Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Er det højreorienteret at være mod Danmarks coronastrategi?

Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne. Her er en læser i tvivl om, hvor meget han kan stritte imod uden at blive højreorienteret
Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne. Her er en læser i tvivl om, hvor meget han kan stritte imod uden at blive højreorienteret

Mia Mottelson

16. maj 2020

Jeg har i mange år stemt SF, læser Information og betragter mig selv som stort set venstreorienteret. De seneste uger har jeg undret mig over, at regeringen har brugt 300 milliarder på at lukke samfundet ned for at forhindre smittespredning.

Det handler ifølge Mette Frederiksen om at redde menneskeliv. Men man ville ikke engang bruge to milliarder på klimaet ved seneste finanslov. Mine venner siger, at det er et borgerligt synspunkt ikke at ville redde liv for enhver pris. Har de ret? En af dem sendte et link til en kommentar fra Cepos.

– Tvivleren

Svar I:

Er det virkelig det vigtigste at tage med sig fra den diskussion, om det er et borgerligt synspunkt ikke at ville redde liv for enhver pris? Det er sguda pisligegyldigt. Hvis vi skal prissætte menneskeliv og diskutere, hvad der er den rigtige pris for en godt brugt bedstemor, så er det ikke prædikaterne borgerlig eller venstreorienteret, der falder først for.

Hvad må et liv koste? Den oprindelige prognose fra Sundhedsstyrelsen var, at mellem 1.600 og 5.600 ville coronakradse af i Danmark. I skrivende stund er dødstallet 533. Hvis der ikke er flere, der dør (men det er der), så må man jo antage, at prisen per reddet menneskeliv ligger et sted mellem 16 og 78 meter kommende Femern Bælt bro. Klimaet får 533 meter.

Bruger vi for lidt på klimaet? Det er én diskussion, og den er vigtig. Bruger vi for meget på coronaen? Det er en anden diskussion. Men det er ikke et nulsumsspil. At blande dem sammen er at blande gynger og karruseller.

– Bo Elkjær

Svar II:

Det at være en utilitaristisk kyniker, tror jeg, transcenderer den traditionelle højre-venstre-skala. Og det er næppe heller det, du er. Det skulle da lige være, hvis formålet med at lade pandemien gå sin dødbringende, samfundsundergravende gang var at garantere det overlevende flertal, at det kunne bevare sin lækre levestandard.

Det er ikke kynisk at undre sig over, at man foretager dyrere, mere drastiske indgreb for at afværge en pludselig krise, end man gør for at afværge en anden, større, mere uoverskuelig krise, som man længe har kunnet se nærme sig. Eller at interessere sig for, hvilke konsekvenser coronaindsatsen har for mennesker, der risikerer at dø af sygdomme og problemer, der prioriteres lavere lige nu.

Men det, vi får for de 300 milliarder kroner, er både, at et uvist antal mennesker får et længere liv; at vi som borgere bevarer en nogenlunde tillid til det politiske system, der skal stå for den store krisehåndtering, og den erfaring, at vi godt kan ændre vores levevis drastisk, hvis det er det, der skal til.

– Lone Nikolajsen

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kent Nørregaard

Nedlukning og indgreb i personlig frihed kan være både højre- og venstreorienteret. Under corona ser vi begge dele. I USA og Brasilien er det højre der er imod det. I Tysklan ser man mange venstreorienterede der pga. landets historie er meget imod alle forsøg på indskrænkninger af personlige friheder.

Dog kan vi med sikkerhed sige at jo længere det står på jo flere fra begge fløje vil melde sig som modstandere af det.

David Joelsen

Mange af de politiker der tidligere har været udskældt som typisk kommunistiske, så som rejseforbud, tæt grænsekontrol, politikontrol, tvungne personlige dokumenter, visitationszoner, alle mulige snedige former for aflytning og overvågning, fængsling af jounalister og whistleblowers hører i dag til værktøjkassen af en velsmurt demokratisk stat - desværre.

