I kølvandet på finanskrakket i 2008 sagde Barack Obamas stabschef i Det Hvide Hus, at »man aldrig må lade en alvorlig krise gå til spilde«.
Ikke desto mindre var det præcis, hvad Obama-regeringen gjorde, mener den tidligere nobelpristager i økonomi Joseph Stiglitz.
»De problemer, der havde forårsaget krisen, blev aldrig løst. Vi ændrede ikke grundlæggende på, hvordan vores økonomi fungerer, og den fejl har vi ikke råd til at begå igen,« siger han.
Joseph Stiglitz bor i New York, den stat i USA, der er hårdest ramt af pandemien. Columbia University, hvor Stiglitz er professor, er lukket, så i tre uger har han siddet hjemme i sin lejlighed og lyttet til lyden af de ambulancer, der kører forbi hvert tiende minut.
»Tragedien er ikke til at ignorere,« siger han. Heller ikke økonomisk.
»Man kan nærmest ikke få greb om proportionerne. I USA tror jeg, vi når en de facto-arbejdsløshed på mellem 25 og 30 procent. I 1930’erne nåede vi 25 procent efter fire års depression. Det her har udspillet sig over seks uger. Det er en implosion,« siger han.
Men ligesom andre kriser er coronapandemien også en progressiv mulighed. En omvæltende begivenhed, der tvinger os til at træde to skridt tilbage og betragte vores økonomiske, politiske og sociale system lidt på afstand.
Det er det, vi skal tale om i dag. The silver lining, som de kalder det i USA: Den lille glimtende sølvkant, der omkranser enhver grå regnsky.
Samfund uden reservehjul
Først og fremmest er krisen et nedslående, men »vidunderligt klart« eksempel på alt det, markedet ikke kan, mener professoren.
For eksempel er USA nærmest løbet tør for ansigtsmasker. I supermarkederne er de revet væk, og selv på hospitalerne er der beretninger om læger, som må gå uden eller bruge de samme flere gange. Hvorfor? Fordi Trump-regeringen har beskåret statens strategiske lagre af værnemidler og overladt det til markedet.
Markedet har heller ikke været i stand til at udvikle vacciner mod SARS og MERS, som også er undertyper af coronavirus, påpeger Stiglitz. Det ville ellers have stillet os langt bedre i kampen mod den nuværende epidemi. To gange på ti år holdt hele verden vejret, men så snart epidemierne var drevet over, og alle igen åndede lettet op, var det ikke længere rentabelt at forske i en vaccine. I hvert fald ikke på kort sigt.
Og det er problemet, forklarer Stiglitz. Markedet har en tendens til at fokusere på at nedbringe omkostninger og øge profit på kort sigt, uanset de langsigtede konsekvenser.
»I de fleste nye, amerikanske biler har man fjernet reservehjulet. Det var en ekstra omkostning, og det meste af tiden har man ikke brug for det. Men når man har brug for det, er det et ekstremt behov,« forklarer Joseph Stiglitz.
På samme måde har hospitaler ligefrem fremhævet det som en bedrift, at ingen senge stod ledige, siger Stiglitz. Omkostningerne var kørt helt i bund, intet gik til spilde.
»Efter fire årtiers nyliberalisme har balancen mellem stat og marked forrykket sig på en uhensigtsmæssig måde,« siger han. »Vi har forfulgt en ideologisk antagelse om, at markedet altid er mest effektivt, og at markedets logik nødvendigvis giver det bedste resultat.«
Men vi kan ikke regne med, at markedet producerer nok masker, udvikler en vaccine eller bruger penge på tomme hospitalssenge. Når vi lader markedet varetage almenvellets interesser, ender vi som samfund, der kører uden reservehjul.
Nu er bilen altså brudt sammen. »Og det er tydeligt, hvor sårbare vores blinde tillid til markedet har efterladt os,« siger Joseph Stiglitz.
Ingen libertære under en pandemi
Coronapandemien er det »tredje søm i nyliberalismens kiste,« mener Stiglitz. Den tredje store krise, som har fremhævet fundamentale problemer i det økonomiske system.
»Finanskrisen i 2008 lærte os, at uregulerede finansmarkeder er ekstremt farlige. Valget af Trump i 2016 rettede vores opmærksomhed mod globaliseringens ofre. At de strukturelle omvæltninger, som har tjent store dele af befolkningen, har efterladt andre i eksistentielt og økonomisk armod,« forklarer han.
»Og den nuværende krise understreger, at staten er nødt til at spille en mere central rolle i økonomien.«
Et fjerde søm, der adskiller sig ved, at det ikke bliver banket nær så hurtigt i, er klimakrisen, »som markedet også har vist sig ude af stand til at løse, og som også kalder på kollektiv handling«.
Det er uklart, hvor mange søm vi får brug for, forklarer Stiglitz. Efter finanskrisen lykkedes det ikke at reformere økonomien afgørende. Så snart den nye regulering var vedtaget, gik bankerne – med stor succes – i gang med at modarbejde og underminere den.
Men denne gang mener han, at chancerne er bedre for en bred kollektiv erkendelse af problemerne med den »nyliberale udvikling«.
Finanskrisen var resultatet af en serie af ekstremt komplicerede begivenheder, som udspillede sig på nogle finansielle markeder, de fleste mennesker til at begynde med ikke forstod.
Coronakrisen er til at forstå. Ligesom plottet i en hollywoodfilm har forløbet været enkelt og dramatisk. Ud af ingenting er vi blevet ramt af en eksistentiel trussel, som ikke bare truer finansmarkederne eller andre abstrakte samfundsstrukturer, men udgør en konkret trussel mod den enkeltes helbred. Hundredtusinder kan dø her og nu.
»Alle vender sig mod regeringen efter beskyttelse, og i den situation vil de fleste også opfatte offentlige nedskæringer og underfinansierede beredskabs- og sundhedssystemer som et problem,« siger han.
Det er svært at være frimarkedsfundamentalist under en pandemi. Margaret Thatcher, en af nyliberalismens mødre, sagde engang, at »samfundet som sådan ikke findes«.
En smitsom virus er et meget håndgribeligt eksempel på, at det er forkert, mener Stiglitz.
Man kan ikke bekæmpe en pandemi én og én. Ingen kan benægte borgernes skæbnefællesskab i disse uger. Går en person rundt og hoster på gaden, risikerer han at smitte en, to eller fem af sine medborgere. Den enes frihed kan være den andens ufrihed, og din tryghed er afhængig af de andres hensyn. Nogle problemer kan vi kun løse i fællesskab.
»På den måde indfanger krisen indbegrebet af den klassiske socialdemokratiske pointe. Et individs handlinger har konsekvenser for andre, og derfor er staten nødt til at gribe ind og regulere,« siger Stiglitz.
Socialisme for store virksomheder
Man kan også argumentere for, at de håndfaste reaktioner på pandemien viser, at rygterne om neoliberalismens kvælertag på staten er stærkt overdrevne. Over hele verden – også i USA – har regeringerne lukket samfundet ned og grebet massivt ind i økonomien med offentlige hjælpepakker til milliarder og milliarder af kroner. Her i avisen beskrev Adam Tooze, der ligesom Stiglitz er professor i økonomi på Columbia University, det som »utroligt«, at man har sat hele økonomien på pause for at redde de gamle og de syge. Samfundets mindst produktive borgere.
– Det lyder umiddelbart ikke som betingelsesløs, nyliberal økonomisme?
»I mine øjne er det ret simpelt. Vi lukkede økonomien ned, fordi folk var bange. Det var ikke et spørgsmål om generøsitet. Det var frygt. Folk holdt op med at flyve og gå på restaurant, fordi de var bange,« siger han. Nedlukningen var ikke så meget et valg, som det var en konsekvens af omstændighederne.
Tværtimod var Trump lang tid om at reagere, og da han gjorde det, begyndte han straks at tale om, at kuren ikke måtte blive værre end sygdommen.
