Coronakrisen er en fortælling fyldt med helte. Vi hylder sundhedspersonalet som soldater ved frontlinjen. Ingen er længere i tvivl om, at vores samfund ikke hænger sammen uden pakkebude, lastbilchauffører og supermarkedsekspedienter, og tre uger alene med børnene har efterladt de fleste fulde af beundring for skolelærere og pædagoger.
Vi har fået øjnene op for alle de små tandhjul, der får maskinen til at dreje rundt.
Men ingen, absolut ingen, savner proces- og udviklingskonsulenter. I hvert fald ikke ifølge David Graeber, der er professor i antropologi på London School of Economics.
»Britiske myndigheder har lige lavet en liste over ’systemisk relevante professioner’, og den indeholder et bemærkelsesværdigt fravær af konsulenter og investeringsfondsdirektører,« siger David Graeber.
Nedlukningen af arbejdsmarkedet gør det klart for os, hvilke job der rent faktisk gør nytte, mener han. Hvem vi savner, hvem vi måske slet ikke havde brug for, og hvem der er nødt til at fortsætte, fordi vi simpelthen ikke kan undvære dem.
»Normalt forestiller vi os, at management spiller en afgørende rolle i samfundet, mens dem, der sidder bag kassen i supermarkedet, arbejder på lager eller vedligeholder kloakken er mere eller mindre ligegyldige. Undværlige folk, man kan ignorere og underbetale.«
Den fiktion kan man ikke opretholde under krisen, siger David Graeber. Heldigvis ikke.
»Og jeg tror også, det bliver svært for dem at presse ånden tilbage i flasken, når alt det her slut.«
Det gør Graeber en del, henviser til de og dem, når han taler om magten. Som om samfundet er orkestreret af en lille, lyssky elite. Det var da også en artikel i et obskurt, anarkistisk internetmedie, der i 2013 gjorde David Graeber til et kendt navn.
Mere end en million mennesker læste essayet Om fænomenet ’bullshit jobs’, og STRIKE! Magazines servere endte med at bryde sammen. I 2018 udfoldede han teorien yderligere i bogen Bullshit Jobs.
Helt kort mener David Graeber, at en væsentlig andel – op til 40 procent – af alle kontorjob er komplet ligegyldige. De skaber ikke værdi for nogen, og stoppede disse mennesker med at møde ind i morgen, ville ingen savne dem.
De holder strategimøder, overværer hinandens powerpointpræsentationer, skriver rapporter, som ingen læser, og opfinder dokumentationskrav og benchmarks, som pålægger andre mennesker mere arbejde. En hel selvopretholdende klasse af administratorer, som ikke producerer andet end papir, de skubber frem og tilbage mellem hinanden.
Det er ikke alene spild af samfundets ressourcer og folks tid. Det er også en menneskelig tragedie:
»Dostojevskij mente, at den værst tænkelige form for tortur var at beordre nogen til at grave en grøft og fylde den igen,« siger David Graeber.
Papirnusseri er måske ikke fysisk udmarvende på samme måde som russisk strafarbejde, men det kan være lige så meningsløst. Grundlæggende har folk brug for at bidrage og føle sig nyttige, så det udbredte pseudoarbejde har efterladt os med »et ar på tværs af vores kollektive sjæl«, skriver Graeber i sit essay.
Hvis det virkelig passer, at en tredjedel eller flere på arbejdsmarkedet ikke rigtig laver noget produktivt, må coronakrisen være det store maskefald. Arret må lyse og svie som lynet i Harry Potters pande.
»Det bliver smertefuldt klart for de her mennesker, hvor lidt deres job egentlig kræver. Mange har skrevet til mig, at de nu, når møderne og alt det overflødige er skåret væk, ikke har arbejde til mere end 15 minutter om dagen,« siger David Graeber.
Sovjetisk ineffektivitet
Der er nogle tommelfingerregler for, hvordan man skelner rigtigt, nyttigt arbejde fra bullshit-arbejde, forklarer David Graeber.
En af dem lyder sådan her: Hvis du ikke med 30 ord er i stand forklare, hvad du laver, på en måde, så en kvik 12-årig kan forstå det, er der en risiko for, at du beskæftiger dig med bullshit.
»En anden regel er, at det meget ofte forholder sig sådan, at jo mere åbenlyst dit job er til gavn for andre mennesker, desto mindre får du i løn,« siger David Graeber.
»Den store undtagelse er selvfølgelig læger. Men selv her har jeg faktisk ladet mig fortælle, at verdens bedst betalte læge er ekspert i blegning af anusser.«
I Vesten griner vi ofte af, hvordan man i Sovjetunionen skulle igennem tre forskellige kasser med tre forskellige kassedamer for at købe et kilo kaffe i supermarkedet. Jovist, det skabte job, men systemet var også håbløst ineffektivt og gjorde i sidste ende samfundet mindre velstående.
Men grundlæggende set har vi gjort det samme i Vesten, bare med administrative middelklassejob. Og det udfordrer en af de grundlæggende myter, som vi – eller de – bruger til at retfærdiggøre vores samfundsmodel, forklarer David Graeber:
»Vi ved godt, at kapitalisme skaber ulighed, at den er brutal og fremmedgørende. Men til gengæld fortæller vi os selv, at den er effektiv og bedst til at organisere produktion, allokere ressourcer, minimere omkostninger og møde vores behov.«
Sådan er det bare ikke. Moderne kapitalisme allokerer ressourcerne i retning af anusblegninger, og vores bureaukratiske systemer er mere omfattende end dem, der fandtes i Sovjet, mener Graeber.
»Det er vanvittigt. Hvor effektivt er det lige at fylde lønningslisten med kontorfolk, som ikke producerer noget?«
Udviklingskonsulent svarer igen
I Danmark har filosof Anders Fogh Jensen og antropolog Dennis Nørmark lavet deres eget studie om bullshit-arbejde, der sidste år udkom som bogen Pseudoarbejde – Hvordan vi fik travlt med at lave ingenting.
I bogen fortæller ledere, kommunikationskonsulenter, marketingdirektører og kommunalforvaltere om deres grundlæggende tomme arbejde.
Få stillinger indfanger dog problemet med pseudoarbejde så tydeligt som udviklingskonsulenten, forklarer Anders Fogh Jensen.
»Udviklingskonsulenten jagter et forandringsmantra om, at vi ikke kan blive ved med at gøre det, vi gør nu, selv om det virker. Man skal for alt i verden undgå gentagelser. Rutine og erfaring er skældsord, og udviklingskonsulenten skal beskytte os imod det,« siger han.
David Graeber aner ikke, hvad en udviklingskonsulent laver normalt. Men lige nu forestiller han sig, at »de holder en Zoom-præsentation om, hvordan man holder den bedste Zoom-præsentation (Zoom er en tjeneste til at holde videomøder, red.)«.
Når nu akademikerne fremhæver udviklingskonsulenter som klare eksempler på rent, uforfalsket bullshit, virker det nærliggende at ringe til en og spørge, hvad vedkommende laver.
44-årige Johanne Birn har sit eget konsulentfirma, hvor hun »arbejder med udvikling, forandringsledelse og innovation«.
– Hvad laver du til daglig?
»Ofte handler det om at facilitere forskellige typer af processer. Og om samskabelse, altså understøttelse af processer, der sikrer bedre samarbejde på tværs af værdikæder og netværk.«
– Hvad betyder det?
»Lige nu sidder jeg for eksempel med et stort projekt i Region Midt- og Vestjylland, der går ud på at understøtte udvikling af fødevareerhvervet bredt set. Der er min opgave at skabe samarbejde på tværs af aktører. Enten ved at udvikle nye aktiviteter eller ved at skabe mere synergi mellem forskellige projekter og aktører.«
– Hvad gør du konkret for at skabe samarbejde og synergi?
»For nylig har jeg for eksempel lavet en helt konkret aktivitet, en eftermiddag, der skulle udvide fødevareproducenternes horisont i forhold til afsætningskanaler. De fokuserer ofte på at afsætte i supermarkeder, men der er også cateringfirmaer, kantiner, hospitalsvæsen og hoteller. Det her var en form for matchmaking, hvor producenterne mødte forskellige potentielle aftagere.«
– Nogle siger, at hvis man ikke hurtigt, let og forståeligt kan forklare, hvad man laver, er det nok pseudoarbejde?
»Jeg ryger jo lige ned i den kategori så. Men når jeg bliver vævende, er det, fordi jeg ikke har fiks og færdige produkter. I fællesskab med kunderne finder jeg ud af, hvad der giver mening for dem. Det handler meget om relationer, og derfor kan det være svært at forklare, hvad jeg laver.«
– Tænker du nogensinde, at du laver pseudoarbejde?
»Nej. Jeg har tidligere arbejdet i kommunen og virksomheder, hvor jeg har oplevet pseudoarbejde. Projekter for projektets skyld, fordi man lige havde fået nogle midler. Det handlede mere om at holde organisationen kørende end om at skabe værdi. Det var rædselsfuldt. I dag tager mit arbejde udgangspunkt i den enkelte kundes behov, og ofte fortæller de mig, at jeg har understøttet, at tingene blev lavet på et dybere niveau.«
– Hvordan fungerer dit arbejde under nedlukningen?
»Normalt laver jeg workshops og processer af forskellig art, men alt med fysiske møder er selvfølgelig udskudt. Meget af mit arbejde handler også om visioner og strategier, og det kan sagtens foregå på telefon og skype.«
Kompleks verden
Efter David Graebers essay i 2013 foretog analysebureauet YouGov en måling, hvor 37 procent af briterne svarede, at deres job »ikke bidrager meningsfuldt til verden«. Andre målinger andre steder har givet lignende resultater.
Den type målinger fylder en del i Graebers bog. Alt for meget, mener kritikere. For hvor mange af os står egentlig op om morgenen med en klar fornemmelse af, at vi er på vej ud for at ’bidrage meningsfuldt til verden’?
Nej, vel? Det er ikke ensbetydende med, at vores arbejde er ligegyldigt.
En anden forklaring kunne være, at der er opstået en masse nye, komplicerede job, fordi samfundet er blevet mere komplekst. For eksempel er markedet for at sælge fødevarer blevet langt mere uoverskueligt, og derfor har midt- og vestjyske bønder brug for konsulentbistand.
»Det er den klassiske indvending‚« konstaterer David Graeber.
Men det er i vid udstrækning os selv, der har kompliceret samfundet, mener han.
»Jeg arbejder på et universitet, hvor der nu er tre gange så mange administratorer som for få årtier siden. Er vores arbejde blevet tre gange mere kompliceret? Nej, vi laver det samme. Vi holder forelæsninger, afvikler seminarer, forsker og udfærdiger pensum.«
Man skulle tro, fortsætter han, at det så i det mindste ville efterlade underviserne med færre administrative opgaver. Men præcis det modsatte er tilfældet.
»Der er tre gange så mange administratorer, men underviserne bruger dobbelt så meget tid på administration. Det giver ingen mening. Den eneste forklaring er, at administratorerne ikke har andet at lave end at opfinde opgaver til os andre. Jeg bruger gudhjælpemig min tid på allocation studies og learning outcome-rapporter.«
– Er der nogen, der læser dine learning outcome-rapporter?
»Nej. Naturligvis ikke.«
Moralsk arbejdskult
Hvis David Graeber har ret, melder spørgsmålet sig: Hvorfor accepterer vi at slide til ingen verdens nytte? Sovjetunionen var et autoritært regime, men i Vesten kunne vi vel bare vælge at sige stop. Eliminere pseudoarbejdet, sænke arbejdstiden og bruge vores liv mere meningsfuldt.
»Systemet baserer sig på en meget stærk forestilling om, at arbejde er moralsk,« siger David Graeber.
Fra højre til venstre er hele det politiske spektrum forenet i »arbejdskult«, mener professoren. Alle er enige om, at flere job er et ubetinget gode. Vi kan simpelthen ikke forestille os en verden uden arbejde. Også selv om vi sagtens kunne opretholde vores nuværende velstand med langt mindre arbejdstid.
»Det er, som om vi tænker, at hvis man ikke arbejder hele tiden, hvis man ikke konstant slider med noget, man egentlig ikke har lyst til, så har man heller ikke fortjent penge nok til at forsørge sig selv,« siger David Graeber.
»Folk finder mening og bekræftelse i livet gennem deres arbejde. Men samtidig er der utrolig mange mennesker, som hader deres job og finder det komplet meningsløst,« siger han.
– Hvis det her altsammen er protestantisk arbejdsetik ad absurdum, hvorfor værdsætter vi så normalt ikke supermarkedsansatte, skolelærere og pakkebude?
»Det er rigtigt, at der er en utrolig foragt mod folk, der rent faktisk laver noget nyttigt. Som om folk tænker: Du står op hver morgen og gør en positiv forskel i verden. Burde det ikke være nok? Vil du nu også have ferie? Og en anstændig løn?« siger David Graeber.
»Og omvendt betragter de her mennesker med bullshit jobs meningsløsheden i deres eget job som en lidelse, de bør kompenseres økonomisk for.«
Grundlæggende er det ikke så meget anderledes end i Sovjetunionen, mener han. De bliver nødt til at sørge for, at vi alle sammen arbejder. Uanset om det giver mening.
»Her tror jeg, at den nuværende krise fungerer som en form for opvågning,« siger David Graeber.
For den viser os, hvor utroligt meget nonsens der bliver produceret. Og den viser kontorfolket, hvor kort tid deres egentlige, rigtige, produktive arbejdsopgaver faktisk kræver.
»Det er en oplagt mulighed for at reflektere over, hvilket arbejde der er brug for, og hvilke job vi kan undvære.«
– Har du et godt råd til en udviklingskonsulent, der har svært ved at fylde sin arbejdsdag i øjeblikket?
»Kast dig ind i kampen for borgerløn, så du får tid til at lave noget, du bryder dig om, og som skaber værdi for andre.«
Jeg ved ikke, hvordan denne dyrkelse af ledelse har overmandet os - for det er absolut den danske, nok skandinaviske, erfaring, at flade hierarkier er langt det bedste til at få et samfund til at fungere - og det til en rimelig pris og med en relativ lighed.
Der er også "On Bullshit" af Harry G. Frankfurt, udgivet på Princeton University Press i 2005.
Teatret er jo et godt spejl at holde op for folk, og for tiden kan man streame en ny musical på Chichester Festival Theatres hjemmeside, der bygger på en bestseller fra 50erne, som for nogle år siden fik en filmatiseirng med Angela Lansbury, 'Mrs. Harris ta'r til Paris', om en midaldrende krigsenke fra Battersea, der ser en Dior-kjole i et af middelklasehjem, hvor hun gør rent - og hvordan hun beslutter sig for at spare sammen, koste hvad det vil.
Det er en af disse gode historier, der handler om, at livet er det, der sker, mens vi venter på, at noget skal ske. https://www.cft.org.uk/flowers-for-mrs-harris-broadcast
Men altså, når vi taler om nyttejobs så har Dronningen i sin seneste nytårstale gjort opmærksom på nødvendigheden af at også at foretage sig noget der ikke gør nytte:)
"Jeg ved ikke, hvordan denne dyrkelse af ledelse har overmandet os"
Ledelse, kaldet governance, er et centralt begreb indenfor den neoliberale styringsfilosofi, så en hel del af forklaringen på den voldsomme hyping og priming af ledelse, som har installeret besættelsen af begrebet, kan hentes i neoliberaliseringen, som denne har fundet sted siden 1980'erne.
ja, klart, Hanne Utoft, men hvorfor faldt VI for det, som dog har nogle helt andre nationale erfaringer?
Fordi vi blev forførte af parolerne og disciplineringen; vi fik jo at vide at det danske velfærdssamfund ikke kunne overleve uden den neoliberale benchmarking.
Det er nemlig rigtigt, tilbage i 90erne var det præcis det, der blev sagt efter de i begyndelsen små 'justeringer' i især sundhedsvæsenet.
Til gengæld kan vi glæde os over, at det er tydeligt, at det var et vildspor, og at det med de små skridt kan lade sig gøre at komme tilbage på sporet over årene. Vi har den fordel nu, at vi faktisk ved, hvad vi siger farvel til af åndeligt armod og dystopi.
der er ikke kun bullshit jobs,
der er jo ligefrem bullshit sektorer som absolut ikke bidrager med noget som helst gavnligt,
her tænker jeg først og fremmest på hele det militære cirkus med tilhørende produktion af destruktionsmidler,
men også på hele brancher som kun beskæftiger sig med at omfordele fra fattige til rige, skatteeksperter, investeringskonsulenter og slige grådighedens apostle.
“Fra højre til venstre er hele det politiske spektrum forenet i »arbejdskult«, mener professoren. Alle er enige om, at flere job er et ubetinget gode. Vi kan simpelthen ikke forestille os en verden uden arbejde. Også selv om vi sagtens kunne opretholde vores nuværende velstand med langt mindre arbejdstid.”
Håber nogle politiker læser denne artikel, i disse corona tider, der er alt mulig grund til vi sadler samfundet om nu, arbejdet adler ikke, verden bliver ikke bedre af alt det arbejde, bare kig på klimaet og den virus der hærger vores lande. Arbejder er årsag til disse alvorlige ulykker.
"40 procent af alt arbejde er meningsløst ’bullshit’"
Det har han også 110% ret i. At jeg skriver 110% skyldes, at de såkaldte udviklingskonsulenter og andre ivrige "innovative" administratorer på det taktiske niveau direkte skader og forhindre det udførende niveau i at gøre deres arbejde. Kerne opgaver bliver i dag rullet ind i en verden af pseudo opgaver. Prøv bare, at spørge de ansatte i det udførende led, hvor meget tid de spiler hver dag på opgaver, som ligger uden for deres kerneopgaver.
Og der kommer bare mere og mere pseudo arbejde. Hvis alle koncentrerede sig om kerneopgaver, som man gjorde det før i tiden, så kunne arbejdsugen reduceres til 25 timer. Uden tab.
"systemisk relevante professioner"
Det er her de højeste lønninger burde ligge. Men det gør de så langt fra. Pøblen skal bare arbejde til de dør, gerne før pensionsalderen på snart 75 år, så de højere middelklasse kan læne sig tilbage og nyde livet med en cafe late bag deres højtlønnede hævesænkeborde i Den-Lille-Svindlers "moderne" Danmark.
Gad vist, hvad Thomas Piketty tænker om overflødigt pseudo arbejde i hans ideer til et mere lige samfund.
Som de gamle egyptere skrev: "har du en hammer, tror du alt og alle er søm" jf. antropologer, journalister og andre fagspecialister. Tankevækkende hvilke jobs denne antropolog og medierne har øje for og hvilke jobs der er usynlige og unyttige. Udviklingskonsulenter heroverfor tænker ud af søjlerne og boksene. Proceskonsulenter tænker mellem søjlerne og boksene. Skurken er vores alt for specialiserede uddannelsessystem.
Et andet vigtigt aspekt ved overflødigt arbejde og aktiviteter er, hvor stor betydning det har for forurening, ressource overforbrug og klimaforandring. Bare tag et eksempel på de nærmest bilfrie veje de seneste uger. På verdensplan er forureningsniveauet faldet med ca. 40%. Så overflødige aktiviteter og forbrug er en af hovednøglerne til at løse klimakrisen.
Desværre, Margit Johansen, er der ikke nogen, der tænker så meget indenfor bokse og indstøbte i beton som disse konsulenter, der om nogen tror, at én løsning passer til det hele.
Hvis man skal lave forandring til det bedre, kræver det en dyb forankring i det, der skal forandres - men samtidig er det også her, at man formår at vurdere, om forandring virkelig er ønskelig, eller om den optræder, fordi man vil beskytte sit velbetalte konsulentjob.
Er der nogen der kan huske "Parkinsons lov"?
Bare til orientering. Big Tech bruger stort set ikke udviklingskonsulenter. Og heller ikke small tech. Det er mere det offentlige, og private virksomheder med markedsdominans det opbygger dette administrative fedt.
Men det er spild af tid at lege Hironymus over dette. Der er mere fornuft i at bede mågerne i havnen om at skrige noget mindre.
Henrik Brøndum, hvis det ikke var så skadeligt for vores samfunds evne til at fungere, ville jeg give dig ret.
"Prøv bare, at spørge de ansatte i det udførende led, hvor meget tid de spiler hver dag på opgaver, som ligger uden for deres kerneopgaver"
Glemte lige.
Heri ligger også en stor del af den store udbredelse af den nye "moderne" folke- og livsstilsygdom stress, angst og depression i det danske samfund.
Jo mere man "knokler", (politikernes yndlingsord efter "incitament"), jo lavere skal man lønnes, thi arbejdet bærer åbenbart lønnen i sig selv.
Derfor har man heller intet at stå imod med ved sygdom eller ledighed, når man havner på overførselsindkomst.
Den 'aktive arbejdsmarkedspolitik' handler om at beskæftige en hel masse overflødig arbejdskraft med at gøre tilværelsen mere eller mindre utålelig for en hel masse syge, handicappede og langtidsledige, der misbruges som løntrykkere og gratis arbejdskraft i store virksomheder som brug-og-smid-væk anskaffelser.
Det koster staten 13 milliarder årligt.
Jobcentret er bullshit om noget.
"man vil beskytte sit velbetalte konsulentjob"
Ikke nok med det Steffen Gliese. Pseudo arbejdere vil gerne skabe endnu mere pseudo arbejde for at skabe plads til deres kammerater i dette her bekvemme hævesænkebords miljø. For et par år siden opfordrede DJØF ligefrem sine medlemmer at arbejde for at skabe et behov for ansættelse af flere akademikere på bekostning af HK'er ved at komplicere arbejdet og arbejdsprocesserne så ledelse kunne se nødvendigheden i flere akademiske stillinger.
Ja, bestemt, Jeppe Lindholm, det er jo, hvad Parkinsons lov tilsiger. Jeg kommer altid til at tænke på den geniale Ekstrablads-reklameserie, der vist havde film af Lars von Trier og ellers store plakater på især DSB-stationerne.
En af dem var et billede af en familie ved ankomst til feriehotellet: 'Hvor er børneklubben'', spørger faren, 'I brochuren', svarer portieren. - Sådan er det med bureaukrati, der jo også har navn af 'papirtiger': siden Romerriget har det været en kilde til ran af samfundsværdier.
I det hele taget har en akademisering af det danske samfund ført til denne her situation af overflødige arbejdsprocesser. Husker tydeligt en Anders Fogh Rasmussen med opsmøgede ærmer tilbage i 2003 stå at prædike Danmark skal være et videnssamfund og leve af viden for fremtiden. Så kunne produktionen foregår der hvor de var bedst til den slags (læs billigst) - Sikke en fejltagelse.
Nej, det er jo ikke en akademisering, det er en bureaukratisering, iværksat af wannabe-akademikere indenfor fag, der handler uden videnskabelig tyngde på et koncept af trosartikler.
Akademisering af samfundet er, når fagprofessioner udbreder deres viden, så den kan blive tilgængelig for beslutningstagerne og virke på baggrund af rigtige resultater.
I et sådant samfund er det ikke administratorer, men højt specialiseret sundhedspersonale, der er vigtigst, for behandling af sygdomme er det væsentligste i vores opretholdelse af livskvalitet.
I bund og grund New Public Management i en nøddeskal hvor selve skaberne af NPM råbte vagt i gevær - for fire år siden !
Denne læge er stadig lidt for præget af den nu stendøde økonomiske konsensus, men ellers er det meget opløftende, hvad han kan berette: https://politiken.dk/del/_EtiN3AANUkQ
80/20-reglen eller Pareto princippet har været kendt i over hundrede år og beskriver det udbredte fænomen at 80% af konsekvenserne indenfor et område skyldes 20% af årsagerne. Sagt mere fyndigt er det en udmærket leveregel at gå ud fra, at 80 procent af alt er værdiløst spild af tid.
En af mine venner fik tilkendt seniorpension fornylig,under krisen.Sagsbehandlingen varede 2 timer.Sagen var jo klar,så hvorfor så gøre et nummer ud af det?
Angående pseudoarbejde, hvis jeg selv skal kigge lidt indad, så forekommer det mig, at den mængde tid jeg bruger på at læse og skrive på diverse avisers kommentarspor er en form for ‘bullshit tid’, som jeg nok burde have brugt på noget mere relevant.
Iøvrigt hvis nogen skulle have lyst til at lege en “sjov” leg, så start dagen med et besøg på BT’s forside, og læs så højt for dig selv, imens du gennemgår alle deres overskrifter fra top til bund. Således opmuntret over verdenens situation ifølge BT kan du gå i gang med dagens gerninger, eksempelvis et godt kommentarspor på Information.
Der er arbejde til alle! Vælg selv på "Job Title Generator"... :o)
https://www.bullshitjob.com/
Bare en lille konstatering. her midt i "funktionærens fede fridage". der bliver tømt affald ja vi der arbejder i fødevare sektoren passer vores job så trods en kortvarig, hamstrings bølge ( der var dæleme mange der vågende op med +200 ruller lokumspapir 50 pakker gær og 20 liter mælk i fryseren og tænkte shit hvad skete der lige)...
faktum. er samfundet fungere faktisk nogenlunde selv om funktionærerne i stor grad holder fri.
det økonomiske kaos vi ser nu er som følge af det simple faktum at nok hade liza minelli ret i at money makes the world go around. men i dag er der mindst lige så meget bullshit med i denne ligning. bullshit, der så er skyld i største delen af vores co2 udslip må man lige påpege, uden alt dette bs så kunne vi ALLE arbejde 1000 timer om året, ja vi kunne danne grundlaget til en helt ny fritidsøkonomi, uden behov for. udviklingskonsulenter... som er ren bullshit med bullshit på.
hvad er fritidsøkonomien, ja hvornår bruger vi flest penge, ? ( hint det er ikke når vi går på arbejde). forbrug behøver ikke. og være klimabelastende, faktisk kan det at gå ud og spise være mere klima rigtigt end og lave maden selv. ja trobiske vandlande, behøver faktisk ikke og være klima belastende, og med fritid har vi bare lyst til at gøre mere af alt denne form gå til flere koncerter. tage kurser i at hækle. eller lære om nordisk literatur af en faktisk professor i nordisk litteratur, fritids økonomien, vil give os mere rigtig vækst end den nuværende bullshit økonomi gør det. vejen til fritidsøkonomien kunne begynde med to spørgsmål Et,,,, behøver banker og danne penge af gæld. To er det fair man kan blive rig af at eje fast egendom..... svare man nej til begge spørgsmål. så er vi godt på vej til at udrydde bullshit og erstatte det med en bæredygtig fritidsøkonomi.
martin sørensen medlem af landsledelsen af retsforbundet
ps Bullshit jobs er en usædvanlig anbefalelsesværdig bog. jeg har læst den to gange.
