Læsetid: 14 min.

Økonomien kan ikke vokse mere. Der er brug for en politik, der anerkender det

Det har længe stået klart, at evnen til økonomisk vækst er aftagende og kalder på en ny model. Nu har coronakrisen som lyn fra en klar himmel bragt økonomien i minus, og det frister til med alle midler at søge den gamle økonomi genskabt. Gør vi det, går vi blot fra én krise til den næste
’Back to normal,’ råber økonomer og regeringer verden over. Spørgsmålet er ikke kun, om det kan lade sig gøre – men frem for alt, om det er en god idé.

’Back to normal,’ råber økonomer og regeringer verden over. Spørgsmålet er ikke kun, om det kan lade sig gøre – men frem for alt, om det er en god idé.

Niels Christian Vilmann

18. april 2020

Nogle vil kalde det manglende situationsfornemmelse at starte med omtale af en bog med undertitlen Why a Stagnant Economy Is a Sign of Succes – Hvorfor en økonomi, der går i stå, er en succes. Bogens hovedtitel er Fully Grown ’udvokset’ eller ’moden’ – og den er forfattet af professor Dietrich Vollrath, amerikansk økonom ved University of Houston.

Bogens allersidste sætning lyder således:

»Langsom vækst er den optimale reaktion på massiv økonomisk succes.«

For mange måske et krænkende budskab på et tidspunkt, hvor hele verdensøkonomien vånder sig under minusvækst, voksende arbejdsløshed, social nød og menneskelige tragedier.

Ikke desto mindre rummer professor Vollraths bog en dataspækket analyse, der er relevant og tankevækkende ved starten på en økonomisk genopretningskampagne af hidtil usete dimensioner, målt i kroner, euro eller dollar.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Curt Sørensen
  • Christian Skoubye
  • ingemaje lange
  • Lise Lotte Rahbek
  • Michael Larsen
  • Flemming Berger
  • Jes Enevoldsen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Torben K L Jensen
  • Steen K Petersen
  • Niels-Simon Larsen
  • Ib Christensen
  • Trond Meiring
Kurt Nielsen, Curt Sørensen, Christian Skoubye, ingemaje lange, Lise Lotte Rahbek, Michael Larsen, Flemming Berger, Jes Enevoldsen, Palle Yndal-Olsen, Torben K L Jensen, Steen K Petersen, Niels-Simon Larsen, Ib Christensen og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nils Grøngaard

Vollraths forklaring på de faldende vækstrater giver super god mening, men det er som bekendt desværre ingen garanti for at den også vil vinde politisk gehør. Så her forestår en kamp, jf. Kate Raworths advarsel om at bestående magtstrukturer og "systemlogikker" altid vil forsøge at genopbygge sig selv i en ny og stærkere udgave efter en krise.

En anden kamp er den uhyre mangelfulde implementering af grønne afgifter og andre tiltag til at værdifastsætte det fælles naturgrundlag, som især de sidste 50 års økonomiske vækst har nedbrudt så voldsomt. Jeg er sådan set positivt overrasket over at et bredt flertal i DK har vedtaget målet om 70% reduktion af drivhusgasudslippet frem mod 2030. Det ændrer dog ikke ved at der er uendeligt lang vej igen, ikke kun på klimaområdet.

Den kun alt for velkendte manglende internationale konsensus om at forebygge en mulig klimakatastrofe er nemlig blot toppen af isbjerget. EUs landbrugsstøtte har fx trods årtiers debat fortsat intet klart, grønt sigte. Vi taler her om en årlig fælles investering i multimilliardklassen - det er jo til at tude over.

Vores hjemlige trafikpolitik er en anden katastrofe: Transportfradraget belønner pendling selv når den sker i en osende bil, jernbanerne er udsultede, cykeltrafikken falder udenfor byerne, og alligevel postes der milliarder i udbygning af den biltrafik der (elbiler eller ej) er kolossalt miljøbelastende, mens ingen nær den politiske magt vil tale om kørselsafgifter. Så hellere nye jyske motorveje, havnetunnel, en Kattegatbro, etc., uanset at det er logik for burhøns at flere/større veje øger bilens konkurrenceevne ift. andre transportmidler.

Endnu et område er naturbeskyttelse, der fortsat udelukkende ses som en omkostning selvom det er videnskabeligt bevist at natur forbedrer menneskers fysiske og psykiske trivsel. Ikke overraskende mister DK da også løbende arter og naturkvalitet uden at det for alvor giver anledning til at overveje en kursændring blandt vores magthavere.

Jeg håber virkelig at Coronakrisen vil blive et wake-up call, men det vil nok være naivt at forvente at tingene kommer til at gå i en bedre retning af sig selv. Magtstrukturer og vanetænkning vil givetvis øve hård modstand. Så lad os berede os på at møde den!

Vibeke Grønfeldt, Christian Skoubye, Curt Sørensen, Rolf Højland, Erik Jensen, Thomas Jørgensen, Peter Mikkelsen, Jens Ole Mortensen, Søren Fosberg, Halfdan Illum, Jørgen Mathiasen, Susanne Kaspersen, nanna Brendstrup, Flemming Berger, Pia Nielsen, Torben K L Jensen, Mogens Holme, Steen K Petersen, Maia Aarskov, Ib Christensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

‘En udvokset økonomi’. Fantastisk udtryk. Så må vi jo bare håbe, at de rigtige tager det til sig.

Lise Lotte Rahbek, Allan Stampe Kristiansen, Klaus Lundahl Engelholt, Susanne Kaspersen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Artiklen siger fsv ikke ret meget nyt. Vi har herhjemme for længst vænnet os til en økonomisk vækst på ca. 1,5% om året og lever fint med det. Men det ændrer jo ikke ved, at et BNP-fald på 5-10 % som følge af politikerens håndtering af coronavirussen skaber problemer. Og de problemer kan kun løses ved, at vi får lov til at komme op i omdrejninger igen, indhenter tabet og derefter kører videre 1,5% i årlig vækst.

En årlig vækst på 1,5% vil sagtens kunne ske uden yderligere miljøbelastninger, men den beskedne vækst kan naturligvis påvirke vores muligheder for gennem investeringer og omlægninger at reducere miljøbelastningen så hurtigt, som det er ønskeligt - hvis vi vil fastholde vores velfærd.

Steen K Petersen

»For første gang nogensinde siden sin skabelse vil mennesket blive konfronteret med sit virkelige, sit permanente problem: Hvordan skal han bruge sin frigørelse fra påtrængende økonomiske opgaver, hvordan skal han anvende den frie tid, som videnskaben og renters rente har skaffet ham, til at leve med visdom, behageligt og klogt?«

Så sande ord, men som Klaus Rifbjerg bemærkede nøgtern, der er 2000 begavede mennesker i Danmark, og nej jeg er ikke en af disse, jeg er bare blevet en forbruger.

Jens Nielsen, Ib Christensen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Nils Grøngaard

@Jens Winther:

Det er muligvis rigtigt at en årlig vækst på 1,5% kan ske uden yderligere skader på miljøet, men det vil kræve styring. Derudover er det ikke nok at undgå yderligere skader i en situation hvor huset brænder i både kælder og kvist.

Selve vækstbegrebet er også problematisk. Hvis jeg kommer til at skylle min mobiltelefon ud i toilettet, skaber det i følge gængs økonomisk tankegang øget aktivitet, dvs. at vi bliver rigere. Det samme gælder hvis jeg vælger at flyve på arbejde i helikopter i stedet for at cykle, eller hvis jeg troligt spiller lotto uge for uge hele mit liv uden at vinde en eneste gang. Får jeg en kronisk sygdom som dog kan holdes i skak med uhyre bekostelig behandling er det også en super nyhed.

Den sammenhæng mellem (økonomisk) vækst og menneskelig lykke, som generelt tages for givet, er således i bedste fald tvivlsom.

Med fare for at blive stillet op mod en mur med bind for øjnene foran en henrettelsespeloton er vi derfor nødt til at begynde at diskutere hvordan vi kan måle den menneskelige værdi af økonomisk aktivitet. I sig selv er økonomi notorisk reduktionistisk og kortsigtet. En sølle skamskudt fugl i hånden på en enkelt, er mere værd end en hel skov fuld af liv og resurser til fællesskabets bedste.

Det er ganske illustrativt hvordan økonomer forholder sig til befolkningstilvækst. Det skorter ikke på advarslerne mod en stagnerende befolkning; den er lig med ældrebyrde og alskens ulykker. Men de problemer som en stadigt voksende befolkning vil skabe forholder økonomer sig sjældent til. Det er bare et grundvilkår at befolkninger skal vokse, hvis ikke økonomien skal gå rabundus.

Problemet er bare at den form for vækst er en sjælden og kortvarig undtagelse i økologiske sammenhænge. Den ses typisk i en kolbe med bakterier i et laboratorium i de få timer eller dage indtil resursemangel eller ophobning af giftstoffer får kurven til at knække.

Spørgsmålet er, om det er den vej vi gerne vil fortsætte ad efter coronakrisen?

Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, Søren Fosberg, Steffen Gliese, Jens Ole Mortensen, Thomas Jørgensen, Peter Mikkelsen, Halfdan Illum, Jens Voldby Crumlin, Jørgen Mathiasen, Susanne Kaspersen, Flemming Berger, Jes Enevoldsen, Trond Meiring, Niels-Simon Larsen, Pia Nielsen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Verden har fået en uventet anledning til et sporskifte, men det er meget usikkert, om menneskeheden er i stand til at gennemføre det. Hvis en grøn omstilling af økonomien fører til væsentlig forarmelse eller opleves som et væsentligt tab af livskvalitet især i de laveste indkomstgrupper, vil det føre til en ny vækst for mere eller mindre højreradikale grupperinger, som bl.a vil gøre demokratierne ustabile. I sin mest radikale udgave vil Bolsonaro give sig til at brænde hele Amazonas af, og det vil resten af verden mærke konsekvensen af. Derfor stiller en udfordring, som både er økonomisk, økologisk og sundhedsmæssig, enormt store krav til politikken allerede på det helt korte sigt.

Steffen Gliese, Peter Mikkelsen, Trond Meiring, Susanne Kaspersen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

DET var så de rige vestlige forbrugerlande - så hvad med de fattige lande ? Det eneste der vil hjælpe dem er en omfattende gældssanering/direkte sletning af gæld og nødvendigheden af det vil vi se hvis/når Afrika bliver et epicenter der sig spar to til hvad vi har set hidtil.

Jørgen Mathiasen, Susanne Kaspersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Søren Kramer

Sammenblanding af yderst vigtige problemstillinger i en uskøn pærevælling.

Skal vi gætte på der også er oksekød på bordet til at toppe det hele op?

Rikke Nielsen

"Økonomien kan ikke vokse mere. Der er brug for en politik, der anerkender det"

Hvis det virkelig er sandt at økonomien ikke kan vokse mere, så kommer det vel ligesom af sig selv, at tingene vil ændre sig... uden nogle behøver at gøre noget for at ændre på dét ;-)

De sidste 150 – 200 år har vi løst samfundsproblemerne ved at øge investeringer i teknologi og energi. Vi har f.eks øget landbrugsproduktion, transport,undervisning, sundhedsvæsen og andre velfærdsydelser. Denne fremgangsmåde har hidtil vist sig at fungere selv om det ofte har skabt andre problemer som har skullet løses.