»Jeg så ingen smuk solidaritet. Jeg så Trump og republikanerne, som overvejede at ofre to millioner mennesker for at redde økonomien.«
– Jeg var overrasket over, at den generelt dysfunktionelle amerikanske kongres var i stand til at enes om en så omfattende pakke?
»Man bliver nødt til at forstå det enorme hykleri, der præger Det Republikanske Parti og lederne i de største amerikanske virksomheder. De tror på minimalstaten og den usynlige hånd, undtagen når det handler om at holde hånden under erhvervslivet. I 2008 da finanssektoren fik tilført 700 milliarder dollar, var deres eneste spørgsmål: ’Hvorfor kun 700?’. Svaret var endnu mere forbløffende: ’Der er flere penge, hvis I har brug for det’,« siger han.
Dengang havde hjælpepakkerne karakter af direkte overførsler til de store virksomheder uden modkrav. No questions asked. I de tre år, som fulgte efter krisen, gik 91 procent af den nyskabte velstand til den rigeste en procent af amerikanerne.
»Heldigvis har demokraterne ikke begået samme fejl igen,« siger Stiglitz. Helt spildt var finanskrisen alligevel ikke.
»Denne gang stod demokraterne fast på, at man også var nødt til at hjælpe hospitalerne, de mest sårbare borgere, små forretningsdrivende og lønmodtagerne, ligesom der blev stillet en række modkrav.«
I en sidebemærkning indskyder nobelprismodtageren, at han under forhandlingerne talte med demokraternes leder i senatet, Chuck Schumer, og anbefalede ham at slås for at gøre kompensation for hjemsendte medarbejderes løn til en del af pakken, lige som man havde gjort i Danmark.
»Så på den måde har Danmark faktisk påvirket vores hjælpepakke en del,« siger han.
Kendte problemer, nyt rum for løsninger
Der er lige kommet nye data for, hvordan sygdommen spreder sig i New York, fortæller Joseph Stiglitz. Ikke overraskende er de fattigste områder hårdest ramt. De udsatte boligområder, hvor få har fuld sygesikring, og færre har råd til at blive hjemme fra arbejde.
Ekstrem ulighed, millioner af borgere uden sundhedssikring, et mangelfuldt socialt sikkerhedsnet og skrantende offentlige institutioner. Det er ikke nye problemer i det amerikanske samfund, som ingen havde påpeget, før de blev åbenbaret af pandemien. Men den ekstraordinære situation har fremhævet dem og gjort dem sværere at ignorere.
— Så hvad er den store lektie, vi ikke må lade gå til spilde?
»Krisen skal vise os, hvorfor vi har brug for offentlige investeringer, social sikkerhed, hjælp til de svageste, universelle sundhedsydelser. Alle de her ting.«
»Vi har forhåbentlig lært, at i sidste ende har vi haft alt, alt, alt for stor tillid til markedet. Ideologisk forblindet tillid. Den lektie, der ikke må gå tabt, er en bedre forståelse for markedets styrker og svagheder, og hvad statens styrke og svagheder er, og så indrette samfundet i overensstemmelse med den indsigt.«
Så er vi tilbage ved starten. Vi bliver nødt til at udvikle en forståelse for alt det, markedet ikke kan. Og markedet kan ikke løse klimakrisen, det kan ikke sikre midler til grundforskning, bekæmpe uligheden, skabe sammenhængskraft i samfund – og det kan afgjort ikke beskytte os mod en global pandemi.
»Alle tidens store problemer kalder på kollektiv handling. Det er os, det demokratiske fællesskab, som skal løse de problemer. Markedet kommer ikke til at gøre det for os.«
Havde Joseph Stieglitz dog bare en demagogs mangt og gennemslagskraft i disse tider - for det han siger,med rette,har han sagt i lang tid - lige så lang tid som Bernie Sanders.
