Læsetid: 11 min.

Coronakrisen gør det tydligt: Kroppe hænger sammen, før tanken skiller dem

Kroppen er en del af et kollektiv med andre kroppe, der smiler, frygter, inviterer og afviser – og ofte længe før, tanken har registreret det eller bare overvejet at reagere. Coronakrisens nedlukning og isolation tvinger pludselig kroppen ud i en afkollektivisering, der er så fremmed og uvant, at vi pludselig kan se den – og se, hvad den betyder, skriver sociologen Bjørn Schiermer
Bryllupssalen på rådhuset i Aarhus står tom. Den isolation, coronakrisen tvinger os ind i, handler om mere end hudsult og småborgerliggørelse. Kroppens kollektivitet, som er et nyt forskningfelt, siger noget grundlæggende om vores kroppes forhold til hinanden.

Bryllupssalen på rådhuset i Aarhus står tom. Den isolation, coronakrisen tvinger os ind i, handler om mere end hudsult og småborgerliggørelse. Kroppens kollektivitet, som er et nyt forskningfelt, siger noget grundlæggende om vores kroppes forhold til hinanden.

Sarah Hartvigsen Juncker

2. maj 2020

Medierne synes at flyde over med indlæg om det kollektive for tiden. Den kendte amerikanske sociolog Randall Collins har her i avisen fortalt, at den sociale sammenhæng er truet, fordi den nuværende isolationspolitik eroderer kollektivets helt grundlæggende mekanismer.

Og i et langt interview i Weekendavisen fortæller professor Christian Borch engagerende om kollektivitet og ’kollektive laviner’.

En parallel diskussion handler om kroppes isolation og afsavn. Her finder man lignende perspektiver: På dr.dk ligger en frisk lille streambar explainer om fænomenet hudsult, hvor unge afprøver forskellige fattige erstatninger for kropslig kontakt.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Pold
  • Jakob Trägårdh
Søren Pold og Jakob Trägårdh anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu