Læsetid: 9 min.

Overlæge: »I befolkningen har man en meget sort-hvid opfattelse af transkønnede«

Lovgivningen om og behandlingen af transpersoner i Danmark har ændret sig gennemgribende det seneste årti til det mere åbne og progressive. Samtidig er antallet af borgere, der får hormoner eller bliver opereret for at ændre på deres køn, steget voldsomt
På ti år er antallet af operationer, der skal hjælpe transkønnede, vokset markant. Det skyldes både ændringer i synet på transkønnede, men også at unge under 18 har fået adgang til hjælp.

På ti år er antallet af operationer, der skal hjælpe transkønnede, vokset markant. Det skyldes både ændringer i synet på transkønnede, men også at unge under 18 har fået adgang til hjælp.

Sigrid Nygaard

18. april 2020

Information bragte for nylig historien om Daniel Valter Jensen, der måtte vente ti år på at få opfyldt sit højeste ønske: at få fjernet sine bryster. Han blev afvist, da han søgte i første omgang, blandt andet med henvisning til, at han var psykisk skrøbelig.

Siden har lovgivningen og systemet, der møder transkønnede, ændret sig. Det er i dag muligt at skifte cpr-nummer, transkønnethed er fjernet som psykiatrisk diagnose, og langt flere får i dag adgang til både hormoner og operationer. Også selv om de har psykiske vanskeligheder.

Der har siden 2015 også været tilbud om behandling af børn og unge transkønnede på Rigshospitalet.

En række centrale personer fortæller her om udviklingen, og om hvor kampen om transkønnede står lige nu.

»Jeg tænkte: ’Det her er jo næste slag, der skal vindes.’«

Astrid Højgaard

Ledende overlæge, klinisk lektor, Sexologisk Center og Center for Kønsidentitet, Aalborg Universitetshospital

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Fødevarestyrelsen Mørkhøj
  • David Zennaro
  • Klaus Lundahl Engelholt
Fødevarestyrelsen Mørkhøj, David Zennaro og Klaus Lundahl Engelholt anbefalede denne artikel

Kommentarer

I betragtning af, at LBGT osv forsøger at gøre op med en binær kønsopdeling, skulle sætningen: »I befolkningen har man en meget sort-hvid opfattelse af transkønnede« ikke efterfølges af et: no pun intended?

Når Astrid Højgaard siger: "Men vi ved, at kønsidentiteten typisk bliver lagt ned i os omkring tre-fireårsalderen", skærpes min nysgerrighed/interesse. For hvem? lægger hvad? på hvilken måde? Giver overlægen her udtryk for, at transkønnethed etableres på baggrund af særlige påvirkninger under opdragelsen/dannelsen? Og hvis det er tilfældet, hvilke forebyggende initiativer giver det så anledning til at overveje?