Læsetid: 4 min.

Et liv er forbi: Tiden skal bruges fornuftigt

Karl Egenæs holdt sig i gang hele livet, blandt andet med træhåndværk og madlavning. Dagen inden sin død var første gang, han ikke stod ud af sengen. Han blev 106 år, og nåede at blive den ældste borger på Frederiksberg
Karl og Grete Egenæs med børnene i sommerhus ved Asserbo i 1950’erne.

Karl og Grete Egenæs med børnene i sommerhus ved Asserbo i 1950’erne.

Privatfoto

2. maj 2020

Da Karl Egenæs fyldte 105 år og fik titel af ældste borger på Frederiksberg, ville byens borgmester komme på besøg. Men Karl Egenæs takkede nej.

Ikke fordi beboeren på værelse 219 på plejehjemmet Akaciegården var ydmyg. Men borgmesteren måtte da have vigtigere ting at bruge sin tid på, mente Karl Egenæs: Man skulle bruge tiden fornuftigt.

Han blev født og voksede op midt i Roskilde, hvor hans far havde vognmandsforretning og hestestald i gården ved det historiske Hotel Prindsen. Karl Egenæs klarede sig godt i skolen, og hans bror Eyvind var allerede kommet i banklære, så den vej ville lillebror også.

Han færdiggjorde skolen den 31. marts 1930. Dagen efter tog han med sin far ind til København. I Privatbanken havde de brug for en bankelev, og den 4. april begyndte Karl Egenæs i banken. Han blev der til sin pension i 1978.

Karl Egenæs

  • Født den 24. november 1913 i Roskilde.
  • Uddannet i Privatbanken, hvor han arbejdede frem til sin pension.
  • Gift med Grete Egenæs, født Olsen.
  • Far til Sigurd og Birgit, tre børnebørn og to oldebørn.
  • Død den 26. marts 2020 på Frederiksberg.

    Det var også her, han fik øje på Grete Olsen – en mejeridatter fra Vesterbro. Hun var blevet inviteret til en fest i bankens boldklub af en kollega – men kollegaen var gift og havde tre børn, og det, syntes Karl, var for galt. Indignationen fik ham op på dupperne, han inviterede Grete ud, kort efter var de forlovede, og i 1943 blev de gift.

    To børn kom til: Sigurd i 1946 og Birgit i 1949. Familien boede forskellige steder, før de endte i en fire et halvt værelses lejlighed på Dronning Olgas Vej på Frederiksberg, og her blev Karl Egenæs boende, til han kom på plejehjem.

    Grete gik hjemme med børnene de første år, men havde indimellem vikararbejde i Overformynderiet, hvor hun blandt andet sorterede girokort. Når parret havde fri, elskede de at komme ud og se noget – gerne med en madkurv under armen. På cykel, med tog og senere i egen bil fik de set det meste af Danmark. Somrene blev tilbragt i Asserbo i Gretes forældres sommerhus. Det blev også til rejser sydpå til blandt andet Schweiz, Frankrig og Italien, hvor de opsøgte naturoplevelser, kirker og museer.

    Karl og Grete Egenæs var systematiske mennesker, og man kunne stille sit ur efter deres måltider – frokost klokken 12, eftermiddagskaffe klokken 14.30 og aftensmad klokken 18. Og gerne de samme retter.

    Eksempelvis en rundtenom rugbrød og en rundtenom franskbrød til frokost – ost på den ene, dansk honning på den anden. Til aftensmaden drak de et enkelt glas rødvin, i weekenden en snaps til frokostsilden.

    Ved siden af arbejdet i banken havde Karl Egenæs flere hobbyer. Særligt træhåndværk var hans store lidenskab. På aftenskole havde han som ung lært håndværket fra bunden, og han snedkererede blandt andet senge, stole, skriveborde og et skakbræt.

    Da børnene flyttede hjemmefra, blev et af lejlighedens værelser indrettet som værksted. Her brugte han timer – også på sin anden hobby: bogbinding. Han fandt litterære klassikere og rejsebøger antikvarisk og bandt dem smukt ind i læder og papir.

    Da Karl Egenæs blev pensioneret, flyttede han sit håndværkertalent med ud i køkkenet. Her bagte han franskbrød, stegte steg og lavede grøntsagssuppe. Sidstnævnte hver dag og altid med syv forskellige grøntsager.

    Karl Egenæs kunne ikke forstå folk, der ikke gad lave mad. Det var da så nemt lige at skrælle en gulerod og sætte det over i en gryde med rosenkål og blomkål. Og at stege en flæskesteg – hvor svært kunne det være? Selv da han blev alene og var over 100 år, afviste han at spise på et nærliggende ældrecenter.

    Måske var den sunde levevis en af hemmelighederne bag hans høje alder – sammen med den pacemaker han fik installeret efter et hjerteanfald i 1982. Han var stort set aldrig syg. Og blev han forkølet tog han ’universalmedicinen’, som han kaldte det: en mikstur med lige dele cognac, whisky, snaps og vodka.

    Efter Grete Egenæs’ død i 2008 fik Karl 12 år som enkemand, men ensom var han ikke. Han gik på gaden hver dag og købte ind og kørte rundt på Frederiksberg med kommunens servicebusser for ældre.

    Her fik han en gruppe ’busvenner’, som han mødtes med ved stoppestederne – primært ældre kvinder, som han blandt andet kunne tale med om madlavning.

    I 2018 hævede hans ben, han blev forpustet og fik sværere ved at komme på gaden. Samme år kom han på plejehjem, hvilket han faktisk var glad for.

    Men efterhånden som synet og hørelsen svigtede ham, og han hverken kunne høre samtalerne med de andre beboere, høre musik og var for træt til at læse, blev tiden lang, og han begyndte at tale om, at han manglede meningen med det hele.

    Og da hans datter ikke længere måtte komme forbi på grund af COVID-19-nedlukningen i marts, besluttede han sig en dag for, at han ikke længere ville have sin vanddrivende medicin. Han havde på fornemmelsen, at det var dem, der holdt ham i live. Og han havde ret.

    Dagen efter stod Karl Egenæs ikke ud af sengen for første gang i sit 106-årige liv. Den nærmeste familie blev tilkaldt, og den 26. marts døde han.

    Serie

    Et liv er forbi

    På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

    Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

    Seneste artikler

    Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

    Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
    Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
    Prøv en måned gratis.

    Prøv nu

    Er du abonnent? Log ind her

    Anbefalinger

    • Morten Østergaard
    • Fødevarestyrelsen Mørkhøj
    • Maj-Britt Kent Hansen
    • David Zennaro
    Morten Østergaard, Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Maj-Britt Kent Hansen og David Zennaro anbefalede denne artikel

    Kommentarer

    Der er ingen kommentarer endnu