Et liv er forbi: Hun var et ’uægte’ barn, så i sit voksenliv ønskede hun sig en ægte familie

Kitte Møller blev født i 1928 på Bornholm.

Hun voksede op sammen med sin mor og mormor i et byhus med bindingsværk i Allinge og kendte ikke sin far, hvilket på den tid og på den egn hverken var almindeligt eller velanset. Selv om man siden århundredskiftet havde ændret lovgivningen om børn født uden for ægteskab, blev de stadig på det tidspunkt betegnet som ’uægte’ børn.

Det råbte de andre børn af og til efter hende på gaden i Allinge: ’uægte’.

Måske var det derfor, at Kitte Møllers liv lige fra barndommen og ungdommen og op gennem hendes voksenliv til alderdommen handlede om hendes familie, om at være både en far og en mor, om at have børn og hus og garage, om at servere lagkage hver søndag og køre på ferie sammen i en Opel Olympia. Om at være en ægte familie.

Fedtlæderstøvler og olmerdug

Kitte Møller blev født for tidligt og »under stort postyr«.

Sådan står der i hendes erindringer om hjemmefødslen i byhuset i Allinge, hvor fru smedemester Petersen fra Pilegade kom over for at hjælpe til med fødslen, og hvor Kitte Møller på trods af postyret kom til verden på en dyne af smuk olmerdug.

Dynen blev senere syet om til stolebetræk – for sådan var det i Kitte Møllers barndom i 1930’erne og 1940’erne: Tøj og dyner blev syet om, så stoffet kunne genbruges, hendes fedtlæderstøvler blev forlænget hos skomageren, så hun kunne passe dem i længere tid, og i de kolde vintre samlede Kitte fyrrekogler i skoven og bragte dem tilbage til huset, hvor de blev brugt til at fyre op i kakkelovnen inde i stuen.

Kanøflet

Kitte Møller gik på Allinge Borgerskole.

Hun havde sammen med sin mor boet en kort årrække på Vesterbro i København, hvor hun ellers var begyndt på Gasværksvejens Skole, men efter et år flyttede de tilbage til Bornholm.

Skoletiden var ikke altid let. Måske fordi hun kom fra København i hat og teddybearfrakke. Måske fordi hun var et uægte barn. I klassen kunne hendes sidemakker godt finde på at knibe hende i siden, og uden for skolen råbte de andre børn af og til efter hende. 

Hun blev »kanøflet«, sagde hun selv senere.

Som ung pige kom Kitte Møller i lære som bogbinder i Niels Espersens Bogbinderi i Rønne, hvorfra hun blev udlært som såkaldt bogbinderjomfru i 1947. Hun arbejdede senere som bogbinder på Glostrup Bogbinderi, som bogholder på tapetfabrikken i Scandia i Glostup, som syerske på konfektionsfabrikken Rayontex og senere som lærervikar på Strøby Skole.

Men meningen med livet var ikke at gå på arbejde. Om noget var det at gå derhjemme. 

Carl

I 1949 mødte hun Carl Møller.

Det skete i Thorup Strand i Nordjylland, hvor Kitte Møller arbejdede med at luge roer på en gård, og hvor han var sommergæst på en af gårdene. De »fattede sympati for hinanden«, som hun skriver i sine erindringer.

Efter sommeren besøgte hun Carl Møller og hans familie i Glostrup flere gange.

Hun flyttede ind i skunkrummet og blev en del af familien, som ud over sønnen Carl bestod af både en mor og en far og en hjemmeboende storesøster. To voksne og to børn. En kernefamilie.

Ikke mange år efter begyndte den traditionelle kernefamilie at opleve et opbrud. Folk flyttede sammen i kollektiver eller blev skilt og boede alene. Men Kitte Møller var ikke en del af opbruddet med familien – hun var i gang med at skabe en.

Kitte og Carl boede først hos hans familie i Glostrup, men flyttede senere ind i deres eget hus i Strøby Egede på Sydøstsjælland. Her blev de forældre til først sønnerne Bo og Claus og senere datteren Anne Lene.

»Hvor var livet dejligt,« skriver Kitte Møller i sine erindringer om at have fået tre børn.

Lagkage hver søndag

Hver søndag lavede Kitte Møller lagkage med hindbærsyltetøj og flødeskum.

Så samlede hun hele familien om bordet ude i haven, hvor der var udsigt over græsplænen og træerne i haven. De inviterede både hendes og Carls venner og deres børns legekammerater fra skolen eller venner fra gymnasiet over. Alle var velkomne.

De flyttede i et større hus og købte bil nummer to og tre. På den måde blev Kitte Møllers historie også en historie om det danske velfærdssamfund: Fra 1930’erne, hvor hun samlede fyrrekogler til brændeovnen, over 1950’erne, hvor hun sammen med sin mand købte det første hus og den første bil, til 1970’erne, hvor familien flyttede i et større hus med centralvarme og HTH-køkken og fik råd til at tage på charterferie til Torremolinos.

Hun havde et godt liv, sagde hun ofte.

I 1980’erne flyttede børnene hjemmefra. Kitte og Carl Møller flyttede først fra huset i Strøby Egede til et mindre hus i Køge og senere i lejlighed i Fredensborg, hvor der ikke længere var en have eller lagkage hver søndag, men hvor der stadig var plads til, at hendes børn og børnebørn og senere også oldebørn kunne komme på besøg.

Det var jo meningen med det hele.