Læsetid: 8 min.

Historien om håndtrykket er historien om lighed i samfundet

Håndtrykket har længe været forbundet med smittefare, men det har alligevel formået at overleve. Hvad er rødderne bag gestussen, og hvad fortæller den om det samfund, den bliver brugt i? Vi tegner et portræt
Med håndtrykket kan vi vise, at vi er en del af samme stamme; at vi vil hinanden det godt og er på samme hold – uden at vi ligefrem behøver at snave for at vise det, mener Niels Nørgaard, Dansk Håndtryksforening.

Med håndtrykket kan vi vise, at vi er en del af samme stamme; at vi vil hinanden det godt og er på samme hold – uden at vi ligefrem behøver at snave for at vise det, mener Niels Nørgaard, Dansk Håndtryksforening.

Neil Tony

9. maj 2020

I begyndelsen af marts indkaldte den hollandske premierminister, Mark Rutte, til pressemøde. Ved sin side havde han den hollandske pendant til Sundhedsstyrelsens Søren Brostrøm, Jaap van Dissel, og de lod med alvorlige miner den hollandske befolkning forstå, at sygdommen nu var så omfattende, at den krævede store omvæltninger.

»Fra nu af stopper vi med at give hånd,« annoncerede landets leder til befolkningen og foreslog i stedet at hilse med fødder eller albuer.

Mødet gik, som det skulle – lige indtil det sluttede. Premierministeren vendte sig mod Jaap van Dissel, smilede og gik frem ledt an af sin højre hånd.

Embedsmanden spejlede premierministeren, og inden de kunne nå at stoppe det, stod de pludselig og trykkede hænder for rullende kameraer. Først derefter gik det op for dem, hvad de havde gjort.

»Åh, undskyld, det må vi ikke mere,« udbrød premierministeren prompte og greb ud efter embedsmandens albue, hvorefter de gav hinanden et albuestød, mens pressesalen blev fyldt af grin.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Skoubye
  • Erik Karlsen
Christian Skoubye og Erik Karlsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Det er ret morsomt, når fx Marie Krarup mener, at håndtrykket er en god gammel dansk tradition og så her kan læse, at det først blev rigtigt almindeligt med 1968-oprøret.
Eller at "vi" har traditionen fra Mellemøsten - "Allerede i det niende århundrede før Kristus er håndtrykket dokumenteret konkret på assyriske relieffer, hvor to herskere er afbildet i færd med at give hånd".

Bjarne Bisgaard Jensen, Lillian Larsen, Alvin Jensen, Rikke Nielsen, Søren Mortensen, Gert Romme, Karsten Aaen, Søren Dahl, Erik Karlsen, Birte Pedersen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

"Historien om håndtrykket er historien om lighed i samfundet"

Men pludselig fik håndtrykket et andet formål, nemlig undertrykkelse af folk med en anden tro og etnicitet.

Alle snakker om at coronatiden signalerer ændringer; det tror jeg ikke på. Undtagen på ganske få nicheområder. Håndtrykket er ét af dem. Håndtrykket er nemlig uhygiejnisk og smittespredende, det var det også før corona. Så post-corona vil åbne op for en tid uden håndtryk, altså lige med undtagelse af for nye statsborger; for de skal dæleme :-(

Camilla Mehl, Lillian Larsen, Alvin Jensen, Thomas Andersen, Karsten Aaen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Ole Schwander

Spreder håndtrykket flere sygdomme end alt muligt andet? Med andre ord - hvis vi ikke gav hånd, ville vi så undgå mange sygdomme? Ikkevestlige indvandrere er overrepræsenterede hvad angår coronasmitte i forhold til etniske danskere.

Ole Schwander

Esben Grønborg Brun: Vi er også dyr. Har nogen benægtet det? Jeg har nu aldrig taget hånden op til næsen efter et håndtryk for at snuse. Jeg har heller aldrig bemærket andre gøre det ...

Rikke Nielsen

Ole Schwander

"Spreder håndtrykket flere sygdomme end alt muligt andet? Med andre ord - hvis vi ikke gav hånd, ville vi så undgå mange sygdomme? Ikkevestlige indvandrere er overrepræsenterede hvad angår coronasmitte i forhold til etniske danskere."

Hvorfor tror du, vi ikke giver hånd lige for tiden? For sjov??

Da jeg læste din kommentar, kom jeg til at tænke på alle de fine pressemøder, der er blevet afholdt. meget oplysende. Hvis altså man er døv og flydende på dansk. Er man ikke god til dansk, fik man ikke meget ud af det.

Derfor!

Jens Christian Jensen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar