økonomiminister Nadia Calviño i forrige uge.

Grænserne for, hvordan og i hvilket omfang staten kan gribe ind i økonomien, rykker sig hele tiden i disse uger. Økonomiske tabuer bliver brudt, og det, der for et øjeblik siden virkede vanvittigt, er pludselig konkret og virkeligt. Hvem ville for to måneder siden have gættet på, at den amerikanske regering skulle begynde at dele penge ud?

Hvem ville have troet, at den danske overvismand Carl-Johan Dalgaard skulle foreslå, at man bare sendte en overførsel til en stor del af befolkningen og sagde: »Er I søde at bruge de her penge på forbrugsgoder,« sådan som han for nylig opfordrede til her i avisen.

Selv paven har øjensynligt set sig varm på ideen. »Måske er tiden inde til at overveje en universel borgerløn,« sagde Frans II i påsken.

Guy Standing er ikke i tvivl. Nu sker det.

»Udviklingen kommer til at fortsætte, og jeg tror, flere lande kommer til at indføre en decideret ubetinget basisindkomst som et kriseinstrument,« siger Guy Standing.

Og når først en borgerløn er blevet indført, så forsvinder den ikke bare igen. Sådan er det nemlig med store, sociale fremskridt, mener han.

»Så snart vi har dem, vil vi ikke af med dem igen. Så har vi svært ved at forestille os, hvordan vi nogensinde kunne leve uden.«

Politik til tiden

Borgerløn eller universel basisindkomst vil sige, at alle myndige borgere – rig som fattig, ung som gammel, ledig som ansat – modtager et fast månedligt beløb af staten. Ingen krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller møde i jobcenteret. Ingen forsøg på at udpege de værdigt trængende. Bare en pose penge, som sikrer et eksistensminimum.

Det er ikke coronakrisen, som har overbevist Guy Standing om, at borgerløn er en god idé. Han har kæmpet for det i årtier, og for ham er de mest overbevisende argumenter etiske. Det er et spørgsmål om social retfærdighed og det gode samfund, mener han.

»Det er den mest effektive måde at gøre folk frie og trygge på i en økonomi, som i stigende grad skaber utryghed,« siger han.

»Men efterhånden står det klart, at borgerløn ikke bare er en etisk mulighed. Det er en økonomisk nødvendighed. Særligt med den nuværende krise.«

Nu, hvor store dele af økonomien er lukket ned, og arbejdsstyrken sidder derhjemme, kæmper alle regeringer for at holde hånden under økonomien og få penge ud til de svageste. Alle er enige om, at staten har et ansvar for, at borgerne kan få dækket deres basale behov.

Ifølge professoren er coronakrisen et chok, som har udløst og intensiveret en række strukturelle problemer, vi havde i forvejen.

Man bliver nemlig nødt til at forstå, at vores økonomiske system har ændret sig, forklarer Guy Standing. Siden 1980’erne har tyngdepunktet forskudt sig. Arbejde betyder mindre i økonomien, fordi en langt større del af den samlede vækst formelt kommer fra, at fast ejendom, aktier og andre former for kapital stiger i værdi.

»Det betyder også, at mere og mere indkomst går til et lille plutokrati, mens mindre og mindre går til folk, som tjener deres penge ved at gå på arbejde,« siger han.

Resultatet er en sårbar økonomi, hvor flere er utrygge og lever fra lønseddel til lønseddel.

Så er vi fremme ved problemet med de eksisterende velfærdsordninger. De er indrettet til den gamle verden. Som et sikkerhedsnet spændt ud under lønmodtagere i faste stillinger på et arbejdsmarked præget af orden og rettigheder.

»Men en stadig større del af befolkningen tilhører prekariatet,« forklarer Guy Standing.

De freelancer, har vikariater og projektansættelser og arbejder fra opgave til opgave. Uden jobsikkerhed, sygdomsdækning og pensionsopsparing.

»Hvad med dig selv? Eller mig?« spørger Guy Standing. I den nye økonomi er »prekariatet kun et skridt væk for os alle sammen«. Så hvis man vil skabe tryghed og social sikkerhed, må man gøre sikkerhedsnettet til en universel ydelse.

»Lige nu er det tydeligt, at vi ikke kan udpege, hvem der virkelig har brug for hjælp, og hvem der ikke har. Hvem der er værdigt trængende og fattige,« siger han.

Alle er sårbare. Alle er usikre.

Reaktionære hjælpepakker

I Danmark har Alternativet kæmpet for borgerløn i årevis. Ved tirsdagens spørgetime med Mette Frederiksen erklærede partiets eneste tilbageværende folketingsmedlem, Torsten Gejl, at »vores sociale sikkerhed har nogle steder vist sig ikke at være tilstrækkelig under krisen. Alternativet går ind for borgerløn. Vil statsministeren overveje eksempelvis borgerløn?«

Mette Frederiksen rystede på hovedet.

»Nej, nej, nej, nej. Jeg betragter borgerløn som en virkelig dårlig ide. Man har ret og pligt til at yde en indsats. Vi skal ikke betale hinanden for ikke at gøre nytte på arbejdsmarkedet«.

Den danske regering har valgt at gå en anden vej for at håndtere krisen. Det samme har Storbritannien, Tyskland og flere andre, europæiske lande. I stedet for kontante udbetalinger eller borgerløn, er der gennemført massive hjælpepakker til adskillige hundrede milliarder kroner, som skal holde hånden under erhvervslivet og lønmodtagerne. Langt størstedelen af pengene går til at dække tabt omsætning for virksomhederne, ligesom staten kompenserer op til 90 procent af deres udgifter til løn.

Modellen har fået ros fra økonomer over hele verden, der fremhæver den som et effektivt og solidarisk svar på den økonomiske krise. Lønkompensation sikrer, at virksomheder ikke fyrer deres ansatte. Den beskytter almindelige mennesker mod social deroute og giver de bedst mulige forudsætninger for en hurtig genåbning af økonomien, lyder argumentet.

Guy Standing mener, at hjælpepakkerne er dybt »reaktionære«. De er målrettet folk med fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

»De er endda indrettet sådan, at staten betaler en procentdel af folks løn. Så jo mere du tjener, des mere får du af staten. Det er en pervers måde at målrette ydelser til dem, der i forvejen har mest. Jeg betragter det som en god tommelfingerregel, at en socialpolitik, som øger uligheden, er en dårlig politik.«

I Danmark er der dog særlige ordninger for freelancere og små selvstændige, men pakkerne bidrager ikke med yderligere hjælp til de ledige, de udsatte og de hjemløse, siger Standing.

– Argumentet for lønkompensation er, at det mindsker risikoen for, at firmaer fyrer medarbejdere eller går konkurs, så man hurtigst muligt kan få gang i økonomien igen, når samfundet åbner.

»Det kunne man sikre alligevel. Virksomhederne kunne også sende deres ansatte hjem uden løn, hvis de vidste, at staten ville hjælpe alle. Nu har man bare valgt at gøre det på en socialt skæv, reaktionær måde, hvor staten først og fremmest hjælper en privilegeret gruppe.«

»I en ekstremt sårbar tid er man nødt til at reagere ved at sætte alle i stand til at købe mad og betale deres regninger. Man burde gøre det, så hjælpen når frem til alle. Alle. Det er derfor, at borgerløn helt åbenlyst er det rette middel under disse omstændigheder. I mine øjne er det fuldstændig indlysende. Selv paven kan forstå det. Selv de iagttagere og debattører, som i årevis har kritiseret borgerløn, kan pludselig se ideen med det.«

– Hvem?

»Der er flere, men et godt eksempel er Jim O’Neill«

»Det nærmer sig mainstream«

Lord Jim O’Neill, baron af Gatley, er ikke hvem som helst.

Han har ry for at være benhård superkapitalist. Det var ham, der i 1990’erne fandt på betegnelsen BRIK-landene om de boomende økonomier i Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Indtil 2013 var han cheføkonom i Goldman Sachs, og fra 2015 til 2016 – i David Camerons sidste konservative regering – var han britisk finansminister. I dag er han leder af den liberale tænketank Chatham House.