Sådan: »Krisen skal vise os, hvorfor vi har brug for offentlige investeringer, social sikkerhed, hjælp til de svageste, universelle sundhedsydelser. Alle de her ting.«
»Vi har forhåbentlig lært, at i sidste ende har vi haft alt, alt, alt for stor tillid til markedet. Ideologisk forblindet tillid. Den lektie, der ikke må gå tabt, er en bedre forståelse for markedets styrker og svagheder, og hvad statens styrke og svagheder er, og så indrette samfundet i overensstemmelse med den indsigt.« Kan vi håbe det?!? Hvis ja, så det hele er den værd.
Selv har aldrig forstået markedsbegejstringen: selv hvis det passede, er det da i alle samfunds interesse at stække de kræfter, der trives ved et uhæmmet marked.
Og det gælder i lige så høj grad for Danmark, selv om vi ikke har glæden af Trump - heldigvis.
Det giver ikke rigtig mening at sammenligne Danmark og USA. Danmark har en helt anden samfundsform end USA, hvor der i Danmark er både en meget stor omfordeling og er en stærk symbiose mellem stat og virksomheder, altså offentlige investeringer, social sikkerhed, hjælp til de svageste og universielle sundhedsydelser.
En finanskrise og en viruskrise kan næppe sammenlignes, Jeg gætter på, der ikke var behov for værnemidler under finanskrisen. Det er der så i viruskrisen. Men hvis den næste krise var en atormkrise (gud bedre det), var det nok nogle andre behov, der skulle tilgodeses. Det handler så om at navigere hurtigt i den konkrete krise, som vi jo også gør i Danmark med opmanding i sundhedsvæsenet, virksomheder der omlægger produktionen til værnemidler, hjemsendelse af arbejdskraft hvor det er muligt, økonomisk støtte til virksomheder og ansatte og et kæmpe arbejde i sundhedsbrancen ift. at skabe vaccine og anden afhælpende medicin etc.
Som jeg ser det, har vi solgt ud af det man kan kalde beredskab. Dvs. mennesker som arbejder for og er uddannet, hvis det utænkelige eller uønskede sker. Men, det har vi, også i Danmark, sparet væk, siden New Public Management for alvor tog fat, fordi beredskab koster på produktivitet. Og er der noget som politikerne har jagtet, er det produktivitet. For produktivitet giver privat velfærd, med flere fladskærme på væggene, og mulighed for hele tiden at have råd til den sidste nye iphone. Det har vel, ligesom det sammenbrud vi står overfor i bl.a. den amerikanske økonomi, hele tiden været holdningen, at så længe det ikke sker på min vagt, eller valgperiode om man vil, så er der ikke noget argument for at jeg skal gøre noget ved det. Det må være den næstes problem, for lige nu går det godt.
DIIS-forsker Hans Mouritzen:
"Socialismen har sejret, og ni andre megatrends under corona-krisen"
https://www.altinget.dk/artikel/diis-forsker-socialismen-har-sejret-og-a...
I mellemtiden har vore hjemlige banker ikke rigtigt fattet begrebet 'samfundssind'.
De opkræver ågerrenter for kassekredit, eller nægter at låne penge ud til de små virksomheder.
"Hård kritik af banker under corona-krisen: De udnytter situationen groft"
https://www.dr.dk/nyheder/penge/haard-kritik-af-banker-under-coronakrise...
"Minister kritiserer bankerne for manglende hjælp til små virksomheder: Det er skammeligt"
https://www.dr.dk/nyheder/penge/minister-kritiserer-banker-manglende-hja...
Så hvorfor har staten ikke lånt pengene direkte ud, eller forlangt aktier i bytte for at støtte de store virksomheder med formuer i skattely?
Istedet har bankerne igen fået lov til at skabe nye penge.
Pelle Dragsted: Staten skal have aktieandele, når den laver hjælpepakker"
https://www.altinget.dk/artikel/pelle-dragsted-staten-skal-have-aktie-an...
Næh, istedet er McKinsey og erhvervslivet inviteret med til at bestemme strategien i NOST - uden at Folketinget er blevet informeret.