Der er som bekendt lande i EU, som Danmark, hvor politikerne, i ly af corona eller helt tilfældigt, har tiltaget sig ret stor magt på ganske vitale borgerrettighedsområder eller reducering af demokratiet.

Men der er altså også lande, der af flere grunde, har en forfatning, hvor dette ikke er muligt for politikerne.

Men det interessante er, at de lande, hvor det ikke er muligt for regeringer at tiltage sig disse magtbeføjelse, faktisk har klaret krisen lige så godt.

Flemming Berger, Karsten Lundsby og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Hvis man ser positivt på det, som sker, så kan den her situation ses som en generalprøve på det omfattende ændringer, vi nødvendigvis må i gang med for at redde kloden.
Eftersom der hverken på corona-krisen eller forurenings/klima-krisen er endegyldige løsninger, så vil der være en løbende diskussion om, hvad der er bedst at gøre.
Det kan, ligesom nu, udvikle sig til sur og uproduktiv kritik for nogen. Forhåbentlig få.
Men forhåbentlig vil det være et fåtal, der

Sören Tolsgaard, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

En af mine råd til dig er at forsøge at lade være med at lade succesen stige dig til hovedet.

Jeg er med på at antal dødsfald i Danmark er lavt - også set ift. en normal influenzasæson. Og at belastningen på sygehusvæsenet derfor ikke har været så stort som frygtet. Men se dig om i resten af verden, mange steder ser det helt anderledes ud. Hvis vi f.eks. skulle have fulgt dødstallene pr. million i Belgien ville vi have været op på mindst 5.000 døde. Og, lige så vigtigt, et voldsomt belastet sygehusvæsen pga de mange, der bliver ramt af voldsom sygdom og et langvarigt behov for at ligge i respirator.

Min pointe er, at du ikke kan kritisere et lavt dødstal begrundet i en god krisehåndtering, du må se på, hvordan situationen ville have set ud, hvis der ingen krisehåndtering havde været.

Hvordan tror du f.eks. din verden ville have set ud, hvis sygehusvæsenet var brudt helt sammen?

Og hvordan tror du din verden ville have set ud, hvis ikke vores samfund var blevet holdt kunstigt i live ved, at staten havde givet kunstigt økonomisk åndedræt til erhvervslivet og de arbejdsløse?

Vi er så forvænte og velfærdsforkælede i Danmark, at vi tror tingene bare er der, men det er de ikke naturligt.

Forstil dig hvordan du kan løse alverdens klimaproblemer, hvis der ikke fandtes et erhvervsliv... og du istedet skulle kæmpe med fattigdom.

Personligt mener jeg, at dit ensidige (religiøse?) fokus på klimaet gør dig til en kyniker... men jeg tror de 4500 mennesker der har reddet livet, og de mange flere, der ikke har ligget i respirator, er glade...og at vi skal være glade for, at vi stadig har et enormt stærkt velfærdssamfund, der gør os så priviligerede, at vi har overskud til at brokke os over det.

Personlig har de 2 sidste måneder givet mig stor optimisme; klimaet har hurtigt vist store forbedringer og vi er derfor ikke uden håb for fremtiden, men vi skal finde bæredygtige løsninger for at gøre forbedringerne permanente.

Henrik Hesselholdt, Sören Tolsgaard, Erik Fuglsang, Hanne Ribens, Steffen Gliese, Karsten Lundsby og Lars Hansen anbefalede denne kommentar

Hvis man vil vide, hvad højreorienteret egentlig er, er EXPO formentlig verdens eneste totalt uafhængige institut, der hele tiden forsker og underviser i alle forme for ekstremisme.

Pengene til denne virksomhed kommer udelukkende fra bog-indtægterne fra forlængst afdøde succesforfatter, Stieg Larsson (1954–2004). .www.expo.se

Og EXPO har netop samlet de væsentligste ting omkring ekstremisme og corona:
https://expo.se/tag/coronakrisen

Thomas Andersen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Rikke Nielsen
"Min pointe er, at du ikke kan kritisere et lavt dødstal begrundet i en god krisehåndtering, du må se på, hvordan situationen ville have set ud, hvis der ingen krisehåndtering havde været. "

Jo, men der har jo ikke været en god krisehåndtering. Forstå nu, at det at lukke hele samfundet ned, jo ikke er god krisehåndtering men mere et ønske om 'Show of Force', fordi man panikkede.