For en måned siden skrev han ganske rigtig i et indlæg på tænketankens hjemmeside, at »helt i kernen af disse synspunkter er en idé om at forære penge til folk, særligt i lavindkomstgrupper. Indtil for nylig har jeg haft meget lidt sympati for den slags synspunkter, men som et resultat af COVID-19, har jeg ændret holdning«.

Over telefonen viser det sig dog, at Jim O’Neill ikke ligefrem er sprunget ud som tilhænger af borgerløn.

»Grundlæggende tror jeg ikke, at det er specielt godt for produktiviteten, at folk løbende modtager penge uden modkrav,« siger han. Men under de nuværende omstændigheder kan det give mening for at »holde det gamle økonomiske system i live«.

Man må overskride systemets logik for at bevare det.

»Når folk ikke arbejder lige nu, er det jo ikke, fordi de ikke kan eller vil. Det er, fordi vi har bedt dem om det. Fordi vi står midt i en pandemi. Hvis folk så bliver arbejdsløse, eller ikke kan betale deres udgifter, bliver det langt sværere at vende tilbage til normalen,« siger han.

Selv under de nuværende omstændigheder mener han alligevel ikke, at borgerløn er den bedste løsning. Det er det, vi gør i Danmark, til gengæld. Lønkompensation og dækning af virksomhedernes tabte omsætning.

Ingen kan dog være i tvivl om, at vi står midt i en brydningstid, understreger han. Alle mulige alternativer er i spil, og »borgerløn er rykket langt tættere på den politiske mainstream,« siger han.

»Efter det her vil politiske partier overtage dagsordenen, og den intellektuelle debat om borgerløn vil blive endnu mere intens.«

Men det betyder ikke, at Lord O’Neill betragter det som en specielt god idé. I hvert fald ikke som en permanent ordning.

»Det bedste argument imod borgerløn er, at man vil låse et segment af befolkning fast i varig, lav produktivitet. Det efterlader ikke noget incitament til, at folk slider og indfrier deres potentiale,« siger han.

»Og hvem skal betale for det?«

Et spørgsmål om prioriteter

Guy Standing er træt af argumentet om incitament. Forestillingen om, at folk vil holde med at arbejde, hvis de modtager et fast, månedligt grundbeløb, er en »ubegrundet fordom«, mener han.

»Tænk lige over det,« siger han. Som det er nu, mister arbejdsløse deres ydelser, så snart de får et job. Altså oplever de kun en marginal indkomststigning ved at tage et lavindkomstjob.

»Ledige får en slags skattesmæk, når de træder ind i på arbejdsmarkedet. I lande som Danmark er det på op til 80 procent,« siger professoren. »Et meget, meget stærkt incitament til ikke at arbejde.«

Det er blandt andet den slags uenigheder, som gør det svært at afgøre, præcis hvor meget en borgerløn ville koste. Et andet element i det regnestykke er størrelsen på basisydelsen.

I Skotland har en borgerløn på cirka 2.000 kroner om måneden været foreslået politisk. I Danmark har Alternativet spillet ud med et betydeligt højere niveau, hvor ingen danske kontanthjælpsmodtagere ville gå ned i grundydelse. I USA forsøgte politikeren Andrew Yang at blive demokraternes præsidentkandidat med et løfte om 1.000 dollar (6.800 kroner) om måneden til alle amerikanere. Og i Spanien har regeringen endnu ikke lagt sig fast, men et beløb på 440 euro (3.250 kroner) blevet nævnt i pressen.

Uanset hvad er der ingen tvivl om, at en borgerløn er en dyr omgang.

— Så hvem skal egentlig betale?

»På kort sigt er det et spørgsmål om at prioritere. Det er et spørgsmål om prioriteter. Siden krisen har vi haft kvantitative lempelser, hvor centralbankerne har udskrevet enorme beløb, som er blevet kanaliseret ud på de finansielle markeder. De penge kunne man kanalisere ud til mennesker i stedet.«

»På længere sigt bør man opbygge nationale kapitalfonde, som baserer sig på formueskat og grønne afgifter. Sammenlignet med 1970’erne har OECD-landene i dag et lavt skattetryk. Selskabsskatten er halveret de fleste steder. Hvis vi bare nærmer os det gamle niveau, vil man hurtigt have penge nok.«

Guy Standing vil ikke sætte et beløb på, hvor høj en borgerløn bør være. Men den skal være højere end det, de taler om i Spanien. Det skal være et beløb, man kan leve af.

To skud, som satte verden i brand

Professoren mener, man skal se coronakrisen, som mordet på Østrigs ærkehertug Franz Ferdinand i 1914. Det var ikke årsagen til Første Verdenskrig. Spændingerne var der allerede, problemerne var ved at håbe sig op. Men drabet var den gnist, som satte ild til det hele.

Sådan er det også med pandemien.

»Det er en trigger,« siger Guy Standing.

Det økonomiske system fungerer ikke. Der er gældsproblemer, faldende produktivitet, usikkerhed, stress, prekarisering og ulighed.

»Jeg tror, det er tydeligt for de fleste mennesker, at det her er en systemisk krise. Der er en række massive problemer, som har bygget sig op gennem mange år, og nu får pandemien det hele til at vælte,« siger han. »Vi er nødt til at gentænke hele økonomien, og det tror jeg også, vi kommer til.«

Det starter og slutter med borgerløn, mener han. Meningen med velfærdssystemet har altid været at skabe et mere retfærdigt, modstandsdygtigt og stabilt samfund.

»At alle mennesker lever en grundlæggende tryg tilværelse, er en forudsætning for solidaritet, politisk demokrati og civiliserede værdier,« siger Guy Standing.

Hvem ved, måske starter det hele med en global pandemi, en appel fra paven og en check i postkassen.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Problemet er bare at vi er mange som er vandt til at modtage penge som en påskøndelse og hvis alle får borgeløn hvordan kan vi, der yder en ugennyttig og højst relevant indsats i hverdagen, så vide om vi er påskønnet? For slet ikke at tale om de ansatte i den finansielle sektor der er vandt til at afregne ALT i penge. Jeg mener, vi må jo ikke engang modtage et håndtryk eller et klap på skulderen længere og dronningens (og selvfølgelig også statsministerens) lovprisninger af det farlige og beskidte arbejde rækker vel kun så langt i det lange løb. Med andre ord: hvis penge bliver "gratis" mister de vel også deres værdi eller hvad?
Måske skulle man nøjes med at tilbyde borgerløn til kvinderne; de er mere vandt til rollen som modtager end vi mænd og det ville være en galant gestus, som tak for at de gider holde befolkningstallet på et konkurrencedygtigt niveau. Alt for damerne, som man siger, ikke sandt - og børnene selvfølgelig, som sikkert vil blive glade hvis mor bliver lidt mere hjemme, end hun gjorde før krisen. Især hvis hun er en af de indvandrerkvinder der ser arbejdsformidlingen som en direkte trussel mod en traditionel arabisk familiestruktur. I øvrigt har vi slet ikke plads til alt den (amatør)kunst der vil blive produceret, hvis alle får borgerløn. Så lad os nu ikke blive "carried away" bare fordi samfundet har været lukket et par uger. Om ikke så længe er det hele historie og vi er stort set tilbage til bussiness as usual, hvorefter vi (mænd) igen kan begynde at se os om efter rigtige krige vi kan deltage i, med rigtige våben mod rigtige fjender og alt det der - og for en løn, naturligvis. Hvordan vil vi ellers vide om indsatsen er påskønnet?

Ole jakob Dueholm Bech og Niels Jakobs anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Borgerløn dårlig idé i Danmark - med den danske model. God idé ville være aflønning af opgaver som i dag ikke løses eller ikke aflønnes. Aftalt mellem parterne på arbejdsmarkedet med overenskomster, forsikringer, ferier osv. Altså en udvidelse af arbejdsudbuddet - på en ny måde. Desværre kan parterne ikke selv opfinde en sådan ny model - de vil forsvare den eksisterende model. Det må være en politisk bred beslutning og opgave at definere hvilke opgaver der skal med i en udvidelse. Lad os komme i gang. Jeg tænker fx omsorgsopgaver, medmenneskelig rådgivning og vejledning, mentorindsatser, vedligehold og historisk restaurering, begrønning af byer.

"Det økonomiske system fungerer ikke".
Måske skulle man gøre noget ved det?

Steen K Petersen, Oluf Husted og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Mikael Jensen

"At alle mennesker lever en grundlæggende tryg tilværelse, er en forudsætning for solidaritet, politisk demokrati og civiliserede værdier." Se det er en helt anden holdning en den, hvor det er så vigtigt for dem som har rigeligt mener, at der er andre som ikke skal have noget. Naturligvis skal vi ikke have mindre at leve for end alle andre, det er sygt.

Fattigdommen skal fjernes. Så snart den værste fase af Coronakrisen er overstået, skal de sociale bevægelser gå i gang med at demonstrere imod de sociale og økonomiske konsekvenser. Herhjemme er der kun en udvej og det er, at vi selv kæmper for at fjerne fattigdommen. Politikerne har bevist at de ønsker at øge uligheden år for år. Vi skal sørge for at alle kommer op på en levestandard som er til at leve af. Vi skal bekæmpe uligheden. Vi skal kæmpe for at fjerne fattigdommen.

Coronakrisen har tydeliggjort, at de økonomiske midler til at gennemføre et massivt socialt program for at sikre underklassen er tilgængelige, hvis blot den politiske vilje er der. Der foregår i disse uger en utrolig kamp om pengene. De rige kom først og fik regeringen til at give pengene til dem selv. Der er tale om mere end 22.000 milliarder verden over som staterne har punget ud, men ikke til de fattige. Det er en igangværende revolution som de rige har lykkes med at gennemføre. Dette kan vi lære noget af.

Hvis vi her i landet kommer til fornuft og fjerner fattigdommen, hvis vi nu fører en anden politik, inspirerer vi måske andre lande til at gå den vej, i stedet for at tage det åbne opgør. Der skal ikke skabes en ny fattigdomsydelse, i stedet for skal socialområdet flyttes væk fra beskæftigelsesområdet, hvor man har indført de voldsomme bureaukratiproblemer med tvang og social vold, for erhvervslivets skyld, for at de kan blive rigere.

Alle politikere fra det yderste højre og til SF sanktionerer en politik som gør bunden af Danmark fattigere og øger uligheden. Den førte politik er en del af en generel økonomisk fattigdom- og ulighedsskabende strategi. Siden Socialdemokratiet kom til magten, har S intet gjort for at fjerne fattigdommen, og regeringen har ingen plan for at stoppe den konstante øgede ulighed.

Fjerner man overklassen fra magtpositionerne, får vi et helt andet samfund. De vil gøre alt hvad de kan for at bevare uligheden, formuerne og fattigdommen. Vi skal have fundamentalt ændret samfundet og især overførelsesindkomsterne her i landet, og vi venter ikke længere på at de rige fatter det.

Det sociale oprør 2020, 1. maj. Synliggør den fattigdom som politikerne skaber. Kom og vær med i en fælles demonstration i hele landet, spred jer ud og cirkuler i byens gågader. Organiser din egen by og udbred denne kampagne til de mest effektive sociale grupper. Det sociale oprør 2020 er skudt i gang.

Vis verden at du har en holdning. Din stemme gør en forskel. Find noget tøj frem du ikke bruger. Få printet diverse slogans på, efter eget valg. f.eks. Fattigdom - ikke i Danmark, ikke i vores land. Demokratiet forudsætter at du protesterer mod nedskæringerne, imod uligheden og at du organiserer og demonstrationer.

Tiden er moden til en organisering af dem som nedskæringerne går ud over. Skal vi have pengene og empatien tilbage, skal vi først og fremmest have demokratiet tilbage, vi må tilkæmpe os demokratiet da det ikke frivilligt frigives. Vi har det største antal fattige i nyere tid. Vi har tilladt erhvervslivet at gennemtrumfe et system, hvor 4/5 af samfundskagen går til 600.000 mennesker i toppen af samfundet, det er en perverst ulighed.

Vi skal forberede os på den storm som kommer lige efter at Corona er under kontrol. Den uretfærdige sociale situation skal vi ikke længere finde os i. Det er på tide at forberede os på den sociale kamp som er nødvendig for at bekæmpe erhvervslivets ulighedsskabende magt over demokratiet. Det er vores demokratiske pligt at blive vrede og protestere. Vi har brug for hver en stemme og hver en indsats for at gøre en forskel, det er den måde man skaber et demokrati på. Det som foregår lige nu behøver vi ikke at finde os i - strejk, demonstrer og kræv jeres ret.

Lad os give alverdens aviser en ny overskrift: Fattigdom - ikke i vores samfund, ikke i Danmark.

Torbjørn Methmann, Steen K Petersen, Rolf Andersen, Jan Weber Fritsbøger, Markus Lund, Anne-Marie Krogsbøll og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Søren Kramer

Borgerløn er som at sminke et lig

Rikke Nielsen

Vi lever lige nu i en sundhedsmæssig undtagelsestilstand, der har kostet fælleskassen mindst 400 millarder ekstra. Så kan det godt være, at det lyder fint med de mange tilskud rundt omkring, men hvis presset på statskassen bliver i samme omfang i en kortere periode fremover, så er den pludselig tom!

Og så bliver det svært at se, hvem der skal betale for borgerlønnen, for ikke at sige sundhedsvæsenet, skolerne, infrastrukturen og alle de mange sociale ydelser, vi som samfund allerede har. Der er noget virkelig naivt over disse tanker om borgerløn, og, i en dansk kontekst, noget virkelig skævt som at tage de ydelser, der allerede er, og så bare fjerne ret og pligt delen af dem.

Så meget enig med Mette Frederiksen, og opbakning til den sociale kontrakt og den danske model, vi har opbygget i Danmark.

Torben K L Jensen, arne tørsleff, Else Marie Arevad, Jørgen Munksgaard, Erik Fuglsang og Ditte Jensen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

"Vi har ikke borgerløn i det her land" sagde Den-Lille-Svindler for nogle år siden som statsminister inden han gik i gang med at angribe kontanthjælpsmodtagere med store busbannere og kontanthjælpsloft - Alt for at skabe foragt og forargelse i befolkningen mod udsatte ledige på overførelsesindkomst, som jo bare kunne finde sig et arbejde, for at skabe politisk råderum til langsomt at afskaffe kontanthjælpen. Det mislykkedes. Heldigvis.

Selvfølgelig skal vi have en borgerløn. Og pengene er allerede til rådighed. Efterhånden som automatisering og kunstig intelligens kan overtage store dele af arbejdsbyrden, vil en borgerløn være helt naturlig. Og helt nødvendig. Desuden. Hvad skal vi med rigdom, hvis ikke den kan skabe os mennesker nydelse og frihed til at bruge livet som vi vil? I dag er de mange tvunget til at arbejde for at en lille del af befolkningen kan leve i endeløs bekvemlighed. Denne uhørte urimelighed og ulighed må ophøre.

Jens Magnus, Esther Petersen, Torbjørn Methmann, Mogens Holme, Palle Yndal-Olsen, Michael Larsen, Steen K Petersen, Hannah Werk, ingemaje lange, Christian Mondrup, Carl Chr Søndergård, Rolf Andersen, Maia Aarskov, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Mette Petersen, Klaus Lundahl Engelholt, Peter Knap, Allan Stampe Kristiansen, Oluf Husted, Ebbe Overbye, nils valla og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Tjah;

I øjeblikket sendes professionelle fodboldspillere hjem med statsstøtte.
Mange af disse mennesker kunne nok klare sig nogle måneder/år uden løn.
Men de skal jo også have lidt af fælleskagen i krisetider.

Borgerløn er en ordning der sikrer at alle kan overleve; ikke leve i overflod.
Vil man have flere penge mellem hænderne så må man arbejde.
Og mon ikke langt langt de fleste gerne vil udfylde hverdagen med arbejde og derudover få råd til bil og rødvin ?-

Torbjørn Methmann, Niki Dan Berthelsen, Michael Larsen, Steen K Petersen, Hannah Werk, Carl Chr Søndergård, Rolf Andersen, Peter Knap, Markus Lund, Oluf Husted, René Arestrup, Henrik Lollesgaard og nils valla anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

En borgerløn på op mod 12.000 kr. pr. måned til alle over 18 år er faktisk allerede i dag til rådighed inden for rammerne af nutidens på finanslove. Men det kræver naturligvis omposteringer. Herunder at alle overførelsesindkomster afskaffes. Men dem er der jo så heller ikke længere brug for.

Så en borgerløn er absolut ikke urealistisk. Bestemt ikke.

Esther Petersen, Torbjørn Methmann, Michael Larsen, Halfdan Illum, Steen K Petersen, Hannah Werk, Carl Chr Søndergård, Rolf Andersen, Maia Aarskov, Bent Gregersen, Klaus Lundahl Engelholt, Peter Knap, Oluf Husted, René Arestrup, Ebbe Overbye, nils valla og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Borgerløn og overførselsindkomst kommer vel fra den samme kasse; en social ydelse?
Tidligere debatter har i hvert fald vist,at borgerløn ikke er til alle, men kun nogle få udvalgte.

Den våde drøm med borgerløn er så, at den er uden forpligtigelser, og det er så her filmen knækker ift. dem, der skal leve et surt arbejdsliv for at betale regningen.

Det er det, der hedder den sociale kontrakt, fundamentet for vores velfærdssamfund, at dem der kan, betaler for dem, der ikke kan. Eller omvendt, kan du bidrage, så skal du bidrage for ellers er der nogle andre, der skal bidrage for dig.

arne tørsleff, Else Marie Arevad, Jørgen Munksgaard, Ditte Jensen, Jacob Schmidt, Niels Jakobs, Erik Fuglsang og Christian Larsen anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

Borgerløn er en fælde. Skal vores indkomst underlægges det politiske system som en universel overførselsydelse – og så endda uden at afskaffe kapitalismen? Det ville da være arbejdernes ultimative nederlag, en slags statsliggørelse af lønslaveriet. Som Søren Kramer skrev er borgerløn som at sminke et lig.

Jørgen Munksgaard, Poul Erik Pedersen, Jacob Schmidt og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

Hvor er det lige, at fortalerne for ideen om borgerløn - og så lige midt i en krisetid hvor økonomien vil blive udfordret i en uvis fremtid - får øje på det politiske flertal, som skal bære tankerne om borgerløn igennem ?
Og det er vel at mærke en borgerløn, hvor modtagerne blot hæver ved kasse 1, uden at blive mødt med den fjerneste antydning af pligter og modydelser må vi forstå.

Enig. Borgerløn er en kapitalistisk redningskrans. Socialisme tak! Men måske en ordentliug borgerløn som Jeppe Lindholm beskriver ændre verden til det. Det vil give folk tid og råd til at tænke. At hoppe ud af trædemøllen og tage børnene med sig.

Torbjørn Methmann, Steen K Petersen, Markus Lund og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Mon folk her tror at borgerløn vil få folk til ikke at gå på arbejde ?,
Borgerløn er ikke et liv på 1.klasse; men udelukkende en garanti for ikke at gå i hundene ved arbejdsløshed og kriser.

Esther Petersen, Torbjørn Methmann, Niki Dan Berthelsen, Michael Larsen, Jakob Sulsbrück Møller, Kim Vildnis, Steen K Petersen, Hannah Werk, Rolf Andersen, Bent Nørgaard, Peter Knap, Markus Lund, Oluf Husted og Jeppe Lindholm anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

I de seneste to årtier har samfundet ikke udviklet sig til det bedre for flertallet af befolkningen. Efter 2 årtier med neo liberalistiek propaganda er vi i dag låst fast i stive forestillinger om, hvordan livet og samfundet skal være. Vi er låst fast i en forestilling om at livet kun kan være arbejde. Intet andet. Vi arbejder fra morgen til aften for at opdrage vores børn til et liv i arbejde og forbrug - Intet andet.

Men vi skal ikke længere tilbage end 70'erne og 80'erne for at finde ideer som andelsbevægelser og økonomisk demokrati, samt overskudsdeling. Ideer, som skaber værdi og det gode liv for almindelige mennesker. Arbejdstiden skulle sættes ned fra 37 timer til først 35 og over tid 30 timer. Folkepensionsalderen skulle ned fra 67 år til først 65 år. Med tiden ned på 60 år. Efterlønnen var en foreløber.

Livet kan være så meget andet end stive forestillinger om arbejde og konservativ ordenlighed.

Men det "moderne" menneske i Danmark lever i dag i frygt. En frygt som er skabt for at piske folk til at arbejde til de falder om. En frygt som er skabt af den økonomiske magt elite for at holde folk i ro fra at gøre oprør mod den voksende ulighed.

For at bevare magt kan man gøre en af to ting. Uddele frugter eller skabe frygt. I et land som USA er det entydig frygten som suverænt kontrollere og styrer folket og skaber ufattelig rigdom for den økonomiske magt elite. En elite, som stort set straffrit kan gøre som de vil. De står over loven.

I Danmark, og for den sags skyld resten af Europa, skal det være uddeling af frugter skabt i fællesskab, som skal sætte livet frit - Ikke frygt.

Derfor skal vi på sigt have en borgerløn.

Torbjørn Methmann, Michael Larsen, Kim Vildnis, Steen K Petersen, Maia Aarskov, Poul Erik Pedersen, Anne Mette Petersen, Bent Gregersen, Mikkel Zess, Kim Houmøller og Oluf Husted anbefalede denne kommentar

Borgerløn kan føre til en eksplosiv stigning i lønnen på produktionsjobs og velfærdsstllinger for at genoprette incitamentet til at arbejde. De højtlønnede vil ikke have incitament til at stoppe nogensinde - det har de lavtlønnede derimod. Kan de klare sig for en dagpengesats uden modydelser => farvel og tak til arejdsmarkedet.

Om fem år stopper jeg selv med at arbejde nat. Så snart den værste gæld er ude af verden, gider jeg ikke et sekund mere. Jeg spilder de bedste år af mit liv på endeløse kasseløft og kaster rundt med et par tons til hverdag for at ligge i sengen halvdelen af weekenderne og prøve at komme til kræfter. Med borgerløn ville jeg kraftigt overveje, om det er værd fortsat at pine sig selv og lide socialt afsavn for 25.000 kr om måneden før skat, når man nærmest kan klare sig for det halve.

Ole Schwander, Torbjørn Methmann, Niels Jakobs, Bent Nørgaard, Søren Kramer, Klaus Lundahl Engelholt og Oluf Husted anbefalede denne kommentar

DK har den næsten, borgerlønnen. Folkepension kontanthjælp, børnepenge, graris uddannelser m.v.
Men en ufaglært må stadig kunne se en mening i at udføre sin ofte yderst gavnlige ydelse: Ellers kan vi da ikke få gjort rent eller ordnet kloaksystemer og plejet de tungeste pensionister eller Corona ramte.

Mange vil måske endda aldrig opleve tilfredsstillelsen ved at yde noget for andre og dertil knyttede arbejdsfælleskab. Det lyder måske nok lutheransk, "ora et labora", men sådan er DK jo. Eller står det for fald, er fald vi ønsker os? Et det ikke blot forfald snarere end et fremskridt?

Professoren har ret, borgerløn vil blive kæmpet for til døden. Sådan er det med privillegier...
Næh, "Gulerod og stok" kan desværre ikke udfases p.gr.a. menneskenaturen, føler jeg mig ret så sikker på...
Forfatteren synes virkelighedsfjern, men sådan er mange akademikere og jo højere i visdommens træ des værre.

Jørgen Munksgaard, Christian Larsen og Ditte Jensen anbefalede denne kommentar

Jeg tjener 2.600 kr efter skat om måneden på at gå på arbejde hver nat. Sikke en sølle motivation. Tænk hvis alle os sagde op i morgen - hvad pokker skulle de rige så gøre i de næste to år? Få kineserne til at arbejde for os? For mig er svaret simpelt: hæv lønnen i bunden og hæv skatterne for de rigeste. Hvorfor skal borgere betale mere i skat end virksomheder? Det giver ingen mening.