"Helt usædvanligt: Industrien har fået et fast sæde i regeringens kontroltårn under krisen"
https://politiken.dk/indland/art7738392/Industrien-har-f%C3%A5et-fast-s%...
Det må nu erkendes, at vi stadig styres håndfast af lobbyister.
.... og hold dine fjender tættere så McKinsey får lov til at vise sin uformåenhed eller er det bare Bjarne Corydon der har fået et midlertidigt job ?
Deregulæret kapitalisme og markedskræfter har gennem 40 år kørt verden i komplet smadder. Det må da efterhånden være gået op for et hvert tænkende menneske.
America first. Trump har sendt 1.000 millitære styrker til New York. Jo, handlekraft og intellektuel overlegenhed er kendetegnet for USA's disaster Mr. President. Der er snart flere corona smittede i New York end i hele epiccenter Italien. Vi taler om timer. Ikke dage.
Javel Stiglitz er Nobel vindende økonom, men det vi hører her er sagt af særligt svenske økonomer for 100 år siden. Helt ærligt, hvor interessant er det? Kan vi ikke få noget nyere og skarpere? Det her bliver bare et jammerligt ekkokammer.
Det er Saving Private Ryan
Ja det har længe været tydeligt at markedet ikke kan løse store og vigtige opgaver i samfundet eller på verdensplan.
Det har længe været tydeligt at ikke alt skal privatiseres og dereguleres, at banker - too big to fail - skal splittes op, og det er almindeligt kendt stof for økonomer at man skal undgå monopoldannelse på markedet. De eneste som har svært ved at indse dette er mainstream- økonomer og politikere . Jamen er det ikke tankevækkende.
Vi ser Obama efter finanskrisen dele pengene ud til Wall Street og ansætte rådgivere fra Wall Street. Finansministeren var fra Wall Street. Obama havde et vindue hvor der var mulighed for at få love igennem begge kamre i 2009. Aligevel bliver han fremført som en hædersmand.
Hvorfor undlod han at handle i den amerikanske befolknings og de fleste andres interesse. Han havde oven i købet fået Nobels fredspris - ja den er devalueret så det siger vel ikke så meget. Det ville jeg gerene vide. Gav de ham "an offer you can`t refuse". Var han til salg - eller?
Transparency - gennemsigtighed - var en af hans ynglingsgloser, men det var og er der ikke meget af. Han var god til at snakke mere blev det ikke til.
Jeg har aldrig rigtig forstået den næsegrus beundring han har været omgærdet med. I mine øjne var han en fuser. En slapsvans.
Jeg vil se handling, reguleringer og opsplitning af banker,forbud mod ponzi og spekulative produkter på finansmarkedet, Al rigdom der ikke er skabt med en produktion og værdiskabelse for samfundet skal betales tilbage. Det er svaret på hvem der skal betale næste omgang .De har masser af penge, ejendomme og jord. De sidste to kan de ikke sætte i skattely.og vi skal have nogle økologer sat på posterne. Det bliver ikke billigt at rette skuden op men nu ved vi hvem vi kan sende regningen til.
Men jeg frygter at endnu en tøsedreng indtager podiet, som for at beskytte privilegierne for denne klasse der lever på nas, vil kræve skrappere midler taget i brug. Så der er bestemt brug for at holde øje med ethvert tiltag der stækker borgernes rettigheder.
Og vi vil selvfølgelig ikke have bestemmelser om hvem vi forsamles med og hvor vi opholder os når Covid-19 er passeret. Men hvad ville der ske hvis vi intet havde gjort?
Mange af de eksperter der udtaler sig om Covid-19 befinder sig ofte i behagelig afstand fra de hospitaliserede ofre, som er blevet til tal i statestikker.
Det er vist ikke liberalismens overgivelse der kendetegner Danmarks ultrakorporative, blødt fascistiske regering. Her sidder erhvervslivets chefer og McKinsey hemmeligt med i kontrolrummet. Det kan ikke betyde andet, end at det er erhverslivets interesser der prioriteres.