Men det har kun været muligt, fordi der hidtil har været en overflod af billig, lettere tilgængelig, højkvalitets energi, i form af især olie, gas og el. til rådighed. Fremtiden vil blive meget anderledes, for selv om der stadig vil være fossile brændstoffer i jorden, så vil det ikke kunne betale sig at hente dem op på grund af et faldende EROI.

Energy Return on Investment (EROI) er forholdet mellem energimængden der kan udvindes af en energiressource og den energimængde der skal bruges til at producere denne. Det koster altså energi at lave energi. Energy return on Investment (EROI) er en afgørende faktor for prisen på energi, fordi energi, der kan udvindes relativt billigt ( som er lettere tilgængelige og renere m.v.) selvfølgelig er billigere at fremstille.

EROI har for de fossile energikilder været stærkt faldende. 50% af den olie der er forbrugt over de sidste hundrede år er sket siden 1984, så det er let at forestille sig at de lettere tilgængelige og rene kilder bliver udtømt med rekordfart.

Alternativer som. solceller og vindturbiner kommer næppe til at være lige så billige hverken energimæssigt eller økonomisk som olie, gas og kul har været når omkostningerne til den nødvendige lagringskapacitet medtages. De har altså generelt et lavere EROI. Dertil vil der være stigende omkostninger overalt i forbindelse med potentielle klimaforandringer og forurenende stoffer i forbindelse med produktionen.

Det vil kræve et betydeligt forbrug af fossil energi at få etableret de alternative energikilder. Overgangen kommer til at kræve store investeringer og det bliver ikke bedre af et faldende EROI. Har vi virkelig råd til at bruge energien på tant og fjas hvis vi skal løse klimaproblemer og fremtidens behov for energi? Det vil det altså i længden ikke energimæssigt kunne svare sig at hente olie, gas og kul op af jorden og det ligger ikke langt ude i fremtiden hvis vi fortsætter af samme spor.
Jo længere vi venter med omstillingen des dyrere bliver det..

En løsning af problemet bliver derfor med la sandsynlighed mindst lige så afhængig af en ændrig i befolkningens opfattelse af materiel velstand og vækst, og en større villighed til at dele, som af diverse teknologier.

Joseph Tainter: Energy Gain and Future Energy: Collapse of Sustainability
6:21 – 21:48 https://www.youtube.com/watch?v=RSXKjH_WjWo
7:11 – oversigt over faldende EROI for fossil energi
18:25 – oversigt over alternative energikilder

Energy is the key to sustainability. What is the consequences of low gain energy?

Sören Tolsgaard, Torben K L Jensen, Steen K Petersen, Peter Mikkelsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Mikael Jensen

For øvrigt, angående vækst eller modsat negativ vækst, hvor blev Alternativet af, nu hvor vi har brug for en anden vinkel på sagen? Hvorfor vækst? "Det bestående i en krise vil altid forsøge at genopbygge sig selv i en endnu stærkere og mere modstandsdygtig form under slagordet om aldrig at lade en god krise gå til spilde." Sådan, det er den virkelighed som vi kender, det er sådan magteliten er.

Når de store træer, der skyggede for solen, er væk, pibler det op fra bunden af skoven. Det var sådan græsrødderne fortrængte skovene, det var sådan stepperne opstod. Deraf og derefter udviklede sig nye dyrearter som heste, zebraer og giraffer. Se det var en revolutionerende udvikling, eller rettere en nærende evolution. Græsset brød let i brand, mens rødderne var modstandsdygtige overfor flammerne. Vi har intet at miste. Alt har de taget fra os.

Vi skal ikke holde kunstigt liv i de store, der suger al næring ud af alle andre i samfundet. De holder priserne kunstigt oppe, hvilket især rammer de mindre bemidlede. Men også butikslokale ejere, heriblandt fonde, sørger for at huslejen er tårnhøj, især i de store byer. Dette forhindrer mange i at start en butik op. Der vil komme en hel anden dynamik i samfundet, når vi holder op med at fodre milliardærerne.