Jeppe Lindholm

"Jeg spilder de bedste år af mit liv på endeløse kasseløft og kaster rundt med et par tons til hverdag for at ligge i sengen halvdelen af weekenderne og prøve at komme til kræfter"

Og det bare for at betale gæld. Det er jo en kendt spiral. Hvorfor gør folk egentlig det Niels Jakobs?

Jeppe Lindholm

"Men en ufaglært må stadig kunne se en mening i at udføre sin ofte yderst gavnlige ydelse: Ellers kan vi da ikke få gjort rent eller ordnet kloaksystemer og plejet de tungeste pensionister eller Corona ramte."

De menneske skal have en ordentlig ydelse for deres indsats Niels. Således at CEO'en forsat kan komme af med sin morning-dumb på et rent kloset og få sin gamle corona ramte mor plejet.

Skal vi sige 50.000 kr. før skat plus pensionsbidrag på 25%, samt firmabil og blyant penge?

Steen K Petersen, Carl Chr Søndergård og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar

Det er rart at se så mange, der bekymre sig på andres vejne ved henfald i unyttig lediggang. Roden til alt ondt, der fører til druk, hor, løgnagtig adfærd og værst af alt, en slap kropsholdning. Ganske vist er meget af menneskets filosofiske tænkning, humanistiske og videnskabelige grundsten skabt af arbejdesfrie klasser, men det var dengang.

Torbjørn Methmann, Flemming Berger, Steen K Petersen, Carl Chr Søndergård, Jens Kofoed og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Jacob Schmidt

> fnis < ja undskyld, hvis jeg støder nogen med sådan et barnligt udtryk, men helt ærligt, borgerlønsideen er en dødssejler, i hvert fald her til lands. Vi har simpelthen for mange mennesker her, der ville betragte dette som et carte blanche, til at sidde der hjemme og fede den, og skaffe lidt ekstra luksus med smårapserier eller det der er værre. Jeg havde nær sagt; fred være med dem, men hvad med deres børn, hvor skal de lære at blive gode samfundsborgere? Nej eneste vej, her og nu, er at presse så mange som muligt til at påtage sig et arbejde og blive lønnet for dette. Jeg vil ikke betale til nogen, der ikke har lyst eller vilje til at arbejde.

Carsten Hansen:
Borgerløn er ingenlunde en garanti for ikke at gå i hundene. Der er så mange andre årsager, der kan spille ind, såsom manglende socialt netværk, misbrug, psykisk sygdom, manglende evne til at styre egen økonomi - blot for at nævne nogle få eksempler. Vi kan vist alle sammen gætte os til, hvad misbrugeren ville gøre med de ekstra penge, som udbetales.

Carsten Hansen

Ditte Jensen.

Javist; Men det er jo logik for burhøns !!

Borgerløn er en sikring mod at falde helt ud af systemet, som det sker for folk der mister dagpengeret og ikke er berettiget til kontanthjælp.
At folk ikke er ens og kan falde i på mange måder, er evident og burde derfor ikke være nødvendig at nævne i denne sammenhæng.

Steen K Petersen, Kim Saxman, Ebbe Overbye og Maia Aarskov anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Borgerløn er ikke bare sådan lige !! Der er pro et contra,

Her er information : https://faktalink.dk/borgerlon

Måske, og kun måske, ændrer nogen holdning fra den ene til den anden side, efter at have læst ovenstående link.

Rikke Nielsen

For tiden er der mange stemmer, der taler for et socialistisk samfundssystem. Som en modsætning til et kapitalistisk samfundssystem. Mange glemmer så at se på, hvad Danmark rent faktisk er; nemlig et social-kapitalistisk system, hvilket vi er blevet, fordi vi omfordeler omtrent havldelen af den indtægt, der genereres.

Det interessante i den sammenhæng er, at den del, folk er mest utilfredse med, er den socialistiske del, nemlig omfordelingen; den del med kontrollen og den del med pligten til at bidrage. Og så spørger jeg bare, hvordan I tror, det vil ændre sig, hvis staten også sad med ejendomsretten til bl.a. produktionen? Tror I virkelig at fælleskassen i den situation vil fokusere mindre på kontrol og pligt? Mit gæt vil være, at kontrollen og pligten vil blive meget mere indgribende i den frihed, vi trods alle også har i dag. Staten får nemlig et monopol, der vil lægge sig som en gennemreguleret grå dyne over al aktivitet i samfundet.

Og borgerløn i den sammenhæng er også bare et fatamorgana, for staten vil have et endnu større incitament til at optimere sine indtægter.

Gys siger jeg bare....

Så hellere en samfundsform som vores, hvor vi har fagforeninger til at kæmpe for lønforholdene, som en modpart til staten. Og et politisk system, hvor vi trods alt, og via reformer, hele tiden kan detaljeregulere i de forhold, der bør ændres, hvis der er råd til at ændre dem; f.eks.
min hadeydelse, integrationsydelsen.

I Danmark har vi de facto borgerløn. Det foregår ved, at vi finder på ting, folk kan lave, så de kan få penge af staten. For eksempel kan dem, der ikke kan finde et arbejde (eller måske ikke er specielt motiverede for det) blive "aktiveret" i Jysk eller Fakta, eller måske bliver de pålagt at melde sig til uddannelse. Nogle finder selv vej til uddannelsescentrene, efterhånden som alle de andre kasser er smækket i.

Systemet med de facto borgerløn holder et væld af mennesker beskæftiget med administration, vejledning, undervisning og støtte. Det er et dyrt system. Hvis man nu gav folk de penge, de alligevel ender med at få, i stedet for at finde på en masse, der koster kassen, for at foregive, at de, der ikke vil eller kan, er i gang med noget, og at vi honorerer dem for det; så kunne de selv vælge, og de penge, man sparede, bruges til noget mere fornuftigt, for eksempel meningsfuldt arbejde til alle dem, der nu holdes beskæftiget med at søge at holde andre beskæftiget.

Torbjørn Methmann, Kim Saxman og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Rikke Nielsen: forestillingen om den sociale kontrakt forekommer mig at være en idealisering af et noget mere kompliceret forhold. Sådan som jeg læser det, så er der to parter i denne kontrakt: de der betaler skatten til et system, som på den anden side sikrer de der ikke har en beskæftigelse det daglige udkomme. Omvendt fordrer denne kontakt så, at de der er uden beskæftigelse til enhver tid påtager sig et stykke arbejde, når og hvis dette arbejde dukker op.
For mig at se er det et spørgsmål, om ikke der her er tale om en idealisering i beskrivelsen af den arbejdende og den arbejdsløses forhold. Der mangler nemlig en betragtning over den arbejdsløses MULIGHED for at indfrie sin, såkaldte, del af den kontrakt. Her træder en tredje part ind i forholdet, nemlig udbyderen/udbyderne af arbejdspladser. For det er jo netop MULIGHEDEN for at få et stykke arbejde, der er forudsætningen for at den arbejdsløse har mulighed for at indfrie de kontraktmæssige forpligtelser. Pointen er vel her, at det er et forhold der ligger uden for den enkeltes mulighed at kontrollere.
Dermed er vi fremme ved et andet forhold: den kontrakt du omtaler bliver ikke til i et herredømmefrit rum, af det følger at den omtalte kontrakt heller ikke er ligeværdig - for de involverede parter. Lønmodtageren er afhængig af at kunne sælge sin arbejdskraft, på et marked der er uden for hans kontrol. Det videre perspektiv er at den ene part i kontrakten ikke selv har været med til at definere de vilkår, hvorunder kontrakten er indgået.
Det er derfor også vigtigt at inddrage en overvejelse over, hvem der har magten til at definere indholdet af den kontrakt du omtaler. Som nævnt det er ikke et herredømmefrit rum: det er et rum der bla. er defineret af produktionsmæssige forhold, økonomiske forhold og teknologiske forhold. På det offentlige område, er det politiske beslutninger der fastlægger vilkårene. Det er feks. en politisk beslutning at man i de sidste mange år, har beskåret de offentlige budgetter med 2 % pr. år. Det har bla. betydet at væksten i arbejdspladser er blevet formindsket, således at det til rådighed stående arbejdsmarked for mange humanister planmæssigt er blevet begrænset år for år. Hvilket igen vil sige, at humanisternes mulighed for at indfrie deres del af samfundskontrakten tilsvarende er blevet forringet.
For mig er konklusionen derfor, at en tale om en form for samfundskontrakt medvirker til at tilsløre at forholdet mellem borger og stat, på det idemæssige plan forholdet mellem ret og pligt, er ganske kompliceret. Vi må derfor inddrage flere elementer, i diskussionen af borgerens mulighed for at tage aktivt del i - og bidrage til - det samfund han og hun til enhver tid er en del af, både på og uden for arbejdsmarkedet.
mvh. poul.

Jeppe Lindholm

40% af det udførte arbejde er i dag overflødigt arbejder, som ikke skaber reel værdi. Vi viste det godt. Men coronakrisen viser meget tydeligt, hvordan landet ligger. Mens store dele af samfundet ikke møder op på arbejde fortsætter hjulene med at rulle på alle vigtige områder. Langt den største del af økonomien fortsætter på trods af nedlukning. Det overflødige arbejde er ikke kun en stor overflødig byrde. Det skaber ligefrem et økonomisk minus ved gennem en enorm og overflødig miljøbelastning. En miljøbelastning, som vender tilbage gennem en enorm milliard stor regning til inddæmning af ødelæggelse af naturen og ressource overforbrug. Dertil kommer disruption gennem kunstig intelligens og automatisering, som fremadrettet vil ramme hårdt på alle områder, hvor teknik vil overtage opgaver som lige nu synes utænkelig. En borgerløn har intet med ideologi at gøre, som nogen ellers gerne vil have det til at lyde. En borgerløn vil for fremtiden ganske enkelt være nødvendig. Den vil skabe frihed og økonomisk vækst med den kreativitet som den sætter fri til at mennesket kan realisere sig selv. Mange nye små erhverv vil dukke op nu hvor indtjeningen ikke nødvendigvis behøver at være så stor. Kultur og kunst, samt turisme vil stortrives.

Torbjørn Methmann, Steen K Petersen, Kim Saxman og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Jeppe Lindholm

"40% af det udførte arbejde er i dag overflødigt arbejder, som ikke skaber reel værdi. Vi viste det godt. Men coronakrisen viser meget tydeligt, hvordan landet ligger. Mens store dele af samfundet ikke møder op på arbejde fortsætter hjulene med at rulle på alle vigtige områder."

Dokumentation, dokumentation...

Langt den største del af økonomien fortsætter, fordi statens sprøjter enorme summer ind for at holde samfundet kunstigt i live (mindst 400 millarder EKSTRA har det kostet).

Bent Nørgaard, Jacob Schmidt og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Poul Erik Pedersen

Enig i at den sociale kontrakt er kompliceret, og der er jo også skrevet tykke bøger om den. Men det er basalt set fundamentet for den samfundsform, vi har lige nu.

Et fundament i den sociale kontrakt er jo også, at det ikke altid er de samme, der er de producerende og de forsørgede. Set på det enkelte menneske, vil begge roller komme i spil i et levet liv; vi får noget og vi giver noget. Men hvis vi ikke giver noget, er der heller ikke noget at få.

Jeg er sådan set ikke uenig med dig i, at der kan være tale om et potentielt herredømme og en ubalance i den kontrakt, og at staten repræsenterer en del af dette herredømme, en privat virksomhed kan repræsentere en anden del af dette herredømme.

Men i vores nuværende samfundsform har vi også en anden vigtig og meget magtfuld spiller, nemlig fagforeningenerne, der er med til at regulere magtforholdet i den kontrakt. Og nej, det er måske korrekt, at der ikke er store synlige demonstrationer omkring lønmodtagerens forhold, men dette er snarere fordi fagforeningerne nu er etablerede og er med overalt; hver gang en virksomhed skal tage strukturerelle beslutninger, gør de det ikke, uden at inddrage fagforeningerne i processen - både i det private og det offentlige.

Jeg taler mere ind i at begrænse herredømmet i så høj grad som muligt, ved at fordele herrredømmet på så mange som muligt; det begrænser nemlig magten for den enkelte. En stat, der ejer alt ejendom er en magtfuld stat. En stat vi bør være bange for.

Så hellere have helte som vores Margrethe Vestager til at sikre, at herredømmet ikke kommer på for få hænder i produktionen.

Steen K Petersen

De kloge og vise ord er blevet sagt, sagt af gode folk, der havde tid til at tænke over tilværelsen.

“Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt”

"Lediggang som saadan er ingenlunde en Rod til Ondt, tværtimod den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig."

Vi skal have tid til at fordybe os, tid til at lave ingen ting, tid til at købe mindre, tid til hinanden.

Går helt klart ind for en ubetinget borgerløn, de gode argumenter er nævnt i denne tråd.

Erik Fuglsang

@Poul Erik Pedersen
26. april, 2020 - 11:43

"For mig at se er det et spørgsmål, om ikke der her er tale om en idealisering i beskrivelsen af den arbejdende og den arbejdsløses forhold. Der mangler nemlig en betragtning over den arbejdsløses MULIGHED for at indfrie sin, såkaldte, del af den kontrakt. Her træder en tredje part ind i forholdet, nemlig udbyderen/udbyderne af arbejdspladser. For det er jo netop MULIGHEDEN for at få et stykke arbejde, der er forudsætningen for at den arbejdsløse har mulighed for at indfrie de kontraktmæssige forpligtelser. Pointen er vel her, at det er et forhold der ligger uden for den enkeltes mulighed at kontrollere."

Du har en vigtig pointe i dine tanker om MULIGHEDEN for den arbejdsløse for at indfri sine kontraktmæssige forpligtelser. Til denne diskussion hører også den arbejdsløses VILLIGHED til at strække sig efter MULIGHEDEN.

Således bliver en central del af denne vigtige diskussion, hvor langt fra idealet (geografisk, lønmæssigt, branchemæssigt (i forhold til ens faglige og uddannelsesmæssige udgangspunkt) og hierarkisk) den arbejdsløse er villig til at bøje sig for at indfri sine forpligtelser.
Et eksempel kan måske bedre belyse tankegangen.
Hvis f.eks. en viceskoleinspektør på 56 år - der tjente 43.000 kr/måned er blevet afskediget og ikke kan finde et lignende job i sin egen kommune i Vendsyssel, men der har vist sig MULIGHED for at få et job som administrativ medarbejder hos en autoforhandler til 25.000 kr/måned i Randers, skal hun så påtage sig det job?
Hun har MULIGHEDEN, men geografisk skal hun tåle daglig pendling på 2*85 km, en lønnedgang, et andet fag og et trin eller to ned i hierarkiet - men hun har MULIGHEDEN!

Er hun i dine øjne, Poul, forpligtet til at gribe MULIGHEDEN og opfylde sin del af den samfundsmæssige kontrakt?

Rikke Nielsen

Steen K Petersen

"Vi skal have tid til at fordybe os, tid til at lave ingen ting, tid til at købe mindre, tid til hinanden.
Går helt klart ind for en ubetinget borgerløn, de gode argumenter er nævnt i denne tråd."

Når jeg hører argumenter som dette, er min første tanke altid: Hvem skal så knokle for at du kan få mulighed for det?

arne tørsleff, Jacob Schmidt og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Læs tråden Rikke igen, åben uden forbehold, Der er masser gode nødvendige menneskelige argumenter hvorfor vi skal have en ubetinget borgerløn.
Spar mig venligst efterfølgende for frasen, “pengene vokser ikke på træer”

Erik Fuglsang

1. HVEM skal betale for, at nogle vælger at gå på borgerløn?

2. Hvor høj skal LØNNEN (for hvilken der angiveligt ikke skal præsteres blot skyggen af en modydelse) være, og hvor længe skal den enkelte kunne betjene sig af denne ordning?

3. Skal alle over eksempelvis 18 år, der opholder sig i Danmark på ansøgningstidspunktet, kunne nyde godt af ordningen, eller er der nogle begrænsninger i den gavmildhed, der angiveligt skal øses ud over de personer, der kan nyde godt af ordningen ?