Fakta er jo at hele det epidemi beredskab, som er opbygget siden SARS, slet ikke er blevet aktiveret.
Fakta er at SST igen og igen har søgt om penge og midler til, at bringe beredskabet op til den standard det burde være, men at de selv samme politikere, som du roser igen og igen, som ministre afviste.
Fakta er at man har endnu engang lavede Lovsjusk med L133 ved at gennemtvinge en lov der flyttede epidemi håndteringen fra SST til Ministeriet, et ministerie der var så meget i panik at ministeren personlig sad og ringede til WHO efter råd vdr. test, i bedste micromanagement stil. Og senere gik igang med at slå SSI og SST oven i hovedet for, at de ikke testede bredt, noget som hans eget ministerie havde afvist dem midler til at kunne gentagende gange.

Alt imens sundhedsministeriet og statsministeriet kagede rund i det og sad og skrev lovforslag, istedet for bare at aktivere epidemiberedskabet, (5-16 marts), der sneg smitten sig ind på plejehjem, og i stedet for at fokusere indsatsen for at redde, dem som dør af COVID-19 nemlig de udsatte, så blev der bruge store samfundsmæssige ressourcer på, børnehaver, skoler mv. Altså dem for hvem Corona virus ikke er farlig.

Tja...

// Jesper

Steffen Gliese

Jesper Frimann Ljungberg, jeg synes simpelthen, at du cherrypicker i dine angreb på en resolut og effektiv indsats for at beskytte samfund og borgere imod en virus, der andre steder hærger fuldkommen ustoppeligt.
Ministeren var sgu da ikke i panik, da han ringede til WHO, han var fejloplyst af SSI og SST, der påstod, at test ikke kom os ved. Nu er vi så endelig endt dér, hvor vi er klar til dén indsats, men hvis man havde rådgivet fornuftigt, kunne det være sat i gang forlængst, isdenløbende med den isolation, som det nu er tydeligt, at ingen ramte lande slipper udenom - før eller senere.
Og nej, corona er ikke ufarlig for nogen. Det er ganske forfærdeligt, at plejehjem blev ramt, men vi bare glæde os over, at det immervæk er en brøkdel af de tilfælde, som beregningsblinde modellører i sundhedssystemet havde bagatelliseret sig til, at vi ville få - hvis deres strategi var fulgt, var det jo ikke 5000, vi var endt med, men i værste fald det tidobbelte.
Ikke desto mindre kunne man i dag høre deltagerne i P1s Søndagsfrokosten (ja, det er desværre tilbage) tørre fejlene af på Lone Simonsen, der faktisk var den, der - efter Niels Høiby forlængst havde præsenteret det realistiske billede med måske 2% smittede - så lyset og fik os igang med at udradere skabet.

Jesper Frimann Ljungberg

@steffen Gliese
Men så definer effektiv ?

Effektiv handler jo om, hvad du får ud af en given indsats. I Danmark har vi brugt 400 milliarder på hjælpepakker til erhvervslivet (direkte og indirekte). For det har vi 'fået' cirka 2200 covid-19 relaterede indlæggelser, og heldigvis undgået mange.
Til sammenligning får man normalt for samme midler cirka 24 millioner ambulante behandlinger og 4 millioner indlæggelser i sygehusvæsnet.
Grunden til at jeg siger det på den måde er, at nu lukker vi op igen.. fuldt ud.. og kan se frem til en Sverige model den næste lange tid.

Og nej, selvfølgelig er Corona farlig, men der er forskel på risikoen. For et barn/ungt menneske er det nok mange gange farligere at bevæge sig ud i trafikken, hver dag.
Som en forsker i Tyskland udtrykte det, så er Corona virus cirka lige så farlig for en tysker under 60, som det er at tage bilen i morgentrafikken på en normal arbejdsdag.