"Hjælpepakker skal udformes med lighedsperspektivet for øje." Den tanke opstod ikke engang i Folketinget. Ikke et ord om fattigdommen, ikke et ord om uligheden. Hvornår lukker medierne op for den samtale, som for det meste har været mørkelagt? Den forbudte samtale. Det sociale oprør kan kun komme fra borgerne som har været ramt af de sociale nedskæringer eller som politikerne kalder dem, reformerne.

Der var en som gjorde opmærksomhed på at det stadigvæk er muligt at demonstrere for at forbedre samfundet. Den første maj er en fredag. Hvis vi spreder os tilstrækkeligt ud, kan vi fylde gågaderne med demonstranter. Hvad vil I gøre for at stoppe den nuværende ulighed og ændre den ødelæggende retning som samfundet går i? Der skal en åben og nyskabende form for demonstrationer, civile strejke og blokader til.

Synliggør den fattigdom som politikerne skaber. Kom og vær med i en fælles demonstration i hele landet, spred jer ud og cirkuler i byens gågader fredag 1. maj. Organiser din egen by og udbred denne kampagne til de mest effektive sociale grupper. Det sociale oprør 2020 er skudt i gang.

1. maj, Det sociale oprør 2020. Lad os starte en trend, eller om man vil et modefænomen. Gør en forskel den 1. maj. Vis verden at du har en holdning. Din stemme gør en forskel. Der er mange som går rundt med tøj, der har logo, firmanavne eller brands trykt på. Hvad med at bruge noget tøj der alligevel ikke bruges, og få printet diverse slogans på, efter eget valg. f.eks. Fattigdom - ikke i Danmark, ikke i vores land.

Demokrati betyder at DU bruger vreden til at gøre en indsats. Demokratiet forudsætter at du protesterer mod nedskæringerne, imod uligheden og at du organiserer og demonstrationer. Demokratiet begynder lokalt i foreningerne og ude på de sociale medier. Demokratibevægelsen begynder ved at du tager vennerne med fredag den 1. maj.

Steffen Gliese

Produktiviteten er eksploderet i det tidsrum, hvor væksten synes at være stagneret.

Jeg er sikker på at hr Vollrath har skabene fulde. Og det er muligt at noget af reduktionen i væksten kan relateres til dette. Og det er jo fint nok. Men der er altså stadig mange som må sætte sig i gæld for at få råd til basale ting. Og det er nok heller ikke hele forklaringen.

Det er ikke længere muligt via teknologisk innovation at skabe så revolutionerende produktivitetsspring, som historisk er præsteret via opfindelse af dampmaskinen, elektricitet, biler, telekommunikation, plastic, sanitet, internet m.m., mener Robert Gordon. Nok sker der ny innovation i mange sektorer, men ikke med samme markante evne til at skabe mere værdi pr. time som tidligere."

De lavthængende frugter er høstet, Innovation foregår i teams er mere omkostningsfulde og skaber færre resultater (målt i patenter) og er mere specialiserede indenfor samtlige områder. Produktiviteten falder.

Evolution of innovation 48:50
https://www.youtube.com/watch?v=G0R09YzyuCI

Søren Fosberg

Pia Nielsen: EROI er ikke problemet, forurening er.

Vi forurener fordi vi ikke værdisætter forurening i vores økonomi. Forurening er ikke en parameter i BNP og påvirker ikke investorernes beslutninger udover i det omfang samfundet værdisætter forurening gennem afgifter.

Forurening sker når affaldsprodukter fra vores produktion ikke indgår som resource I andre processer men ophobes i naturgrundlaget og gradvist ødelægger det. Hvis vi holder os til fossile brændsler, så er en del af forbrændingsprodukterne CO2 som hældes ud i atmosfæren, ændrer dens drivhuseffekt og skaber klimaændringer. Omkostningen bæres af fællesskabet og fremtidige generationer.