Martin mortensen - har man tiden, muligheden og lysten, mener jeg indlysende, at det at deltage i den offentlige samtale er vigtigt bevidsthedsarbejde.
Det systemiske magtmisbrug, som verdens befolkninger har været underlagt i umindelige tider, mister i disse tider noget af sin forklædning. Lad os håbe, at det er nok til at fravriste den ene procent sin illegitime magt og til en miljø-og socioøkonomisk omstilling, der respekterer individ, kollektiv og dets biotop/habitat. (Studér de prmakulturelle principper for retningslinjer)
Jamen jamen jamen.. hele ideen bag arbejdsløses praktik-forløb - som er en del af 'en voldsomt opreklamerede aktive beskæftigelsepolitik - i en hvilken som helst virksomhed handler om, at den arbejdsløse skal skabe sit eget job ved at gøre sig uundværlig i virksomheden under praktikforløbet. Spørg bare en jobkonsulent.
Funktioner, som ikke hidtil er blevet varetaget, skal opstå, for at den arbejdsløse ikke skal gå og leve af andre folks penge. Tænk lige over det en gang. Det gælder om at skabe jobs der, hvor der ikke er ledige jobs og hvor virksomheder ikke histil har syntes, at der var et behov. Det er fanme også bullshitjobs, bare på en anden måde, og den tidligere arbejdsløse må leve med at have fuppet virksomheden til at ansætte sig, så der nu levea af virksomhedens penge frem for 'andre folks penge'.
Hold nu op med at tænke på det igen. Vores 'moderne' arbejdsmarked og ikke mindst arbejdsmoralen er helt ude i hampen.
Qui bono
Der er en grund til, at Jensen og Nørmarks bog "Pseudoarbejde" blev så populær, som den gjorde. Graeber selv – som de selvfølgelig kommer omkring – har jeg ikke læst endnu, men jeg har eksempelvis læst "Utopia for Realists" af Rutger Bregman. Jeg mener, at han nævner skraldemændenes strejker i New York i 1968 som et eksempel på, hvor dårligt vi kan undvære dette arbejde. Mens man diskuterede, hvor mange dollars de strejkende skulle have mere om måneden, nåede skraldet i brysthøjde på fortovene, hvilket gjorde indtryk på syns- og især lugtesansen. Det drejede sig om dage snarere end uger, før man fandt en løsning på ”pengeproblemerne”.
I 1930’erne forudsagde Keynes, at vi i dag ville arbejde 15 timer om ugen. Der var nu heller ikke meget arbejde at få på den tid, hvorfor Bertrand Russel introducerede ideen om ”færre timer, men dog lidt til alle” med historien om nålefabrikken, der skulle producere lige tilpas mange nåle. I dag, næsten 100 år efter, holder vi fast i normerne fra den industrielle revolution og tiden derefter. Den gamle teori om, at vi i dag kun ville have behov for én arbejder, der skulle trykke på en knap, og en hund, der skulle holde ham vågen, har vist sig ikke at holde stik. Men de fleste af os tror jeg er skrækslagne for at være overflødige i denne verden. Sagen er dog også den, at mange af os føler sig overflødige bag vores computerskærme alligevel – selvom lønnen tikker ind den sidste i måneden.
Selv har jeg en akademisk uddannelse i bagagen, fordi ”det skulle jeg”. Og da jeg nu havde bevist at have et godt hoved, måtte jeg også kunne formå at gøre mig nyttig og ”skabe værdi”. Måske som udviklingskonsulent, jobkonsulent, SEO-specialist, sælger, HR-medarbejder eller hvad humanister nu engang arbejder med nu om dage. Jeg arbejdede med ting, jeg var ”overkvalificeret” til, tog kurser, freelancede (og gør stadig) og kom til den erkendelse, at det vigtigste for mig ikke er min titel eller størrelsen af min løncheck. Det vigtigste er, at jeg kan se mig selv i spejlet, når jeg kommer hjem, og at jeg ikke føler mig overflødig. Derfor påbegyndte jeg en SOSU-uddannelse (gisp) i januar. Jeg håber at kunne gøre en genuin forskel i nogle menneskers liv.
Ikke alene er mange jobfunktioner og arbejdsopgaver overflødige, nogle er også direkte samfundsskadelige. Her tænker jeg f.eks. på økonomer og jurister der rådgiver deres kunder i at finde huller i lovene så deres klienter kan få deres penge i skattely via diverse skuffeselskaber, undgå at betale skat.eller spekulere i aktie- og boligmarkedet.
I det hele taget er jura et område der på grund af knopskydninger i lovgivningsarbejdet er blevet så omfattende og uigennemskueligt at det alene skaber rigtig mange job til diverse konsulenter og jurister
"Eksperter om corona genåbningen: Faglærte og ufaglærte vil dø oftere"
https://fagbladet3f.dk/artikel/faglaerte-og-ufaglaerte-vil-doe-oftere
Vi kunne starte med at lukke jobcentrene, og gennemtænke en ny maade at faa de ledige i beskæftigelse, frem for fastholde dem i det hamsterhjul der hedder Jobcenter.
Skal vi være ærlige, saa faar Jobcentrene ikke mange i job, andet end en masse skrankepaver
Jeg husker ret præcist de første “udviklingskonsulenter” i vores lille fattige kommune - det var i 2007-8 Løkkes strukturreform krævede “harmonisering”
Harmonisering betød at alle institutioner skulle rette ind efter laveste fællesnævner med hensyn til procenter af relationskontakt med borgere brugere børn og ældre
Det første var at afskaffe den daglige pædagogiske ledelse
De udvalgte af de daglige ledere der blev fyret blev udnævnt til udviklingskonsulenter
De der blev fravalgt blev degraderet til assistenter begrundelsen kunne være at de havde lagt for meget vægt på relationer til borgere brugere og pårørende
Det gjorde dem uegnede til teamledere og konsulenter de nyudnævnte assistenter beholdt deres lederlønninger og bestred stadig deres daglige ledelse
Mens personalet blev skåret ned og de nyudnævnte teamledere og udviklingskonsulenter flyttede ind på forvaltningen kom på kursus og fik bedre tøj på
Hokus Pokus konsulent
@Jan Kauffmann: Megafon lavede en undersøgelse for et par år siden, hvor man fandt ud af, at 2% af arbejdsstyrken have fundet deres job vha. Jobcenteret. Personligt kender jeg kun een, der har fået job via Jobcenteret, en elektriker fra udlandet. Eftersom arbejdsløsheden for elektrikere ligger på omkring 1%, tænker jeg ikke, det tog mange opkald fra virksomheds konsulentens side. Og højst sandsynligt havde manden fundet arbejde selv på et tidspunkt.
Det er mit indtryk, at Jobcentrene er dybe organisationer, der i dag har bevæget sig væk fra, hvad der burde være deres kerneopgave. Den myndighedsudøvende del kører for fuld damp, den vejledende er yderst sparsom, og den jobopsøgende gør minimal nytte. De medarbejdere, der er en del af dette maskineri, ved udmærket godt selv, at de ikke skaber meget værdi for den enkelte, og er borgeren en aktivitetsparat med "problemer udover ledighed" er det ofte et skridt frem og femten tilbage. Han/hun skal leve op til diverse krav, man sætter de nødvendige flueben, maskineriet kører videre. 13 milliarder kroner koster det efter sigende.
Skulle man lukke de ca. 90 Jobcentre her og nu, tror jeg ikke, det ville have en nævneværdig indflydelse på borgernes jobsituation. Man skulle blot finde en ny måde at teste folks "rådighed for arbejdsmarkedet", så de kunne få deres ydelser. Sådan som systemet er indrettet nu. Men jeg kan selvfølgelig tage fejl.
Hvad angår 'rådighedsbegrebet' er det med 100% sikkerhed opfundet af en eller anden konsulent eller spindoktor :-(
“Nedlukningen af arbejdsmarkedet gør det klart for os, hvilke job der rent faktisk gør nytte, mener han”... og så gad jeg ikke læse mere.
De kloge narrer de mindre kloge.
Sådan har det altid været. Og sådan vil det formentlig også være i al fremtid.
@Søren Kristensen: “ Men altså, når vi taler om nyttejobs så har Dronningen i sin seneste nytårstale gjort opmærksom på nødvendigheden af at også at foretage sig noget der ikke gør nytte:)”. Jamen klart - det har hun jo også ganske stor erfaring med...
Lufter man de tanker nede på jobcenteret bliver man sanktioneret.
Der er ingen tvivl om, at vi må væk fra dyrkelsen af lønarbejdet, især som en individuel aktivitet - det er det at gøre noget sammen med andre, og det trænger vi formodentlig virkelig til, når vi om et par måneder åbner samfundet igen (så lang tid tager det at lægge virus dødt, påstås det).
Vi må forstå, at aktiviteter i sig selv må være nyttige og eller tilfredsstillende nok til at beskæftige sig med, hvis vi skal investere kostbare timer af vores korte liv på dem.
Warning: Jeg hører til dem, der har kendt til Graeber i flere år, og har læst bl.a. hans bog: "Debt, the first 5000 years". Og er 'biased' i retning af Graebers ekspertise indenfor flere antropologiske, sociologiske og økonomiske områder.
*****
ad Informations beskrivelse af Graeber:
Det lykkes Information at skrive følgende:
- " ... Det gør Graeber en del, henviser til de og dem, når han taler om magten. Som om samfundet er orkestreret af en lille, lyssky elite. Det var da også en artikel i et obskurt, anarkistisk internetmedie, der i 2013 gjorde David Graeber til et kendt navn ... "
Du godeste - mage til uforskammet fremstilling af en af verdens førende antropologer, (ansættelse hos Yale og dernæst LSE taler vel for sig selv ... )
Graeber har - jo udover det her med "Bullshit Jobs" - fx også nedbrudt mure, når det kommer til vores forståelse af Gæld, Kredit og Penge i verdenshistorien, samt fx analyser af anarkisme.
Hvis forfatteren mener, det her er måden at fremstå som kritisk journalist, ved jeg snart ikke hvad ...
*****
ad Udviklingskonsulenter:
Information skriver bl.a. følgende
- " ... facilitere forskellige typer af processer. Og om samskabelse, altså understøttelse af processer, der sikrer bedre samarbejde på tværs af værdikæder og netværk ... "
- " ... understøtte udvikling af fødevareerhvervet bredt set ... skabe samarbejde på tværs af aktører ... udvikle nye aktiviteter eller ved at skabe mere synergi mellem forskellige projekter og aktører ... "
- " ... konkret aktivitet, en eftermiddag ... matchmaking, hvor producenterne mødte forskellige potentielle aftagere ... "
Er det en forsinket aprilsnar det her ...
Det er jo nærmest et forsvar for Graebers definition af Bullshit-/pseudo-arbejde !
Konsulenten(K) skal åbenbart facilitere at A ka' samarbejde/interagere med B, og at B ka' samarbejde/interagere med A. Man ku' spørge sig selv, hvorfor K er nødvendig i denne ligning ?
*****
Information forsøger også at gøre sig lystig over det her med mening med tilværelsen/eksistensen:
- "For hvor mange af os står egentlig op om morgenen med en klar fornemmelse af, at vi er på vej ud for at ’bidrage meningsfuldt til verden’?"
- "Nej, vel? Det er ikke ensbetydende med, at vores arbejde er ligegyldigt".
Jo - det er rent faktisk det, det betyder !
Det er jo netop det alle undersøgelser over emnet viser. Det er kun den her helt ekstreme fastholdelse af narrativet om - 'arbejdsmarkedet' som et absolut positivt gode - der gør, at vi ikke for lang tid siden har videreudviklet os i forhold til Russell's og Keynes' 100 år gamle forudsigelser om mindre arbejde og en deraf afledt nødvendig UBI.
Information forsøger sig endvidere med argumentet om behovet for os alle i mer og mer specialiserede og komplekse jobroller:
- " ... nye, komplicerede job, fordi samfundet er blevet mere komplekst".
- " ... markedet for at sælge fødevarer er blevet langt mere uoverskueligt, og derfor har midt- og vestjyske bønder brug for konsulentbistand".
Hvilket jo også er et falsk narrativ ...
Der er absolut ingen grund til at opfinde kompleksitet bare for kompleksitetens skyld, hvilket er hvad vi har gjort for at dække over at jobbene jo rent faktisk ikke er nødvendige.
Jeg arbejder selv indenfor datakommunikation, (IP, Internet, Wireless, lokalnetværk, Firewalls, VPN, "load Balancere", og den slags ting). Og det undrer mig stedse - hvor meget alle indenfor branchen - hele tiden gør ud af at påpege, hvor komplekst det hele er.
Jeg har bl.a undervist i +5 år, hvor jeg har fået en del ros for netop at simplificere de hersens emner i stedet for at komplicere dem.
Det er nøjagtig det samme med udviklingskonsulentens påstand om kompleksitet indenfor fødevarebranchen -> Jeg skulle mene, at det vel nærmest var en del af fødevareproducentens "supply-chain"-/distribuerings-/salgs-kanal og dermed kerneforretning, at vide noget om forholdet mellem forbruger/køber og sælger.
Tak. Hvornår får vi industriarbejdere mon vores lønforhøjelse? Aldrig, siger du? Nå men så må jeg hellere melde mig ledig så snart jeg har råd til at lade være med at arbejde for at suge penge ud af fælleskassen for min tabte og forspildte tid. Det skylder man mig, når det i praksis er det, de andre gør.
Har vi fuldstændigt glemt vores kampe. -Socialisters kamp for arbejdspladser som ikke var livsfarlige, rødstrømpers og feministers kamp for kvinders ligestilling, homoseksuelles kamp, hippiers kamp mod krig og folkemord, kampen for en psykiatri som ikke er forstokket, Kampen for at børn ikke skal have syngende lussinger, socialt udsattes kamp mod et system af velmenende idioter, som umyndiggjorde dem og talte til dem, som var de børn, ældres kamp mod det samme, iværksætters kamp for et liberalt samfund som , også gav plads til individet. Og mange andre kampe.
Alle de kampe, som har skabt fundamentet for vores samfund.
Er alle vores kampe kæmpet ? Og handler det nu om at få lokaliseret snylterne på vores perfekte samfund ? De som ødelægger vores økonomi. Arbejdsløse, socialt udsatte, djøffer, konsulenter, erhvervsfolk, muslimer, mm.
Handler arbejdskamp om 5 kr. mere i timen.
Hvorfor dog spille med i dette konkurrencestats game, som reducerer mennesker til et dyr i junglen og med en livssyn som fra før der fandtes civilisationer.
Franklin D. Roosevelt indførte New Deal, med bla. offentlige investeringe. Sandsynligvis mange bulshit job, men det trak vesten ud af krisen.
Nazityskland byggede motorveje og fremstillede våben. Udelukkende bulshitjob. Men det bragte Tyskland ud af en økonomisk krise.
Men de satte alt over styr i vanvid.
Jeg ser det sådan, at hvis man bare tror på at det man laver gør en forskel. Så vil det gøre en forskel.
Det er selvfølgelig helt urimeligt at syge skal tvinges ud på arbejdspladser i sengepraktik, fordi nogle politikkere betragter dem som nassere. Måske man burde gøre disse politikkere opmærksom på, at vi er mange som har svært ved at se at de´ overhovedet bidrager med noget til vores samfund.
Sider