Klumme
Læsetid: 3 min.

Ugerevy: Alternativet til hyggens død er død ved hygge

Kulturministerens musikalske teenageminder blev en befriende anledning til at vise, at der stadig findes mennesker, der kan gå amok over småting
I denne uge gik internettet amok over, at Joy Mogensen fik sagt, at hendes yndlingsalbum var Absolute Music 2.

I denne uge gik internettet amok over, at Joy Mogensen fik sagt, at hendes yndlingsalbum var Absolute Music 2.

Niels Christian Vilmann

Moderne Tider
25. april 2020

Selv om fremtiden fortsat virker over gennemsnit uoverskuelig, var det, som om livet herhjemme trådte et lille skridt nærmere normalen denne uge. Folk rykkede ud af deres hjem og ud i solskinnet, flokkedes på pladser og bænke og drak øl i forårets skarpe lys.

En del unger var tilbage i skole, vuggestue og børnehave, og flere voksne var tilbage på arbejde. Og selv om det meste samvær var en afglans af sit gamle selv, pressede forårsfornemmelserne sig hele vejen op i toppen af myndighedspyramiden:

»Sex er godt. Sex er sundt,« svarede Sundhedsstyrelsens Søren Brostrøm bekræftende, da Ekstra Bladet spurgte, om singler måtte gå ud og dyrke sex med hinanden. Forårsforelskelsen var genindført.

I et lille land, hvor de færreste endnu har fået deres liv voldsomt forringet af den globale pandemi og dens alvorlige økonomiske følgevirkninger, var det nærmest, som om sygdommen og de voldsomme indskrænkninger i den personlige frihed mest af alt havde været et kortvarigt anslag mod hyggen, hvilket også var alvorligt nok, da hyggen jo er selve folkeåndens rygrad.

Men nationen skulle altså helst ikke ranke hyggeryggen alt for hurtigt, advarede Seruminstituttets Kåre Mølbak om i et ildevarslende interview i Berlingske, hvor han vurderede, at lavblustiden kunne ende med at vare over et år, hvis virussen ikke slappede lidt af, eller man fandt en behandling før en vaccine. Håbet fandtes, men underteksten var klar: Alternativet til hyggens død var død ved hygge.

Uhyggelige verdensproblemer

Ude i den store verden antog problemerne andre uhyggelige former. Chefen for FN-organet World Food Programme advarede om, at coronakrisen kunne føre til en sultkatastrofe af bibelske dimensioner, og at antallet af mennesker, der sultede, nok ville kunne noget nær fordobles fra 135 millioner mennesker til 250 millioner.

At tingene ikke er, som de plejer at være, gav ugen os et godt eksempel på, da de amerikanske oliepriser tog det vildeste dyk. Efterspørgslen på olie var faldet, lagrene var ved at være fyldt op, men produktionen fortsatte, og sådan gik det til, at man i mandags rent faktisk kunne penge for at købe råolie. Kort efter steg prisen dog igen, men verden var rystet.

Almindelige dødelige skal dog ikke begræde, at de ikke nåede at købe et par tønder og opmagasinere dem i bryggerset til en fremtidig solskinsdag. Råolie lugter fælt og udsender nogle meget giftige dampe, så den potentielle gevinst ville næppe være indsatsens værd, hvis man først skulle leve med, at ens bryggers stank af gamle døde dinosaurusser og bagefter selv kreperede på gulvets kolde klinker på grund af dampene.

Det ville altså være en skam i en tid, hvor angstens tåge så småt lettede over landet, og amorinerne atter baskede rundt i den lune luft.

Transatlantisk trekantsdrama

Der findes mere og mindre diskrete forsøg på forårsflirt, og i den temmelig frembrusende ende af skalaen fandt man denne uge USA’s kurtisering af Grønland. Her otte måneder efter Trumps fejlslagne forsøg på opkøb af den store kolde ø, meddelte amerikanerne, at de ville åbne et konsulat i Nuuk og forære Grønland et anseligt millionbeløb. På sidelinjen stod Grønlands gode gamle partner Danmark og så godt muggen ud. »Sex er godt. Sex er sundt«, sagde ingen danske myndigheder i den forbindelse.

Det transatlantiske trekantsdrama var dog ikke nok til at ryste den offentlige debat. Der skulle skrappere sager til, og utroligt nok viste ugens skrappe sag sig at være en 27 år gammel opsamlings-cd.

I et interview med musikmagasinet Gaffa fortalte kulturminister Joy Mogensen, at hun havde gået til klaver i årevis, havde haft en stor operaoplevelse og var en moderne playlistelyttende musikforbruger, men det var folk ligeglade med.

Til gengæld gik internettet amok over, at hun fik sagt, at hendes yndlingsalbum var Absolute Music 2, og en kommentator i Berlingske rejste sig og kaldte det »en overrumplende eksponering af flad smag og en armodig kulturel kapital«.

Det var nærmest befriende og lidt hyggeligt, for palaveren mindede om de gode gamle dage før corona, hvor folk flippede skråt over småting. Joy Mogensens musiksmag skal med på Absolute politics 2020.

Serie

Ugerevyen

Ugerevyen giver dig et stærkt idiosynkratisk overblik over de mest interessante begivenheder i ugen der gik. Vi dækker både indland, udland og dyrenes verden.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Alvin Jensen, Jane Doe og David Zennaro anbefalede denne kommentar