Carsten Jensen har delt dette skriveri offentligt, så det er vel ok at jeg deler det her:
Carsten Jensen
I går kl. 11.52 ·
ER VI VERDENSMESTRE I CORONA-VIRUS?
I Danmark er vi verdens bedste til det meste. Vi er verdens lykkeligste folk. Det ved alle. Vi bliver rost i hele verden. Også for vores håndtering af corona-krisen. Vi var et af de første lande i verden, der lukkede ned. Efter påske bliver vi måske et af de første lande, der åbner op igen.
Vi er verdensmestre i corona!
Eller er vi?
Jeg har indtil nu haft tillid til regeringen og den kurs, som den sammen med et enigt folketing har udstukket. Jeg har følt, at der blev talt til os som voksne i en livstruende og helt uoverskuelig situation, hvor der ikke forelå kendte og afprøvede løsninger. I stedet må vi i fællesskab prøve os frem.
Jeg har ikke været enig med dem, der mente, at regeringen optrådte formynderisk og på en farlig måde brød med demokratiets grundregler. Vores samfund er truet på livet, og den strategi, der skal følges, kræver hurtig handling og indgriben. En virus i udbrud bekymrer sig ikke om demokratiets besværlige forretningsgange, men kræver i stedet hurtigt og effektivt svar.
Men nu er jeg blevet usikker på, hvor vi er på vej hen, og jeg vejer mine ord med den største omhu, for jeg synes ikke, at vi i denne situation har brug for uenighed.
Jeg lægger mærke til, at Mette Frederiksen fremsætter sit forslag om en åbning efter påsken efter at have tilbragt hele søndagen i fortrolige samtaler med repræsentanter for erhvervslivet. Jeg lægger mærke til, at der i regeringens såkaldte kontroltårn, kaldet NOST, som er en forkortelse for Den Nationale Operative Stab, hvor strategien over for virussen fastlægges, sidder repræsentanter for de tungeste grene af det private erhvervsliv, virksomheder som Mærsk, Carlsberg, Novo, McKinsey, uden at regeringen har orienteret hverken offentligheden eller Folketingets partier. Jeg lægger også mærke til, at det nu er økonomerne og ikke epidemilogerne, der har overtaget den offentlige samtale.
Økonomer repræsenterer i modsætning til epidemiloger ikke nogen objektiv videnskab, selv om de ynder at fremstille det sådan. De er eksperter i profitmaksimering, og det er denne viden, de sammen med de tunge erhvervsdrenge i NOST nu vederlagsfrit stiller til rådighed for samfundet under corona-krisen.
Tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen mener i en kronik i Berlingske, at “kurven i Danmark flader for hurtigt ud”. Antallet af smittede bør være meget højere, så vi kan opnå flok-immunitet. Op mod 60 procent af befolkningen skal smittes, godt 3.5 millioner danskere, så der igen kan komme orden i sagerne. Følger dødstallene samme mønster som i Kina skal omkring 100.000 af os dø i de nærmeste måneder. Det siger Whitta-Jacobsen ikke. Han holder sig til grafer og procenter. Jeg oversætter bare til virkeligheden.
Blandt forskere hersker der stor usikkerhed, hvorvidt begrebet flok-immunitet overhovedet giver mening i forbindelse med denne nye virus. Men hvis ikke på forskernes, på hvis vegne taler så den tidligere overvismand? Befolkningens, de fremtidigt smittedes, de dødes, de pårørendes? Det private erhvervslivs, lyder svaret. Hvis der ikke smittes mange nu, vil virussen vende tilbage i bølger, og tilbagevendende nedlukninger af samfundet kan erhverslivet ikke leve med.
Kina, Sydkorea, Singapore og Taiwan har succesrigt inddæmmet virussen. Antallet af smittede og døde udgør kun brøkdele af promiller af de fire landes befolkninger. Kurven steg aldrig dramatisk. Her blev der ikke opnået nogen flok-immunitet. Det ville i Kina alene have krævet op mod en milliard smittede og et antal af døde, der løb op i et to-cifret milliontal. Resultatet ville have været et civilisatorisk sammenbrud, der kunne rive resten af verden med sig. I Whitta-Jacobsens øjne må Kina, Sydkorea, Singapore og Taiwan, der alle stadig står på benene, være fiaskoer. Kurven blev aldrig stejl nok.
Det var Whitta-Jacobsens strategi, Boris Johnson fulgte i Storbritannien. Kurven skulle ikke flade ud, men stige, så befolkningen kunne opnå flok-immunitet. Så indså Johnson, at det britiske hospitalsvæsen ville bryde sammen og skiftede strategi. Nu er han selv isoleret på anden uge som smittet. Skal Whitta-Jacobsens have troværdighed, burde han gå ud at trykke hænder med en masse af sine kyniske ligesindede. Vi må jo alle sammen yde vores, så kurven ikke flader for tidligt ud. Det er vel nærmest en samfundspligt at smitte.
Hvis Whitta-Jacobsen får sin drømmekurve, bør den rejses i granit foran Dansk Arbejdsgiverforenings residens på Vester Voldgade. Det danske sundhedsvæsen vil ganske vist bryde sammen, og kirkegårdene fyldes. Men vi får et varigt monument over Corona-virussen.
Væsentlig artikel, som siger alt det, der skal siges.
Tak for det.
@ Mikkel Zess
05. april, 2020 - 12:29
Tusind tak for at dele Carsten Jensens skriv med os andre.
Det rammer ret præcist hvad jeg selv tænker omkring erhvervslivets og mainstream økonomernes fossilerede tankemønstre i en situation, der frem for alt kalder på nytænkning og opgør med den håbløse, destruktive markedsgørelse og ulighedskabende rovdyrsmentalitet, der har gjort samfundene overalt i verden enormt sårbare og ubæredygtige.
Ja en væsentlig stemme fra Carsten Jensen også tak herfra Mikkel Zess
Mikkel Zess
"Det er vist ikke liberalismens overgivelse der kendetegner Danmarks ultrakorporative, blødt fascistiske regering. "
Jeg tror bare, vi må acceptere, at det er Mette Frederiksens ansvar at lede et samlet land og ikke sundhedsmyndighederne. Hun skal tage stor hensyn til det sundhedsmæssige i krisen, og det er klart mit indtryk noget, hun også gør, men der er mange flere aspekter i at lede et land igennem en krise.
F.eks. er det jo ikke for sjov, vi (engang) gik på arbejde hver dag.
Det ville være naivt at tro, at økonomi ikke er en central del af krisen, eftersom vi ikke kan betale vores velfærd og sundhedsvæsen, hvis der ikke er noget at betale med. Så på et eller andet tidspunki løber pengekassen tør, og så er det slut med hospitaler. Og så er vi f*cked. Så dertil skulle vi ikke gerne komme.
@ Rikke Nielsen
Nu var det med McKinsey og erhvervslivet i kontrolrummet (NOST) altså også noget, der var blevet forholdt Folketinget.
Det var Politiken, der fandt ud af det ved dygtigt arbejde.
"Helt usædvanligt: Industrien har fået sæde i regeringens kontroltårn under krisen"
https://politiken.dk/indland/art7738392/Industrien-har-f%C3%A5et-fast-s%...
Hvorfor skulle det holdes hemmeligt for Folketingets medlemmer?
Magten er blevet enormt centraliseret, det må vi bare indse - og derfor må vi også være på vagt.
Det har jo ikke noget at gøre med, at Mette F har et stort ansvar at forvalte.
Hun har hidtil gjort det godt.
Men...
Det er direkte udemokratisk at hemmeligholde erhvervslivets lobbyister, samt det mest nedrige konsulentfirmas deltagelse i statens sikkerhedsplanlægning.