Og den med fejloplysningen mht. SSI og SST, så er den 'sandhed' du vælger at citere, den som du har fået fra Ministeren selv. Igen så var det SELV SAMME MINISTER OG MINISTERIUM, der havde nægtet SST penge til kommunerne til indkøb af netop værnemidler mv. til epidemi beredskabet.

// Jesper

John Larsen

Corona virus er nok hverken venstre- eller højre orienteret...

Bare afstandsorienteret:
Fra Berlingske:
17.00 Mads Klitgaard
Undersøgelse: Social distance har forhindret millioner af smittetilfælde
En ny undersøgelse, foretaget i USA, viser, at social distance hjælper med at begrænse omfanget af smittespredning med coronavirus. Undersøgelsen påpeger ligefrem, at social distance kan have forhindret flere millioner smittetilfælde.

Undersøgelsen er publiceret i Health Affairs. Den viser, at regeringens tiltag om social distance hæmmer coronavirussens daglige vækst med omkring ni procent efter cirka tre uger. Uden social distance ville antallet af smittede i USA være 35 gange højere end det er nu, oplyser forskerne.

https://www.berlingske.dk/samfund/liveblog-coronavirus-spreder-sig-over-...

Sören Tolsgaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
John Larsen

Hvis ovenstående konsekvenser af socialafstand er korrekte, er man så højre- eller venstreorienteret, når man går ind for at mindske den sociale afstand?

Eller har man mistet den moralske tommestok og sat afstanden efter kortest vej til indtjening og genåbning?

Hvor mange politikere, hotelejere, sommerhusudlejere osv. kommer lige i nærheden af, dem de åbner op for?

Eller er man bare med afstand ansvarsløs og ubegavet til højre og venstre?

Sören Tolsgaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg tror, at det beror på en oversættelsesfejl: social distance er, hvad vi kalder fysisk afstand, mens vi kalder egentlig mangel på kontakt for social distance.

John Larsen

@ Steffen
Ja, afstand målt i meter er afgørende for smitte risiko; og uanset hvor tæt jeg står/er på Østergård og Ellemann, er min distance ”uendelig” ;-)

Thomas Andersen

Apropos oversættelsesfejl, så hørte jeg en fra indvandrermedicinsk (hed det vist) afdeling på OUH omtale at man jo ikke bare kunne oversætte corona retningslinjer 1-1. Eksempelvis betød stress på russisk at have travlt på den gode måde.
Mit eget ynglingseksempel i øjeblikket er den store mængde af organiske ting man kan købe. Senest så jeg en organisk fremstillet vin...

Nå men mht. emnet, så anser jeg mig som venstreorienteret, og jeg synes at det var fint at handle som der blev gjort, ved at nedlukke store dele af samfundet. Det burde bare have været med større grad af forbud og mindre henstilling (zoo og ikea sagen), så virksomhederne og folk vidste hvad de havde at forholde sig til. Omvendt ville jeg også have haft det vældig fint med den svenske tilgang (information og opfordringer).

I bund og grund er jeg fuldstændig bedøvende ligeglad med økonomien og de langsigtede konsekvenser ved en langvarig nedlukning (også selvom rigtig mange hele tiden har arbejdet, byggeriet f.eks. så nedlukning og nedlukning).
Jeg synes bare at man skal afveje fordele og ulemper, ikke mindst sundhedsmæssigt, og det synes jeg at Danmark (sundhedsstyrelsen) også har fokus på nu.

Økonomien skal nok komme igen, og vi har jo åbenbart penge nok til rigtig mange ting. Så mangler vi bare at bruge dem på de mange rigtige ting, men det kommer forhåbentlig senere.

PS. Og så synes jeg også at det var fuldstændig hat og briller og politistatsagtigt med vedtagelsen af den ene hastelov efter den anden. Hele Folketinget burde skamme sig!

Sören Tolsgaard

Det viser sig efterhånden, at de lande, som ikke eller kun nølende har indført restriktioner, har ligeså store eller større tab, end de lande, som har handlet resolut. Samtidig har de langt større dødelighed og vanskeligt ved at regulere det høje smittetryk, som følger af mangelfuld indsats.

Jeg har regnet på dødstallene for de første 14 dage i maj for at få et indtryk af, hvorvidt de enkelte lande har succes med at inddæmme covid-19. Nogle af de hårdest ramte lande har fortsat høje dødstal:

Deaths per mio. (deaths) May 1-14

88,2 (5.867) UK
63,8 (20958) USA
52,2 (3.132) Italy
50,2 (2,359) Spain
42,2 (2.831) France
36,7 (7664) Brazil

Knap så hårdt ramte er bl.a. følgende lande:

19,9 (2505) Mexico
15,0 (1.242) Germany
9,3 (763) Iran
9,1 (749) Turkey
7,9 (1.136) Russia
6,1 (232) Poland

Data synes dog mangelfulde i nogle af disse lande.

Bedst synes bl.a. følgende lande at klare sig:

2,0 (252) Japan
0,4 (2) New Zealand
0,2 (10) South Korea
0,2 (5) Australia
0,1 (1) Taiwan
0,1 (53) China

Ser vi på mindre lande i Europa, som DK kan sammnenlignes med, er der tilsvarende forskelle:

79,4 (810) Sweden
36,5 (241) Ireland
17,2 (177) Portugal
13,7 (118) Switzerland
13,6 (75) Finland
13,3 (77) Denmark
11,5 (113) Hungary
5,6 (39) Serbia
4,6 (19) Croatia
4,2 (37) Austria
4,1 (22) Norway
4,1 (43) Czech Republic
3,5 (22) Baltikum
2,1 (10) Slovenia
1,5 (16) Greece

De svenske eksperter har talt om manglende evidens for, at restriktioner gavner. Og mere eller mindre erklærerede socialdarwinister promoverer fortsat højlydt den svenske model: Nu skal alle restriktioner fjernes!

Danmark ligger i det bløde mellemlag, mens Norge og flere centraleuropæiske lande samt Grækenland næsten ubemærket har banket covid-19 i bund. Disse lande beviser, at det kan lade sig gøre, og de er godt rustet til at holde smitten fra døren, når anden bølge slår til. Den vil nok accellerere sidst på sommeren, og fordi covid-19 stadig boltrer sig i store populationer, har den grundlag for at mutere og angribe fra flere fronter. De lande, som lader stå til, opfører sig dybt uansvarligt.

Sören Tolsgaard

Sagens kerne kan opsummeres som svensk smittepredning contra norsk inddæmning. Men mens alle har en mening om Sverige og Anders Tegnell, har ingen hørt om Norge og Frode Forland.

https://jyllands-posten.dk/international/europa/ECE12146675/kritik-af-sk...

810 svenske dødsfald contra 22 norske i perioden 1-14 maj. Dvs. ca. 20 gange højere dødstal (og antagelig tilsvarende for det aktive smittetal) pr. mio.indb. Det er forståeligt, at Norge ikke ønsker at åbne sin grænse til Sverige.

Jesper Frimann Ljungberg

@Sören Tolsgaard
Men igen så åbner både Norge og Danmark jo samfundet op på vid gab. Så sagens kerne er vel snarere om vi i Danmark og Norge bare har brændt en masse ressource af på at stoppe tingene midlertidigt. Og at vi nu skal igennem lidt samme tur som Sverige.
Eller om vi kan opretholde et regime med (delvis) undtagelsestilstand indtil vi får en vaccine/kur. Noget der kan tage alt fra 6 måneder til 2-3 år.

Min egen personlige mening er stadig, at kombinationen af en målrettet konsekvent indsats for at beskytte de udsatte, sammen med en accept af at for resten af befolkningen, der er målet 'bare' at kunne holde hospitalerne flydende. Nok var/er den klart mindst dårlige løsning.

// Jesper

Sören Tolsgaard

Jesper Frimann Ljungberg -

Okay: Du er stadig på linje med Lukashenko, Bolsonaro og Lars Løkke!

Det ser nu til, at en stor del af verden (Inkl.Kina) har tænkt sig at holde covid-19 på så lavt niveau, at spredte udbrud kan inddæmmes uden de helt store omkostninger, mens hverdagen stort set kan genoptages for ALLE, bortset fra, at forsamlinger og udlandsrejsende fortsat vil være underlagt strenge restriktioner.

De lande, som har ladet covid-19 sprede sig, har store problemer med at isolere udsatte grupper, og de er nødt til at indføre et minimum af restriktioner for i det mindste at undgå hospitalssammenbrud. Jeg vil tro, at alle lande før eller siden må erkende, at sameksistens med covid-19 er en endeløs deroute, som må afværges med koordineret lockdown og vedvarende inddæmning.

Det havde ALLE nok valgt fra begyndelsen, hvis man havde været på højde med situationen. Nu blev man taget på sengen, og nogle reagerede vel nærmest per refleks med benægtelse, som dog ikke kan afværge denne epidemi.

Brasiliens lasseiz-faire politik har store udfordringer:

https://www.bbc.com/news/world-latin-america-52701524

Og dagens nyheder fra Sverige burde mane til eftertanke:

https://jyllands-posten.dk/international/europa/ECE12150701/april-var-de...

https://www.bt.dk/samfund/uhyggelige-corona-tal-i-sverige-gennemsnitslev...

Det står stadig mere klart: Norge, Australien, Grækenland, Sydkorea, Taiwan og Kina har fat i den lange ende. En helhjertet indsats kan inddæmme covid-19, så hvorfor synke ned i epidemiens hængedynd?

Jesper Frimann Ljungberg

@Soren Tolsgaard

Tja. Jeg vil nu mene at det nærmere er dig der er på linje med disse tumper.
For du bliver ved med, prædikere for en strategi, som man bare ikke følger i Danmark, og som aldrig har været realistisk i længden.

Den hovedløse åbning, der så absolut ikke er baseret på sundhedsfaglighed, som vi var en del der forudsagde, sker nu. I stedet for en åbning baseret på sundhedsfaglighed og økonomisk planlægning, har vi brugt så meget af de økonomiske reserver, at der nu bliver givet los.

Vi ser en sundhedsminister, der stolt præsenterer et ligegyldigt tiltag med, at alle nu kan blive testet for covid-19. En test der har meget lille videnskabelig og forebyggende relevans, og som også fjerner test kapacitet fra hospitaler og ældreplejen. Læg mærke til, at SST's nyligt opdaterede retningslinjer for test af sundhedspersonale stadig indeholder instruks vdr. mangel på tests, og ikke er så aggressiv, som man måske kunne ønske sig på test området, set i forhold til at man nu har tests nok til at teste løs på alle og enhver i befolkningen.

Når man tænker på, at det oprindelige oplæg til tests tilbage i starten af marts, med en begrænset mængde af test, så således ud:
"Liberal testning af medarbejdere i sundheds-og ældresektoren samt deres symptomatiske familiemedlemmer. Testning af sundhedsarbejdere inden raskmelding"

Så er det da mærkeligt at ministeriet prioritere at teste bredt over f.eks., at bruge tests fokuseret over for udsatte grupper.

Tja.. det her gik galt den dag, hvor ministerierne og ministrene overtog, og startede med at micromanage.

// Jesper

Sören Tolsgaard

Jesper Frimann Ljungberg -

Der bliver begået fejl og forhåbentlig rettes der op på dem.

Når regeringen fører en slapperkurs, skyldes det vel i høj grad, at oppositionen (inkl. de radikale = flertallet) har travlt med at overbyde hinanden. Alt i alt ser det dog ikke ud til at gavne oppositionen i meningsmålingerne, men den borgerlige presse har travlt med at holde mikrofon for enhver, som ønsker grænserne åbnet.

Det gik altsammen galt, da Brostøm proklamerede, at der ikke var sundhedsfaglig evidens for at lukke grænserne. Han proklamerede jo også, at det var fuldstændig usandsynligt, at udbruddet i italien ville nå hertil, og at vi i givet fald ville have fuld kontrol over situationen. Gad vide, hvad dødstallene havde været, hvis vi fortsatte den åbne kurs, som "eksperterne" lagde op til, blot nogle få dage?

Eksponentiel vækst, du ved, ligesom i de hårdest ramte lande.

Der opstår i virkelighedens verden situationer, hvor der ikke gives en videnskabelig drejebog. På Island, hvor sagen er studeret indgående, skyldtes de første covid-19 udbrud indrejsende fra:

42 Italien
39 Østrig
9 Schweiz
6 USA
2 UK
1 DK

Det var i dagene efter, at SAS havde forkyndt, at alt godt kommer fra fjerne og mere kultiverede lande. Men der kom altså også noget skidt fra disse lande, som vi kunne have reageret hurtigere, men også langsommere på.

Norges statsminister Erna Solberg fastholder i dag skrappe regler for indrejse. Hvis du ikke har en arbejdsrelateret grund til at komme til Norge, bliver du sendt hjem igen, når du ankommer til Norge i den her tid, siger hun til CNN.

https://edition.cnn.com/world/live-news/coronavirus-pandemic-05-18-20-in...

Det er muligt, at magtens centrum i DK ikke finder inddæmning realistisk, men ældre kredse i befolkningen, som ikke kæfter op i medierne, har læst skriften på væggen og erkendt, at inddæmning faktisk er en mere realistisk og humanistisk mulighed end den slingrekurs, som DK har praktiseret.

Svensk eller norsk kurs - that's the question!

Sören Tolsgaard

Tysklands udenrigsminister Heiko MAaas (SPD) vil gerne åbne grænserne, mens Bayerns ministerpræsident, Markus Söder (CSU) er skeptisk. Modsat fortegn ift. blokkenes standpunkt her i landet.

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-05-18-tyskland-samarbejder-med-sydeu...

Overvejelserne relaterer sig dog næppe kun til højre eller venstre, men til langt videre perspektiver.
Fanatiske tilhængere af åbne og lukkede grænser findes på begge fløje og vice versa.

Hvor mange tyskere har mon egentlig lyst til at holde ferie i Italien, Spanien, Frankrig og Benelux, hvor smittetrykket er langt højere end i hjemlandet? Tyskerne vil nok hellere holde ferie i DK og Norge, så det kan blive rigtig mange tyskere, hvis vi åbner grænsen. Og Bruxelles vil sikkert inden længe insistere på fri bevægelighed over alle unionens indre grænser med Tyskland som primus motor.

Inden da risikerer den skrøbelige åbningsproces dog at løbe af sporet. For der er langtfra kontrol over epidemien endnu.

https://landbrugsavisen.dk/slagterier-lukker-corona-smitte-udl%C3%B8ser-...

https://finans.dk/erhverv/ECE12150348/tysk-coronaudbrud-stopper-danish-c...

Jesper Frimann Ljungberg

@Soren Tolsgaard

"Når regeringen fører en slapperkurs, skyldes det vel i høj grad, at oppositionen (inkl. de radikale = flertallet) har travlt med at overbyde hinanden. Alt i alt ser det dog ikke ud til at gavne oppositionen i meningsmålingerne, men den borgerlige presse har travlt med at holde mikrofon for enhver, som ønsker grænserne åbnet."

Når jeg ser her lokalt, hvordan værtshuse og restauranter lige nu bugner med 'gråt guld', der sidder pakket tæt sammen, så kan jeg ikke lade være med at tænke, hvor hurtigt tingene kan gå den anden vej.

Problemet startede da der gik politik i det, og det gjorde der allerede da man besluttede, at det var ministrene og deres ministeriers topembedsmænd , der skulle styre og vise sig frem.

Vi ser lige nu en optrævling af, hvordan magtspillet virker med hele historien med Inger Støjberg's, arrogante foragt for lov og ret. Så må vi se om der kommer en corona kommision når vi når der til.

// Jesper