Læsetid: 4 min.

Center for Vild Analyse: Derfor deler vi vores bogreol på Facebook, selvom ingen længere har tid til at læse

Med internettets hjælp kan man hustle sig gennem en læseklub uden rigtig at nå at læse ret meget i selve bogen, og takket være Facebook kan vi nu også opretholde en mere general fantasi om, at der bliver læst
Måske har vi vænnet os så meget til, at alt skal afrapporteres og godkendes af en evaluerende instans, at det simpelthen virker ødselt ikke at få det skrevet ind i årsopgørelsen, hvis man har læst en god bog?

Måske har vi vænnet os så meget til, at alt skal afrapporteres og godkendes af en evaluerende instans, at det simpelthen virker ødselt ikke at få det skrevet ind i årsopgørelsen, hvis man har læst en god bog?

Ritzau Scanpix

23. maj 2020

En lidt overraskende sejlivet trend på Facebook har bestået i at poste et billede af et bogomslag hver dag i syv dage og for hver dag ’udfordre’ en anden til at gøre det samme. Facebook er formentlig glade for den ekstra trafik, men hvad gør det attraktivt at deltage i det?

Bøger er særegne objekter allerede af den simple grund, at det tager tid at læse en bog. Det er, som om en læst bog er et vidnesbyrd om, hvad man har brugt sit liv på. Læserens åndelige dannelse har efterladt mærker, bøjninger og slid på bogen.

En slidt bog er et bearbejdet objekt, et resultat af et vist stykke arbejde, en koncentration og fordybelse. Man kan se på en bog, at den er blevet læst, især hvis læsningen har været grundig eller er blevet gentaget.

Derfor siger ens bøger noget om, hvem man er. Det vakte for ikke så længe siden opsigt, da en klummeskribent bekendtgjorde, at hun ikke ville have sex med en hvilken som helst bogreols ejer, men det var for så vidt en ret oplagt tankegang: Hvorfor skulle ens bogreol ikke være et mindst lige så vigtigt indicium på, om man er værd at have sex med som ens job eller udseende eller såkaldte ’værdier’?

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Kim Øverup
  • Tina Peirano
  • Katrine Damm
  • Kurt Nielsen
Eva Schwanenflügel, Kim Øverup, Tina Peirano, Katrine Damm og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Finn Årup Nielsen

Der er en usædvanlig stavning: "en mere general fantasi" (jvf. tillægsordet "generel"). Udtalen som ligger mig nærmest ville dog også have "general".

Christian De Thurah

Tendensen til at “skilte” med sit privatliv er ældre end Facebook. Hvem husker ikke storkefiguren på vejen eller diverse skilte med “ølbænk”, “mors dyt” osv.? Det er, som om nogen føler, at deres liv først er virkeligt, når andre har bevidnet det.

Christian De Thurah

Anders Sørensen
Spørgsmålet er vel ikke, om jeg findes (det ved jeg jo selv, at jeg gør, jf. Descartes), men snarere, i hvilket omfang jeg går op i at skabe et bestemt image.

Anders Sørensen

Christian De Thurah, det er næppe nok, at du selv ved, at du findes. Du kunne jo tage fejl.

Bortset fra det, så er der vel heller ikke noget galt i at skabe et image. Det gør vi alle ved blot at blive set eller hørt. Man kan selvfølgelig søge at skabe et image, der ligger fjernt fra det, man er - men så er det sådan, man er.

Christian De Thurah

Anders Sørensen
Uden at dette sofisteri skal drives alt for vidt: Forudsætningen for, at man kan tage fejl, er, at man findes. Ergo.....

Anders Sørensen

Christian De Thurah, hvad med alle dem, der ikke findes, og ikke påstår, at de gør? Findes de heller ikke? Eller hører vi bare ikke deres manglende påstand om ikke at findes?

John Larsen

@ Christian De Thurah og Anders Sørensen

Hvis I ellers findes, og gerne vil finde jer selv, skal i prøve at finde reolerne på biblioteket med litteratur fra 10-12..(hvis tal ellers findes?)
Håber i efter en karruseltur i reolen både kan finde både frem og hjem ;-))