Forurening der ikke beskattes betyder at den ikke vædisættes dvs sættes til værdi nul. I denne situation er det en omkostning for producenten ikke at forurene, en omkostning han hverken vil eller kan tage på sig. I stedet må samfundet, fællesskabet, gribe ind med afgifter for at gøre det profitabelt ikke at forurene.

Men det gør samfundet i vidt omfang ikke, og indtil det sker er naturen er en gratis losseplads og det bærende princip i vores industrielle produktion at konvertere naturens resourcer til affald.

EROI er helt irrelevant.

Søren Fosberg

Jens Winter: Nej en vækst på 1.5% eller en hvilken som helst anden eksponentiel vækst i forbrug af resourcer og energi KAN IKKE LADE SIG GØRE undtagen i begrænsede tids- og fysiske rum. Det er helt fundamentalt og vores økonomiske teori som er baseret på tanken om evig og ubegrænset vækst er fuldstændig irrationel på linie med middelalderens heksetro og brændinger.

Vores vækst i BNP sket på bekostning af tab af økosystemernes ydelser og vi har i vidt omfang overskredet naturens bufferkapacitet til at opsamle og modstå forurening af biosfæren. Hvis vi indregner tabet af økologiske ydelser i vores økonomiske model (BNP) har vi allerede nu massiv negativ vækst som ytrer sig i form af luft, jord og havforurening, tab af biomasse, tab af biodiversitet, klimaforandringer, affald alle vegne og forringet eksistensgrundlag.

En bæredygtig udvikling har to afgørende forudsætninger: værdisætning af forurening og cirkulær økonomi.

Steen K Petersen, Pia Nielsen, Achim K. Holzmüller, Trond Meiring og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Hvor har i det egentlig fra at vi har vækst?

Vi har et skatteministerium der har mere travlt med, at undgå at kontrollere end at skaffe nogle ret visende regnskaber. Hvad der hentes ind, fosser ud igen, af milliard store huller, samtidig med at der tales for det modsatte af vækst i det offentlige.

Er vækst ikke bare et skræddersyet ord til at påklæde og dække nøgne ord som svindel?
Hvad er det nødvendige den vækst skal finansiere?

Over 700% i årlige renter på lån, at finansiere too big to fall, i et system bygget på, de u kvalificerede og uetiske naturligt forlader markedet, eller bonuser til bank bestyrelser som i Danske Bank?
Hvilken svamp er det der har brug for at suge den vækst?

Søren Fosberg

Jeg er enig med dig i at forureningen og udsendelse af klimagasser hører til eksternaliteterne. Og jeg er ikke fortaler for at hente så meget som en dråbe mere af de fossile brændstoffer op af jorden end der er brug for. Men vi er desværre stadig afhængig af olie, gas og kul til vores omstilling og det vil vi være et stykke tid endnu. Hvordan vil du ellers få vindmøller, solceller, vandkraft og andre soldrevne installationer op at køre. Vi har endnu ikke kapacitet til at drive vores samfund på solenergi?

Det koster energi at hente energi op af jorden. Derfor betyder det noget om det f.eks. koster 2 tønder olie at frembringe 3 tønder olie (visse typer af skifferolie) eller om du får 40 tønder olie op pr tønde olie investeret. Det drejer sig ikke om penge.
Den første vil forurene langt mere og sende mange flere klimagasser op i atmosfæren end den anden. Vi diskuterer jo også hvorvidt det er bedst - mest miljø-klimavenligt - om det er olie, gas eller kul. Derfor er EROI vigtig også i den grønne omstilling. Vi taler ikke om penge!

Hvor store omkostninger i energi det kræver afhænger af oliens renhed, hvor godt den skal renses, hvor svært det er at få den op, hvor dybt ligger laget og hvor - på land eller til havs, i aktisk område, o.s.v.

Her er en af løsningerne - 99 > 1

Så længe beslutningerne og profitten er i hænderne på den ene procent sker der ingen forandring.