Rikke Nielsen, selvfølgelig kan man sammenligne USA med Danmark. De kunne have valgt anderledes derovre. De gør det bare ikke. Nok bl.a. fordi de er et meget ungt land, der ikke har århundreders erfaring/erindring om krige og kriser. Og fordi stærke kapitalistiske kræfter har haft mere manøvrerum end de f.eks. har her i landet. Pointen her er, at jo stærkere et lands stat fungerer, jo bedre er den rustet til at løse de kriser der kommer.
Wow, sikke en gang ævl.....
"For eksempel er USA nærmest løbet tør for ansigtsmasker. I supermarkederne er de revet væk, og selv på hospitalerne er der beretninger om læger, som må gå uden eller bruge de samme flere gange. Hvorfor? Fordi Trump-regeringen har beskåret statens strategiske lagre af værnemidler og overladt det til markedet."
Altså markedet producerer jo det som der er efterspørgsel efter. Det kan man dårligt klandre det for. Staten kunne jo bare have lagt en kæmpe ordre i god tid, men det gjorde den ikke. Ligger Nord-Korea eller Venezuelas inde med enorme lagre af ansigtsmasker eller kan de producere i større oplag end os andre? NÆPPE !
"Markedet har heller ikke været i stand til at udvikle vacciner mod SARS og MERS, som også er undertyper af coronavirus, påpeger Stiglitz. Det ville ellers have stillet os langt bedre i kampen mod den nuværende epidemi. "
Spekulation. Men igen, staten kunne jo have lagt nogle penge til denne forskning, men gjorde det ikke. Så staten er jo ikke mere forudseende end markedet. Og hvem ved hvilken medicinalforskning der måtte prioriteres ned, hvis man i stedet havde forsket i SARS. Jeg mener faktisk at staten har en rolle her, men surprise! Staten fejlede igen!
"I de fleste nye, amerikanske biler har man fjernet reservehjulet. Det var en ekstra omkostning, og det meste af tiden har man ikke brug for det. Men når man har brug for det, er det et ekstremt behov,« forklarer Joseph Stiglitz."
Ha ha, er det et af de gode eksempler på Kapitalismens fallit? At der åbenbart ikke er efterspørgsel efter biler med reservehul? I mine 25 år som bilist´har jeg endnu haft til gode at benytte sådan et. Jeg gider heller ikke sætte det på. Jeg ringer efter Falck eller Dansk Autohjælp.
"Men vi kan ikke regne med, at markedet producerer nok masker, udvikler en vaccine eller bruger penge på tomme hospitalssenge. "
Kun hvis der er nogle der vil købe det. Og hvor tit står vi lige i denne situation? Hvis vi skal være 100% forberedte på ALL situationer, som kan gå galt, så vil vi opleve enormt spild og overproduktion af stort set alt. I plejer eller at gabe op om miljø og klima og den slags. Men kan man lige svine Kapitalismen, så skidt med miljøet og så i øvrigt glemme at staten heller ikke har gjort noget som helst.
"Finanskrisen i 2008 lærte os, at uregulerede finansmarkeder er ekstremt farlige. "
Kun pga. statslig indgriben i form af gratis penge til finanssektoren der nærmest tvinger folk ud i mere og mere kreative måder at investere deres penge. Et markede uden en fri rentedannelse er ikke et frit markede og kan derfor ikke stå på mål for de kriser der opstår som konsekvens.
"Et fjerde søm, der adskiller sig ved, at det ikke bliver banket nær så hurtigt i, er klimakrisen, »som markedet også har vist sig ude af stand til at løse, og som også kalder på kollektiv handling"
Markedet kan ikke klare det alene, men er faktisk et ret godt værktøj, hvis politikerne formår at propper omkostninger ved skadelig klimaaktivitet ind i priserne.
@Jeppe Lindholm
"Deregulæret kapitalisme og markedskræfter har gennem 40 år kørt verden i komplet smadder. "
Hvad!?? Millioner af mennesker er pga. omlægning til Kapitalisme trukket ud af absolut fattigdom. Jeg ved ikke hvilken sten du lever under, men se at komme ud og få lidt sol og måske lidt nyheder.