Ole Schwander, Finn Thøgersen, Grethe Preisler og Jørgen Munksgaard anbefalede denne kommentar

Der er grunde til at borgerløn favner bredt og får støtte fra både højre og venstre side af det politiske spektrum.

Jeg ser meget hellere en jobgaranti til alle som kan hvor fagforeningerne organiserer medlemmerne og sikrer at det også bliver en indkomst der er til at leve af. Arbejdsgivere vil så heller ikke kunne benytte borgerlønnen som løftestang til at nedsætte lønnen. Jeg ser heller ingen grund til at udskrive en check til dem der i forvejen har rigeligt. Alle der ikke kan arbejde skal have en løn at leve af. Og overskudsdeling kan sideløbende sikres ved indførelse af en form for ØD (økonomisk demokrati)

"Og når først en borgerløn er blevet indført, så forsvinder den ikke bare igen. Sådan er det nemlig med store, sociale fremskridt, mener han".

Jo men alene det at fastsætte et minimumsbeløb for levestandarden er et politisk slagsmål. Vi har stadig et socialt sikkerhedsnet som andre misunder os men hvordan er det gået med det?

160.000 uden nogen indtægt som lever af opsparinger eller med hjælp fra familie og venner. Kontanthjælp og ungdomsydelse, flygtningeydelse, resourceforløbydelse m.v. er alle på niveauer som rettelig burde omdøbes til fattighjælp. De er høvlet ned og der bliver stadig savet her og der.
Ikke noget at råbe hurra for.

Det holder uden tvivl massevis af personer beskæftiget i skodjob og er hundedyrt. Konsulenter der ikke kan finde arbejde til klienterne (ja det hedder de vist) fordi der ikke er arbejde eller de (klienterne) er uspiselige for arbejdsgivere. Terapeuter og mentorer uanset om der er behov eller ej. "Undervisningsforløb" og "kurser" uden væsentlig indhold. Og kontrol, kontrol, kontrol.
Og så er der en overflødighed af jobarrangementer og prøvninger hvor arbejdsgivere med klækkelige løntilskud får noget nær gratis arbejdskraft stillet til rådighed.

Det jeg vil frem til er at der er med tiden er skabt et monster. Det sociale fremskridt er ikke forsvundet men det er blevet til noget menneskefjendsk og nedværdigende. Det er der mange som gerne vil af med. Men "borgerløn" skal ikke i hænderne på politikerne det skal organiseres og fastsættes gennem en folkelig bevægelse der ligger uden for Christianborg og det kan den formodentlig bedst hvis den bliver omfattet af fagforeningerne.

Der er så mange muligheder for jobskabelse der kunne gøre livet lettere mere socialt og grønnere for os alle sammen.
Og så vil det være en god ide hvis vi afskaffer gældsøkonomien så skoleinspektøren kan tillade sig at gå ned i løn - og undskyld mig har han et problem med rangordenen i hierkiet så synes jeg det må være hans eget problem. Han skulle måske få sig nogle andre værdier.

Flemming Berger, Ebbe Overbye og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Nå ja - hvorfor knokle hvis vi bliver flere om at deles om arbejdet. Så ansæt dog folk og sæt arbejdstiden ned i stedet for at finde på tåbelige skodjob. Omfordel via skatten.
Jeg ved ikke hvorfor dem øverst oppe både skal have lønforhøjelser og skattenedsættelser. Nu må det stoppe. Det hæver blot priserne på bolig.

Rikke Nielsen

Pia Nielsen
37 timer om ugen i Danmark svarer til, at du arbejder i omegnen 18% af tiden i Danmark. hvad knokleri er der i det?

Rikke Nielsen

Steen K Petersen

"Spar mig venligst efterfølgende for frasen, “pengene vokser ikke på træer”"
Hvor vokser de da så henne?

Erik Fuglsang

@@Steen K Petersen & Pia Nielsen:

Når vi har fået helt afdækket Rikke Nielsens spørgsmål om, hvor pengene vokser, så kan vi måske fortsætte med følgende 3 indledende spørgsmål, så vi kan få en grov kortlægning af, hvordan borgerlønnen påtænkes implementeret:

1. HVEM skal betale for, at nogle vælger at gå på borgerløn?

2. Hvor høj skal LØNNEN (for hvilken der angiveligt ikke skal præsteres blot skyggen af en modydelse) være, og hvor længe skal den enkelte kunne betjene sig af denne ordning?

3. Skal alle over eksempelvis 18 år, der opholder sig i Danmark på ansøgningstidspunktet, kunne nyde godt af ordningen, eller er der nogle begrænsninger i den gavmildhed, der angiveligt skal øses ud over de personer, som ordningen er tiltænkt?

Poul Erik Pedersen

Erik Fuglsang 12.58:
To ting vedr. historien om viceskoleinspektøren:
1. Dit spørgsmål er retorisk - det ligger implicit i din formulering at det kun kan besvares med et ja.
2. Der findes en alternativ situation, til den du beskriver: det er at autoforhandleren heller ikke efterspørger hendes arbejdskraft. Spørgsmålet er så: hvad gør hun så?

Generelt set foreligger der et andet problem: ved alene at holde fokus på det enkelte menneskes ageren på arbejdsmarkedet, kommer man elegant uden om at udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft er bestemt af andre faktorer end den enkeltes ageren. Den aktuelle situation burde jo i sig selv være illustrativ nok, angående dette forhold. I øjeblikket er vi vidne til at det danske samfund generelt er lukket ned, det påpeges ofte nok i dagspressen at en effekt heraf er en kraftig stigning i arbejdsløsheden. I denne situation, kunne jeg sådan set godt tænke mig at vide hvorledes det lader sig gøre at realisere mulighederne for at finde beskæftigelse.
Her bør det vel igen overvejes, om ikke en henvisning til at man skal være villig til at flytte sig efter arbejde og acceptere en lønnedgang antager karakter af en idealistisk betragtning.
mvh. poul.

Bent Nørgaard, Carsten Hansen, Steen K Petersen, Anders Reinholdt og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Borgerlæn er samfunds idioti, der accepterer kapitalens ret til at stå udenfor samfundet i de henseender der passer dem, - herunder retten til på den ene side at tjene penge i samfundet, men også samtidig, ved aktiv skattetænkning,at stå udenfor samfunds regningerne til vedligehold og oprydning efter sig for kapitalens forbrug af ressourcer.

Kapitalens forbrug af ressourcer omfatter også brug af transportveje for effektivitetens skyld, s¨¨ varernes transportomkostninger mindskes, - men det koster skattekroner at såvel vedligeholde samt udbygge transportvejene, og det betales ikke af udslusede overskud fra kapitalen til skattefrie områder, men man samtidig tjener pengene, og dertil siges det helt samme om medvirken til bevaringen af vor livmuligheder på kloden, - som ikke betaler sig af sig selv.

Det sidste hjælper ikke særlig meget når det omsættes på kapitalens betingelser, til aktiekurser hvor man køber sig fri af ansvaret, og så er det kun en symbolsk frihed man køber sig fra kapitalens side.

Finn Thøgersen

Hvis tilhængerne af borgerløn vil tages alvorligt er der nogen ting de er nødt til at konkretisere:
- Hvilken model snakker vi om ? UBI, Negativ indkomstskat, en indkomstgaranti, noget der skal søges om/tildeles eller noget helt andet
- Hvem er omfattet ? Alle, statsborgere/fastboende, minimum opholdstid, under en vis indkomst/formuegrænse
- Hvordan håndteres børn - det er en langt giftigere sag end man lige skulle tro
- EU borgere er et særligt problemetisk punkt da vi ramler ind i både EU ret og de massive forskelle i indkomst- og udgiftsniveau mellem EU landene
- Skal ydelsen erstatte (stort set alle) andre overførselsindkomster
Det er et af de store slagnumre for mange, ikke mindst på borgerlig side: at slippe af med de utallige (sær)ordninger og den hær af offentlige ansatte der administrerer dem
- Hvilket niveau skal ydelsen ligge på. Det har stor betydning ikke kun for omkostningen, men også for fordelingen mellem forskellige grupper
- Hvilken betydning har det for lønniveauet, især for den lavest lønnede del af arbejdsmarkedet
Hint: The Iron Law of Wages
Der er givetvis mange flere ting der skal overvejes

Det kræver at man sætter sig ned, tager nogle valg og tænker og regner det grundigt igennem

Jeg har desværre set alt for mange eksempler hvor argumentation og beregninger slet ikke hænger sammen, eller endnu værre hvor modellen skifter undervejs alt efter hvad der nu var mest belejligt, måske fordi der er klippet fra flere inkompatible kilder undervejs.

Poul Erik Pedersen, Niki Dan Berthelsen, Bent Nørgaard og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Niki Dan Berthelsen

På et tidspunkt i en nær fremtid bliver der ikke behov for hårdt fysisk arbejde i såkaldte skodjobs - det betyder at incitamentet for at virksomhederne/samfundet skal bibeholde folk i sådanne stillinger forsvinder.

Derefter kommer borgerløn en nok af sig selv i en eller anden form.

Der vil altid være nogen der gerne vil have råd til mere grej, større hus eller en dyr hobby - så motivationen for at arbejde for flere penge forsvinder ikke.

Der vil også stadig være os der lever for at arbejde.

Så forhåbentlig med tid, kan vi slippe dem fri som arbejder for at leve.

Jens Christian Jensen

Jeppe Lindholm er vild med at smide om sig med tal og postulater.
Den her "En borgerløn på op mod 12.000 kr. pr. måned til alle over 18 år er faktisk allerede i dag til rådighed inden for rammerne af nutidens på finanslove. Men det kræver naturligvis omposteringer" er helt hen i vejeret.
En hurtig udregning viser at det vil koste 576 millarder om året !!! Det svarer til halvdelen af statens udgifter. Hvordan i alverden vil du "ompostere" og få det budget til at hænge sammen så vi stadig har sygehuse, skoler, ældrepleje, politi m.m.m. ???? Det er jo helt sort.

Ole Schwander, Erik Fuglsang og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Finn Thøgersen

Hm, hvis man regner lidt på eksemplet med 12.000 kr/md til alle over 18år får man:

Iflg Danmarks Statistik drejer det sig om 4.673.300 personer, dvs 672,9552 mia årligt
Til sammenligning (2019 tal): BNP: 2.321,5 mia Samlede offentlige indtægter: 1.236,5 mia

Spørgsmål: er de 12.000/md før eller efter skat ? Det betyder en del for regnestykket
Men vi snakker om næsten 55% af de samlede offentlige indtægter og næsten 29% af BNP

Samlede offentlige udgifter til (2019 tal - formodentlig excl adm udgifter og før skat):
Folkepension: 141,1 mia Førtidspension: 41,9 mia Efterløn+flex mm: 8,7 mia
Dagpenge: 16,2 mia, Kontanthjælp: 14,65 mia SU: 20,7 mia
Børne&ungeydelse: 14,7 mia Boligsikring & ydelse: 15,1 mia
Samlede overførsler "til familer" står til: 371,66 mia så der må være en række poster udover ovenstående
Offentlige lønninger: 348,67 mia Renter mv: 16,5 mia
Forbrug (husleje, el, biler, it, konsulentydelse oma): 198,587 mia

Selv om man lader basisindkomsten erstatte alle overførselsindkomster skal der stadig findes 300 mia årligt - og husk at førtidspensionister og nogle pensionister vil tabe på det bytte.(afh af skat)

De eneste steder du kan finde den slags penge er lønninger og forbrug som skal ca halveres - det bliver lærene, pædagogerne, SOSUerne og sygeplejerskerne sku glade for...

Det bliver også nødvendigt at gennemtænke hvordan man vil sikre mod "vandrende EU borgere", erfaringerne med børnepenge og SU tyder ikke på det bliver let at finde en holdbar løsning

Ole Schwander

Borgerløn lyder som en besnærende idé. Men husk, at ideen med borgerløn er, at den skal være for alle. En familie på fire - rig som ‘fattig’ skal så modtage 50.000 kr. om måneden. Er det holdbart, selv om halvdelen måske går til skat? Hvem skal betale?

Mikael Jensen

Det er ønskværdigt for dem med formuer at forhindre sociale forbedringer. Alt hvad de skal gøre, er at bygge en kæmpe mur, således at ingen kan se løsningerne på den anden side.

Tager vi eksemplet med 12.000 pr. md. og siger at der er 170.000 mennesker som er pressede ud i ikke at have nogle indtægter overhovedet pga. politikernes sociale nedskæringer,
er problemet nede på et tal af 2 mia. Så stop alle løgnene, hvad er formålet med at skabe fattigdom i Danmark?

De sociale nedskæringer (reformerne) tager hvert år 20 milliarder fra os, de bevirker hvert år at vi har 20 milliarder mindre at leve for. Alle sociale nedskæringer gik til de formuende, til skattelettelser og til virksomhederne, der sendte en fjerdedel i skattely. Når alle samtidigt ved at de rige har firecifrede milliarder gemt væk, så er det på tide at samles i fælles protest.

Magten viser sig i fordelingen af den samlede samfundskage. Vi har tilladt erhvervslivet at gennemtrumfe et system, hvor 4/5 af samfundskagen går til 600.000 mennesker i toppen af samfundet, det er en perverst ulighed. På bestilling fra toppen er uligheden øget de sidste 20 år. Dem som har flest penge har i dag mest demokratisk politisk indflydelse.

Den massive velstand for middelklassen og overdrevne luksus til overklassen, samt skattelettelser til velhavende virksomheder, bør drosles ned i forhold til den kostbare og umoralske børnefattigdom. Lad os give alverdens aviser en ny overskrift: Fattigdom - ikke i vores samfund, ikke i Danmark.

Synliggør den fattigdom som politikerne skaber. Kom og vær med i en fælles demonstration i hele landet, spred jer ud og cirkuler i byens gågader fredag 1. maj. Organiser din egen by og udbred denne kampagne til de mest effektive sociale grupper. Det sociale oprør 2020 er skudt i gang.

Demokrati betyder at du bruger vreden til at gøre en indsats. Demokratiet forudsætter at du protesterer mod nedskæringerne, imod uligheden og at du organiserer og demonstrationer. Demokratiet begynder lokalt i foreningerne og ude på de sociale medier. Demokratibevægelsen begynder ved at du tager vennerne med fredag den 1. maj.

Finn Thøgersen

For at illustrere problemerne med EU borgere i forhold til basisindkomst bør vi først se på forskellen i indkomster mellem EU landene

BNP per indbygger (2018 tal i US Dollars):
DK: 61.350, Polen: 15.421, Rumænien: 12.302, Bulgarien: 9.273
Bemærk at prisniveauet også varierer meget, justeret for pris (PPP) falder forskellen mellem DK og Bulgarien fra en faktior 6.6 til ca 2.5 (49.029 PPP justerede dollars mod 19.243)

Middellønnen i Bulgarien er tilsyneladende ca 4000 kr/md

Dvs at for (mindst) halvdelen af den rumænske befolkningen vil en basisindkomst på 12.000/md vil være mindst 3 gange deres indkomst i hjemlandet, hvis de så kan tage den med hjem hvor prisniveauet er væsentligt lavere...

Man skal ikke tillægge folk slette motiver uden god grund, men på den anden side skal man heller ikke være så tossegod at man lader sølvtøjet stå frit fremme for åbne døre og synligt ude fra vejen.

Problemet er så at EU er bygget på arbejdskraftens frie bevægelighed og at EU domstolen systematisk har anlagt en relativt bred fortolkning der bla inkluderer retten til at rejse til et andet land for at søge arbejde og forbud mod at diskriminere udfra nationalitet.

Der er muligheder for at kræve en form for optjening af visse ydelser, men som diverse sager om SU og børnepenge viser er det kompliceret og kan hurtigt blive en løbende kamp med meget på spil og usikker fremtid.

Man kan selvfølgelig også gøre ydelserne så små eller befængt med betingelser at det bliver uinteressant, men hvad er så formålet med øvelsen

Måske er konklusionen bare at UBI og de andre "bredere" former for basisindkomst bare er uforenelige med EU medlemsskab som vi kender det

Men som minimum kræver det et svar på hvordan man vil håndtere det problem